Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om handicaptilgængeligt politisk materiale.

Af Jakob Sølvhøj (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Vi bliver ved valgområdet, men går nu over til at tale om noget andet, nemlig handicaptilgængelighed, og det er et emne, som både er vigtigt og relevant i mange sammenhænge. Enhedslisten har, som nævnt af Folketingets formand, fremsat beslutningsforslag nr. B 125, som pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at opstillingsberettigede partier udvikler materialer, som også kan læses af blinde og mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser eller læsehandicap. Ifølge forslaget skal der til det formål oprettes en demokratipulje på 3 mio. kr., hvor opstillingsberettigede partier kan søge om midler til at udvikle tilgængelige materialer.

Lad mig starte med at slå fast, at vi som samfund selvfølgelig skal arbejde for, at alle borgere i Danmark kan deltage i demokratiet og i samfundslivet. I dag har vi ikke nogen regler om, hvordan politiske partier skal kommunikere med vælgerne. Det enkelte parti bestemmer selv formen og bestemmer selv sproget, og partiet vurderer selv, hvilken kommunikationsform der bedst favner partiets vælgere eller partiets potentielle vælgere.

Regeringen vil gerne bakke op om en opfordring til, at partierne på frivillig basis vil gøre deres politiske materiale mere tilgængeligt, men vi skal ikke ved lov pålægge partierne at udforme deres valgmateriale eller partiprogrammer på en bestemt måde. Partiernes interaktion med vælgerne er nu engang et anliggende mellem partiet og vælgerne. Det er regeringens holdning. Den slags indre forhold i partiet skal hverken staten eller Folketinget regulere.

I regeringen mener vi heller ikke, at der skal stilles særlige tilgængelighedskrav til opstillingsberettigede partier, som ikke gælder for andre foreninger eller organisationer, som handicappede personer kommer i kontakt med. Der kan være det samme behov for tilgængeligt materiale hos interesseorganisationer, patientforeninger, brancheforeninger, idrætsforeninger osv., og løsningen er ikke, at vi så stiller den slags krav til alle tænkelige foreninger og organisationer.

Regningen for ikke at have gjort nok for tilgængeligheden til partiernes valgmateriale, ja, den må partiet jo så betale på valgdagen, for ellers er der en anden regning, og det er den, som man kan sige den store fælles kasse betaler hvert år, for der udbetales faktisk offentligt ca. 145 mio. kr. hvert år i partistøtte til danske politiske partier og deres organisationer. Det er penge, som bliver brugt på det politiske arbejde her i landet, og det kan f.eks. være til valgmateriale. Det står partierne frit for at bruge den offentlige partistøtte til at udarbejde tilgængeligt politisk materiale, og 145 mio. kr. sætter jeg streg under, for det mener jeg sådan set er ret mange penge i offentligt tilskud til partistøtte.

Nu er der jo bl.a. på Enhedslistens initiativ blevet diskuteret en lang række forslag om at sænke vederlaget og andre ydelser til folketingspolitikere i dag, og derfor er det da lidt pudsigt, at Enhedslisten nu foreslår, at der så skal laves en 3-mio.-kr.s-pulje til politiske partier. Den såkaldte demokratipulje, som Enhedslisten gerne vil oprette, er i hvert fald i min optik en forhøjelse af den offentlige partistøtte, og det kan vi ikke støtte i regeringen. Det er også derfor, at vi ikke har tænkt os at støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er sådan set enig med ministerens betragtning om, at der i mange sammenhænge kan være behov for at skabe tilgængelighed i de muligheder, som handicappede borgere har for at kommunikere. Men mener ministeren ikke, at der er et særligt ansvar i forhold til det at deltage i de demokratiske processer i vores folkestyre? Det kan man vel ikke bare sammenligne med alt muligt andet foreningsarbejde. Det er vel noget særligt at gøre for mennesker, der har handicap, der gør det vanskeligt eller umuligt for dem at orientere sig i de forskellige muligheder, der er for valg ved et folketingsvalg. Det er vel en særlig forpligtelse til at skabe den mulighed for alle borgere.

Værsgo til ministeren.

