Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 21:

Forslag til folketingsbeslutning om at gennemføre budgetterede udbetalinger af udviklingsbistanden for 2015.

Af Holger K. Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF).

(Fremsættelse 30.10.2015. 1. behandling 17.11.2015. Betænkning 10.12.2015).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør hr. Holger K. Nielsen. Værsgo.

Den her regering har gjort det til en mærkesag at skære ned på ulandsbistanden. Det er de fattigste i verden, der skal finansiere regeringens skattelettelser, billigere biler osv. Det er jo en del af finansloven for 2016, og det er velkendt. Det er vi nogle der er meget stærkt imod.

Men udover det har regeringen også besluttet at skære ned på eller rettere sagt fjerne en række af de bevillinger til ulandsområdet, der var en del af finansloven for 2015. Det er en ret speciel måde at føre politik på, kan man sige. Efter vores vurdering bør det være sådan, at når man har en finanslov og der er givet tilsagn til en række partnere udeomkring i verden – et tilsagn, som er vigtigt for den tillid, der måtte være til den danske regering – så står man også ved det. Det kom meget bag på os, da det gik op for os, at man ville sløjfe for omkring 2,7 mia. kr. i 2015 af det, der allerede var på finansloven for 2015.

Vi bemærkede også, at Det Konservative Folkeparti var imod denne nedskæring i 2015, og det syntes vi sådan set var så interessant, at vi besluttede at udarbejde det her beslutningsforslag, hvor vi, om jeg så må sige, tilbagefører 1,4 mia. kr., således at vi i 2015 kommer til at ligge på 0,8 pct. af BNI, som Det Konservative Folkeparti jo ønsker. Vi er meget glade for, at Det Konservative Folkeparti har stået ved protesten mod at skære i bevillingerne for 2015, og at man ved at undlade at stemme sørger for, at det her beslutningsforslag bliver vedtaget, når vi om lidt skal stemme. Det tjener partiet til ære, at man står ved det, man har sagt tidligere, og derfor synes jeg, det er tilfredsstillende, at et flertal i Folketinget vil vedtage det her beslutningsforslag om lidt.

Men jeg kunne sådan set godt tænke mig at få en kommentar fra regeringen. Udenrigsministeren er her ikke. Er det ikke normalt, at ministre skal være her, når et forslag, der er dækket af deres område, bliver behandlet her i Folketingssalen? Justitsministeren omfavner embedsmændene i logen dernede, kan jeg se. Ellers er det lidt småt med, hvad der er her af repræsentanter for regeringen. Jeg vil egentlig godt høre, om det er muligt at få en minister her op på talerstolen for at gøre rede for, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, når man om lidt bliver stemt ned. Hvordan skal det her håndteres? Vil man indkalde til forhandlinger med Folketingets partier om, hvordan de 1,4 mia. kr., der skal føres tilbage på finansloven for 2015, skal udmøntes? Det synes jeg i og for sig Folketinget har krav på at få at vide.

Men som sagt er besparelserne i 2016 i sig selv skandaløse og 2015-besparelserne ikke mindre skandaløse. Vi er så tilfredse med, at det tilsyneladende lykkes at få tilbageført en del af den besparelse, der er gennemført af regeringen alene i 2015.

Der skal altid være en fungerende minister, og denne gang er det justitsministeren, der fungerer som udenrigsminister.

Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen det er jo en udsøgt ære, at det er selveste justitsministeren, som så tager sig af sagen. Det glæder jeg mig personligt over.

2,8 mia. kr. har regeringen sparet administrativt på udviklingsbistanden i 2015. Det her forslag hjælper på at få rettet lidt op på den skandaløse fejl, som regeringen har lavet her. Det er vel ikke engang en fejl, men en helt bevidst handling.

Jeg var selv ovre at høre statsministerens tale i FN, og han fortalte, hvor vigtigt det var, at vi hjalp ude i verden, så verdens fattigste mennesker kunne få en ordentlig udvikling, så de der, hvor de boede, kunne få et godt liv og ikke måtte flygte fra kriser og sygdom og dårlig udvikling og sult. Der gik 20 timer, så kom han hjem, og så fremlagde han dødsliste nr. 1 – den liste, som skar den første runde, de 2,8 mia. kr. i 2016 – og der gik ikke andet end godt og vel 1½ måned, så kom der et supplement til det med endnu en besparelse på ca. 1,5 mia. kr. Det vil sige, vi begynder at nærme os de 5 mia. kr., som man skærer i udviklingsbistanden.

