Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 118:

Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider.

Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget.

Lad mig begynde med at slå fast, at jeg ikke er enig med forslagsstillerne i, at der på pesticidområdet er brug for at kompensere for ophævelsen af randzonerne, og jeg er ikke enig med forslagsstillerne i forbud mod sprøjtning af § 3-arealerne. For det første er vandløbene fortsat beskyttet af de afstandskrav, der stilles i forbindelse med godkendelsen af sprøjtemidler. For det andet bliver hovedparten af de omfattede § 3-arealer som oftest i praksis ikke sprøjtet. Lad mig derudover understrege, at vi har en udmærket sprøjtemiddelstrategi, som er aftalt af et bredt flertal i Folketinget, som virker – et flertal, der også indbefatter SF.

Ikke desto mindre synes jeg, det er interessant at drøfte de foreslåede elementer, i lyset af at den nuværende sprøjtemiddelstrategi udløber i slutningen af 2016. Miljøstyrelsen er i gang med en bred interessentinddragelse, i lyset af at den gældende sprøjtemiddelstrategi udløber med udgangen af 2016.

Lad mig for nuværende kommentere de enkelte dele af beslutningsforslaget. Jeg er enig i, at vi fortsat skal have en restriktiv godkendelsesordning i Danmark. Afskæringskriterierne for de særligt problematiske pesticidaktive stoffer, f.eks. stoffer, som sandsynligvis er kræftfremkaldende, gælder ikke for hjælpestoffer. Der skal i henhold til pesticidforordningen udarbejdes en liste over problematiske hjælpestoffer. Det er min indstilling, at hjælpestoffer ikke må have egenskaber, som opfylder afskæringskriterierne for aktivstofferne, herunder at være kræftfremkaldende eller skadende på fostre, forplantningsevnen eller arveanlæggene, samt hormonforstyrrende egenskaber. Derudover kan der være andre hjælpestoffer, som vurderes problematiske og derfor bør udelukkes fra at anvendes i sprøjtemidler.

Miljøstyrelsen deltager i EU-arbejdsgruppen for at få fastlagt kriterier og proces for oprettelse af listen over problematiske hjælpestoffer. Der er få sprøjtemidler godkendt i Danmark, som indeholder særligt problematiske aktivstoffer. Disse er belagt med en høj afgift, der netop tilskynder til, at de kun bruges, hvis de er helt nødvendige. Afgiften beregnes på klassificeringen af de færdige sprøjtemidler. Det betyder, at der i Danmark er et stærkt incitament til at vælge hjælpestoffer uden sundhedsfare for at reducere afgiften.

Forslagsstillerne foreslår også, at der indføres krav om best available techniques eller det, vi kalder BAT, bedst anvendelige teknologi, for sprøjteteknik med en tidsplan for forbud mod ineffektive sprøjteteknikker. Der er allerede i dag stort fokus på at minimere utilsigtet udledning af pesticider fra pesticidsprøjter både i Danmark og i resten af EU.

I rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider indgår en bestemmelse om, at der i alle medlemslande skal indføres krav om, at alt pesticidsprøjteudstyr skal have gennemgået et obligatorisk syn, hvis det skal anvendes efter november 2016. Dermed minimeres risikoen for, at udstyret får negativ indvirkning på miljø og sundhed. I Danmark blev de første sprøjter synet primo 2014, og de sidste skal være synet senest inden vækstsæson 2017. Indførelsen af krav om syn medfører, at en del ældre sprøjter vil blive taget ud af drift. Det forventes, at en del landmænd køber nye sprøjter, indgår maskinfællesskaber eller får sprøjtearbejdet udført af maskinstationer, som i stort omfang benytter nye og intelligente sprøjter. Jeg forventer dermed, at den eksisterende sprøjtepark på landbrugsbedrifterne bliver moderniseret. Jeg vil også minde om, at jordbrugere siden 2010 årligt har kunnet søge tilskud til investering i ny teknologi med det formål at reducere pesticidforbruget. Der er siden 2010 givet ca. 180 mio. kr. i tilskud til dette.

Regeringen ønsker at gøre det attraktivt for jordbrugerne at investere i nyt og intelligent sprøjteudstyr. Med pesticidafgiften understøttes det, at det altid kan betale sig at optimere pesticidforbruget.

I forhold til at gøre retningslinjerne for IPM, altså integrated pest management, som vi på dansk omtaler som integreret plantebeskyttelse, obligatoriske, kan jeg sige, at det allerede er obligatorisk at dyrke efter de otte IPM-principper, der indgår i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. De overordnede principper gennemføres via etablering af en række konkrete tiltag. Da bedrifter er forskellige, kan de tiltag være vidt forskellige på de enkelte bedrifter.

Der indgår i den nuværende sprøjtemiddelstrategi flere indsatser for at sikre implementeringen af IPM: Der er gennemført målrettet rådgivning, udarbejdet en række afgrødsspecifikke dyrkningsvejledninger og givet større fokus på IPM ved uddannelse af sprøjteførere. Endelig bliver jordbrugere orienteret om principperne ved kontrolbesøg. Jeg vurderer derfor, at jordbrugerne har et godt udgangspunkt for at implementere IPM-principperne og mener ikke, at der skal indføres en certificeringsordning for produktion.