Hvis jeg skulle svare ja på det spørgsmål, ligger der jo implicit i det, at jeg mener, at man så skulle lave en forskel og sige, at politiske partier er én type af organisationer, og at det skal der ekstra offentlige midler til. Det har jeg redegjort for. Det mener jeg ikke der skal være. At jeg grundlæggende mener, at man som organisation eller parti kan have nogle fornuftige overvejelser om, hvordan man kommunikerer bredt set, handler også om hvilket sprogbrug og hvor letforståeligt det er. Den måde, man i det hele taget redegør for sine holdninger og sit partis politik osv. på, mener jeg bare ikke er noget, der skal lovgives om i Folketinget. Det er jo sådan set det, beslutningsforslaget handler om, og det er baggrunden for, at vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Jakob Sølvhøj.

Ministeren inddrog spørgsmålet om generel partistøtte, og det er rigtigt iagttaget, at det måske ikke er der, Enhedslisten står allerforrest, men der er jo det særlige ved det her, at det vil være midler, der er øremærket til anvendelse lige præcis til at skabe en fornuftig kommunikation og tilgængeligt materiale for borgere med handicap. Er ministeren ikke enig i, at der kan være meget forskellige muligheder for partierne for at kunne sikre lige præcis den her kommunikation, og at det er lige så vigtigt for det lille parti med en relativt begrænset generel støtte som for det store parti, f.eks. ministerens, til at kunne kommunikere sine budskaber ud til borgere med handicap? Er ministeren ikke enig i, at det her kunne sikre en ligestilling af partierne, sådan at alle havde samme mulighed for at kommunikere og stille materialer til rådighed for borgere med handicap?

Værsgo.

Nej, jeg er ganske enkelt ikke enig i, at der er behov for at lave en ekstra pulje oven i de 145 mio. kr., som allerede gives i partistøtte. Det er jo ikke sådan, at der ikke gives offentlige midler til opstillingsberettigede partier i Danmark til lige præcis at lave valgmateriale. Jeg er stærk tilhænger af, at partierne tager det personlige ansvar, der så at sige er, i forhold til hvordan det så er, at man bruger de her midler, og hvordan det er, man vælger at kommunikere. Jeg mener ikke, vi skal lave flere puljer, fordi de 145 mio. kr. i min optik allerede er mange offentlige midler i partistøtte.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken. Hr. Magnus Heunicke.

Det er jo en dag, hvor demokratiet er på dagsordenen, og alene derfor synes jeg, det er en kæmpe fornøjelse at være med i de her debatter. Også tak til Enhedslisten for at fremsætte det her helt konkrete forslag. Jeg tror sådan set, at Enhedslisten har fat i noget, i forbindelse med at der nok er rigtig mange mennesker, tror jeg, som egentlig godt ville have lettere ved at følge med i den politiske debat og partiernes kommunikation, og som af forskellige årsager ikke har det. Noget kan være for dårligt eller svært formuleret, og der kan være tilgængelighedsmæssige problemer, som gør, at det kan være svært. Hvis man f.eks. har et synshandicap, tror jeg at det er meget begrænset, hvad man egentlig kan få fat i med blindskrift og andet. Så skal man have fat i de der andre løsninger, vi kender fra apps, der kan læse op, eller de andre hjælpemidler, vi har i vores samfund. Så der er ikke nogen tvivl om, at man altså har fat i noget her.

Jeg er så lidt mere skeptisk over for, hvad løsningen så egentlig skal være her. For lad os forestille os, at alle partier skal forpligte sig til det her. Der må man jo sige at en valgkamp kan være vidt forskellige ting i vores, nogle siger lille, men i hvert fald meget mangfoldige land, hvor temaerne, der er på vælgernes dagsorden, rent faktisk kan være vidt forskellige fra valgkreds til valgkreds, og præcis de spørgsmål, man godt vil have svar på, kan jo være vidt forskellige fra det ene til det andet sted. Skal de forskellige regionale pjecer og brochurer så leve op til det her? Der tror jeg faktisk ikke at 3 mio. kr. overhovedet er nok. Så for mig at se er det lidt svært at se, at det i praksis vil kunne lade sig gøre at stille et sådant krav.