Oven i det gjorde regeringen det, at de administrativt begyndte at skære ned på 2015-budgettet. Aftaler, der var indgået, godt nok mundtligt, tilsagn, der var givet, godt nok mundtligt, løber man fra. Det er helt uanstændigt, og det ville jo aldrig være sket, hvis det var erhvervslivet i Danmark, man havde lovet den slags penge, for så tror jeg, enhver regering ville have skammet sig over at gøre, som den nuværende regering gør over for de mennesker i verden, der ikke kan forsvare sig selv, som ikke kan tage til genmæle over for en regering, der gør den slags ting.

Noget af det mest ynkelige, synes jeg, er, at regeringen gang på gang har stået heroppe og har sagt: Vi kan ikke andet, vi er nødt til det, for vi er pålagt at spare. Hvad er det for et sprog? Det er et ansvarsforflygtigende sprog. Hvorfor siger I det ikke, som det er, nemlig at I har besluttet at spare. Hvorfor siger I ikke: Der er råd, men vi vil ikke bruge penge på verdens fattigste, vi vil bruge pengene på nogle andre?

Når man kan give millioner i afgiftsbesparelser på dyre biler, når man kan give millioner i skattebesparelser på dyre villaer, når man kan lette arveafgiften for landets bedre stillede, så er det et bevidst politisk valg at sige: Nej, vi vil ikke give penge til verdens fattigste, i hvert fald ikke så mange, som vi har gjort før. Så er det et klart politisk valg. Stå dog ved jeres beslutninger i stedet for med det der forflygtigende sprog at sige: Nej, det er vi nødt til osv. Det er I ikke nødt til, det er et valg, et politisk valg.

I har besluttet at spare på verdens fattigste, det må I stå ved, og jeg skal gerne benytte enhver lejlighed, indtil I kommer på bedre tanker, til at gøre folk opmærksomme på, hvad det er for en blodig og ubehagelig politik, I er i gang med at gennemføre.

Det er rigtig godt, at Konservative tilsyneladende står fast på, at vi i hvert fald i år ikke skal spare helt så meget, som der var planlagt. Jeg havde også håbet, at de havde haft styrke til at få deres mål på 0,8 pct. for 2016 igennem, men det lykkedes jo tilsyneladende ikke.

Hvis vi regner ud, hvor meget vi giver i udviklingsbistand til verdens fattigste, er vi under 0,5 pct. af bruttonationalindkomsten – under 0,5 pct.! Jeg kan godt forstå, at formanden for FN's Generalforsamling krummer tæer. Han er valgt, fordi vi var en af sværvægterne i udviklingsbistanden i verden. Han er valgt til at gennemføre nogle af de mest visionære mål, der nogen sinde er sat i FN – de 17 bæredygtighedsmål – og så skal han se sit eget land på den her måde smadre dansk udviklingsbistand, så vi kommer ned i letvægtsklassen. Det er flovt, det er ubehageligt, og jeg håber, at vi snart kan få ændret på den politik.

Det værste ved besparelserne er, at der på kort sigt ikke bliver ordentlige forhold for flygtninge i nærområderne. Det er der i forvejen ikke i f.eks. Jordan, og det er der i forvejen ikke i f.eks. Libanon. Og hvad gør de så, vil jeg spørge Søren Pind, hvad gør de så? Ja, så går de på flugt, finder et sted, hvor de kan overleve. Jeg så sidste år i Jordan, hvordan flygtningene fik halveret deres daglige bidrag, og det er meget, meget lille i forvejen. De familier kan ikke få det til at hænge sammen, og det er klart, at så prøver de desperat at finde nye veje til et sted, der bare er en lille smule bedre end der, hvor de er. Det er det, man får ud af besparelserne.

Det værste ved besparelserne er også, at man på lang sigt ødelægger den strategiske indsats, den indsats, der skal sørge for skoler, sundhedssystemer og god regeringsførelse og skal forebygge konflikter og kriser i de mest udsatte områder i verden. Hvad sker der så? Ikke i morgen, men på lang sigt sker der det, at der bliver flere mennesker på flugt. Mennesker vil gerne give deres familie et ordentligt liv, og hvis der er sult, hvis der er sygdom, hvis der ingen skolegang er, hvis der intet arbejde er, så prøver man at finde andre steder hen. Det vil sige, at regeringen ikke adresserer flygtningeproblemet, som statsministeren ellers holdt fine taler om i FN. De adresserer ikke flygtningeproblemet. De laver ikke forebyggende arbejde. Det er dumt, ufattelig dumt.