Det er i sprøjtemiddelstrategien fastlagt, at den overordnede målsætning er at reducere pesticidbelastningen med 40 pct. i 2015 i forhold til det beregnede niveau i 2011 baseret på solgte mængder. Belastningsindikatorerne udtrykker den potentielle samlede belastning af sundhed og miljø ud fra en række data vedrørende sprøjtemidlernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. De senest tilgængelige data fra 2014 viser, at belastningen baseret på solgte mængder er faldet med 55 pct., mens belastningen baseret på reelt forbrug er faldet med 18 pct. i perioden 2011-2014.

Den store forskel er formentlig et udtryk for, at der inden pesticidafgiftens ikrafttrædelse skete betydelig hamstring af pesticider, og at lagrene i hvert fald i 2014 endnu ikke var brugt op. Behandlingshyppigheden beskriver, hvor mange gange det samlede landbrugsareal i gennemsnit ville kunne behandles med sprøjtemidlerne, hvis de blev udbragt i en standarddosering. På trods af det historisk lave salg var behandlingshyppigheden i 2014 på 2,7. Den samlede belastning ved flere behandlinger er imidlertid mindre, og det bliver ikke afspejlet i behandlingshyppigheden. Det giver således ikke mening at fokusere på, om behandlingshyppigheden stiger, så længe belastningsindikatoren falder.

Endelig foreslås det at styrke håndhævelsen af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer, så der gives sanktioner ved enhver overskridelse. Det mener jeg ikke er vejen frem. Det er ikke korrekt, at der i dag er en lempelig praksis for håndhævelse af grænseværdier, for Fødevarestyrelsen skal til enhver tid reagere på en overtrædelse af pesticidreglerne og bruge den sanktion, som er nødvendig for at motivere til overholdelse af reglerne. Det vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser.

Sanktionen må dog ikke være unødigt indgribende, da der skal være proportionalitet mellem overtrædelse og sanktion. Fødevarestyrelsens kontrolprincipper har fokus på det forebyggende element. En automatisk sanktionering ved enhver overskridelse vil kunne stå i vejen for Fødevarestyrelsens muligheder for at bruge vejledning og dialog. Ofte er vejledning og dialog netop de bedste virkemidler, i forhold til at virksomhederne fremadrettet overholder reglerne. Vejledning og dialog kan faktisk føre til, at virksomhederne stiller de nødvendige krav til deres leverandører af fødevarer og dermed have en forebyggende effekt i forhold til overskridelse af grænseværdier for pesticidrester.

På den baggrund afviser regeringen det samlede beslutningsforslag.

Tak til ministeren, og der er en enkelt med en kort bemærkning. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Nu må ministeren lige tilgive mig, at jeg spørger om det – det var jo en længere tale – hvis ministeren var inde på det. Men var ministeren inde på, at IPM-retningslinjerne kunne gøres lovpligtige? Det er jo noget, som SEGES fremhæver, og det er noget, som ministeriet fremhæver, altså at det faktisk er rigtig gode og fornuftige, også økonomisk set, måder at minimere sit pesticidforbrug på ved at gøre nogle ting lidt anderledes, end man måske ellers har gjort.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det gør ikke spor, at spørgeren stiller spørgsmål til noget, jeg har berørt. Jeg vil gerne sige det igen: I forhold til IPM er det obligatorisk. Det er obligatorisk at dyrke efter de otte IPM-principper, der indgår i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Så det er obligatorisk i dag.

Ønsker spørgeren ordet til anden korte bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ministeren, og vi starter på ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne. Værsgo.

Beslutningsforslaget, som vi behandler her, vil pålægge regeringen at gennemføre fem tiltag, der har til formål at skabe et mere bæredygtigt forbrug af pesticider til gavn for vores miljø og til gavn for danskernes sundhed.

Konkret indebærer forslaget for det første, at pesticider med utilsigtet farlige egenskaber ikke skal godkendes i Danmark. For det andet skal der indføres krav, der sikrer, at man anvender den bedste sprøjteteknik – det, der kaldes best available techniques. Og i tillæg hertil ønsker forslagsstillerne en tidsplan for, hvornår ineffektive sprøjteteknikker forbydes. For det tredje skal regeringen sørge for, at de retningslinjer, der lige nu findes for integreret plantebeskyttelse, ophæves til lov og dermed bliver obligatoriske. For det fjerde skal der gribes ind i de tilfælde, hvor behandlingshyppigheden, altså det samlede pesticidtryk, stiger, selv om belastningsindikatorerne, hvad der kan oversættes til de skadevirkninger, vi i dag kender, falder. For det femte ønsker forslagsstillerne, at grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer skal håndhæves bedre, og at enhver overskridelse skal sanktioneres.

Der skal ikke være tvivl om, at Socialdemokraterne i lighed med SF ønsker, at brugen af pesticider ikke medfører, at helt almindelige danskere bliver syge. Der skal heller ikke være tvivl om, at brugen af pesticider ikke skal belaste vores sårbare natur og miljø unødigt. Det er sådan set en mærkesag for Socialdemokraterne.

I vores regeringstid sørgede vi – bl.a. sammen med SF – for, at Danmark fik en sprøjtemiddelstrategi. Samtidig forbød vi sprøjtning og gødskning på de naturbeskyttede arealer. Det betød to store skridt i den rigtige retning og to store gevinster for vores natur, for vores miljø og for danskernes sundhed. Det er en kurs, som vi hos Socialdemokraterne ønsker, at vi skal fortsætte med. Vi ønsker derfor en ny sprøjtemiddelstrategi, som kan erstatte den nuværende, der udløber ved årets udgang, som ministeren også fremhævede.