Så har jeg en ting til, nemlig noget, som jeg synes er vigtigt i vores demokrati, og det er, at vi i Danmark har et demokrati, som har en meget stor åbenhed over for nye partier. En af grundene til, at det danske demokrati klarer sig robusthedsmæssigt, og at befolkningen har tillid til, at vi kan løse nogle problemer herinde i Folketinget, er, at man har åbenhed over for nye partier, og at det er forholdsvis nemt at danne et parti. Jeg ved godt, at folk, der har dannet et parti – det har jeg ikke selv gjort – siger, at det er et hårdt arbejde, og det tror jeg også på at det er. Men det er hårdt, fordi man skal ud at tale med masser af mennesker og have opbakning. Det er ikke hårdt, fordi der også er et væld af regler, man skal overholde. Det her ville så være en af de regler, man skulle overholde, hvilket jeg synes peger i den forkerte retning i forhold til den vigtige del af vores demokrati, som handler om det.

Det, jeg synes vi bør udnytte dagen i dag til, når Enhedslisten nu bringer det på bane, er at komme med en klar opfordring til, at man afholder arrangementer, går i dialog med vælgerne, med borgerne, også på steder og måder, som ikke lige er de traditionelle. Det tror jeg måske er der, hvor man virkelig kan komme ud og nå noget, altså når partierne af egen drift går i dialog med borgerne, uanset om det er borgere, der har et eller andet handicap, eller om det er borgere, der af andre grunde synes, at det er svært at være med i den demokratiske samtale. Det tror jeg ville være af stor værdi, og der er ingen tvivl om, at vi ikke er der endnu. Så herfra skal lyde en opfordring til det.

Men selve det konkrete forslag om en pulje på 3 mio. kr. og et krav til alle opstillingsberettigede partier har jeg svært ved at se er det helt gode og realistiske redskab. Så det kan vi fra socialdemokratisk side ikke bakke op om.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, handler om at pålægge regeringen, at den inden udgangen af 2016 skal fremsætte et lovforslag, der sikrer, at opstillingsberettigede partier udvikler materialer, der også kan læses af blinde og mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser eller læsehandicap. Og til det formål skal der oprettes en demokratipulje på 3 mio. kr., som opstillingsberettigede partier kan søge midler fra til udvikling af tilgængelige materialer.

Ministeren har været inde på, hvor mange midler de forskellige partier får, og hertil kommer ca. 34 mio. kr. i kommunal og regional partistøtte, som udbetales til lokale organisationer. Og partistøtten skal jo bruges til arbejde her i landet; i kommunerne og regionerne. Der er meget vide rammer for, hvad man kan bruge partistøtten til, og det er partierne selv, der inden for disse rammer bestemmer, hvad de vil anvende denne partistøtte til.

I Dansk Folkeparti synes vi på den baggrund ikke, at det er nødvendigt at oprette en demokratipulje, da vi mener, at partierne får midler nok. Når det så er sagt, er det et meget sympatisk forslag, men Dansk Folkeparti mener ikke, at vi fra Folketingets side skal blande os i, hvordan partierne indretter og laver deres hjemmesider og valgmaterialer.

Derfor er jeg også glad for, at vi i satspuljeregi har afsat midler til det, der hedder RoboBraille, som er en internetbaseret tjeneste, der automatisk konverterer tekst til alternative formater som punktskrift, syntetisk tale eller e-bøger, og alternative formater anvendes især af mennesker med syns- og læsehandicap, men kan også bruges af andre. Det er en tjeneste, som er tilgængelig døgnet rundt, og man behøver ikke at registrere sig for at bruge den. Den er også gratis at anvende for individuelle, ikkekommercielle brugere, som ikke er tilknyttet institutioner, skoler, organisationer, foreninger eller andre, der selv er forpligtet til at understøtte mennesker med særlige behov.

Formålet med den her tjeneste er også at fremme selvhjulpenhed og selvstændighed og dermed understøtte inklusion af mennesker med særlige behov. Der er i dag mulighed for, at alle kan bruge den tjeneste, og den har faktisk også vundet en pris for det gode arbejde. Så derfor mener jeg, at der allerede i dag er mulighed for at få hjælp, også hvis man tænker på RoboBraille, som har 500 brugere om dagen.