Derfor støtter vi i EL SF's forslag som en hjælp i år til, at i hvert fald 1,4 mia. kr. kommer ud til dette vigtige forebyggende arbejde.

Vi glæder os til at få en invitation fra ministeren til at finde ud af, hvordan vi skal fordele de her penge, for vi har jo lidt småtravlt, må jeg nok sige. Der er ikke andet end 10 dage tilbage af det her år til at få rettet op på den fejl.

Endnu en gang tak til Konservative for at stå fast i det her vigtige spørgsmål. Jeg håber, at det kan være en start til, at vi får rettet op på det blodige nedskæringsridt, som regeringen har gjort på dansk udviklingsbistand.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg skal minde om, at justitsministeren omtales »justitsminister« her i Folketingssalen.

Så er det fru Ulla Sandbæk fra Alternativet som næste ordfører. Værsgo.

Mange tak. Her op imod den tilstundende jul vil jeg tillade mig at citere fra Det Nye Testamente. I Matthæusevangeliet står der, at den, som har, han skal få, og han skal få overflod, men den som intet har, fra ham skal endog tages det, som han har. Jeg tror, at det er det, som Venstre og regeringen prøver at føre ud i livet. De prøver nemlig at tage fra dem, som overhovedet ingenting har, og give til dem, som har. Men jeg tvivler nu på, at det er det, som Jesus har ment med det her citat. Jeg tror, han har ment, at dem, som har næstekærlighed, dem, som har empati, dem, som tager vare på de fattige, skal få endnu mere af det, de har, nemlig empati og kærlighed, og dem, som ingenting har, dem, som absolut vil tage alt, hvad de fattige har, fra dem skal det, de har, tages. Så vidt citatet fra Det Nye Testamente.

Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at SF er kommet med dette beslutningsforslag, som i det mindste for 2015 gør, at dem, som allerede stod på finansloven, kan få de penge igen, som de havde regnet med. Det har været en fuldstændig katastrofe for de mennesker, som stod på finansloven, at pengene pludselig er blevet taget fra dem. De har været nødt til at fyre folk, de har ikke kunnet gennemføre de ting, som de havde lovet ude i den tredje verden, den anden del af verden. Derfor er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, både at SF har fremsat beslutningsforslaget – det vil jeg takke mange gange for – og at De Konservative i Udenrigsudvalget sagde, at de vil undlade at stemme om dette forslag, så det kan blive vedtaget.

Jeg er meget spændt på, hvad ministeren vil sige. Det her er jo ikke en regering, som har for vane at rette sig ret meget efter noget som helst – hverken efter hvad menneskerettighederne eller Ombudsmanden siger, men jeg håber da i det mindste, at regeringen vil rette sig efter et beslutningsforslag vedtaget her i Tinget. Så det håber jeg bliver min julegave, nemlig at ministeren vil rejse sig og sige, at man vil rette sig efter beslutningsforslaget og føre pengene tilbage. Tak, og god jul alle sammen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader. Værsgo.

I Det Konservative Folkeparti kan vi ikke støtte SF's beslutningsforslag, men vi vil heller ikke stemme imod. Vi stemmer gult, hverken for eller imod. Vi er enige med SF i, at et passende niveau for dansk udviklingsbistand er 0,8 pct. Vi mener dog samtidig, at der skal ske en mere strategisk tilgang til udviklingsbistanden, hvor man dels koncentrerer midlerne på færre lande, dels ikke mindst øger nødhjælpen i nærområderne betragteligt, og især i en tid, hvor der er mange, mange flygtninge, der flygter fra nærområderne. Så det er ikke kun for at være altruistiske, det er også i egen interesse, at vi gerne vil fastholde en højere udviklingsbistand.

Som sagt stemmer vi i dag hverken for eller imod. Vi støtter kort sagt målet, men ikke måden. Jeg vil dog gerne understrege, at vi deler forslagsstillernes utilfredshed med regeringens ageren i den her sag. Det hører ingen steder hjemme, at en mindretalsregering uden nogen som helst form for parlamentarisk opbakning laver så markante justeringer i tidligere vedtaget politik. Det burde ikke være normen i dansk politik.

Hvis man som regering er utilfreds med de love, man overtager, kan man søge at få Folketingets opbakning til at ændre dem. Man skal altså ikke snyde på vægten og justere administrativt og så bagefter regne med politisk opbakning. Så alt i alt stemmer vi hverken for eller imod.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker ordet?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

Der kan stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Har alle stemt?

Afstemningen er sluttet.

For stemte 54 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 51 (DF, V og LA), hverken for eller imod stemte 4 (KF).

Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt videre til statsministeren.