Vi mener, at en samlet aftale, hvor vi håndterer alle de udfordringer, der knytter sig til sprøjtemidler, er den rigtige vej at gå, og derved kan vi sikre, at alle initiativer kommer på bordet, og vi kan sikre, at vi i en samlet prioritering sætter ind der, hvor vi får mest ud af vores ressourcer. Det er på den baggrund, vi ikke kan støtte SF's forslag på nuværende tidspunkt. Når det er sagt, mener vi, at de initiativer, som SF har lagt frem her, sagtens kan indgå i fremtidige drøftelser om en sprøjtemiddelstrategi, og grundlæggende finder vi, at forslagene er sympatiske.

Socialdemokraterne vil i den her forbindelse opfordre regeringen til at indkalde til forhandlingerne om en ny sprøjtemiddelstrategi. Det er vores håb, at regeringen vil være med til at indgå en bred aftale, der kan sikre en forsvarlig brug af pesticider, hvor vi ikke gambler med danskernes sundhed eller med vores miljø og natur.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Ordføreren må prøve at forklare mig, hvorfor man ikke kan støtte det her forslag, hvis det ikke er, fordi der er enkelte dele i det, man er imod. Jeg kan ikke se, at det her forslag betyder, at man ikke sideløbende også vil tage en ny runde i forbindelse med sprøjtemiddelstrategien, som jo var et rigtig, rigtig godt tiltag, og som giver meget konkrete anvisninger til, hvordan man skal bevæge sig fremad de kommende par år – altså, det er jo en strategi, det her er lovgivning. Så det er ikke for at erstatte en ny runde af strategien, at vi har foreslået det her.

Ordføreren.

Det er jeg også helt indforstået med, men den kommer jo og skal fornys fra årsskiftet. Der mener vi bare at den rigtige sammenhæng at tage de her drøftelser i, uanset hvor sympatiske de her forslag måtte være, er at få et samlet blik på det her felt og så tage det, i forbindelse med at man forhandler en ny sprøjtemiddelstrategi. Det er i hvert fald den metode, vi er mest tilhængere af, og det er derfor, at vi med henvisning til den debat, vi havde tidligere på aftenen, ikke vil gå hen og læse det sidste kapitel i bogen først, men ligesom prøve at få det hele på bordet og så foretage en samlet prioritering, en samlet drøftelse af, hvad der kan lade sig gøre.

Spørgeren.

Det her er jo en samlet drøftelse af pesticidområdet. Strategi er jo, hvad vi gør næste år eller de næste 2 år eller de næste 3 år – det er en strategi. Det her er om ikke en rammelovgivning så et forsøg på at lave et beslutningsforslag, der rammer det lidt bredere ind og f.eks. også siger: Dem, der stemmer for det her, synes, at forbud mod pesticider i § 3-natur er problematisk, og at fjernelse af randzoner er problematisk, fordi de ser det som et samlet hele i forhold til pesticidindsatsen.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Men der kan jo være enkelte tiltag, som man vurderer op imod helheden, og det har for os være tilfældet med randzonerne, som blev nævnt her, og andre tiltag. Derfor mener vi også, at vi skal have det hele på bordet og så drøfte det samlet, når vi skal drøfte en ny runde i forbindelse med sprøjtemiddelstrategien.

Jeg tror bare, vi ser forskelligt på vejen hen til det mål, som jeg har indtryk af vi deler, og som jeg også har prøvet at skitsere i min tale. Vi mener bare, at det er i forhandlingen om en ny strategi, man skal tage en samlet prioritering af hele det her felt.

Vi siger tak til den socialdemokratiske ordfører – og går videre i rækken til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her forslag fra SF indeholder jo faktisk fem delforslag. Det ene siger, at vi ikke skal godkende pesticider med utilsigtede farlige egenskaber. Til det synes jeg bare lige jeg vil sige, at det gør vi jo heller ikke nu. Vi har skrappe godkendelseskrav, der sikrer, at sprøjtemidler med særlig problematiske egenskaber ikke godkendes, hvis der er uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller for miljøet.

I Danmark har vi særlige restriktioner vedrørende alle nedbrydningsprodukter, nemlig at de skal overholde en grænseværdi på 0,1. I resten af EU skelnes der mellem relevante og ikkerelevante nedbrydningsprodukter. Det specielle ved de danske krav gør jo, at en række plantebeskyttelsesmidler ikke kan godkendes i Danmark, selv om de er godkendt i andre lande. Så vi har skrappere krav end andre.

Vedrørende kravet om BAT for sprøjteteknik og det krav om at gøre retningslinjerne for IPM obligatoriske for primærproducenter har Danmark indført de der EU-krav om, at alt sprøjteudstyr skal synes inden november 2016. Og vedrørende IPM er det allerede obligatorisk at dyrke efter de principper, der står i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

De sidste to delforslag, dels om at gribe ind, hvis behandlingshyppigheden stiger, selv om belastningsindikatorerne falder, dels om at styrke håndhævelsen af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer, så der gives sanktioner ved enhver overskridelse, er ikke så relevante, da sprøjtemiddelstrategien for 2013-2016 jo har som mål, at sprøjtemidlers belastning af sundhed, natur og grundvand skal reduceres med 40 pct. – og det må være bedre end at se på behandlingshyppigheden. Den her sprøjtemiddelstrategi blev jo udvidet med 1 år, netop for at man kunne få de rigtige evalueringer.