Det er et sympatisk beslutningsforslag fra Enhedslisten, men Dansk Folkeparti kan ikke støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er glad for sympatitilkendegivelserne, men jeg vil sige, at det jo ikke er nogen ny debat. Og Enhedslisten bragte allerede det her forslag op for 3 år siden i Folketinget, uden at vi oplever, at der er fundet løsninger fra de fleste partiers side på det her. Der ligger anbefalinger fra Det Centrale Handicapråd om at fremstille valgmateriale, der kan inddrage borgere med udviklingshæmning og andre handicappede mere i valghandlingerne. Er ordføreren ikke enig i, at det går alt for langsomt med at udvikle valgmateriale og i det hele taget give borgere med handicap mulighed for at deltage aktivt i vores demokrati?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren synes, det går for langsomt. Det synes man altid, når man synes, man selv har et rigtig godt forslag. Så vil man bare gerne have det vedtaget.

I forhold til tilgængeligheden har jeg også fulgt med, og jeg tror, det også handler noget om efterspørgslen, altså hvor meget det er efterspurgt. Jeg ved, der er rigtig mange – i hvert fald blinde mennesker – der skriver til mig, for de har hjælpemidler, så de kan skrive til mig, og de kan også ringe til mig for at få en snak. Så jeg tror også, det handler lidt om, hvor stor efterspørgslen er. Nu ved jeg ikke, hvor stor efterspørgsel Enhedslisten har oplevet i forhold til deres valgmateriale, men det kan være, ordføreren vil komme ind på det.

Tak. Har hr. Jakob Sølvhøj en bemærkning til? Værsgo.

Enhedslisten har faktisk i forbindelse med sidste folketingsvalg eksperimenteret med forskellige valgmaterialer, der rettede sig mod forskellige grupper med handicap. Men det er jo rigtigt, at det er kompliceret, for der er mange forskellige grupper, man i givet fald skal kunne henvende sig til. Den blinde eller den ordblinde har ikke behov for det samme materiale, det giver sig selv, som borgeren med udviklingshæmning.

Men finder ordføreren ikke, at det ville være rigtigt at stille midler til rådighed, sådan at man, uanset om man var et stort eller et lille parti, faktisk havde mulighed for at henvende sig direkte til borgere med handicap, sådan at de fik et reelt overblik over, hvad det er, demokratiet har at tilbyde ved et valg?

Værsgo.

Jeg tror slet ikke, det her handler om uvilje blandt Folketingets partier. Jeg tror, at det bl.a. også handler om, hvad der forventes man skal gøre. Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi jo ikke er længere end et opkald væk. Altså, vores vælgere kan jo til hver en tid ringe til vores partiorganisation og få råd og vejledning og også ringe til undertegnede, som i hvert fald vil forsøge at tage telefonen hver gang.

Derudover har jeg også bemærket, at der er rigtig mange mennesker med handicap, forskellige svære handicap, som også forstår at bruge e-mail. Det har ordføreren sikkert også bemærket at der er. Så det handler jo også om, hvordan man skal gribe det an.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Jeg tilslutter mig koret af talere, der udtrykker sympati for tankegangen, der ligger til grund for beslutningsforslaget. Jeg håber så også, vi kan nå til en fælles holdning om, at vi bringer den opfordring videre til vores partier, at man har blik for at udarbejde noget sådant materiale til gavn for dem, der har forskellige handicap.

Men når det så er sagt, mener jeg ikke, at interaktion mellem partier og vælgere er et anliggende for andre end det enkelte parti. Jeg tror ikke, der skal være særlige regler for partier og andre organisationer, og jeg tror faktisk ikke, at vi med det her forslag får sat mere fokus på samfundets vilje til at imødekomme nogle vælgeres behov for særlig hjælp til at kunne sætte sig ind i politiske holdninger, ved at man gør det til et statsanliggende.

Der er jeg temmelig ærgerlig over, at vi nogle gange – og der tænker jeg også på andre sager i dagens debat – tror, at løsningen på udfordringer i det danske samfund er puljer, for det tror jeg ikke nødvendigvis de er. Jeg ved godt, at puljeforslaget, som jeg i hvert fald har læst det, mere er tænkt som en gulerod til at komme i gang med at se på, hvordan man kunne udvikle det her handicapvenlige valgmateriale. Men lad os i stedet for stat, altså pulje, se på samfund – partierne – og så komme med en fælles opfordring.

For det, der går galt, hvis man opretter en pulje, er, at så skal man også sætte rammer op for, hvordan puljen skal udmøntes, og så kommer alle snitfladerne. Og hvis de skal inddrages, bliver det dels dyrere end de 3 mio. kr., dels – hvad værre er – bliver det systemtænkende, i forhold til hvad kriterierne er for at få penge. Og så er det, det bliver styrende for, hvad det er, vi ønsker at udarbejde materiale om. Det er stat. Samfund er, at vi som partier siger, at vi i fællesskab har en forpligtelse.

Kunne det gå hurtigere? Ja. Er der alligevel sket noget? Ja. Deler jeg opfattelsen, der måske ligger til grund for beslutningsforslaget, nemlig at det burde gå hurtigere? Ja.

Tak til ordføreren. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo

Naturligvis skal alle mennesker i Danmark kunne deltage i det politiske liv, og det gælder selvfølgelig også mennesker med handicap. Heldigvis har det aldrig været nemmere at følge med. TV 2 News kører hele dagen med nyheder, de sociale medier bruges flittigt – måske også for flittigt nogle gange – og den teknologiske udvikling har i den grad gjorde det muligt for mennesker med eksempelvis et synshandicap at kunne deltage aktivt.

Ved folketingsvalget i 2011 havde jeg samarbejder med forskellige politiske kandidater på tværs af partierne, bl.a. med en kandidat fra Kristendemokraterne, og han er blind. Vi var i tv-debatter, vi havde debatter på de sociale medier, vi var på Facebook, vi var på sms, vi var i radioen. Han var på ingen måde begrænset af sit handicap, og heldigvis er det siden kun blevet nemmere for ham at være politisk aktiv, fordi de teknologiske virkemidler, redskaber, hele tiden udvikles.

Man kunne jo se forskellen bare fra valgkampen i 2011 til valgkampen nu her sidste år, i 2015, nemlig hvordan politikere og kandidater i langt højere grad bruger videoer på de sociale medier, hvor de fortæller om deres politik, så man kan lytte og ikke behøver læse alting. Så spørger man mig, om der er et behov for at udvikle særlige materialer til mennesker med særlige handicap, vil jeg sige, at det tror jeg faktisk ikke.

Men det er ikke hovedårsagen til, at Liberal Alliance påtænker at stemme imod det her forslag. Det handler om noget principielt. For helt principielt mener jeg ikke, det er en politisk opgave at pålægge politiske partier at udvikle særligt politisk materiale. Det må være op til det enkelte parti selv at vurdere. Og som ministeren også var inde på, har vi nogle rigtig lukrative partistøtteordninger, hvor der bliver brugt rigtig, rigtig mange offentlige kroner på netop partistøtte, så partier har i dag alle muligheder for at udvikle præcis det materiale, som det enkelte parti ønsker at stille til rådighed.

Hvis der er partier, som mener, at der er et særligt behov for at trykke flyers med punktskrift, kan de jo gøre det for nogle af de støttekroner, de modtager i dag. Det er ikke noget, vi skal lovgive om eller afsætte midler til her fra Christiansborg. Det er Liberal Alliances holdning, og derfor har vi ikke planer om at støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

I FN's handicapkonvention er der jo en artikel, der særlig beskæftiger sig med det her, og i den står der, at deltagerstaterne forpligter sig til »at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende«.

Mener ordføreren, at vi lever op til den forpligtelse, vi har efter FN's handicapkonvention?

Værsgo.

Tak. Jamen som sagt i min ordførertale er der jo rigtig, rigtig mange muligheder for at deltage i dag. For det første er de teknologiske redskaber udviklet i en sådan grad, at blinde og døve har mange muligheder for at følge med. Og vi politikere er også blevet bedre og bedre til at række bredere ud og bruge mange af de redskaber, som er til rådighed. Derfor vil jeg mene, at det aldrig har været nemmere at følge med i den politiske debat, end det er i dag.