I øvrigt har Aarhus Universitet jo beregnet, at behandlingshyppigheden i Danmark i 2007, f.eks. i forhold til hvede, var 2,6, mens den f.eks. i England var 6,7. Så Danmark ligger absolut i den laveste ende.

Der skal vedtages en ny sprøjtemiddelstrategi for 2017-2020, og på det tidspunkt kan SF så komme med nogle forslag til ændringer, for SF er jo også med i aftalen om sprøjtemiddelstrategien.

Vedrørende sanktioner ved enhver overskridelse af grænseværdien for pesticidrester synes jeg fortsat, at det skal være Fødevarestyrelsens nuværende principper for kontrol og sanktionering, der er gældende. Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte SF's forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Jeg hæfter mig bare ved, at ordføreren med så stor sikkerhed kan sige, at vi ved, at de her kemikalier ikke er skadelige. Jeg vil gerne nævne, at der er en meget, meget stor debat om, at man ikke ved, hvornår kemikalier er skadelige, fordi man ikke på nuværende tidspunkt kan tage højde for det, der hedder cocktaileffekten, hvor forskellige stoffer spiller sammen og kan forstærke hinanden.

Så der er ingen tvivl om, at vi ikke aner, hvad det er, vi har med at gøre, og det er jo derfor, forskere, bl.a. inden for reproduktion, vækst og skader fra hormonforstyrrende stoffer, siger, at vi bliver nødt til at regulere det her område mere restriktivt. For der kan gå mange år, før vi har den nødvendige viden.

Ordføreren.

Det gør vi jo allerede i forvejen. Der bliver jo forsket en hel masse i det, og Danmark har nogle meget strikse krav i forhold til de fleste andre lande, og vi har noget af det reneste drikkevand i hele verden. Derfor synes jeg ikke, at vi skal male fanden på væggen. Vi skal selvfølgelig blive ved med at forske, og selvfølgelig skal vi passe på, hvis der er nogle cocktaileffekter. Jeg er ikke teknisk orienteret, jeg er ikke biolog, og hvad alt det der fine hedder, men vi er også bare nødt til at stole på nogle af dem, der ved noget om det her, og så forske videre, til vi kan se, hvad der ellers kan være.

Spørgeren.

Hvis vi skal lytte til dem, der ved noget om det her, skal vi prøve at tage højde for cocktaileffekterne ved at bruge et forsigtighedsprincip, der sætter menneskers sundhed i højsædet, og hvor vi, selv om vi ikke har en fuldstændig viden, går ind og regulerer kemiske stoffer.

Lige nu har vi et regelsæt, der er baseret på det, vi ved, og ikke på det, vi ikke ved, og der er det en politisk beslutning, om man vælger at udvide reguleringen til også at gælde andre stoffer ud fra det forsigtighedsprincip. Man kan ikke skyde skylden over på embedsværket eller på dem, der sidder og skal administrere nogle regler, der tydeligvis er utilstrækkelige.

Ordføreren.

Jeg er helt tryg ved det, vi har, med den viden, vi har indtil nu.

Så er der en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er godt, at ordføreren er tryg, fordi det er der rigtig mange andre der ikke er, f.eks. på Rigshospitalets Center for Hormonforstyrrende Stoffer, hvor de forsker i både de enkelte stoffer, men jo også i det, der måske er det allerallerstørste problem og det, der er mest omfattende, nemlig cocktaileffekterne.

Jeg har været på besøg på centeret, men de har også været i udvalget flere gange, både i Sundhedsudvalget og i Miljø- og Fødevareudvalget. De siger, at der er en meget, meget kraftig stigning i antallet af spædbørn, hvor det er meget svært at se, hvilket køn de er; børn, der går i pubertet alt, alt for tidligt; drengebørn med alt for meget østrogen; pigebørn med alt for meget testosteron; mænd, der får testikelkræft – forhold, der vedrører vores reproduktive evner. Alt det, der under et vil hedde hormonforstyrrende lidelser, er altså i kraftig stigning.

Når vi ser på et kort over Skandinavien, kan vi se, at Danmark er meget, meget mere belastet end Norge og Sverige. En af grundene til det kunne jo være, at vores areal er så meget mere dækket af landbrugsjord, og derfor bliver vi nødt til at kigge på pesticidforbruget.

Ordføreren.

Jeg har set en undersøgelse vedrørende frugt. Grænseværdien i dansk frugt var slet ikke nået, hvorimod frugt, vi importerer, kan der være nogle pesticidrester i, der kan være over grænseværdien. Så det er som sådan ikke et dansk fænomen alene.

Vi er utrolig meget bedre end mange andre lande til at styre det her. Vi forsker videre i det, og finder vi ud af noget andet, laver vi regler efter det. Vi er også nødt til at lade være med at have en interesse i at skabe frygt for noget, vi rent faktisk ikke ved noget om endnu med sikkerhed.

Spørgeren.

Jeg tror bare, at det, der måske provokerede mig – nu skal jeg ikke også tale på Enhedslistens ordførers vegne – var, at DF's ordfører så skråsikkert sagde om det her med ikke at godkende pesticider med utilsigtede farlige egenskaber, at det gør vi heller ikke i Danmark. Det tror jeg ikke at der er nogen andre der vil skrive under på. Vi er meget bedre end mange andre lande, ja, men der bliver igen og igen godkendt stoffer, som vi ikke kender effekterne af, og som ikke ligger under et forsigtighedsprincip. Danmark er et land, hvor cocktaileffekterne, specielt i forhold til hormonforstyrrende stoffer, ligger alt, alt for højt, også i forhold til sammenlignelige lande.