Hr. Jakob Sølvhøj.

Altså, jeg er for så vidt enig med ordføreren i, at vi kan glæde os over, at det er blevet langt mere tilgængeligt for borgere med handicap at følge med. Men vil ordføreren ikke give mig ret i, at når vi nu har underskrevet FN's handicapkonvention og der ligger en særlig forpligtelse her til at udforme valgmaterialer, som er »passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende«, så forsømmer vi faktisk en opgave, som vi har forpligtet os til at løse?

Tak. Ordføreren.

Nej, jeg mener faktisk, at netop de her videoer, som vi politikere lægger på de sociale medier, hvor vi fortæller om vores politiske holdninger, er et bud på, hvordan vi lever op til de her krav. Vi laver flyers, vi laver videoer, og vi deltager på radio og tv. Der er rigtig mange af de platforme, vi bruger, som kan tilrettes alle målgrupper, også mennesker med handicap.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet er vi glade for, at vi bruger et par timer i den her sal i dag til at lette borgere med handicap adgangen til demokratiet og i den her sammenhæng gøre det lettere at forstå det politiske materiale, som vores partier producerer. I Alternativet støtter vi ideen. Vi forestiller os ikke sådan en meget traditionel løsning, hvor vi trykker nogle foldere med blindeskrift. Jeg tror, vi har mulighed for at udvikle nogle it-baserede programmer med forskellige multimedier, som gør materialet tilgængeligt for så mange mennesker som muligt med handicap.

Hvis Enhedslisten vælger at arbejde videre med det her forslag, vil vi atter en gang sige, at de er velkomne til at søge inspiration hos Alternativet på den grønne gang. Jeg ved godt, vi ikke skal ned i detaljerne, men det er jo altid fint at idéudvikle på de overordnede rammer.

Så vi er positive over for det her forslag, som vi også noterer os vil gøre det lettere at leve op til FN's handicapkonvention.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Marianne Jelved.

Tak. Beslutningsforslaget her drejer sig jo om at skaffe handicaptilgængeligt politisk materiale, og som de tidligere ordførere har tilkendegivet, er der jo masser af muligheder allerede. Derfor skal jeg gøre det meget kort.

Jeg mener ikke, at man behøver at lade det offentlige påtage sig de opgaver, som handicapkonventionen stiller krav om. Jeg skal veje mine ord meget nøje. Derfor synes jeg heller ikke man kan sige, at vi som politiske partier i Danmark i dag ikke har mulighed for at løfte den opgave i fællesskab.

Jeg kan sige, at mit eget parti utallige gange har formuleret – og det drejer sig ikke om mennesker med handicap, men alligevel – valgmateriale på mange forskellige indvandrersprog og som en naturlig ting betalt det selv. Nu vil jeg selvfølgelig foranlediget af beslutningsforslaget undersøge, om det set med Radikale Venstres øjne er nødvendigt også at lave noget materiale til mennesker, der er blinde – altså om ikke de muligheder, der er i dag, er tilstrækkelige. Hvis ikke de er det, vil vi gøre det selv. Vi synes, at vi også får midler fra det offentlige til at forholde os til den type opgaver og løse dem.

Så på den måde synes jeg ikke, at det er helt nødvendigt at tilslutte sig Enhedslistens velmente beslutningsforslag.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I takt med at informationsteknologi og hjælpemidler udvikler sig, bør tilgængeligheden også gøre det. En væsentlig del af det at kunne deltage i demokratiet og i de politiske diskussioner og tage stilling er, at man kan orientere sig og fordybe sig i det, der foregår. På den måde mener jeg faktisk, at politiske partier har en særlig forpligtelse i forhold til så mange andre organisationer, fordi det jo netop, som vi også har haft en debat om tidligere, er vores opgave at udvikle demokratiet hele tiden.

I SF synes vi, at den intention, der ligger i forslaget, er rigtig fin, fordi vi som politiske partier bør gå forrest – eller i hvert fald ikke halte bagefter – i forhold til de digitale og informationstekniske løsninger, som der findes. Vi blander os jo også i alle mulige andre sammenhænge med krav om tilgængelighed til kommunernes praksis osv., så det er jo ikke – hvad kan man sige? – noget særligt, at vi i den her sammenhæng vil stille krav om tilgængelighed i informationsmaterialet.

Så vi støtter sådan set op om forslaget. Der, hvor vi har sådan nogle lidt uklarheder – det kan man jo altid arbejde videre med – er, hvis det skal være et lovkrav. Jeg er slet ikke sikker på, at det er nødvendigt at gøre det til et lovkrav, men at man faktisk godt kunne lave et udviklingsprojekt med en pulje, som man kan søge, for jeg tror egentlig, at alle partier har en intention om at gøre det så godt som muligt. Men som flere også har sagt, har vi jo også forskellige muligheder, alt efter hvilken størrelse parti man har.

Jeg synes, at det, der kan blive vanskeligt ved et lovkrav, er, hvordan det egentlig skal formuleres, specielt inden for et område, som udvikler sig hele tiden, og hvor de teknologiske hjælpemidler udvikler sig hele tiden.

Men i SF støtter vi meget op om at kunne give en særlig pulje til, at vi udvikler lige præcis det her område. Måske kunne vi også gå sammen om nogle fælles løsninger – hvert parti behøver jo ikke at sidde og opfinde sine egne løsninger. Så på den måde bakker vi op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Søren Pape Poulsen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er jo et yderst sympatisk og velmenende forslag. Men jeg vil også sige, at det jo er noget, som alle partier i dag har mulighed for at gøre. Nu har vi haft det oppe flere gange i dag: Når vi som partier modtager adskillige millioner kroner i partistøtte, kan vi jo vælge at gøre vores politiske materiale endnu mere tilgængeligt for målgrupperne i beslutningsforslaget. Jeg synes, ethvert parti må gøre sig nogle overvejelser, hvor de vurderer, hvilken kommunikationsform man som parti finder mest hensigtsmæssig. Vi kan jo alle sammen beslutte os for at gøre vores partiprogrammer eller andet materiale langt mere tilgængelige. Det synes vi ikke der bør oprettes nye støtteordninger til eller øgede udgifter eller bureaukrati for.

Jeg synes også, teknologien udvikler sig. Jeg synes, der er mange, mange muligheder for at orientere sig på forskellige platforme. Det har også tidligere talere været inde på. Rigtig mange af os bruger video, man kan være i radioprogrammer, man kan være i tv. Der er et hav af muligheder for at orientere sig og diskutere.

Men det er selvfølgelig en relevant debat. Da vi diskuterede det i vores egen gruppe, gav det os da lige sådan en diskussion om: Hov, er vi skarpe nok på det her? Og så kom vi nok til at sige: Arh, det er vi nok ikke. Men det er jo så kun et wakeupcall, og jeg tror bestemt, partierne her kan inspirere hinanden. Vi har sådan set en fælles interesse, tænker jeg, i at udvikle noget materiale, som så mange som muligt kan gøre brug af. Jeg synes, vi alle sammen har en demokratisk interesse i at gøre noget ved det her.

Men derfra og så til at sige, at der skal være en pulje, og at vi skal lovgive om, hvordan vi hver især som partier skal gøre tingene, går vi ikke ind for.

Tak til ordføreren. Så er det ordfører for forslagsstillerne hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for alle de mange venlige bemærkninger til Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg tror, vi kan have en tilbøjelighed til her i landet at have en selvopfattelse af, at vi løser alting bedre end andre, og at demokratiet i vores land sikkert er bedre og mere gennemorganiseret end alle andre steder. Man kan jo selv få opfattelsen en gang imellem. Jeg tror, det er vigtigt, at vi i forhold til hele handicapområdet tænker sådan, at når vi har tilsluttet os FN's konvention om handicappedes rettigheder, så er det en hjælp til os, hver gang vi rammes af selvtilstrækkelighed og mener, at vi da har løst alt, hvad der skal løses her, med at sætte fingeren på, at der er steder, hvor man er nødt til at arbejde meget bevidst med løsninger, for de kommer ikke af sig selv. Det er egentlig det, vi har ønsket at bruge konventionen til – at sætte det her særlige fokus og være med til at skærpe opmærksomheden. Og det glæder mig, at rigtig mange oplever, at opmærksomheden er blevet skærpet.