Så det her forslag er jo ikke engang det mest ambitiøse, man kunne forestille sig. Det er faktisk noget, som man kunne håbe på kunne skabe opbakning. Tak.

Ordføreren.

Der er jo rigtig mange plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendt i Danmark, men som er godkendt i andre EU-lande. Vi er da nødt til at se på en samlet pakke.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, så det er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Der er god grund af til at have fokus på risikoen ved brugen af pesticider, og det er afgørende, at de potentielle skadelige virkninger ved brug af pesticider bliver begrænset af hensyn til miljøet og folkesundheden, og netop derfor skal der også for 2017-2020 forhandles en ny pesticidstrategi.

Helt konkret foreslår SF for det første, at regeringen ikke godkender pesticider med utilsigtede og farlige egenskaber. Venstre mener, at reglerne i pesticidforordningen er tilstrækkelige til at sikre, at sprøjtemidler med særlig problematiske egenskaber ikke godkendes. Den skrappe godkendelsesordning, som vi har i dag, sikrer nemlig, at sprøjtemidler kun godkendes, hvis en risikovurdering viser, at de ikke udgør en stor risiko for menneskers sundhed eller for miljøet.

For det andet foreslår SF, at der indføres krav om best available techniques, det såkaldte BAT, for sprøjteteknik med en tidsplan for forbud mod ineffektive sprøjteteknikker. Venstre afviser forslaget, da der på EU-niveau ikke er udviklet de nødvendige værktøjer og kommet de konklusioner på sprøjteteknologiområdet, som vil være en forudsætning for, at Danmark kan indføre BAT, og da Danmark har indført EU-krav om, at alt sprøjteudstyr skal have gennemgået obligatorisk syn inden november 2016 og efterfølgende skal synes med få års mellemrum, må en del ældre sprøjteudstyr formodes at blive udfaset. Danmark skal ikke gå enegang i forhold til EU, da danske landmænd vil opleve, at de vil blive dårligere stillet end konkurrenterne i resten af EU, og det vil så i givet fald være en ny byrde for et i forvejen hårdt presset erhverv.

For det tredje foreslår SF, at regeringen opstiller en plan for, at retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse gøres obligatoriske for primærproducenterne inden for landbrug, gartneri og frugtavl, og Venstre afviser forslaget, da det allerede er obligatorisk at dyrke efter de otte såkaldte IPM-principper, der indgår i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

For det fjerde foreslår SF, at regeringen skal gribe ind, hvis behandlingshyppigheden stiger, selv om belastningsindikatorerne falder. Og Venstre afviser forslaget, da målsætningen på pesticidområdet med sprøjtemiddelstrategien 2013-2016 blev ændret fra et mål om reduktion i behandlingshyppighed til et mål om reduktion af belastningen af sprøjtemidler med 40 pct.

For det femte foreslår SF, at håndhævelsen af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer bliver styrket, så der gives sanktioner ved enhver overskridelse. Venstre afviser forslaget, da der med de gældende principper for Fødevarestyrelsens kontrol, herunder retningslinjerne for sanktionering, allerede er fokus på det forebyggende element.

Venstre stemmer imod forslaget, da der i stedet skal forhandles en ny pesticidstrategi for perioden 2017-2020. Tak.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Tak for det. Så sent som i dag har det borgerlige flertal i Folketinget stemt for et lovforslag, der ruller et sprøjteforbud og et gødningsforbud på § 3-beskyttede naturområder tilbage. Tidligere har man gennemført andre dele af en landbrugspakke, der fjerner randzoner, og som øger gødningsmængderne på de danske marker. De her initiativer fører til et øget pesticidforbrug i Danmark. Det er bekymrende, fordi vi ikke har styr på de negative effekter ved pesticider. Vi kan i dag risikovurdere det enkelte pesticid, men vi har meget, meget lidt viden og meget lidt forståelse for, hvordan de forskellige pesticider spiller sammen og forstærker hinandens effekter – det, der hedder cocktaileffekten.

Det er noget, som forskere efterhånden har advaret om i ganske mange år. De har råbt vagt i gevær, har sagt meget tydeligt, at man er nødt til at tage hånd om alt det, vi ikke ved om de kemiske stoffer, der er omkring os, der er i vores hverdag, der er i vores mad, der er i vores kosmetik og i vores tøj og alle mulige andre steder. Derfor er det i meget høj grad den forkerte vej at gå at gennemføre en række initiativer, der øger pesticidforbruget.

Derudover er der også problemer med det sprøjteudstyr, man anvender, når vi f.eks. kan måle stigende koncentrationer af den sprøjtegift, der hedder prosulfocarb, i regnvandet. Det er simpelt hen uacceptabelt, at det om efteråret regner med pesticider ned over danskernes haver, ned over alle mulige arealer, der intet har med landbrug at gøre.

Jeg synes egentlig, at SF's forslag er ganske pragmatisk. Det er ikke, fordi man fra SF's side lægger op til at tage pesticiderne fra landbruget i morgen. Man vil gerne sikre, at vi forbliver på en sti, hvor pesticidforbruget nedbringes. Man vil gerne sikre, at vi griber ind, hvis det ikke lykkes, hvis behandlingshyppigheden stiger. Man vil gerne sikre, at nogle pesticider med tilsætningsstoffer, som vi ved er farlige, får vi ud med det samme. Man vil gerne indføre BAT-teknologier, som i forhold til prosulfocarb måske kunne afhjælpe noget af problemet.

Så helt overordnet synes jeg egentlig, at man har forsøgt at lægge sig et pragmatisk og fredeligt sted, formentlig også med den intention og det håb at skabe opbakning her i Folketinget til, at vi netop kan gøre det, som forskerne så tydeligt beder os om: tage højde for alt det, vi ikke ved, og sikre, at befolkningens sundhed kommer før hensynet til landbruget i den her sammenhæng – eller hensynet til en bestemt gren af landbrugsproduktionen.

Så fra Enhedslistens side vil vi klart bakke op om det her forslag. Vi synes, det er ganske fornuftigt, og vi synes da også, det er ærgerligt, at det ikke kan samle en bredere opbakning herinde.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg sad måske lige og blundede et kort øjeblik, men er helt på mærkerne igen – og skal egentlig bare ganske kort meddele, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget her.

Jeg skal ikke tærske meget langhalm på det. Der er fremført mange argumenter tidligere fra både regeringen og ordførere for Dansk Folkeparti og Venstre. En af begrundelserne er, at vi egentlig føler, at reglerne i pesticidforordningen, som den er i øjeblikket, er tilstrækkelige, og at man kun har sprøjtemidler, der er godkendt efter en risikovurdering, der viser, at der ikke er en uacceptabel risiko for mennesker og miljø ved korrekt anvendelse.

Danmark har jo også indført de her føromtalte EU-krav til sprøjteudstyr og det obligatoriske syn, der nu skal være på det, foruden de obligatoriske principper, som indgår i rammedirektivet, også for bæredygtig anvendelse af pesticider. Så Liberal Alliance mener sådan set, at vi er godt dækket ind på det her område.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det var jo næsten sådan en lidenskabsløs tale fra Liberal Alliances ordfører, så derfor synes jeg lige, at vi skal bringe det op på et lidt højere niveau og også tale om værdier. Er det en liberal værdi, at der er nogle andre omkostninger, også økonomiske og sundhedsmæssige omkostninger, som vi kan se er i kraftig stigning?

Vi ved, det kommer for vores omgivelser. Forskerne siger, at det forsigtighedsprincip, der bliver lagt for dagen i dag, på ingen måde er nok. Og uanset om man kalder pesticid for det neutrale pesticid og man nærmest poetisk kalder det for plantebeskyttelse, er pesticid gift, og det påvirker os. Derfor vil jeg bare spørge, om det er en liberal værdi, at andre mennesker uforvarende skal påvirkes af de handlinger, som foretages andre steder i samfundet, uden at vi skal anvende det forsigtighedsprincip, som dem, der ved noget om det, anbefaler.

Ordføreren.

Tak. Tak for spørgsmålet. Jeg er ked af, at SF's ordfører ikke kunne føle lidenskaben i min ordførertale. Og den var helt sikkert ikke poetisk, fordi jeg i virkeligheden nok er meget lidt poetisk. Men det er jo rigtigt, at man godt kan anvende udtrykket plantebeskyttelse.

SF's ordfører beskriver nogle stigende samfundsmæssige omkostninger, som mig bekendt måske ikke nødvendigvis er dokumenteret stammer fra de her påvirkninger. Og jeg har stadig væk, i øvrigt ligesom tidligere ordførere, egentlig ret stor tryghed ved de risikovurderinger, som allerede på nuværende tidspunkt bliver foretaget af de her plantebeskyttelsesmidler.

Vi siger tak til hr. Carsten Bach og går videre i ordførerrækken. Hr. Christian Poll, Alternativet.

I Alternativet er vi generelt bekymret for det store kemikalieforsøg, som vi laver her i verden. Og pesticiderne er jo en gruppe af kemikalier, som er særlig potente – de er jo netop designet til at slå ihjel, til at fjerne de ting, som man ikke ønsker i landbrugsdriften.

Kort og godt er vi med på de forslag, som SF kommer med her. Vi synes, det er nogle interessante forslag.

Jeg vil så lige sige, at jeg i forhold til ministerens gennemgang undrede mig over, at IPM-direktivet skulle være fuldt implementeret. Som jeg husker det, er en af komponenterne i det her direktiv jo sprøjteforbuddet i randzonerne, som netop er ophævet. Og det vil sige, at så har vi vel ikke helt så god en implementering, som er nødvendigt, for at det her direktiv er dækket ind. Men det må vi lige blive klogere på i udvalgsarbejdet.

Overordnet set er vi helt med på SF's forslag her.

Tak til ordføreren, og vi går videre i rækken til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Det er jo en vigtig debat, som SF rejser i dag, for mængden af pesticider og sprøjtemidler, som vi bruger i Danmark, har selvfølgelig en afgørende betydning for, hvordan vores grundvand har det. Og jeg tror, vi er rigtig mange, der er glade for, at Danmark er et land, hvor man kan tappe vand fra hanen, og at det ikke har været igennem al mulig forarbejdning, klorbehandling, og hvad man ellers kender fra andre lande. Derfor lyttede jeg meget opmærksomt til miljø- og fødevareministerens tale, hvor han sagde, at der kommer en politisk proces hen mod nytår, hvor man skal vedtage en ny sprøjtemiddelstrategi i Danmark. Det vil vi se rigtig meget frem til, og vi håber, at vi kan deltage i det arbejde.