Vi er jo langt. Nogle af de ting, der beskrives i konventionens artikel 29, er behovet for at have et velfungerende demokrati for foreninger, der samler borgere med handicap. Det har vi i den grad her i landet. Vi har nogle handicaporganisationer, som er meget velfungerende, og som påvirker hele den demokratiske debat. Men der er også andre områder, hvor man må sige, at selv om vi egentlig gik og troede, at vores demokrati var fantastisk velfungerende, så var der problemer, som ikke var blevet løst.

Jeg hører til dem, der har glædet sig over, at der f.eks. efter en del debat her i Tinget om hele den problemstilling med, at 2.000 mennesker var frataget stemmeretten, fordi de var under økonomisk værgemål, faktisk blev enighed om, at her var et problem. Selv om vi mente, vi var det bedste af alle lande i forhold til demokrati, var der et problem, for her var et par tusinde mennesker, der var frataget en demokratisk rettighed. Det blev heldigvis løst i fuld enighed her i Folketinget. Det var rigtig godt, og forhåbentlig kan vi komme endnu videre i forhold til folketingsvalg og folkeafstemninger, som endnu ikke er omfattet af den ændring, vi der er blevet enige om.

Så der er punkter, hvor man kan sige: Vi var egentlig ikke opmærksomme på i det store fællesskab, at der var et problem, for det var en lille gruppe mennesker. Jeg synes, at vi her er nødt til at have en tilsvarende opmærksomhed på, at vi kan gøre det endnu bedre, selv om jeg helt deler synspunkterne om, at det er blevet langt bedre med hensyn til at skabe tilgængelighed for borgerne med handicap for deltagelse i vores demokrati.

Jeg blev spurgt af en af ordførerne, hvad Enhedslisten selv har gjort, og jeg kan ikke bryste mig af store geniale indsatser. Men i forbindelse med sidste folketingsvalg gjorde vi faktisk det, at vi fremstillede noget valgmateriale med blindskrift, og vi eksperimenterede med, hvordan man kunne lave en kommunikationsform i måden at fremstille skriftlige materialer på, sådan at de blev nemmere tilgængelige for mennesker med udviklingshæmning og andre, som har vanskeligt ved at forstå tekster, som vi kan opleve som enkle og nemme, men som faktisk er komplekse at læse for mange mennesker, der skal sætte sig ind i, hvad vi egentlig hver især mener i de politiske partier.

Så jeg vil sådan sammenfattende sige, at jeg er glad for de tilbagemeldinger, der har været. Jeg synes, der er brug for, at vi kommer et stykke videre. Jeg kan godt høre, at nogle spørger: Kan vi tvinge partierne til at gøre noget ganske bestemt? Jeg mener ikke, vi skal tvinge partierne til at gøre noget ganske bestemt. Men jeg mener, vi skal inspirere til at eksperimentere med det her, til at skabe nogle former, der gør, at uanset om man er blind, om man er ordblind, eller om man har en intellektuel funktionshæmning, der gør, at man har vanskeligt ved at udøve sin demokratiske ret, så får man en særlig, ekstra hjælp til det. Der synes jeg altså det er fornuftigt, at vi får en eller anden form for demokratipulje, sådan at der er mulighed for – stort eller lille parti – at eksperimentere med forskellige former. Og så er jeg helt enig i, at selv om vi har forskellige politiske opfattelser, bør vi her have en fælles opgave med at løse det her og lære af hinandens måder at gøre tingene på.

Nu går debatten om forslaget jo videre i udvalget. Det kan godt være, det ikke er præcis den her form, der er den rigtige. Jeg vil kommunikere, snakke med de af ordførerne, der særlig har givet udtryk for, at man gerne vil være med til at arbejde med det her – og gerne med alle ordførerne naturligvis. Jeg håber, vi får en god dialog, og at vi, om ikke vi får vedtaget lige præcis det her forslag, så kan bruge det som et afsæt til, at vi, når vi har været debatten igennem, kan sige, at vi i fællesskab har skabt bedre muligheder for, at borgere med handicap kan udøve deres demokratiske ret. Det synes jeg vil være en god og værdig beslutning her i Tinget.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.