Vi har tre grundlæggende principper, som vi arbejder ud fra i Radikale Venstre. Det første er, at vi sætter sundheden og vandet først. Så hvis der er usikkerhed om, hvorvidt et sprøjtemiddel har en skidt effekt eller ej, vil vi være på sundhedens og vandets side. Vi ønsker, at man hele tiden presser landbruget i retning af at bruge færre sprøjtemidler, der skader vores grundvand. Og så ønsker vi en omstilling til mere økologisk landbrugsdrift, fordi det også mindsker udledningen af skadelige stoffer.

Vi synes sådan set, at rigtig mange af SF's forslag i det her beslutningsforslag er udmærkede. Så kan man diskutere, hvordan det er i forhold til at kunne implementere EU-lovgivning og noget af alt det, som nogle af kollegaerne har sagt. Men Radikale Venstre håber, at vi måske i udvalget kan lande en eller anden beretning, en eller anden tekst, hvor man aftaler med hinanden at arbejde hen imod at lave en strategi for de næste 3 år, som også var det, ministeren lagde op til, og hvor vi så prøver at nedfælde nogle principper om, at vi vil beskytte grundvandet og nogle af de ting, jeg nævnte lige før.

Så det håber jeg kan komme ud af det, og vi synes, SF's forslag lyder fornuftige.

En kort bemærkning til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil gerne takke for de pæne bemærkninger. Politik handler jo også om at få resultater i hus, og derfor er det her et nærmest fredeligt forslag, jeg tror, fru Maria Reumert Gjerding kaldte det sådan. Man ved jo så ikke helt, hvordan man skal tage det. Men det er rigtigt, at det her er et meget, meget pragmatisk forslag. Det er fem-seks punkter, som jeg synes vi virkelig godt kunne blive enige om herinde i salen. Jeg ved godt, at det mest kontroversielle er det om randzoner og § 3-områder. Det er der jo lige blevet stemt for i dag. I forbindelse med at vi laver nogle sonderinger hos ministeren og ser, om vi virkelig kan rykke noget her, så vi i hvert fald kommer et stykke ad vejen, håber jeg, hvis det ikke viser sig, at vi får noget håndfast her, at De Radikale i hvert fald vil overveje at stemme for det her. For, som ordføreren sagde, er pesticidomfanget et reelt problem, og med regeringens politik er det kun blevet større. Så hvis vi kan nå hinanden, vil jeg gerne det, i stedet for bare at sende det til afstemning. Men ellers håber jeg, at De Radikale vil komme med opbakning til det her.

Så er det ordføreren.

Det er i hvert fald den vej, vi hælder, men vi vil jo selvfølgelig også gerne lytte til, hvad fagfolkene i ministeriet vil komme med af argumenter, hvis man afviser noget af det her. Det er jo det, vi skal finde ud af i udvalgsbehandlingen. Hr. Erling Bonnesen kom med et argument om, at noget ville være svært at implementere rent juridisk i forhold til EU-lovgivningen, og det skal vi jo selvfølgelig lytte til. Men jeg synes, det er nogle rigtig gode forslag, der er her. Det vil vi rigtig gerne arbejde videre med, og jeg håber også, at vi kan få et bredt flertal i udvalget for at udstikke en retning for de forhandlinger, jeg kan forstå på ministeren vi skal have.

Spørgeren.

Jeg vil også sige, at der er nogle af de kommentarer, der er kommet fra nogle ordførere i dag, som jeg glæder mig til at få svar på i udvalgsbehandlingen. Det kan jo også gå den anden vej, altså at ordføreren kan være mystificeret i forhold til nogle af de ting, der kommer frem i salen. For igen, det her forslag er faktisk lavet med henblik på, at det skulle være realiserbart, det skulle være relativt pragmatisk. Der er ikke tale om forbud. Der er tale om substitution osv. osv. Der er tale om realiserbare muligheder i forhold til EU-lovgivningen osv. Men det skal ordføreren selvfølgelig ikke stå til regnskab for. Jeg synes bare heller ikke, at vi skal lave mytedannelser om, hvad vi trods alt også selv kan beslutte i Danmark, og ikke altid sige, at det er EU's skyld.

Så er det ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og jeg synes også, det er nogle gode, fremkommelige forslag, som vi burde kunne arbejde videre med i fællesskab.

Tak til ordføreren. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil gerne sige tak til alle partierne. Jeg er selvfølgelig mest glad for kommentarer fra dem, der er kommet forslaget i møde. Jeg synes egentlig, at fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten sagde det meget præcist, og jeg vælger ikke at tage det som en negativ kommentar, at det her er et meget pragmatisk forslag. Så man burde uden at forvente, at det danske landbrug måtte dreje nøglen om i morgen, kunne støtte det. Jeg synes faktisk, det er lidt trist, når man laver et forslag, der er så pragmatisk, hvor man tager højde for EU-lovgivning, hvor man tager højde for substitution i stedet for forbud og udfasning i stedet for forbud osv., at man får nøjagtig den samme reaktion i det her Ting, som hvis jeg havde fremlagt et alt eller intet-forslag, et sort-hvidt forslag. Jeg synes altså, det er nogle lidt trælse for at sige det på jysk reaktionsmønstre, vi nogle gange har herinde. Når vi bruger rigtig lang tid på at lave noget, der er ladsiggørligt, realistisk, pragmatisk, noget, vi kunne mødes om, er det nøjagtig de samme reaktioner som sædvanlig, betinget af hvor man står i blokkene. Nu er jeg lidt sur, jeg skal nok blive god igen.

Jeg synes, det er ærgerligt, for det giver ikke incitament til at lave beslutningsforslag, som måske er mere pragmatiske, end man allerhelst så. Man går væk fra der, hvor man allerhelst vil være, og siger: Okay, hvad er det egentlig, vi måske kan mødes om? Så det synes jeg er ærgerligt. Det her er ikke den bedste af alle verdener i SF's optik. Det er det ikke. Det var et skridt på vejen for at komme et sted hen, hvor vi kunne begynde at give nogle incitamenter til at substituere, være sikre på, at BAT bliver brugt, være sikre på, at principperne bliver taget i brug, for jeg glæder mig også til at høre ministeren om det her med, at det er obligatorisk. Det var i hvert fald nyt for mig, at alle bruger dem. Og så er der det her med at gribe ind, hvis behandlingshyppigheden stiger, selv om indikatorerne falder – altså, alle mulige ting, som jeg og vi i SF egentlig synes er ret sund fornuft og noget, som ville sikre en glidende overgang til et langt lavere pesticidniveau. Noget af det er også noget, vi har forpligtet os til i andre henseender. Jeg synes egentlig, at det er det samme som sædvanlig. På den ene side siger man nej, eller at vi laver en strategi eller et eller andet, og på den anden side er der nogle, der støtter, og det er jeg glad for, så det er ikke rettet mod dem.

Vi skal passe på, og der er jeg faktisk enig med Venstres ordfører ved det foregående forslag, at det her ikke bare bliver en skueplads for tiltag, der ser rigtig godt ud, men som vi godt ved ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget eller for at blive til politik. Når man så engang imellem lægger sig i selen for at præsentere noget, som ikke engang er hundrede procent af, hvad man kunne ønske sig, og tænker, at der måske er en chance for, at vi kan finde hinanden i udvalget, er automatreaktionen der alligevel. Det er jeg ked af.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg vil tage forslagene med til ministeren, og jeg håber også, at vi kan påbegynde en diskussion om det nu. Jeg synes, at De Radikales ordfører – nu er han her ikke – lidt inddirekte sagde, antydede, at hvis vi kunne nå et godt stykke i strategien så er det jo også et resultat. Vi skal også bare passe på, at det ikke bliver ét skridt frem og to tilbage. Som Maria Gjerding var inde på ... (Formanden: Fru). Undskyld, det er sent. Undskyld, Maria. Undskyld, Maria Gjerding, fru Maria Gjerding. Jeg stopper nu!

Det var det lille sure opstød. Jeg mente det. Hvis der ikke bliver flertal for det, hvis det kommer til afstemning – og jeg tror, jeg har en idé om, hvad vej vinden blæser – tager vi det konkrete forslag med til ministeren og håber at kunne komme lidt videre ad den vej. Tak.

Jeg må rette ordføreren. Det her udvalg er meget bedre til at gøre det sent.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach.

Tak. Jeg synes bare, jeg gerne vil takke ordføreren for en meget lidenskabelig ordførertale. Derudover vil jeg egentlig også godt støtte ordføreren langt hen ad vejen i forhold til ordførerens betragtninger om det med beslutningsforslag, for jeg er faktisk enig med ordføreren i, at det kunne være rart, hvis en række af de beslutningsforslag, som vi behandler her i salen, faktisk kunne være noget, der kunne samles et flertal om på forhånd. Jeg ved, at Venstres ordfører i forbindelse med et tidligere forslag også havde nogle betragtninger om, at det kunne være rart, hvis man, inden man kom i salen, havde søgt tilslutning til det andre steder.

Så var der det med, at det her slet ikke var SF's bedste verden eller noget i den retning, og i betragtning af beslutningsforslaget kunne jeg så egentlig godt tænke mig at høre, hvad SF's bedste verdensbillede ville være.

Ordføreren.

Det ville være en verden, som jeg håber vi kommer til at leve i en dag, hvor vi ikke længere er i tvivl om, hvad de sprøjtegifte, vi bruger i vores landbrugssektor sammen med andre kemiske stoffer i vores omgivelser, gør ved os selv, vores børn, når de bliver født, når de kommer i puberteten, gør ved noget af det mest grundlæggende ved at være menneske, vores forplantningsevne – nogle af de ting håber jeg at vi på et tidspunkt har fundet nogle fælles løsninger til, så vi producerer fødevarer på en måde, så vi ikke ser en stigning i nogle af de her tilfælde, som vi gør i forhold til kræftfremkaldende stoffer, reprotoksiske, hormonforstyrrende osv. Så det er en af dem. Jeg har mange drømme, som jeg godt kunne underholde hr. Carsten Bach med længe, men lige inden for det her område vil jeg sige at det er en af dem, men det her kunne være et skridt på vejen.

Spørgeren.

Mener fru Lisbeth Bech Poulsen ikke, at SF's ideelle verdensbillede kan opnås via samarbejdet i EU?

Ordføreren.

EU er jo en politisk kampplads ligesom Folketinget, og så kunne man også spørge: Mener SF's ordfører, at SF's drømmesamfund kunne blive opnået i Folketingssalen? Måske ikke, højst sandsynligt ikke, som sammensætningen er i dag, hverken i Danmark eller på EU-niveau, men det er jo også noget af det spændende ved et demokrati. Hvis man skal tage jahatten på, kan meninger brydes, og vi kan prøve at overbevise hinanden, i hvert fald i den bedste af alle verdener, og nogle gange blive overbevist om nye ting, nye måder at gøre det på, stemme ja til hinandens forslag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget