Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om at tilbageføre omprioriteringsbidraget til kommunerne.

Af Benny Engelbrecht (S) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Finansministeren, værsgo.

Socialdemokraterne har fremsat et forslag, der pålægger regeringen at tilbageføre omprioriteringsbidraget til kommunerne. Det undrer mig, når regeringen allerede har sagt, at alle midler fra omprioriteringsbidraget i forbindelse med økonomiforhandlingerne og forhandlingerne om finansloven vil blive tilbageført til kommunerne for 2017 til prioriterede områder. Socialdemokraterne vil nok have os til at sige, at omprioriteringsbidraget skal tilbageføres til kommunerne i alle årene fremover, at vi altså allerede nu fastlægger de økonomiske rammer for 2018 og frem. Men det kan vi ikke. Det er ikke sådan, vi tilrettelægger den økonomiske politik.

Vi vil foretage prioriteringerne for 2018 og frem – helt som vi plejer – i forbindelse med økonomiforhandlingerne og finanslovsforhandlingerne de pågældende år, for vi har et princip om, at de økonomiske prioriteringer foretages for 1 år ad gangen, for finansloven er 1-årig, og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi er 1-årige. Sådan var det under den tidligere regering, og sådan er det selvfølgelig også nu, fordi vi har behov for at kunne prioritere fra år til år, hvis der opstår uforudsete merudgifter, og fordi vi skal kunne styre udgifterne og reagere, når centrale forudsætninger i økonomien ændrer sig.

Behovet for at kunne styre udgifterne lige nu er jo helt åbenlyst. Vi kan se, at den offentlige økonomi udfordres på en række områder. Vi står i en økonomisk situation, hvor faldende oliepriser giver staten færre indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen end forventet. Da vi i september sidste år opgjorde det finanspolitiske råderum frem mod 2020, udgjorde det omkring 15 mia. kr. Siden da er de strukturelle indtægter fra Nordsøen nedjusteret med 5 mia. kr. Derfor har vi nu måttet reducere det økonomiske råderum over de næste 4 år til ca. 10 mia. kr. Samlet set er de strukturelle indtægter fra Nordsøen siden 2013, altså på bare 3 år, faldet med knapt 20 mia. kr. Det svarer stort set til halvdelen af de årlige udgifter til folkeskolen. Dermed er situationen en helt anden end under den tidligere regering. Det vil derfor også i det lys være uansvarligt at følge Socialdemokraternes forslag om allerede nu at fastlægge de kommunale rammer for 2018 og frem.

Ud over et reduceret økonomisk råderum kommer, at asyltilstrømningen lægger et betydeligt pres på de offentlige finanser. Alene for 2016 er der budgetteret med 10,9 mia. kr. til asyl- og integrationsområdet. Såfremt tilstrømningen forbliver på et højt niveau i de kommende år, øges udgiftspresset frem mod 2020. Det øger kravene til skarp prioritering i udgiftspolitikken fremadrettet. Derfor er der brug for, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre ressourcer, så vi kan prioritere den borgernære velfærd, så vi kan bruge pengene, hvor de gør størst gavn for danskerne. Hele den offentlige sektor skal indgå i en nøje prioritering af ressourcerne, og alle dele af den offentlige sektor skal bidrage til, at ressourcerne anvendes smartere.

Derfor har regeringen fundet det nødvendigt og rigtigt at udbrede omprioriteringsbidraget til også at omfatte kommunerne. I staten har vi i mange år haft et omprioriteringsbidrag. Det har vi nu bredt ud til alle større statslige driftsområder, også uddannelses- og kulturområdet. Dermed er et mangeårigt gældende princip i staten blevet udbredt til kommunerne. Omprioriteringsbidraget er nemlig et redskab, som understøtter en effektiv anvendelse af ressourcerne. Samtidig styrker det muligheden for at prioritere på tværs af sektorer, så pengene anvendes dér, hvor de gør størst gavn. Det betyder, at vi får mulighed for at prioritere vigtige områder som sundhed, ældre og tryghed.

Regeringen ønsker en stærk offentlig sektor. I 2016 er 1,9 mia. kr. af omprioriteringsbidraget i 2016 tilbageført til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder. Her kommer løftet på 1 mia. kr. til en værdig ældrepleje med finanslovsaftalen for 2016. Samlet set er kommunernes service dermed løftet med 0,5 mia. kr. fra 2015 til 2016. Kommunerne har således flere penge til service i 2016, end de havde i 2015. Herudover står udviklingen under de seneste socialdemokratisk ledede regeringer, hvor den kommunale serviceramme blev reduceret af flere omgange. Fra 2012 til 2015 kunne kommunerne bruge 3 mia. kr. mindre på service.

Derfor er det jo også mærkeligt, at Socialdemokraterne skaber et billede af, at regeringen ønsker massive nedskæringer i den offentlige sektor. Med omprioriteringsbidraget ønsker regeringen tværtimod at skabe forudsætningerne for, at vi kan prioritere kernevelfærden. Statsministeren har også slået fast, at pengene fra omprioriteringsbidraget ikke kan gå til skattelettelser. Regeringen ønsker altså, at pengene fra omprioriteringsbidraget anvendes til borgernær service, og at pengene bruges, hvor behovet er størst i det pågældende år.

Omprioriteringsbidraget gælder for kommunerne under et. Det vil derfor være op til den enkelte kommune at fastlægge, hvordan omprioriteringsbidraget skal realiseres lokalt. Vi skal selvfølgelig ikke sidde her på Christiansborg og bestemme, hvordan kommunerne realiserer de nødvendige effektiviseringer. Nogle kommuner må jo forventes at have bedre muligheder for at tilpasse serviceudgifterne end andre og dermed også bedre muligheder for at realisere en større andel af et omprioriteringsbidrag. Det beror på dialog kommunerne imellem og lokale politiske prioriteringer i den enkelte kommune. På den måde sikres det, at den enkelte kommune kan tilrettelægge den samlede indsats, ud fra hvad der skaber størst værdi lokalt.

Mener jeg så, at det er realistisk, at kommunerne kan effektivisere med 1 pct. hvert år? Ja, det mener jeg. Jeg køber ikke præmissen om, at der ikke kan effektiviseres mere i kommunerne, uden at det går ud over kernevelfærden. Jeg anerkender fuldt ud, at kommunerne er i gang med at effektivisere. Kommunerne beretter jo også selv, at de siden 2007 gradvis har øget effektiviseringsarbejdet, så der i mange kommuner effektiviseres for 2 pct. af udgifterne årligt. Kommunerne har tidligere selv angivet, at de siden 2011 har effektiviseret for mellem 2,4 og 3 mia. kr. om året. De har bl.a. effektiviseret for omkring 1 mia. kr. alene ved at koordinere indkøb og omkring 1 mia. kr. ved digitalisering i de senere år. Jeg kan derfor ikke forstå opfattelsen af, at hvis man skal effektivisere og opnå lavere udgifter i kommunerne, er det ved at afskedige folk. Jeg bliver jo som finansminister imponeret over den indsats, kommunerne over hele landet yder for at effektivisere.

Jeg er helt sikker på, at vi kan finde mange eksempler ude i det kommunale landskab på kommuner, som finder nye veje til at effektivisere. Netop den indsats, som kommunerne lægger for dagen, fortæller, at det kommunale bagland i hvert fald tror på, at vi kan skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor fremadrettet. Så spørger I mig, om et omprioriteringsbidrag automatisk giver dårligere ældrepleje og folkeskoler, så er svaret klart: Nej, det mener jeg ikke. Kommunerne har en serviceramme på knap 240 mia. kr., og det bør være muligt at bruge nogle af pengene bedre, end vi gør i dag, bl.a. ved at lære af hinanden, via digitalisering, bedre indkøb, ved at konkurrenceudsætte flere opgaver osv. Alle dele af den offentlige sektor, stat, regioner og kommuner skal fortsat effektivisere betydeligt, for i en tid med stramme økonomiske rammer er det helt nødvendigt, at vi bliver ved med at få mere ud af skatteborgernes kroner. Det er en forudsætning for, at vi også fremadrettet har råd til et stærkt velfærdssamfund. Vi kan ikke leve med en offentlig sektor støbt i beton.

Socialdemokraterne lægger i beslutningsforslaget op til, at regeringen skal indkalde til brede forhandlinger om tilbageførsel af omprioriteringsbidraget. Jeg forstår ærlig talt ikke, hvad det er, Socialdemokraterne efterlyser. Den præcise udmøntning af midlerne vil jo ske i økonomiforhandlingerne med kommunerne til sommer og i finanslovsforhandlingerne til efteråret. Så hvis partierne i den røde blok ønsker indflydelse på fordelingen af penge, må de jo deltage konstruktivt i finanslovsforhandlingerne i efteråret, og det vil jeg meget gerne opfordre dem til. Tak.

Tak til finansministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg kan godt forstå, at finansministeren ikke er begejstret for, at Folketinget blander sig i regeringens økonomiske politik. Men nu må man jo også antage, at regeringen har et behov for, at der er et flertal, som bakker den op.

Jeg vil godt helt konkret spørge ind til den finanslovsaftale, som regeringen indgik. I den finanslovsaftale står der, at aftaleparterne noterer sig, at Dansk Folkeparti afgiver et betænkningsbidrag i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag om ændrede udgiftslofter. Jeg skal bare bede finansministeren om her at redegøre for, hvad der står i det betænkningsbidrag, som er afgivet af Dansk Folkeparti, og som vi må antage også er anerkendt af aftalepartierne bag finanslovsaftalen.

Værsgo til ministeren.

Jeg beklager, at jeg ikke har det bidrag med, så jeg kan desværre ikke orientere mig i det. Men hr. Benny Engelbrecht har det jo, så hvad med lige at læse det op for os, så vi kan høre, hvad der står.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan afsløre, at det, der står i betænkningsbidraget, er identisk med det, som vi foreslår i beslutningsforslaget. Derfor skal jeg sådan set bare høre, om finansministeren anerkender, at Dansk Folkeparti har givet udtryk for, at de ønsker at tilbageføre alle midler fra omprioriteringsbidraget til borgernær velfærd i 2017, 2018 og 2019.

Finansministeren.

Det, der er det usædvanlige i den her sag, vil jeg sige til hr. Benny Engelbrecht, er jo, at Socialdemokraterne nu vil fastlægge den økonomiske politik flere år ud i fremtiden. Det er jo, som jeg redegjorde for i min tale, et helt nyt princip, fordi vi har 1-årige finanslove, og vi har 1-årige aftaler om kommunernes økonomi. Derfor synes jeg, at hr. Benny Engelbrecht skylder at forklare, hvorfor det lige er omprioriteringsbidraget og kommunernes økonomi, der skal fastlægges. Hvorfor kan Socialdemokraterne ikke fastlægge Danmarks økonomi de næste 3, 5, 7, 9 år? Det ville da være interessant, hvis det kunne lade sig gøre.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Finansministeren siger i sit indlæg, at der ikke er særlig meget råderum, og det er jo lidt pudsigt, når vi står her, dagen efter at regeringen har annonceret, at man vil bruge penge på at købe 27 bombefly, som andre lande har købt til 1 mia. kr. stykket, samtidig med at regeringen ikke vil anvise, hvor pengene skal komme fra. Så vi har en situation, hvor regeringen i går sagde, at der er råd til kampfly, uden at anvise, hvor finansieringen skal komme fra, og dagen efter står man her i Folketingssalen og siger, at der ikke er råd til velfærd. Jeg synes, det siger meget om den prioritering, som regeringen har.

Men det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge finansministeren om, er: Kan finansministeren bekræfte, at omprioriteringsbidraget kun er en del af de diskussioner og udfordringer, kommunerne har i forhold til at få økonomien til at hænge sammen til næste år? Man kan f.eks. godt forestille sig den situation – det er det, der er vedtaget her i Folketingssalen – at omprioriteringsbidraget bliver ført et hundrede procent tilbage i 2017. Men hvis kommunerne samtidig ikke bliver kompenseret fuldt ud for stigende udgifter til flygtninge eller bliver kompenseret fuldt ud for det stigende antal ældre, vil kommunerne stadig væk stå i en situation, hvor der skal skæres ned.

Tak. Ministeren.

Vi har årlige økonomiforhandlinger med kommunerne, og der har vi jo alle problemer på bordet. Det er der, vi finder en løsning på spørgsmålene og fastlægger rammen for kommunernes økonomi for det kommende år. Det er standardprocedure.

Hvis jeg lige må sige noget om flykøbene, ved jeg ikke, om ordføreren har lagt mærke til, at der står, at det skal holdes inden for forsvarets rammer. Så det er jo ikke noget, hvor vi forgriber os på råderummet.

Hr. Rune Lund.

Ja, og det er der jo ingen der tror på, altså at det kan holdes inden for forsvarets rammer.

Men jeg vil gerne stille mit spørgsmål igen: Kan ministeren ikke bekræfte, at selv om omprioriteringsbidraget bliver ført tilbage et hundrede procent, vil det stadig væk være sådan, at kommunerne skal skære ned, hvis kommunerne ikke bliver kompenseret fuldt ud for de stigende udgifter, kommunerne har, til at hjælpe mennesker, der flygter fra krig, eller hvis kommunerne f.eks. ikke bliver kompenseret for de stigende udgifter, der følger med det, at der kommer flere ældre mennesker i det her land, det stigende antal ældre, altså det demografiske træk?

Ministeren.

Alting indgår i økonomiforhandlingerne, vi har med kommunerne, og derfor vil disse ting jo være oppe og vende og blive drøftet og forhandlet, og så finder vi en løsning på økonomien for det kommende år. Sådan har det været tidligere, og sådan vil det også være i år.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ministeren tager jo ligesom det kommunale bagland til indtægt for, at der er sådan en eller en form for opbakning – sådan forstod jeg det – til den økonomiske politik, som regeringen lægger frem her. Det forstår jeg ikke rigtig. Altså, ministeren kan vel ikke have overhørt, at KL's formand har kaldt omprioriteringsbidraget for den grusomme løsning. Og den løsning, som man nu har lavet med Dansk Folkeparti for i år, kalder KL's formand for den onde løsning. Og hans begrundelse er i begge tilfælde, at det medfører nedskæringer i velfærden. Hvad angår det her med baglandet, demonstrerede man i 74 byer i går i protest mod lige nøjagtig det omprioriteringsbidrag, som ministeren er så glad for.

Men mit spørgsmål er: Ministeren siger, at kommunerne sagtens kan spare uden at fyre folk. Kan ministeren forklare, hvordan det hænger sammen? Den økonomiske politik, ministeren selv har støttet siden 2009, har medført 30.000 færre offentligt ansatte. Omprioriteringsbidraget svarer til ca. 6.000 social- og sundhedsassistentstillinger. Hvordan skal kommunerne bære sig ad med at spare uden at fyre folk? Kan ministeren ikke komme med en lidt mere konkret vejledning om det?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal svare hr. Finn Sørensen på det der, for jeg synes, at hykleriet driver ned ad væggene, når hr. Finn Sørensen taler. I den periode, hvor hr. Finn Sørensens parti var parlamentarisk grundlag for den socialdemokratiske regering, blev der taget 3 mia. kr. fra kommunerne. Vil hr. Finn Sørensen så give den indrømmelse i dag, at i den periode, hr. Finn Sørensens parti var parlamentarisk grundlag for den tidligere regering, blev servicen og velfærden i kommunerne ringere?

Hr. Finn Sørensen.

Vil ministeren bekræfte, at ministerens eget parti sammen med alle andre partier i Folketinget undtagen Enhedslisten i Finansudvalget stemte for de aktstykker, der medførte de nedskæringer, vi taler om? Vil ministeren lige vil være så venlig at bekræfte, at Enhedslisten ikke en eneste gang har lagt stemmer til nogen af de nedskæringer, ministeren taler om, men det har ministeren og ministerens parti?

Jeg spurgte jo: Hvordan skal kommunerne bære sig ad med at spare uden at fyre folk, når ministeren samtidig opregner alle de øgede udgifter, kommunerne har? Kan vi ikke få et svar på det?

Ministeren.

Jamen der ligger jo bunker af rapporter, der viser, hvor der er effektiviseringsmuligheder. Forleden så jeg, at kommunernes eget blad havde offentliggjort, at man kunne effektivisere ved at digitalisere, og at det kunne give over et par milliarder kroner. Det er jo de veje, vi gerne vil have at man går. Vi skal selvfølgelig indkassere de gevinster, der er. Det samme gælder vejadministration, ejendomsadministration osv. osv., hvor der er gevinster at hente.

Men tilbage til det andet spørgsmål: Hr. Finn Sørensens parti var jo trods alt den tidligere regerings parlamentariske grundlag, og derfor er det klart, at hr. Finn Sørensen lagde ryg til, at der blev sparet i kommunerne.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Det er jo slet ikke det, beslutningsforslaget handler om. Kan finansministeren ikke bekræfte, at en finanslov er for 1 år? Hvis der bliver flertal for det her beslutningsforslag, er der et folketingsflertal, som siger, at omprioriteringsbidraget skal bestå i 4 år. Så er det sådan set ikke bare i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, man diskuterer det her. Så er der et folketingsflertal, som cementerer, at omprioriteringsbidraget skal være der i årene fremover. Det er det, som Socialdemokratiet her lægger op til med beslutningsforslaget. Man cementerer princippet om et omprioriteringsbidrag i årene fremover, og det gør man med et folketingsflertal.

Ministeren.

Det er en meget god udlægning af det, der er her, og hvis jeg skulle tage de positive briller på, kunne jeg jo kvittere for Socialdemokraternes meget, meget fine forslag. For så er vi enige på et meget fundamentalt område.

Hr. René Christensen.

Nu blev finansministeren spurgt om, om han kunne huske betænkningsbidraget fra Dansk Folkeparti, og det vil jeg ikke kræve at ministeren kan, men jeg kan i hvert fald oplyse ministeren om – og så tror jeg også, at ministeren kan huske det – at i det betænkningsbidrag stod der meget tydeligt, at der skulle laves en aftale i 2016 om, at pengene skulle tilbageføres til kommunerne dér, hvor de gør mest gavn. Man skulle altså lave en omfordeling. Kan ministeren ikke bekræfte det, og at det er i forhold til, at finansloven er 1-årig og ikke flerårig, og at det også er det, der ligger i betænkningsbidraget?

Værsgo.

Det er det, jeg kan bekræfte har været det, vi har arbejdet efter, nemlig at vi vil dirigere pengene derhen, hvor der er størst behov for dem. Og så vil jeg igen gerne tilføje, som jeg gjorde tidligere, at den der myte om, at der er skåret ned på kommunerne i 2016, ikke holder. Kommunerne fik 500 mio. kr. mere, og derfor er servicerammen i 2016 større end i 2015.

Tak. Så er det fru Eva Kjer Hansen, Venstre, værsgo.

Jeg vil gerne rose ministeren for nu at kvittere over for Socialdemokraterne, for når man direkte i Folketingssalen gennem et beslutningsforslag beder om at blive kaldt til forhandlinger for at drøfte, hvordan omprioriteringsbidraget skal anvendes, så må deri jo ligge en anerkendelse af, et omprioriteringsbidraget er der, at det er et anvendeligt redskab, og at man derfor ønsker at gå ind i en diskussion om, hvordan midlerne så skal anvendes.

Ministeren.

Jo, man kan vælge at tage de positive briller på. Min erfaring med Socialdemokraterne siger mig bare, at deres positive vilje ligger på et lille sted. Men selvfølgelig skal vi da notere os de lyspunkter, der er, og derfor vil jeg da gerne kvittere for det – og nu håber jeg ikke, hr. Benny Engelbrecht er ved at forlade salen – og jeg håber, at vi kan få et svar på de her ting.

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Finansministeren fik i forbindelse med hr. Benny Engelbrechts spørgsmål gjort det til noget odiøst, at vi interesserer os for landets økonomi i årene fremover, men vil finansministeren ikke bare bekræfte, at man i budgetloven jo opererer med overslagsårene 2017, 2018 og 2019? Så der er vel ikke noget underligt i, at vi med forslaget her interesserer os for netop de år.

Ministeren.

Nej, men budgetloven opererer jo med nogle lofter. Det er for mig at se en noget anden diskussion end den, vi har her.

Hvis hr. Christian Rabjerg Madsen vil have en bemærkning til, er det godt at trykke sig ind. Værsgo.

Tak for det. Finansministeren sagde i forbindelse med debatten med hr. Finn Sørensen, at hykleriet drev ned ad væggene. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den kritik, der i dag bliver rettet mod Socialdemokratiet for at stille spørgsmålet. Hvis vi skal gøre en ende på hykleriet, må den kritik vel i lige så høj grad rettes mod Dansk Folkeparti, al den stund de jo har skrevet præcis det samme forslag ind i finansministerens egen finanslov.

Ministeren.

Når jeg taler om hykleri, er det jo, fordi man under den tidligere regering skar direkte ned på det beløb, kommunerne havde. Det, vi er blevet kritiseret for i 2016, er, at vi har tilført kommunerne 500 mio. kr. mere til servicerammen. Så det er en helt anden diskussion, og det er derfor, jeg synes, at det er på grænsen til hykleri at stå at gøre sig god over, at nu vil man sikre det. Nu når man er kommet i opposition, er det en anden politik, man fører, end den, man førte, da man selv var i regering. Det er jo sådan set bare det, jeg i al stilfærdighed prøver at konstatere her fra Folketingets talerstol.

Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg hæftede mig ved, at ministeren sagde – og jeg vil gerne have bekræftet, at jeg hørte rigtigt – at omprioriteringsbidraget i hele perioden frem til 2019 ikke vil blive brugt til skattelettelser. Er det korrekt hørt?

Ministeren.

Vi har jo sagt, at det ikke vil blive brugt til skattelettelser.

Fru Josephine Fock.

Jeg har bare ikke hørt det så tydeligt, at det gjaldt hele perioden frem til 2019, men det er det, finansministeren nu bekræfter.

Ministeren.

Ja, altså i lyset af at de offentlige finanser er under et voldsomt pres med svigtende indtægter og pres fra det store antal asylsøgere, der kommer til landet, så har vi rigeligt brug for omprioriteringsbidraget til andet end skattelettelser.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, og det er netop den erkendelse, at kommunerne er pressede, der gør, at det er sådan en dårlig idé at gå ud og tage penge op af deres kasser, lige før de skal til at lægge deres budgetter. For det er jo det, man gør med omprioriteringsbidraget. Finansministeren kan snakke alt, hvad han vil, om effektiviseringer, og hvad man kan gøre bedre, men det, vi hører derudefra, er om ældre mennesker, der ikke får skiftet deres lagner, ældre mennesker, som har inkontinens, og som ligger – ja, jeg må nok ikke bruge de ord her, men jeg tror, folk selv kan forestille sig det.

Vi hører om pædagoger og pædagogmedhjælpere, som står alene med 20 børn. Vi hører om handicappede, som får frataget den hjælp, der gør, at de kan leve et bare nogenlunde fornuftigt liv. Det er virkeligheden ude i kommunerne, og det bliver ikke nemmere af, at Finansministeriet kommer og stikker grabben ned i kassen, lige før kommunerne skal lægge deres budgetter, og piller flere milliarder op. Det er jo det, som man gør med omprioriteringsbidraget – i en periode, hvor der kommer flere ældre, som har behov for pleje, og hvor der også er en opgave med at integrere nye borgere.

Værsgo.

Det, der er det særlige ved kommunernes forhold i Danmark, er, at man med økonomiaftalerne skærmer kommunerne fra konjunkturernes indvirkning på økonomien. Når vi har lavet en økonomiaftale, er det de penge, kommunerne har, uanset om vi har dårlige konjunkturer og indtægterne svigter. Dem, der tager stødet i økonomien, er jo staten. Vi kan ikke gå nogen steder hen og sige: Nu har vi mistet 20 mia. kr. på mindre afgifter fra olien i Nordsøen, og dem vil vi gerne have kompenseret fra nogen. Altså, det kan vi jo ikke. Men for kommunernes vedkommende skærmer vi dem fuldstændig fra de konjunkturer, der er. Og det er jo specielt interessant, når der er dårlige konjunkturer.

Det synes jeg er styrken ved det system, vi har. Vi laver nogle aftaler med kommunerne, de kan så disponere inden for de aftaler, og det er en mægtig fordel. Pelle Dragsted skulle tage en tur over sundet, for så vil han se, hvordan konjunkturerne slår igennem på, hvor mange penge de svenske kommuner har.

Så er det hr. Pelle Dragsted. Værsgo. Det hedder hr.

Hvis det var sådan, at det var staten, der havde taget slagene efter finanskrisen, og kommunerne ikke havde, så er det jo bare lidt pudsigt, at det er ude i kommunerne, der er nedlagt 30.000 stillinger inden for den borgernære velfærd, mens staten har øget sit antal af ansatte. Jeg er fuldstændig enig med finansministerens partikollega, hr. Martin Damm, som har været ude at sige, at kommunerne sådan set har taget deres del af slæbet. Når finansministeren snakker om, at kommunerne skal effektivisere, så lyder det, som om de aldrig har tænkt på det før. Det har de, hr. finansminister. Der er skåret ind til benet ude i kommunerne.

Ministeren.

Jamen det er jo der, vandene skilles. Altså, hr. Pelle Dragsted vil gerne have en offentlig sektor støbt i beton. Den skal bare være, som den er. Der kan ingenting gøres. Vi har nået den optimale grænse for, hvordan vi udnytter skatteydernes penge. Der kan simpelt hen ikke hentes mere på den konto.

Jeg vil bare sige til hr. Pelle Dragsted, at hvis hr. Pelle Dragsted var ude i det virkelige liv, så måtte han konstatere, at der er et mægtigt pres alle steder. Jeg vil gerne se den virksomhed, som stolt kunne sige: Vi kan ikke effektivisere mere; vi kan ikke udnytte ressourcerne mere; vi kan ikke producere, så det bliver billigere for forbrugerne at købe vores varer. Den virksomhed ville være død i løbet af 10 år, og der gælder jo det samme for os som land. Vi er da nødt til hele tiden at sikre, at vi bruger skatteydernes penge bedst muligt.

Jeg beklager over for hr. Pelle Dragsted, at vi ikke kan få øjenkontakt, fordi hr. Martin Lidegaard står og spærrer for vores dialog, men – nu kan vi se hinanden igen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere kommentarer. Så går vi videre til ordførerrækken. Det er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er et interessant forslag, som her er kommet fra Socialdemokratiet. Når man sådan lige umiddelbart ser på det, kan man have sympati for det. Men så skal man se på, hvad det egentlig drejer sig om. For hvad drejer det sig egentlig om? Socialdemokratiet har jo i længere tid sagt, at omprioriteringsbidraget er dræbende for kommunerne. Det er ikke muligt at omprioritere for 1 pct., og det vil gå ud over børnene og de ældre, og det er, hvad vi også hører i salen her i dag. Men hvad er det så, man vil med beslutningsforslaget? Der vil man jo reelt det, at et folketingsflertal, altså en folketingsbeslutning, siger, at omprioriteringsbidraget skal bestå i 2017, 2018 og 2019, og man vil også have indflydelse på, hvordan pengene skal bruges.

Men kan man fremsætte et beslutningsforslag, der handler om, hvordan pengene skal bruges, og med en folketingsbeslutning prøve at cementere et princip over for en regering og derefter gå ud og sige, at man synes, at det er et dårligt princip? Det kan man ikke. Enten er man imod et omprioriteringsbidrag, eller også er man for et omprioriteringsbidrag.

Det er sådan set helt fair at have politiske holdninger til det. Det, der undrer os i Dansk Folkeparti, er, at oppositionen, rød blok, ikke ser muligheden for at vise solidaritet med de kommuner, som har det svært. Vi har jo sagt, at vi mener, at det omprioriteringsbidrag kan være med til at lave netop en anden fordeling. Det, vi oplever i øjeblikket, er, at vi faktisk har 40 kommuner i Danmark, som nu lever op til kravet om at være særlig vanskeligt stillede kommuner. Det, vi oplever, er, at der er provinskommuner, som har rigtig svært ved at give det, der er den basale kernevelfærd, som man skal give i en kommune. Der ser vi jo rigtig gerne det, som KL ikke er lykkedes med. For der burde jo laves en anden fordelingsnøgle. Der er kommuner, hvor man har det gode skattegrundlag, hvor man har den gode økonomi, hvor man har uddannelsesinstitutionerne, hvor man har infrastrukturen, hvor man har bosætningen. Det skal vi glæde os over. Vi skal glæde os over de kommuner, hvor det går godt. Det kunne jo være rart, hvis de kommuner, hvor det går godt, også viste lidt solidaritet over for de kommuner, hvor man har det lidt sværere.

For hvad er det, der sker i øjeblikket, når det går godt i bl.a. København, når det går godt i Aalborg? Så stiger huspriserne. Hvad er det så, der sker? Så er det særlig dem, der er på overførselsindkomster, som bliver skubbet ud – ikke fordi man politisk har en mening om det, men det er bl.a. boligpriserne, der gør det. De ender så i provinskommunerne, og de har rigtig svært ved at løfte opgaven. Der mener vi at omprioriteringsbidraget er et redskab til at sige, at så laver vi den omfordeling, som kommunerne ikke kan finde ud af. Det hjælper vi så med her i Folketinget.

Men vi kan så forstå, at man fra rød bloks side ikke viser den solidaritet. Men mener ikke, at de kommuner, som har det svært økonomisk, skal have en mulighed for at løfte de sociale opgaver, som de har derude. Det kan også undre, at man er så meget imod et omprioriteringsbidrag – det er man så heller ikke mere – for det er jo ikke noget, finansministeren har fundet frem til. Det stammer jo fra den tidligere regering. For da lavede man jo den sociale særtilskudspulje, hvor man netop lavede et omprioriteringsbidrag. Der skulle alle kommuner betale ind, hvorefter man under den tidligere regering så valgte at sige, at nu har alle 98 kommuner betalt ind, og så skal pengene gå til de store bysamfund. Det var sådan set det, man gjorde under den tidligere regering. Så omprioriteringsbidraget er jo ikke noget nyt, der er opfundet. Det er noget, som den tidligere regering har opfundet.

Dansk Folkeparti er positive over for at vise solidaritet med de kommuner, som har det svært, og derfor er vi selvfølgelig for et omprioriteringsbidrag. Men for os er det utrolig vigtigt at se, hvordan det går, både i forbindelse med kommuneforhandlingerne og selvfølgelig også i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2017, hvis det viser sig, at man ikke får brugt det hele i forbindelse med kommuneaftalen. Så derfor vil vi ikke lægge os fast på en model, i forhold til hvordan det skal se ud i årene frem. Det er så det, man ønsker fra Socialdemokratiets side, og det er sådan set fair nok. Men vi synes, det er mærkeligt, at man i så lang tid har tordnet mod et omprioriteringsbidrag, og så står vi her i dag, og så prøver man med et folketingsflertal at cementere princippet. Det virker mærkeligt, og vi vil i hvert fald ikke stemme for at cementere princippet, hvis vi ikke kan se, at det får en værdi. For det kan gå, som KL gerne vil. KL vil jo gerne have, at pengene skal komme ind, og så skal de tilbage krone til krone. Men så er det her det mest tåbelige projekt, der nogen sinde har været. Hvis først kommunerne skal spare pengene og derefter have dem tilbage krone for krone, så er det fuldstændig ligegyldigt. Men hvis man kan lave en solidarisk løsning, hvor de kommuner, som har det økonomisk svært, får glæde af omprioriteringsbidraget, så håber jeg da også, at man fra rød bloks side kan se, at så er det her sådan set en fornuftig måde at få et mere lige Danmark på.

Vi er et lille land, og alligevel oplever vi stor ulighed i, hvad det er for nogle muligheder, kommunerne har for at give den daglige kernevelfærd, som vi jo på tværs af partier heldigvis kerer os om. Der ser vi omprioriteringsbidraget som en mulighed.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, værsgo.

Jeg er ærlig talt i tvivl om, hvad det egentlig er, der skal til, for at Dansk Folkeparti bliver glade. Først foreslår vi i forbindelse med finansloven, at man slet ikke gennemfører et omprioriteringsbidrag. Dansk Folkeparti fik muligheden for at kunne stemme for det ændringsforslag, der ville sikre, at omprioriteringsbidraget ikke fandtes. Det ville man ikke være med til.

Nu kommer vi så med et beslutningsforslag, som ord til andet er det, som Dansk Folkeparti har foreslået i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og så afviser man det, fordi det vil være at cementere omprioriteringsbidraget. Kan hr. René Christensen så ikke lige forklare mig: Hvad er det, vi skal gøre i oppositionen fra Socialdemokratiets side for at sikre, at de penge ikke går fra velfærden? Vi vil gerne hjælpe, man skal bare sige, hvordan vi skal hjælpe.

Ordføreren, værsgo.

Vi har faktisk ikke brug for hjælpen. Det går egentlig meget godt med at klare det selv. Det er jo sådan, at Dansk Folkeparti og regeringen er helt enige om, at de her penge i 2016 skal tilbage til kommunerne, hvor de gør bedst gavn. Dermed har man også cementeret et princip om, at i 2016 vil man lave en omfordeling. Det skal selvfølgelig så ske i samarbejde med KL, ingen tvivl om det. KL er kommunernes talerør, og det venter vi meget spændt på.

Så vil jeg gerne sige, at Dansk Folkeparti jo ikke er imod omprioriteringsbidraget. Vi er for omprioriteringsbidraget i 2016, fordi vi mener, at det kan være med til at få et mere lige Danmark. Så den hjælp behøver vi i hvert fald ikke. Men vi vil gerne se, hvordan det her omprioriteringsbidrag virker, og om KL gerne vil spille med på den dagsorden, som regeringen og Dansk Folkeparti nu er enige om, nemlig at få et mere lige Danmark, hvor man også kan se, at provinskommunerne har mulighed for at løfte også de sociale opgaver.

Hr. Benny Engelbrecht.

Vi taler ikke om 2016, vi taler om 2017, 2018 og 2019 i det her forslag. Lad os lige slå det fast.

Jeg vil nu give et siciliansk tilbud til hr. René Christensen: Jeg er villig til her og nu at fremsætte et ændringsforslag til dette beslutningsforslag, som helt afskaffer omprioriteringsbidraget. Vil Dansk Folkeparti stemme for det?

Ordføreren.

Nej, det vil vi da ikke, for vi ønsker et mere lige Danmark. Vi tør godt at udvise solidaritet over for de kommuner, der har det svært. Jeg kan forstå på Socialdemokratiet, at man sådan set er fuldstændig ligeglad med, at der er 40 kommuner, der har så ringe økonomi, at de har rigtig svært ved at løfte den basale velfærd derude. Det er de historier, man sidder og taler om her. Jamen der er for mange børn i daginstitutionerne, de ældre får ikke en ordentlig pleje – men vil man så gøre noget ved det? Nej, man synes sådan set, at det er rigtig godt, for så kan man jo sige, at det går skidt.

Jeg vil bare lige sige, at der altså skulle et borgerligt flertal til for at skabe en økonomisk vækst ude i kommunerne, der skulle en borgerlig regering til for at skaffe flere penge til det kommunale Danmark. Det er jo det, der er sket i 2016 i modsætning til det, der skete under den tidligere, socialdemokratisk ledede regering, og det er da skræmmende. Men jeg synes da, at vi på mange områder i forhold til, hvad der også bliver sagt af Socialdemokratiet, i hvert fald har en sammenfaldende retorik, og de ting vil vi da gerne arbejde sammen om. Men man skal jo også gøre det i virkeligheden.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten, værsgo.

Jeg synes altså, at det, der bliver sagt fra Folketingets talerstol lige nu, er på grænsen til det dybt manipulerende. Omprioriteringsbidrag har intet med en udligningsreform at gøre, og vi har haft lejlighed til hernede i Folketingssalen også i den her uge at diskutere udligning mellem kommunerne, fordi Dansk Folkeparti jo vil afskaffe den sociale særtilskudspulje, hvor over 400 mio. kr. om året går til kommuner, hvor der er massevis af udsatte mennesker; en pulje, som blev lavet i forbindelse med den justering af udligningsreformen, der var i 2012, hvor mange kommuner, som har lidt flere penge end gennemsnittet, gav til fattigere kommuner – og det er jo retfærdigt – men nogle af de kommuner var også større byer, hvor der var mange udsatte, og derfor blev den sociale særtilskudspulje oprettet som et plaster på såret. Den pulje vil Dansk Folkeparti nu afskaffe, samtidig med at der ikke er et flertal for at oprette en ny pulje. Så det er dybt manipulerende at sige, at det her handler om udligning.

Det her handler om omprioriteringsbidraget, om nedprioriteringsbidraget, sådan som Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, kalder det. Det handler om at tage fra kommunerne, sådan at de borgerlige partier, herunder Dansk Folkeparti, kan sidde og dele ud og nogle af de her penge f.eks. kan gå til skattelettelser eller andre ting. Det er jo det, der er baggrunden for det her, ikke en udligning.

Ordføreren.

Jeg kan med fuldstændig ro i stemmen sige, at de her penge ikke bliver brugt til skattelettelser, og så kan man sige det hundrede gange fra den her side af salen, men det kommer ikke til at ske. Det er der en helt klar aftale om.

Men så vil jeg sige med hensyn til det andet: Hvordan ønsker Enhedslisten at afhjælpe den ulighed, der er ude i kommunerne? Hvordan ønsker man at skaffe finansiering til de 40 kommuner, som har rigtig svært ved at løfte den daglige drift, ældrepleje, daginstitutionsområdet, folkeskoleområdet? Man kan se, at i nogle af de kommuner er det altså under 50 pct., der får en kompetencegivende uddannelse efter 9. og 10. klasse. Har de ikke behov for et løft, og er det ikke også økonomien, der driver det? Hvor er det så, at Enhedslisten sætter ind og siger: Vi vil gerne skaffe noget finansiering til at hjælpe de kommuner med at komme bedre igennem, altså hjælpe dem med at få et bedre skattegrundlag, hjælpe dem med, at deres befolkning bliver bedre rustet til at konkurrere på arbejdsmarkedet? Det er jo de ting, der er interessante, nemlig hvordan vi får løftet de kommuner ud. Her ser vi en mulighed for at skabe finansiering til det. Hvad er svaret fra Enhedslisten?

Hr. Rune Lund.

Så vil jeg gerne her i Folketingssalen invitere hr. René Christensen til et møde ovre på mit kontor i næste uge, hvor jeg synes at vi skal snakke udligningsreform. Enhedslistens holdning til en udligningsreform er, at kommuner i Danmark, uanset hvor de ligger, uanset hvad deres økonomiske forhold er, skal have de samme økonomiske muligheder for at tilbyde den samme service til borgerne. Det betyder, at rigere kommuner skal betale til fattigere kommuner.

Jeg vil gerne invitere hr. René Christensen til en kop kaffe på mit kontor i næste uge, hvor vi kan snakke om, om vi kan blive enige om at lave rammerne for en udligningsreform, og så kan vi jo se, om vi kan lave flertal uden om regeringen. Så kan vi få tryktestet, om Dansk Folkeparti mener det, som Dansk Folkeparti står og siger heroppe fra talerstolen.

Ordføreren.

Tak for invitationen, vil jeg starte med at sige. Men det, der så også er spørgsmålet, er, hvad Enhedslisten egentlig stemmer til beslutningsforslaget her, fordi det, der ligger i det her beslutningsforslag, jo netop er at cementere, at man skal fortsætte med et omprioriteringsbidrag, men der står ikke nogen steder i det her beslutningsforslag, hvordan pengene så eventuelt skal bruges. Det er derfor, at Dansk Folkeparti siger, at en finanslov er 1-årig, og vi mener og tror på, at også KL sammen med regeringen kan lave en fornuftig fordelingsnøgle i forhold til at få et mere lige Danmark.

Men udfordringen er jo, at hvis det ikke kan lade sig gøre, står vi i en ny situation. Hvis det her forslag går igennem, har man fasttømret det, at man i årene fremadrettet med et folketingsflertal skal have et omprioriteringsbidrag, og det skal gå tilbage til kommunerne, men ikke hvordan. Vi kan jo risikere at få en pulje, der er lige så asocial som den tidligere pulje, som den tidligere regering lavede, hvor man tog fra provinskommunerne og gav til storbyerne.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg tror, at ordføreren udmærket godt ved, hvor Enhedslisten vil skaffe finansiering, så vi kan hæve den økonomiske ramme for kommunerne, så de rent faktisk får en mulighed for at rette bare en lille smule op på de mange års nedskæringer, som Dansk Folkeparti er medansvarlig for, og som har medført, at 30.000 mennesker, nej, 30.000 stillinger – ikke nødvendigvis 30.000 mennesker – er forsvundet i kommunerne i velfærdssektoren. Det er Dansk Folkeparti jo medansvarlig for; de har stemt for hver eneste af de aftaler, der har haft den konsekvens. Og ordføreren ved udmærket godt, at Enhedslisten f.eks. i forhold til flygtninge har foreslået, at for at løse den opgave må vi udsætte de selskabsskattelettelser, som regeringen og dens parlamentariske grundlag ellers er så glade for.

Men jeg vil gerne spørge ind til, hvad det egentlig er, Dansk Folkeparti vil. Altså, det, som Dansk Folkeparti vil, er jo at fodre hunden med dens egen hale: Først tager man 2,4 mia. kr. fra kommunerne – det svarer til ca. 6.000 social- og sundhedsassistenter, der ellers kunne bruges til ældrepleje, hvilket der er stor brug for, altså at få nogle flere hænder der – og så sender man dem tilbage igen. Men der er nogle kommuner, der skal betale, og hvad er det for nogle kommuner? Er det så de 58 andre kommuner? For ordføreren siger, at der er 40 kommuner, der er nødlidende, så dem har ordføreren vel navn på.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at jeg faktisk er rigtig glad for, at Finn Sørensen kommer ind på flygtninge, for det er også det, jeg ser i det beslutningsforslag – altså hvorfor Socialdemokratiet egentlig fremsætter det her beslutningsforslag. Det er meget tydeligt, og det er, fordi man, hvis man en dag kommer til magten, her har muligheden for også at finansiere de udgifter, for så kan man nemlig tage de her penge ind, og så kan man bruge dem til flygtningeudgifter. Der er vi altså nu kommet op på, at det koster 12 mia. kr. om året – det er de flygtningeudgifter, der er. Og der har vi et helt andet bud på, hvordan man skal løse det, og det er, at de ikke skal ud i kommunerne, men at de skal være i statslige centre. Så allerede der er der en meget stor mindreudgift.

Så i forhold til, hvem det er, der skal betale: Ja, det er rigtigt, at hvis man laver en omfordeling, er der kommuner, der kommer til at betale, og det er selvfølgelig de kommuner, som har den absolut bedste økonomi.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Ordføreren er jo selv med til at levere et argument til en vanvittig plan – alene udgifterne til flygtningene siger os, at kommunerne umuligt kan klare opgaven inden for den økonomiske ramme, der er i dag. Det kan ikke lade sig gøre. Og det siger bare noget om opgavens omfang. Og om man så placerer den i staten, er det det samme, for milliarder koster det jo alligevel, og de penge skal findes, og de skal findes hos dem, der i forvejen har fået så rigeligt.

Men tilbage til spørgsmålet: Betyder Dansk Folkepartis forslag, at der er 40 navngivne kommuner – og dem vil vi gerne have navnene på – som skal have flere penge, og at de 58 andre skal have færre penge? Og hvad vil konsekvenserne være for velfærden i de 58 kommuner, der skal betale – hvis det er 58 kommuner? Men det må Dansk Folkeparti jo vide noget om. Kan vi ikke få noget konkret at vide?

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil gerne sige, så det ikke kommer til at stå og blafre i vinden, at det at sige i forhold til de 12 mia. kr. ude i kommunerne, at det vil være det samme, hvis det er i statsligt regi, bare ikke er rigtigt. Jeg vil bare gerne lige sige for at sætte det i relief, at en mellemstor provinskommune med 60.000-70.000 indbyggere drifter man for under 4 mia. kr. om året. Så kommer der igennem en årrække et par hundrede tusinde flygtninge til Danmark, og det skal så koste 12 mia. kr. Og det er selvfølgelig, fordi der er et system, hvor man kommer ud i kommunerne med det samme, og at man har fri adgang til at få lavet tænder og alt muligt andet. Der er ingen tvivl om, at den opgave har kommunerne rigtig, rigtig svært ved at løfte, og derfor skal den væk fra kommunerne, og den skal selvfølgelig ligge i statsligt regi. Og det vil blive langt, langt billigere, fordi man ikke har fri adgang til alle de velfærdsydelser.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, værsgo.

Jeg er enig med min kollega hr. Rune Lund i, at det er noget manipulation at blande omprioriteringsbidraget og en udligningsreform sammen. Dansk Folkeparti har jo som det største parti i blå blok haft alle muligheder for at foreslå en udligningsreform. Og en udligningsreform – for dem, der ikke kender det – er, at man varigt ændrer fordelingen af bloktilskuddet mellem kommunerne. Så har de mulighed for at planlægge fremadrettet. Det, man gør med omprioriteringsbidraget, er, at man tager pengene fra kommunerne først, og så skal de spare alle sammen, også de fattige kommuner, og så kommer man tilbage bagefter, når budgetterne er lagt, med en gavepose.

Det ville da være klogere, hvis man ønsker det, som Dansk Folkeparti ønsker, og som Enhedslisten ønsker – vi ønsker også en omfordeling til fordel for de fattigere kommuner – at lave en udligningsreform. Så lad os da lave en udligningsreform, vil jeg sige til hr. René Christensen. Lad os aflyse omprioriteringsbidraget, og så lad os lave en socialt balanceret udligningsreform, hvor nogle af kommunerne oppe nord for København kommer til at betale, bl.a. til den kommune, hr. René Christensen kommer fra.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu har Dansk Folkeparti desværre set, hvordan Enhedslisten laver udligning, og det gjorde man med socialpuljen. Og hvad var det, man gjorde der? I Nordjylland – der er, så vidt jeg husker, 11 eller 12 kommuner – skulle man betale omkring 40 mio. kr. ind til puljen, og der gik 10 til Aalborg, og resten gik så ud af Region Nordjylland og til de andre større byer i Danmark. Altså, det er ikke det, vi ønsker. Dansk Folkeparti ønsker sådan set at kigge på, hvordan vi får et mere lige Danmark. Og det er altså paradoksalt, at vi i dag har 40 kommuner i Danmark, som lever op til kravene som særlig vanskeligt stillede kommuner – og det er altså kommuner, som har svære økonomiske vilkår.

Så er det rigtigt, hvis man går ind og kigger på det, at storbyerne selvfølgelig også har mange socialt udsatte – det anerkender vi fuldt ud – men de har også økonomien til at løfte det. Og der gjorde man jo det, at man sagde til dem, der har den dårligste økonomi, altså provinskommunerne, at de skulle betale ind til de store kommuner. De kommer til at pibe ovre hos finansministeren og sige: Hvorfor er der loft over vores anlægsbudgetter, hvorfor kan vi ikke få lov at bruge alle de penge, vi har, for vi synes, det er foruroligende, at vi ikke kan få lov til at bruge de penge, vi har stående på bogen? Det var dem, man gav penge i den udligningsreform, som Enhedslisten foreslog dengang og sådan set også fik igennem. Den får vi heldigvis nedlagt nu.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er simpelt hen historieforfalskning, for ordføreren nævner jo kun en lille del af den udligningsreform, nemlig den sociale særpulje. Det var en stor udligningsreform. Den betød, at kommuner som Gentofte og resten af de nordsjællandske kommuner, som er rigtig rige, kom til at betale til en masse udkantskommuner. Det var en stor udligningsreform. Den pulje, som ordføreren snakker om, var jo bare en lille del.

Men kan ordføreren ikke bare svare på det spørgsmål, som både hr. Rune Lund og jeg har stillet: Kan vi ikke blive enige om at sætte os sammen og lave en udligningsreform, som har den fordelingsprofil, som ordføreren efterspørger, og så lægge det omprioriteringsbidrag i graven en gang for alle?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at en reel udligningsreform er langt at foretrække, men man skal selvfølgelig have det rigtige sigte. Og der vil jeg bare sige at vi har set resultaterne før. Og det var et forkert sigte. For hvem var det, der kom til at betale? Det var jo bl.a. Vordingborg, det var Samsø – det var mange af de der kommuner, der kom til at betale for, at man skulle lave sociale tiltag i de kommuner, som havde den bedste økonomi. Og det var, fordi man ene og alene kiggede på antallet af borgere, som havde sociale udfordringer, og det er selvfølgelig større i de større byer.

Så der er vi nok bare ikke enige med Enhedslisten. Vi vil gerne have et mere lige Danmark, hvor alle kommuner har mulighed for at give en god social service.

Fru Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. I al respekt – vil jeg sige til hr. René Christensen – er det her jo et absurd teater. Der var 74 byer på gaden i går, som demonstrerede imod det, vi diskuterer i dag, nemlig at vi tager penge fra alle kommuner i de kommende 4 år. Dansk Folkeparti har så fået forhandlet ind, at pengene til at starte med måske lige bliver leveret tilbage igen. Vi ved ikke rigtig, hvor de ender, men nogle penge kommer der, og det er fint nok.

Vi foreslår her i dag, og vi har et flertal, hvis man vil have det: Lad os fjerne omprioriteringsbidraget. Hvis Dansk Folkeparti ikke vil være med til det, siger Socialdemokratiet okay, men lad os så som minimum sige, at vi forpligter regeringen på, at de også i de kommende 3 år skal levere tilbage til kommunerne. Dansk Folkeparti siger nej. Det kan da ikke være rigtigt.

Ordføreren, værsgo.

Nu skal man jo lige huske, at man skal vide, hvad det er for et forslag, som vi faktisk står med her, og det er ikke et forslag om at fjerne omprioriteringsbidraget. Socialdemokratiet har fremsat et forslag om at cementere omprioriteringsbidraget frem til 2019. Nu skal man lige huske, hvad det er, vi taler om her i Folketingssalen, og det er et beslutningsforslag, B 89, der handler om, at man skal cementere, at der er et omprioriteringsbidrag frem til 2019. Det er det, Socialdemokratiet har fremsat, og der er der altså overhovedet ikke nævnt med et ord, at man er imod. Man er for omprioriteringsbidraget, og man er for, at det skal fortsætte i 2017, 2018 og 2019, og det er sådan set det, man søger at få et folketingsflertal for. Vi må forholde os til det, der er fremsat i Folketingsalen, og ikke diskutere noget, der ikke er det.

Fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Det må være hårdt at have så dårlige argumenter på hånden, at man bliver nødt til at stå og fordreje sandheden. Kan hr. René Christensen bekræfte, at han for ganske få minutter siden fik et tilbud om at give håndslag på et ændringsforslag, der hedder, at vi fuldstændig fjerner omprioriteringsbidraget? Kan hr. René Christensen bekræfte det, hr. Benny Engelbrecht sagde for få minutter siden?

Ordføreren.

Man bliver sådan lidt forvirret, altså, hvad mener Socialdemokratiet? Med dette beslutningsforslag ønsker Socialdemokratiet at sikre, at kommunerne garanteres, at økonomiske midler, der svarer til omprioriteringsbidraget for kommunerne på udgiftslofterne for 2017, 2018 og 2019, tilbageføres til kommunerne i forbindelse med de kommende finanslove og kommuneaftaler, og det er det, vi diskuterer i dag. Man har fremsat et beslutningsforslag, der handler om, at man vil cementere, at der er et omprioriteringsbidrag, og det er jo fair nok, og jeg kunne også høre på finansministeren, at han sådan set glædede sig over, at Socialdemokratiet nu også var gået ind på den her dagsorden, der hedder, at vi skal have et omprioriteringsbidrag.

Tak for det. Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Der er jo ingen grund til, at hr. René Christensen skal være forvirret her. For det er hr. René Christensen selv, der skaber forvirringen. Socialdemokratiet har foreslået, at vi tager omprioriteringsbidraget og fører det tilbage til kommunerne. Det vil hr. René Christensen ikke være med til, og han mener, at det cementerer omprioriteringsbidraget. Så siger Socialdemokratiet: Hvis hr. René Christensen er ked af at cementere omprioriteringsbidraget, får du her et folketingsflertal, der kan afskaffe det; vi kan lige nu og her med et flertal i Folketinget gøre en ende på det omprioriteringsbidrag, som skaber massive besparelser ude i kommunerne.

Vil hr. René Christensen ikke fortælle mig, hvordan man på den ene side kan argumentere for, at man ikke vil stemme for det her beslutningsforslag, fordi man mener, at det cementerer omprioriteringsbidraget, men man på den anden side ikke vil tage imod tilbuddet om at afskaffe omprioriteringsbidraget? Det er jo hykleri og forvirring og at snyde de tilhørere, der måtte være til den her forestilling, at man ikke vil svare klart på de her spørgsmål.

Jeg skal bare understrege, at man ikke siger »du«.

Værsgo.

Der er jo ikke noget med at være forvirret her, sådan fungerer det altså ikke. Vi står i Folketingssalen – i Folketinget – og når man fremsætter beslutningsforslag, er det vel, fordi man mener det politisk. Og nu kan jeg så forstå, at Socialdemokratiet har fundet ud af, at det der beslutningsforslag faktisk er noget skidt, for man kan godt se, at man nu er blevet opdaget i, at man gerne vil have et omprioriteringsbidrag. For hvis man en dag kom til magten, kunne det være rart at have 2,4 mia. kr. om året, og så kunne man jo også være med til at finansiere nogle flygtningeudgifter og osv. Det er så det, som man er blevet opdaget i, og det er selvfølgelig også rigtig ærgerligt, og så må man prøve at rette det her i Folketingssalen. Men når man har fremsat et beslutningsforslag, er det selvfølgelig det, vi diskuterer. Og i det her beslutningsforslag bakker man jo op om omprioriteringsbidraget, og man ønsker at cementere det frem til 2019, og det troede man at man kunne slippe af sted med. Det kan man så ikke, og nu prøver man så med alle mulige krumspring at komme ud at det, og det er sådan set også fair nok. For det er ikke sjovt at blive opdaget, når man laver noget, som man har tordnet imod gennem flere måneder.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Det beslutningsforslag, vi diskuterer her i dag, som er Socialdemokratiets, er jo ord for andet identisk med det, som Dansk Folkeparti har skrevet ind i finansloven. Så kritikken af det i dag er helt barok. Det, Socialdemokratiet har foreslået, er, at vi leverer omprioriteringsbidraget tilbage til kommunerne. Det kan vi ikke få flertal for, og nu forsøger vi så at få Dansk Folkeparti til at være med til sammen med os at sikre, at man annullerer omprioriteringsbidraget. At Dansk Folkeparti så ikke vil være med til det, beviser bare for det ganske land, at Dansk Folkeparti er ligeglad med velfærden, og at man bakker op om en regering, som nedprioriterer velfærden i kommunerne for at få råd til skattelettelser til efteråret. Det er det, vi er vidner til i dag.

Ja tak. Ordføreren.

Skal vi nu ikke holde os lidt til sandheden? For regeringen og Dansk Folkeparti er for det første hundrede procent enige om, at de her penge ikke kan bruges til skattelettelser. Vi er hundrede procent enige om, at de skal tilbage til kommunerne, og vi er hundrede procent enige om, at KL, som repræsenterer kommunerne, selvfølgelig skal være inde over i forhold til, hvordan omfordelingen kan ske. For det er sådan set dem, der repræsenterer kommunerne, og alt det er på plads, og vi er helt rolige.

Så ønsker vi bare i ren solidaritet at få et mere lige Danmark, og det kan jeg så forstå at man ikke ønsker fra rød side. Man ønsker ikke solidaritet, man ønsker ikke, at de kommuner, som har en god økonomi, skal være med til at løfte de kommuner, som har det lidt svært. Det ønsker man ikke, og det er sådan set fair nok, og det er en politisk prioritering, og der er vi bare dybt uenige. Men hold jer nu til det beslutningsforslag, der er fremsat.

Man bruger ikke direkte tiltale. Vi bliver nødt til at holde os til forretningsordenen, selv om stemningen er lidt høj.

Værsgo til hr. Kaare Dybvad.

Mange tak. Jeg kunne ikke lade være med at hæfte mig ved ordførerens omtale af 40 kommuner, som havde økonomiske vanskeligheder. Nu er det nok for meget at forlange, at man nævner alle 40, men ikke desto mindre er hele den her forestilling jo barok i den forstand, at man ikke vil støtte hele ideen med omprioriteringsbidraget. Man vil heller ikke støtte, at det fortsat er der, men så kommer man ind på den her snak om de 40 kommuner, man gerne vil støtte.

Det, der sker i øjeblikket i forbindelse med omprioriteringsbidraget, er, at ordførerens egen kommune skal spare 170 stillinger væk. Hvis man kigger over til Lolland Kommune, skal de spare 124 stillinger væk. Hvis man kigger til Sønderborg Kommune, er det 182 stillinger. Sådan er det sådan set hele vejen rundt i de kommuner, som måske har de største økonomiske udfordringer, og som jo er de kommuner, hvor man skal sætte ind, hvis man gerne vil have et land i balance, et land, der hænger sammen.

Så når ordføreren er klar over det og er klar over, hvor massive besparelser der foregår, hvad er det så egentlig, man gør ved at støtte op om omprioriteringsbidraget? Hvad er det konkret, Dansk Folkeparti gør for de kommuner, som nu skal ud og spare rigtig mange af deres ansatte væk?

Værsgo til ordføreren.

Det, der er det vigtigste for Dansk Folkeparti, er, at vi håber på – og jeg vil sige håber på, for vi sidder desværre ikke med ved bordet, når finansministeren og KL sidder og skal forhandle det her – at der er den solidaritet, også fra KL's bestyrelses side, at man gerne vil tilbageføre pengene til de kommuner, hvor de gør bedst gavn. Det er altså den aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti, om omprioriteringsbidraget for 2016, nemlig at de kommuner, hvor det går godt – og det skal vi glæde os over – vil være med til at være solidariske og holde hånden under de kommuner, hvor det går dårligt, og give dem mulighed for også at levere en ordentlig velfærd, give dem mulighed for at højne niveauet i folkeskolen og andre steder i forhold til at komme ud af den situation, at man er blandt de 40 kommuner, som er vanskeligt stillet.

Så er det rigtigt, at alle kommuner skal ud og spare 1 pct. Den vanskeligt stillede kommune skal også ud og spare 1 pct., hvor det så kommer ind i forhandlingerne. Det gør vi med helt åbne øjne. Man skal bare huske, at de 99 pct. jo så er tilbage.

Hr. Kaare Dybvad.

Det er jo et lønligt håb, og håbet er som bekendt lysegrønt. Men når nu ordføreren står og afviser det her forslag og holder fast i omprioriteringsbidraget, samtidig med at han taler om, at Dansk Folkeparti vil gøre noget for at skabe balance i hele landet, så lyder det jo ikke desto mindre lidt forlorent, når man tænker på, hvor mange besparelser der i virkeligheden skal sættes i gang rundtomkring i kommunerne.

Så kan man da ikke bare få at vide fra Dansk Folkepartis side, hvad det er for nogle kommuner, hvem de 40 kommuner er? Eller kan man bare få et nogenlunde overblik over, hvor det er, de kan forvente at de ikke skal ud og foretage de her massive besparelser på deres velfærd – rundtomkring i landet, hvor de i øvrigt i forvejen kæmper meget hårdt for at få tingene til at hænge sammen?

Tak. Ordføreren.

Jeg har ikke listen over de kommuner med mig, men man kan få det oplyst, hvis man kontakter Indenrigsministeriet. Så ligger det hele klart. Det er 40 kommuner. Jeg vil ikke stå og nævne dem herfra.

Så vil jeg gerne sige til hr. Kaare Dybvad, at forslaget, vi behandler her i dag, altså ikke går ud på at fjerne noget af omprioriteringsbidraget. Tværtimod går det faktisk ud på, at man skal cementere omprioriteringsbidraget frem til 2019. Så det er en meget forfejlet debat, der kører her og nu. Altså, man kan jo ikke fremsætte et forslag, der handler om, at der skal være et omprioriteringsbidrag, men hvor al retorikken går på, at det er man imod. Det virker utrolig mærkeligt, at man kan bruge den retorik om et forslag, man selv har fremsat.

Fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Helt kort kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. René Christensen, om hr. René Christensen og dermed Dansk Folkeparti ønsker at bevare omprioriteringsbidraget frem til 2019 eller ønsker at afskaffe det frem til 2019.

Værsgo til ordføreren.

Det, der er utrolig vigtigt for os nu, er at se, hvordan det kommer til at gå i forhold til omprioriteringsbidraget ved de første kommuneforhandlinger. Vi håber virkelig, at KL har taget den kasket på, der hedder, at vi vil have et mere lige Danmark. Og hvis det viser sig, at det kommer til at ske, så er jeg overbevist om, at vi også vil være positive over for et omprioriteringsbidrag fremadrettet, altså hvis der kommer de positive effekter. Men det skal selvfølgelig komme an på det, der kommer til at ske i KL-forhandlingerne, også i forbindelse med finansloven for 2017.

Det er også derfor, vi ikke stemmer ja til forslaget her i dag. For forslaget her i dag handler jo om, at Socialdemokratiet siger, at nu skal et folketingsflertal pålægge regeringen at sørge for, at omprioriteringsbidraget skal bestå frem til 2019, uanset hvordan kommuneforhandlingerne kommer til at gå, og det ønsker vi ikke at lægge mandat til. Vi vil meget gerne se, hvordan det kommer til at gå, og finansloven er jo for 1 år ad gangen.

Fru Josephine Fock.

Tak for det klare svar. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Ønsker Dansk Folkeparti at deltage i drøftelser om en udligningsreform i kommunerne, hvis der f.eks. var flere end Enhedslisten, der deltog?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at vi ikke vil deltage i en udligningsreform med Enhedslisten. Der er bare eksempler på, at det er prøvet før, og det var ikke med et særlig godt resultat.

Vi ville sådan set ønske, at man fik lavet en udligningsreform, der gav et mere lige Danmark. Jeg må bare sige, at når man taler med KL, som jo repræsenterer kommunerne – og vi mener, det er meget vigtigt, at KL også bliver en del af det – så har de jo ikke ønsket det, de har kæmpet imod det i KL. KL har haft utrolig svært ved at, hvad skal man sige, gå ind i dialogen om en ny udligningsreform, i forhold til at man jo repræsenterer alle 98 kommuner. Der ser vi den her mulighed for med 1 pct. at få et mere lige Danmark, og det skal vi prøve i 2017.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Vi går videre til den næste ordfører, som er fru Eva Kjer Hansen, Venstre. Værsgo.

Man kan jo undre sig over, at det netop er tidligere socialdemokratiske ministre og den tidligere regering, der i dag vil slå et slag for kommunernes økonomi. Det runger jo lidt hult, set i lyset af at de tre forslagsstillere var en del af en SR-regering, der gennem dens levetid skar kommunerne med hele 3 mia. kr. fra 2012 til 2015.

Forslagsstillerne vil med dette beslutningsforslag pålægge regeringen at tilbageføre omprioriteringsbidraget til kommunerne, og det på trods af, at regeringen allerede har givet kommunerne 500 mio. kr. mere i 2016 og har udstedt en garanti for, at det samlede omprioriteringsbidrag i 2017 bliver ført tilbage til kommunerne. Dertil kommer, at regeringen allerede har slået fast, at omprioriteringsbidraget for 2018 og 2019 bliver i det offentlige system.

Men de ekstra midler og den garanti, som regeringen har udstedt, er åbenbart ikke nok for Socialdemokraterne. De kræver, at regeringen allerede nu lægger sig fast på, hvordan pengene skal bruges om 2, 3 og 4 år. Men det er en noget urealistisk og ulogisk måde at drive politik på, hvis man vil have bare den mindste chance for at kunne prioritere de offentlige midler. Med omprioriteringsbidraget får vi netop et værktøj, der giver en lidt mere fleksibel offentlig sektor. Vi så det med omprioriteringsbidraget i 2016, hvor der blev tilbageført 1,9 mia. kr. til prioriterede indsatser på borgernær service-området.

Så det er heller ingen hemmelighed, at Venstre mener, at det må være muligt for kommunerne at frigøre 1 pct. af deres samlede midler på godt 240 mia. kr., og netop som beslutningsforslaget er udformet, må man jo også opfatte det sådan, at forslagsstillerne er enige i den tilgang, når de nu ønsker at deltage i forhandlingerne om, hvordan midlerne skal anvendes, midler, som vi kan kanalisere og prioritere derhen, hvor pengene gør mest gavn for danskerne år efter år.

Vi har jo set, at kommunerne har realiseret store effektiviseringspotentialer inden for bl.a. digitalisering, koordinerede indkøb, effektiv administration, og det er den udvikling, kommunerne skal fortsætte med.

Så med Socialdemokraternes beslutningsforslag vil vi reelt set fratage muligheden for at kunne prioritere det, som er vigtigst i de kommende år. Det ønsker vi ikke. Vi vil gerne holde fast i fleksibiliteten, og derfor mener vi ikke, at en løsning, som Socialdemokraterne lægger op til her, er egnet. Så på den baggrund støtter Venstre ikke forslaget.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Det er bare sådan en mere principiel diskussion. Jeg troede egentlig, at Venstre gik ind for det kommunale selvstyre. Det er da i hvert fald noget, vi tit hører her i salen. Men nu vil man altså lave et groft indgreb i det kommunale selvstyre, fjerne 2,4 mia. kr. fra kommunerne og sidde herinde i en eller anden mørk nattetime sammen med Dansk Folkeparti og finde ud af, hvordan man nu skal lege julemand for kommunernes egne penge. Det er da et groft indgreb i det kommunale selvstyre. Kan ordføreren ikke være enig i det?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er fuldstændig rimeligt at inddrage kommunerne i, hvordan vi prioriterer de samlede økonomiske midler, som vi har til rådighed til velfærd i Danmark, og det er fuldt ud rimeligt at stille nogle krav til kommunerne om at prioritere og finde nogle besparelser, og som nævnt i min ordførertale mener jeg også sagtens, at det kan lade sig gøre.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen i andre sammenhænge, hvor Enhedslisten kommer med et eller andet forslag, som vi synes kunne være en god idé at man gennemførte, som vedrører kommunerne, f.eks. om at ophæve tvang til privatisering og sådan noget, får vi at vide, at nej, det må vi ikke, det er et indgreb i det kommunale selvstyre. Men det her er da et indgreb, så det vil noget. Altså, man fjerner 2,4 mia. kr. fra kommunerne, og så sidder man med korslagte arme og kigger over på KL's formand og siger: Ja, hvis du er sød, kan det være, at du kan få nogle af pengene tilbage til noget af det, du synes, og hvis ikke du er sød, styrer vi det sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven. Det er da bare en magtdemonstration, og det er i hvert fald et indgreb i det kommunale selvstyre. Det må ordføreren da indrømme.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det netop er vigtigt, at Folketinget forholder sig til de økonomiske rammer, og hvordan vi prioriterer økonomien i forhold til de velfærdsopgaver, der er, og der vil jo være tale om et stærkt indgreb i det kommunale selvstyre, hvis vi gik ind og dikterede, hvor det lige præcis er, man skal finde de her ressourcer. Men det, vi jo ser i kommunerne, er, at man har forskellige eksempler på, hvor man netop kunne hente ekstra midler gennem effektiviseringer eller gennem digitalisering, eller hvad det er, man har taget af tiltag, og det viser jo, at det kommunale selvstyre fungerer rigtig godt, i forhold til at det er lokalt i den enkelte kommune, man finder ud af, hvordan man bedst agerer inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er hr. Rune Lund.

Det her beslutningsforslag er fremsat af Socialdemokraterne og er i hvert fald godt på to måder. Det er godt forstået på den måde, at hvis det måtte blive vedtaget i sin nuværende form og uden et ændringsforslag, ville det være et mindre onde, end hvis det ikke blev vedtaget, forstået på den måde at det er det, som hr. Martin Damm, Venstreborgmester i Kalundborg, formand for Kommunernes Landsforening, har kaldt den onde løsning.

Hr. Martin Damm opererer med tre løsninger. Der er den grusomme løsning, det er regeringens favoritløsning, hvor man tager pengene fra kommunerne, 2,4 mia. kr. om året, og så kan man sidde og fordele dem som sukkerslik i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og give dem til f.eks. skattelettelser. Det er den holdning, som finansministeren helt indtil starten af marts redegjorde for var regeringens holdning. Når finansministeren blev spurgt her i Folketingssalen om, hvad omprioriteringsbidraget skulle gå til, så skulle det gå til prioriterede indsatser, herunder skattelettelser.

Regeringen er så blevet presset til at sige, at for 2017 og kun for 2017 skal omprioriteringsbidraget føres tilbage til kommunerne fuldt ud. Det skal ske enten i forbindelse med de økonomiforhandlinger, som foregår lige nu, eller i forbindelse med finanslovsaftalen. Det er jo rart, at pengene bliver ført tilbage. Det er den onde løsning. Det er godt, at pengene bliver ført tilbage, men det er stadig en ond løsning, fordi omprioriteringsbidraget består, og kommunerne lægger budgetter i efteråret og er måske så heldige at få nogle penge tilbage i december måned i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hvordan de enkelte kommuners økonomi er, er meget usikkert, men det betyder selvfølgelig også, at det rent styringsmæssigt er helt umuligt for kommunerne ligesom at planlægge velfærden.

Så er der den gode løsning. Det er i Enhedslistens øjne den eneste rigtige løsning. Det er, at man afskaffer omprioriteringsbidraget helt. Der er den grusomme løsning – regeringens løsning – der er den onde løsning, hvor omprioriteringsbidraget består, men pengene dog føres tilbage til kommunerne, og så er der den gode løsning, hvor vi skrotter omprioriteringsbidraget helt, og det er den løsning, som Enhedslisten går ind for.

Det her forslag udstiller jo også lidt Dansk Folkepartis hykleri. For når man laver et betænkningsbidrag til finansloven, hvori man siger, at man vil føre pengene tilbage til kommunerne, og der så bliver fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som indeholder præcis det element, så er det jo lidt mærkeligt at se Dansk Folkeparti sno sig for ikke at ville stemme for det. Det har debatten jo selvfølgelig også udstillet. Jeg skal på Enhedslistens vegne sige, at hvis ikke der bliver stillet et ændringsforslag, som ændrer forslagets karakter til at skrotte omprioriteringsbidraget helt, vil vi ikke være i stand til at stemme for det, og så vil vi undlade at stemme, og det skyldes to ting. Vi mener, at det er meget vigtigt, at de fem partier i oppositionen, Enhedslisten, Alternativet, SF, Socialdemokraterne og De Radikale, står sammen om ikke på nogen som helst måde at signalere, at omprioriteringsbidraget ikke skal skrottes. Omprioriteringsbidraget skal skrottes et hundrede procent.

Det andet argument er af mere taktisk karakter. En ting er, at regeringen har sagt, at kommunerne skal have pengene tilbage i 2017, men vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt er klogt at signalere andet, end at omprioriteringsbidraget skal fjernes helt, skrottes fuldstændig, i 2018 og frem. Vi kan godt se, at der ligger nogle gode intentioner bag forslaget, men vi kan ikke støtte forslaget, medmindre der bliver lavet et ændringsforslag, som indebærer, at omprioriteringsbidraget bliver skrottet helt, en linje, som vi jo også vil se at oppositionen vil stå samlet om i den forespørgselsdebat, som vil komme efter dette punkt på dagens dagsorden her i salen.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Rune Lund for ordførertalen.

Vil hr. Rune Lund ikke give mig ret i, at det for borgerne og for kommunerne er ligegyldigt, hvordan man sikrer, at pengene kommer til dem, blot man sikrer, at pengene kommer frem? Det er første spørgsmål.

2: Vil hr. Rune Lund kunne acceptere et ændringsforslag til dette beslutningsforslag, der hedder: Folketinget pålægger regeringen at afskaffe omprioriteringsbidraget i kommunerne for årene 2017-2019? Det agter vi i hvert fald at fremsætte som ændringsforslag.

3: Genkender hr. Rune Lund, at det faktisk er Dansk Folkeparti, der med deres indstilling til dette er med til at cementere omprioriteringsbidraget i kommunerne?

Værsgo til ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan pengene kommer tilbage til kommunerne, og det er derfor, at vi vælger den gode løsning, hvor vi afskaffer omprioriteringsbidraget helt. Den onde løsning, hvor staten først tager pengene og på en eller anden måde fordeler dem tilbage til kommunerne, er heller ikke god. Så jeg vil sige, at det på den måde ikke er helt ligegyldigt, hvordan man giver kommunerne pengene tilbage, hvis det var det, der var spørgsmålets indhold.

Det andet er, at vi selvfølgelig går ind for at afskaffe omprioriteringsbidraget helt. Det har været Enhedslistens linje helt fra starten af. Hvis det her forslag bliver lavet om til at indeholde det, vil vi selvfølgelig stemme for det, ligesom vi f.eks. den 16. marts her i Folketingssalen i forbindelse med den hasteforespørgsel, der var i forlængelse af det kommunale topmøde i Kommunernes Landsforening den 10. og 11. marts, jo sammen med alle de andre partier i oppositionen fremsatte et forslag til vedtagelse, som indebærer en skrotning af omprioriteringsbidraget.

Så kan jeg bekræfte, at hvis det var, at DF havde den holdning til omprioriteringsbidraget, at det skulle skrottes helt, ville der være et flertal uden om regeringen i forhold til at skrotte omprioriteringsbidraget.

Hr. Engelbrecht.

Tak først og fremmest for tilkendegivelsen i forhold til ændringsforslaget. Det er jeg glad for. Jeg må sige, at jeg ikke er enig med hr. Rune Lund i, at det er ligegyldigt, om pengene kommer tilbage til kommunerne eller ej. Vi har konstateret, at det er definitivt, at Dansk Folkeparti ønsker dette omprioriteringsbidrag, og så må det næstbedste vel være – vi er fuldstændig enige om, at omprioriteringsbidraget slet ikke burde være der – at vi i det mindste sikrer, at pengene kommer tilbage.

Så må jeg spørge hr. Rune Lund, om ikke også hr. Rune Lund anerkender, at det, vi foreslår i beslutningsforslaget, er lige præcis det samme, som Dansk Folkeparti har skrevet i deres betænkningsbidrag i forbindelse med finansloven og budgetloven.

Hr. Rune Lund.

Jeg kan bekræfte det sidste: at det, som Socialdemokraterne fremsætter her, ord for ord er det, som Dansk Folkeparti har foreslået.

Jeg kan også bekræfte, at det er den næstbedste løsning at føre pengene tilbage til kommunerne, når nu man ikke kan få afskaffet omprioriteringsbidraget.

Men jeg vil også igen sige med fare for at gentage mig selv, at der er de tre løsninger. Der er den grusomme løsning, hvor omprioriteringsbidraget eksisterer og alle pengene bliver brugt på skattelettelser og alt muligt andet, som regeringen gerne vil. Så er der den onde løsning, hvor det eksisterer, men hvor pengene bliver ført tilbage. Og så er der den gode løsning, hvor man afskaffer omprioriteringsbidraget helt.

Selvfølgelig vil det være den næstbedste løsning, men jeg tror ikke, at det er klogt i den aktuelle situation at tage presset for at afskaffe omprioriteringsbidraget helt af. Så der er i hvert fald en overvejelse der, som jeg også synes er meget væsentlig.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Når hr. Rune Lund kigger ud over de kommunale budgetter i dag og de kommunale udgifter til konkrete projekter, ser hr. Rune Lund det så sådan, at alle kommunale udgifter i dag altid er mere hensigtsmæssige og bedre end det, som man alternativt ville kunne finde ud af at bruge pengene til i en finanslovsforhandling med Folketingets partier?

Værsgo, hr. Rune Lund.

Lad mig svare på den måde: Det er jo sådan, at der foregår masser af effektiviseringer i kommunerne i dag. Det er godt, og det er vigtigt. Vi skal hele tiden tænke på, hvordan vi bruger pengene bedst muligt. Er der ting, vi har gjort i mange år, som vi måske ikke skal gøre, fordi vi skal gøre noget andet? Kan vi gøre tingene på en klogere måde? Kan vi investere i velfærdsteknologier og på den måde give en bedre service til borgerne, samtidig med at vi frigør ressourcer, sådan at vi kan forbedre den borgernære service andre steder? Der er masser af ting, som man kan gøre hele tiden, og det gør kommunerne hver dag.

Det, der er problemet her, er, at man tager pengene fra kommunerne. Man nedprioriterer servicen i kommunerne, og så lægger man pengene over i staten, som så skal sidde og dele ud af dem som fra en sukkerskål. Det er demokratisk problematisk, det er styringsmæssigt problematisk, for først fyrer kommunerne folk, og så kan de måske være så heldige, at de kan ansætte nogle igen. Det giver ikke mening i forhold til at skabe det engagement og ejerskab til effektiviseringer og til en mere veldrevet offentlig sektor, som de ansatte har, hvis de ser, at de penge, der bliver effektiviseret for, rent faktisk bliver brugt til velfærden i den kommune, hvor de arbejder. Så der er mange problemer med omprioriteringsbidraget, men det handler ikke om, at Enhedslisten eller andre for den sags skyld ikke skulle gå ind for at gøre tingene bedre, smartere og mere innovativt, end man gør i dag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men nu er det jo sådan, at kommunerne får en fjerdedel af deres penge til offentligt forbrug fra statens bloktilskud. De penge er ikke nogen, som kommunerne har. Det er nogle, som kommer fra staten, og derfor er spørgsmålet: Hvis man har det helt principielle udgangspunkt, at kommunerne altid skal beholde alle penge, uanset hvad de bruger dem på, og hvis pengene fra alle effektiviseringsindsatser i kommunerne, som givet kan gøres, altid skal blive ude i kommunerne, så må det jo være, fordi man mener, at kommunerne altid bruger pengene bedre og mere effektivt, end de alternativt kunne være blevet brugt, hvis staten ikke havde givet så stort et bloktilskud til kommunerne og pengene i stedet var blevet bevilget af Folketingets partier via finanslovsforhandlinger. Hvorfra kommer den mekanisme med, at kommunerne altid er bedre til at forbruge penge, og at man ikke må flytte penge mellem de forskellige sektorer, f.eks. fra kommunerne via bloktilskuddet til staten?

Værsgo.

Jeg tror, at vi her har at gøre med en politisk uenighed, som handler om, at Enhedslisten synes, at der er brug for flere midler til at løfte velfærden i kommunerne, mens Liberal Alliance synes, at der skal skæres på velfærden i kommunerne. Jeg kan komme med et eksempel, hvor jeg mener at man kan overføre penge fra staten til kommunerne og samtidig bruge pengene fornuftigt ved at tage pengene de rigtige steder, men også ved at give dem til de rigtige formål. Det er jo indkøbet af kampfly, som blev annonceret i går. Regeringen vil købe 27 kampfly. De kommer til at koste 1 mia. kr. stykket, det er det, Norge har købt dem for. Det er 27 mia. kr. Det er anslået, at driftsudgiften for de her kampfly over de næste 20-30 år vil være på mellem 80 og 100 mia. kr. Der siger jeg, og der siger Enhedslisten: Lad os bruge de penge på velfærd i stedet for.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at rose ordføreren og for den sags skyld også Enhedslisten for at være klare i mælet: Omprioriteringsbidraget vil man ikke have. Det er sådan set fair at sige det; det giver rene linjer.

Så vil jeg gerne i forhold til beslutningsforslaget her fra Socialdemokratiet – som ordføreren jo også har forberedt sig på – spørge, om ordføreren ikke kan bekræfte, at der står:

»Med dette beslutningsforslag ønsker Socialdemokratiet at sikre, at kommunerne garanteres, at økonomiske midler, der svarer til omprioriteringsbidraget fra kommunerne på udgiftslofterne for 2017, 2018 og 2019, tilbageføres til kommunerne i forbindelse med de kommende års finanslove og kommuneaftaler.«

Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er det beslutningsforslag, som alle vi, der er her i dag, har forberedt os på? Så er det rigtigt, at det nu er blevet opdaget, at det, man ville, var at cementere det, og man kommer så med et ændringsforslag og noget her, som ingen jo har set endnu. Det er man blevet mundtligt præsenteret for af ordføreren fra Socialdemokratiet. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at forslaget, vi debatterer her i dag, cementerer omprioriteringsbidraget?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at grunden til, at Enhedslisten kun kan stemme hverken for eller imod, altså stemme gult, i forhold til hvordan forslaget er udarbejdet i sin nuværende form, netop er, at vi ikke mener, det er klogt at melde ud nu, at den onde løsning skal gælde helt frem til 2019.

Vores linje er, at omprioriteringsbidraget skal skrottes helt – specielt også set i lyset af de mange velfærdsdemonstrationer, der var i går over hele landet, i 74 byer, hvor 20.000 mennesker demonstrerede og krævede, at omprioriteringsbidraget bliver helt skrottet. Det er det pres og det tryk, der skal lægges på regeringen, men også på Kommunernes Landsforening, som vi mener bør sige, at så længe omprioriteringsbidraget ikke skrottes helt, mener de faktisk, at det er grund nok til ikke at godkende en aftale med regeringen.

Så må Dansk Folkeparti jo ved et nej til en aftale med Kommunernes Landsforening stå til ansvar for de mange løfter om velfærd, som Dansk Folkeparti gav i juni sidste år. Så får vi se, hvordan det går med det. Så får vi jo en gylden mulighed for at stille Dansk Folkeparti til ansvar for de mange gyldne løfter om velfærd, der blev givet i juni sidste år.

Værsgo til hr. René Christensen.

Det vil vi også rigtig gerne stå på mål for. Heldigvis er det lykkedes med en ny regering og med Dansk Folkeparti som støtteparti for første gang i mange år at opleve, at der er en økonomisk vækst ude i kommunerne. Så det står vi gerne på mål for.

Men jeg er glad for, at ordføreren er lige så forundret, som vi er i Dansk Folkeparti, over, at der i går var demonstrationer i 74 byer, hvor også ledende socialdemokrater var med og sagde, at man var imod omprioriteringsbidraget, og at vi så står her dagen efter med et beslutningsforslag, som vil være med til at cementere omprioriteringsbidraget frem til 2019.

Jeg kvitterer selvfølgelig også for, at Enhedslisten står fast på deres politiske standpunkt: at man ikke ønsker et omprioriteringsbidrag. Derfor kan Enhedslisten selvfølgelig heller ikke støtte Socialdemokratiets forslag, som jo netop går ud på at cementere det. Det synes jeg er et rent snit. Vi er uenige med Enhedslisten, men jeg synes, det er rigtig fint, at politikerne står på mål for det, man siger. Det gør Socialdemokratiet i hvert fald ikke i den her sag.

Ordføreren.

Men så kan jeg jo spørge spørgeren fra Dansk Folkeparti: Hvis Dansk Folkeparti er så fast i kødet i forhold til omprioriteringsbidraget, kan spørgeren fra Dansk Folkeparti så nu garantere ...

Der er ikke mulighed for at svare tilbage, men så vil jeg da i hvert fald sige, at hvis man er så meget imod omprioriteringsbidraget herinde i Folketingssalen, vil det være fornuftigt at være lige så meget imod det i Kommunernes Landsforenings bestyrelse på 17 personer, som jo på et tidspunkt skal tage stilling til den samlede aftale. Og der håber jeg da, at der er konsekvens mellem, hvad Dansk Folkeparti mener herinde i Folketingssalen, og hvad Dansk Folkeparti mener i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Det er rigtigt, at der ikke lige kan blive svaret af ordføreren, så det må gøres en anden gang.

Tak for det. Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Man skal høre meget, før ørerne falder af. Jeg vil sige, at det jo er helt vildt, hvad der bliver sagt herinde i salen i dag. Det er jo, som om Dansk Folkeparti slet ikke hører, hvad det er, der bliver sagt, eller hvilket ændringsforslag vi har stillet. Altså, det er jo helt vildt.

Vi stiller et ændringsforslag om helt at afskaffe omprioriteringsbidraget. Hvis det ikke er gået op for Dansk Folkepartis ordfører og Dansk Folkeparti, så lad mig bare gentage, at Socialdemokratiets position er, at omprioriteringsbidraget skal væk, fordi det er fuldstændig urimeligt og fører til nedskæringer i kommunerne.

I stedet for at stå og lade, som om man ikke hører det, burde man jo kigge på den konsekvens, det har ude i kommunerne. Det er vores ønske og vores ambition. Og det, at vi forsøger at forfølge den næstbedste løsning, bliver til, at vi så er tilhængere af omprioriteringsbidraget; det er jo noget værre vrøvl og nonsens.

Der må jeg bare sige, hvis jeg skal nå at stille et spørgsmål, at der har vi så forskellen på Enhedslisten og Socialdemokratiet, der jo i den her sag dybest set forfølger at få pengene ud i kommunerne, men hvor vi, hvis alle var enige med Enhedslisten, ville stå i en anden svær situation. Men det her er jo noget vrøvl.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg har forstået det sådan, at Socialdemokraternes position er, at omprioriteringsbidraget skal skrottes helt.

Ved Enhedslistens stillingtagen til det her forslag gør vi det faktisk på samme måde, som vi gjorde, da vi havde hasteforespørgslen den 16. marts her i Folketingssalen. Da fremsatte regeringen og Dansk Folkeparti et forslag om, at omprioriteringsbidraget skulle bestå, men at pengene for 2017 skulle føres tilbage til kommunerne. Det er den næstbedste løsning – den onde løsning, som hr. Martin Damm har kaldt det. Det er også den løsning, som er indbefattet i det her beslutningsforslag – før der kommer det annoncerede ændringsforslag, som kommer lige om lidt.

På den måde er Enhedslistens holdning den samme i dag, som Enhedslistens holdning var den 16. marts, nemlig at vi undlader at stemme til det her beslutningsforslag, ligesom vi stemte gult – i øvrigt sammen med Socialdemokraterne – da vi havde afstemningen i forlængelse af debatten den 16. marts herinde i Folketingssalen.

Tak. Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Magnus Heunicke, Socialdemokraterne.

Det, der får mig til at stille spørgsmålet, er den besynderlige – hvad skal man kalde det – strategi, som Dansk Folkeparti har lagt for dagen. Jeg tror simpelt hen, der er brug for, at vi får et par facts helt klart frem: Kan ordføreren bekræfte, at der blev stillet et ændringsforslag af hele oppositionen til budgetloven om helt at afskaffe omprioriteringsbidraget? Det forslag kunne der være flertal for, men det var der desværre ikke, fordi Dansk Folkeparti stemte imod det ændringsforslag om at afskaffe omprioriteringsbidraget.

Ordføreren.

Det, hr. Magnus Heunicke fremfører her i Folketingssalen, er fuldstændig rigtigt. Der blev stillet et ændringsforslag i forbindelse med behandlingen af finansloven om, at omprioriteringsbidraget skulle afskaffes helt. Dansk Folkeparti ville ikke stemme for det. I forbindelse med forespørgselsdebatten den 16. marts fremsatte en enig opposition et forslag til vedtagelse om, at omprioriteringsbidraget skulle afskaffes helt. Dansk Folkeparti ville heller ikke stemme for det forslag. Når der kommer et ændringsforslag til det her beslutningsforslag om, at omprioriteringsbidraget skal afskaffes helt, ved vi igen godt, hvad Dansk Folkeparti vil stemme. De vil ikke stemme for det forslag. Når vi lige om lidt, når behandlingen af det her punkt er afsluttet, skal have en forespørgselsdebat med en fælles vedtagelsestekst, som oppositionen samlet fremsætter, som også indebærer, at omprioriteringsbidraget skal afskaffes helt, vil Dansk Folkeparti heller ikke stemme for det.

Så der er ingen tvivl om, at alt det vrøvl og den manipulation, vi i dag har hørt fra Dansk Folkeparti, bare kommer ud fra et ønske om at camouflere, at man i virkeligheden ikke er villig til at afskaffe det meget skadelige omprioriteringsbidrag, som styringsmæssigt, men også velfærdsmæssigt går hårdt ud over kommunerne, hvis det ikke bliver afskaffet helt og aldeles.

Hr. Magnus Heunicke.

Tak for den gennemgang. Jeg synes, at den var meget, meget præcis. Så er der kun et spørgsmål tilbage, nemlig om ordføreren kan bekræfte, at det forslag, der så er fremsat her – KL siger det, vi siger det – er en plan B, for det ville være langt bedre at annullere omprioriteringsbidraget. Det har vi flere gange stillet forslag om, sådan som ordføreren lige har redegjort for. Det her er så vores plan B for at sikre, at pengene kommer tilbage til kommunerne i budgetlovsperioden. Kan ordføreren bekræfte, at det forslag, vi så har fremsat her, ord til andet er det samme, som der står i det betænkningsbidrag, som Dansk Folkeparti – ordføreren står åbenbart nede bagved i salen i dag – selv har skrevet til budgetloven? Det er ord til andet det, de selv har skrevet, og alligevel stemmer de nej.

Ordføreren.

Det sidste er jo helt rigtigt. Det er også rigtigt, at det er en plan B. Men jeg må også sige, at der, hvor vi står i Enhedslisten, er, at vi sådan set ikke mener, det er tid til en plan B, når det gælder 2018 og 2019. Vi mener, at vi skal holde fast i plan A. Jeg er et positivt menneske, så jeg tror faktisk, at inden vi når at forhandle om en kommuneaftale for 2018, er der en realistisk chance for, at den vakkelvorne regering, vi har, som sidder med et flertal på 1 mandat, ikke er der mere, og så er der et nyt politisk flertal, som rent faktisk ønsker at skrotte omprioriteringsbidraget. Så vi ønsker at fastholde fokus på det, der er den gode løsning, og på det, der er plan A, nemlig at det omprioriteringsbidrag bliver skrottet helt og aldeles og fuldstændig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er en helt ny oplevelse for mig i det her Folketing, efter hr. Rune Lund er kommet ind, at hver gang jeg kommer op på talerstolen efter ham, skal jeg sætte den ned.

Vi taler i dag om omprioriteringsbidraget. Liberal Alliances holdning til omprioriteringsbidraget er meget klar, for vi gik til valg på et omprioriteringsbidrag for kommunerne. Vi mener, at kommunerne er i stand til at effektivisere. De nøgne tal siger, at hvis alle kommuner drev sig selv lige så effektivt som Frederiksberg Kommune – som Frederiksberg Kommune – så ville der kunne spares sammenlagt 29 mia. kr. i kommunerne. Det er over 10 pct. af det offentlige forbrug i kommunerne, der kunne spares, hvis alle kommuner drev sig selv lige så effektivt som Frederiksberg Kommune.

Jeg tror, at folk, der kender folk, der bor på Frederiksberg, eller som selv har boet på Frederiksberg, kan bekræfte, at servicen til borgerne på Frederiksberg ikke er dårlig. Tværtimod er oplevelsen for mange, der har boet i Københavns Kommune, at hvis de flytter til Frederiksberg Kommune, er servicen bedre, selv om Frederiksberg Kommune altså driver sig selv mere effektivt end Københavns Kommune. Så der er ikke den sammenhæng, at fordi man bruger en masse penge ineffektivt, som andre kommuner gør, så har man en meget, meget bedre service. Næh, Frederiksberg Kommune har en fantastisk service sammenlignet med andre kommuner, men driver sig selv billigere end andre kommuner. Derfor: Kommunerne kan effektivisere sig selv, og når de kan det, bør det også kunne mærkes på det bloktilskud, som staten yder til kommunerne. Staten finansierer jo 25 pct. af det offentlige forbrug ude i kommunerne. Ca. 65 mia. kr. sendes hvert år fra staten til kommunerne. Når kommunerne kan drive sig selv mere effektivt, skal staten heller ikke blive ved med at sende lige så mange penge derud, for de penge kan benyttes bedre end på kommunal ineffektivitet. De kan f.eks. benyttes på at sænke skatten i bunden af indkomstskalaen.

Liberal Alliance har for flere år siden foreslået, at der ikke skal betales en krone i skat af de første 7.000 kr., man tjener om måneden, når man er i arbejde – ingen skat af de første 7.000 kr. Vores forslag var at bruge et omprioriteringsbidrag til netop det og bruge et omprioriteringsbidrag til at finansiere, at vi i de kommende år får flere ældre og flere børn, som kræver en større udgiftspost på den offentlige sektors konti. Så de to ting kan vi bruge omprioriteringsbidraget til. Derfor har vi også fremsat det samme forslag til vedtagelse i dag, som vi gjorde tilbage den 16. marts, hvor vi havde en lignende debat. Det forslag til vedtagelse lyder:

»Folketinget fastslår, at frigjorte midler i 2017 som følge af det kommunale omprioriteringsbidrag skal bruges til at understøtte den fremtidige kommunale økonomi, f.eks. gennem øget service og højere beskæftigelse. Midlerne skal prioriteres anvendt, hvor behovet er størst. Den konkrete udmøntning sker i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi og finanslovsforhandlingerne.«

Her vil jeg gerne indføje 2017-2019, for det er jo det, som den her forespørgselsdebat handler om.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Den første er fra fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak til ordføreren. Jeg anerkender, at ordføreren kommer fra Liberal Alliance og derfor har de synspunkter i forhold til nedskæringer i kommunernes økonomi. Det, der egentlig bare undrer mig, er, at Liberal Alliance synes, at omprioriteringsbidraget er en god måde at gøre det på, for i vores optik giver det jo en usikkerhed ude i kommunerne i forhold til, hvordan de skal budgettere. De ved, de skal budgettere med at skulle sende 1 pct. til staten, og så får de måske nogle af pengene igen.

Jeg troede egentlig, at Liberal Alliances holdning – og det er den, jeg vil spørge ordføreren om – ville være på forhånd at sige: Vi skærer så kommunerne med en vis procentdel. Er ordføreren ikke enig i, at det giver den der usikkerhed i forhold til kommunernes budgettering?

Inden ordføreren tager ordet vil jeg sige, at forslag til vedtagelse faktisk først kan fremsættes under det næste punkt, der er en forespørgsel. Så jeg går ud fra, at det bare var en annoncering af, hvad der kommer under det næste punkt.

Ordføreren har ordet, værsgo.

Det er en lang dag i dag, og der er mange forslag, og jeg har lige blandet to ting sammen.

Til spørgsmålet fra fru Josephine Fock vil jeg sige: Det er jo ikke vores ønske, at det skal være sådan, at først er der omprioriteringsbidraget, og så garanterer man, at pengene fra omprioriteringsbidraget kommer tilbage til kommunerne i uændret størrelse. Det er nogle andre, der mener det.

Vores ønske er, at kommunerne skal vide, at de hvert år skal effektivisere med 1 pct., og så skal de også vide, at der selvfølgelig i kommuneforhandlingerne vil være en udgiftsdækning i forhold til de øgede omkostninger som følge af flere ældre og flere børn. Vi synes ikke, der er nogen usikkerhed forbundet med det, det er helt fint, og det tror jeg sagtens kommunerne kan gøre.

Fru Josephine Fock? Nej. Så har vi en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Det var egentlig, fordi jeg ville være sikker på, at ordføreren var klar over, at det var punkt 2 på dagsordenen og ikke punkt 3 på dagsordenen, vi var i gang med. Det har formanden heldigvis fået hjulpet ordføreren med, men bare for en god ordens skyld, da der jo ikke er tale om en vedtagelse i forbindelse med et beslutningsforslag, skal jeg blot være sikker på – jeg tror godt, jeg kender svaret – hvordan Liberal Alliance stiller sig i forhold til selve beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Vi stemmer imod beslutningsforslaget.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er naturligvis ikke overrasket over det, men jeg tænkte bare, at for en god ordens skyld, almindelig service, ville jeg være sikker på, at vi havde fået gjort det rigtigt i forhold til annalerne, nemlig at det er sådan, det er.

Ordføreren.

Det er korrekt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for det. Det, jeg egentlig gerne vil spørge ordføreren om, er, at det flere gange er sagt, at det her skaber usikkerhed omkring kommunernes økonomi og man skal ud og fyre folk og så skal man måske ansætte dem bagefter. Kan ordføreren ikke bekræfte, at i den aftale, som er lavet, indgår en stor del af beløbet her, måske endda hele beløbet, også i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne, og det vil jo sige, at kommunerne kommer til at kende deres økonomi eller i hvert fald en stor del af den i forbindelse med den aftale, som regeringen kommer til at lave med KL, altså, at man kender sin økonomi, når man skal til at planlægge sit budget?

Ordføreren.

Det kan jeg fuldt ud bekræfte.

Hr. René Christensen? Nej. Der er en kort bemærkning fra hr. Magnus Heunicke, Socialdemokraterne.

Tak. Det var til, jeg tror faktisk, det var ordførerens indledning, hvor han lagde meget tryk på, at vi, altså Liberal Alliance, faktisk gik til valg på et omprioriteringsbidrag, og det er sådan, jeg husker valgkampen. Som jeg husker valgkampen, er der faktisk grund til at fremhæve, at der i hvert fald var et parti, der gik til valg på en minusvækst, et omprioriteringsbidrag, og det var, også som jeg husker det, Liberal Alliance. Til gengæld var der ikke andre partier, der gik til valg på dette, og slet ikke partiet, der sidder i regering, nemlig partiet Venstre eller deres store støtteparti, Dansk Folkeparti. De gik ikke til valg på et omprioriteringsbidrag. Er det også ordførerens opfattelse, at i den valgkamp var det kun Liberal Alliance, der gik til valg på et omprioriteringsbidrag?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det var kun os, der gik til valg på et omprioriteringsbidrag. Hvis vi tager f.eks. Venstre, vil jeg sige, at Venstre gik til valg på, at der skulle være en nulvækst i det offentlige forbrug, altså et udgiftsstop, og sådan som politikken fra Venstre og regeringen er fremlagt i dag, er det jo den politik, man også fører, hvis jeg skal tage regeringen i forsvar mod beskyldninger om løftebrud eller lignende fra hr. Magnus Heunicke, fordi regeringens synspunkt er, at der skal ske en omprioritering inden for det offentlige forbrug, men ikke en nedskæring inden for det offentlige forbrug, heller ikke i kommunerne.

Hr. Magnus Heunicke.

Sådan er det jo endt her i den debat, der handler om økonomien for 2016, men hvis man læser budgetloven, hvis man læser regeringsgrundlaget, og hvis man hører, hvad statsministeren selv har sagt i den her Folketingssal, ved man, at det faktisk er regeringens politik – hvis de ellers kan komme igennem med det – at penge fra kommunerne fra omprioriteringsbidraget skal gå til skattelettelser. Det står i regeringsgrundlaget, og det siger statsministeren selv. At der så via hårdt arbejde er manifesteret et flertal, der har presset regeringen til i hvert fald så næste år at sige, at der skal pengene tilbage igen, er jo en anden sag.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, jeg har læst det i regeringsgrundlaget, som hr. Magnus Heunicke har læst. Men det er jo ikke min opgave. Jeg synes faktisk, at det lidt er en dårlig vane, som Socialdemokraterne har, at når der står folk heroppe fra Enhedslisten, skal de svare på spørgsmål om Dansk Folkepartis politik, og når der står en fra Liberal Alliance, skal jeg svare på spørgsmål om regeringens politik, altså man bør da spørge ordføreren om ordførerens og ordførerens partis politik.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for ordet. Med det her forslag får kommunerne en garanti for, at de penge, der bliver rejst ved omprioriteringsbidraget, skal føres tilbage til kommunerne – alle pengene. Samtidig betyder det, at kommunerne, som i øjeblikket er presset økonomisk, får en sikkerhed for, hvor mange penge de faktisk har i alt, og det bakker vi op om i Alternativet. Samtidig er vi helt generelt imod omprioriteringsbidraget, for vi mener, at omprioriteringsbidraget giver kommunerne en urimelig usikkerhed, som gør det vanskeligt for kommunerne at budgettere også på længere sigt. Og det er jo vigtigt for at kunne realisere en kommunal politik, at man ved, hvad man har at råde over.

Vi mener, at man lige fra skattestoppet til udgiftsloftet har indskrænket kommunernes mulighed for selv at bestemme over deres budgetter, og vi synes i Alternativet, at man skal sætte kommunerne fri. Derfor ønsker vi sådan set at gå længere end det, Socialdemokraterne foreslår her. Vi ønsker helt at annullere omprioriteringsbidraget og hører også – og det synes vi er rigtig dejligt – at Socialdemokraterne vil stille et ændringsforslag til deres eget beslutningsforslag, hvor de vil ophæve omprioriteringsbidraget.

Omprioriteringsbidraget er det nyeste af en række tiltag, som har indskrænket det kommunale selvstyre og kommunernes ret til at prioritere. Der er flere krav til standarder og strømlining under de forskellige indsatsområder som ældre, beskæftigelse og integration. Der er et skattestop og reel minusvækst, som har betydet, at kommunerne hvert eneste år afvikler sunde og fornuftige tiltag på grund af enorme besparelser, og der er et budgetloft, som begrænser mulighederne for at overføre penge fra år til år og dermed foretage investeringer for fremtiden. Og det seneste på stammen her er så omprioriteringsbidraget. Vi mener, det er vigtigt, at kommunerne ved, hvad de har at budgettere med, og hvad de kan fortælle deres borgere, hvis vi skal tage selvstyret alvorligt. Vi mener på den måde at omprioriteringsbidraget er en fejlkonstruktion.

Kommunerne får at vide, at de skal spare 2,4 mia. kr., og at de måske får dem tilbage, men måske også øremærket til det ene eller det andet. Det mener vi ikke er en seriøs måde at budgettere på. Ud over at det gør det sværere for kommunerne at budgettere, er tilgangen også et udtryk for mangel på tillid til og ydmyghed over for kommunernes evner, når man tror, man centralt er bedre til at passe på borgerne lokalt. Vi mener, der skal stoles på kommunerne, og man skal ikke tro, at man centralt ved bedre, end de gør lokalt. Kommunerne vil det bedste for deres borgere, og løsningerne bliver oftest bedre, jo tættere på borgerne virkeligheden findes. Vi savner en større respekt for det kommunale selvstyre, og vi savner en tillid til, at kommunerne kan prioritere på vegne af deres borgere frem for at fungere som udmøntere af den til enhver tid siddende regerings politik.

Selv om forslaget altså ikke går så langt, som vi kunne have ønsket, går det dog et stykke, og vi ser frem til at se ændringsforslaget fra Socialdemokraterne, hvor de helt vil afskaffe omprioriteringsbidraget. Det forslag vil Alternativet bakke op.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Tak til Socialdemokraterne for igen at bringe den her helt afgørende debat om dansk økonomi og omprioriteringsbidraget op. Vores indstilling til omprioriteringsbidraget er forhåbentlig kendt. Vi er imod det.

Vi synes, det er en forkert måde at gøre det på, og det synes vi først og fremmest, fordi den metodik, som regeringen har valgt, er meget centralistisk. Vi ved jo godt alle sammen, at der stadig kan effektiviseres forskellige steder i den offentlige sektor, i kraft af at der kommer nye teknologier og nye metoder og at der kan prioriteres anderledes. Men den bevidstløse grønthøstermetode, som regeringen vælger, er meget usympatisk og kan næsten ikke undgå at gå ud over kommunernes velfærd og kerneydelser i en situation, hvor man i forvejen er stærkt presset af det stigende antal flygtninge.

Dertil kommer – og det er sådan set næsten der, hvor vi synes kæden hopper mest af – at man har valgt en metode, som betyder, at man lader kommunerne tage alle de svære valg, lave det hårde arbejde, høste metoden, og så tager man pengene ind på Christiansborg, hvor regeringen så skal sidde med Dansk Folkeparti og andre en sen nattetime og dele pengene ud til de områder, hvor man tror man kan få flest vælgere for dem. Det synes vi ikke er nogen særlig sympatisk metode, og vi synes heller ikke, det er en særlig strategisk metode, og derfor er vi imod den.

Da det ikke – og man kan virkelig undre sig over Dansk Folkepartis position i det her – er muligt at finde et flertal for at droppe omprioriteringsbidraget, har Socialdemokraterne så valgt at fremsætte et beslutningsforslag, med hvilket man som en slags plan B vil forsøge at sikre, at pengene går tilbage til kommunerne. Vi forstår sådan set godt intentionen med forslaget. Vi er dog lidt betænkelige ved det, og det er af de grunde, der blev diskuteret før, nemlig om man inddirekte kan komme til at stadfæste omprioriteringsbidraget ved at støtte det, ligesom det for os er meget afgørende, at det, hvis det skal tilbage til kommunerne, er noget, der sker i forbindelse med kommuneforhandlingerne, altså en direkte dialog mellem regeringen og kommunerne, og ikke i finanslovsforhandlingerne. I bemærkningerne til beslutningsforslaget har man skrevet, at det kan ske enten ved kommuneforhandlingerne eller i finanslovsforhandlingerne. Hvis det skal tilbage, vil vi altså klart foretrække det i kommuneforhandlingerne.

Nu forstår jeg så, at Socialdemokraterne kommer med et ændringsforslag, med hvilket de så i stedet for vil foreslå helt at afskaffe omprioriteringsbidraget. Det gør det meget lettere for mig, for jeg kan sige, at det støtter vi i hvert fald varmt, og det er helt fornuftigt, hvis vi kan få den udgang på det.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Når De Radikale omtaler den økonomiske politik og den politik, som De Radikale ønsker at føre, så dukker der i mit baghoved ofte sådan en sætning op, som jeg ikke kan genfinde i Socialdemokraternes konkrete politik – en sætning fra en annonce, som De Radikale har kørt igennem længere tid, nemlig: Vi lytter også til økonomer.

De økonomer, som De Radikale selv har været med til at udpege i den daværende regerings Produktivitetskommission, siger jo, at kommunerne kan effektivisere – kan effektivisere – og jeg tror ikke, at det er muligt at finde en økonom i dette land, som siger, at de effektiviseringer automatisk så bør forblive ude i kommunerne. Jeg tror, at økonomerne er åbne over for, at effektiviseringsgevinsterne tages ind der, hvor de kan bruges bedst til gavn for det danske samfund og det danske samfunds fremtidige økonomi, f.eks. ind i statskassen, hvor de kan bruges til f.eks. at lette nogle skatter og afgifter.

Ordføreren.

Som jeg sagde, tror jeg da også, at der er rum for effektiviseringer, men det er helt rigtigt, som hr. Ole Birk Olesen påpeger, at vi mener, at de penge ligger bedst i kommunernes kasser. Hvorfor det? Fordi vi i øjeblikket har et historisk flygtningepres. Fordi vi mener, der er behov for at investere i vores fremtid, som økonomerne også anbefaler – i uddannelse, i en ordentlig ældrepleje, i vores fremtid, børnene, daginstitutionerne osv. osv.

Vi er jo optaget af at lave nogle økonomisk reformer – det plejer Liberal Alliance da at være enig i – sådan at man ikke bare skærer ned, men også kan investere i fremtiden. Det kræver økonomiske reformer, og det var derfor, vi under valgkampen foreslog at lave nogle gedigne skattereformer, nogle gedigne pensionsreformer, så man får råd til at investere også i den offentlige sektor.

Det er jo fint, at den private vækst buldrer derudad. Det er vi glade for. Vi har lagt grunden for det. Men det er vel ikke for, at det offentlige så bare skal gå nedad og nedad, så vi ikke kan investere i forskning, uddannelse og alle de områder, der betyder noget?

Lige nu er kommunernes situation den, at de altså skal håndtere et historisk højt flygtningepres. Det er ikke tiden at lave grønthøstermetoder derude nu.

Hr. Ole Birk Olesen.

Kommunernes udgifter til flygtningepresset vil de jo blive kompenseret for i løbende kommunale forhandlinger med finansministeren. Det ved hr. Martin Lidegaard jo godt. Så der er ikke et behov for at sige, at derfor må omprioriteringsbidraget partout ikke tages ind i staten og der være til forhandling om, hvordan vi bedst sikrer det danske samfund på lang sigt.

Jeg forstår ikke det her. Jeg forstår ikke, at De Radikale har den holdning, at alle de milliarder, som i dag bruges i kommunerne, altid bruges bedst i kommunerne og under ingen omstændigheder kan bruges til f.eks. at sænke beskatningen af aktieindkomst, selskabsbeskatningen, beskatningen af arbejde. Jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke tro, at De Radikale kigger ud over kommunernes forbrug og siger, at alt derude er helt fremragende forbrug.

Ordføreren.

Nej, jeg tror altså bare, at vi har en grundlæggende politisk uenighed her. Vi mener, der er brug for at investere i nogle af de her områder, og vi vil lave et så stort økonomisk råderum, så man både kan lave de påtrængende lettelser i indkomstskatten, som alle er optaget af, og samtidig kan investere i den borgernære velfærd. Vi ønsker ikke at skære ned i den danske velfærdsstat. Vi ønsker at lave økonomiske reformer, der gør det muligt både at investere og lave skattelettelser.

Det er jo ikke særlig liberalt, synes jeg, at ville centralisere det kommunale selvstyre. Vi vil stå vagt om det kommunale selvstyre.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

I forbindelse med finansloven og den deraf følgende budgetlov fremsatte vore partier sammen med den øvrige opposition i fællesskab et ændringsforslag, som skulle sikre, at der ikke var et omprioriteringsbidrag. Som bekendt var der et snævert flertal, som stemte det forslag ned.

Vil hr. Martin Lidegaard definere den afstemning som værende det samme, som at man cementerede omprioriteringsbidraget i perioden frem til 2019?

Ordføreren.

Ja og nej. Vi er positivt indstillet over for det ærinde, Socialdemokraterne har her med det her beslutningsforslag, nemlig at sikre, at hvis ikke plan A, en afskaffelse af omprioriteringsbidraget, er mulig, må vi i det mindste forsøge at sikre, at det kommer tilbage til kommunerne. Men for os er det så bare helt afgørende, at det kommer tilbage til kommunerne i en dialog med kommunerne, altså under kommunalforhandlingerne. Det er egentlig det, der er vores største principielle udfordring her, og derfor ville det være spændende, hvis Socialdemokraterne var enig med os i, at det er der, det bør foregå, for så kan man få en reel dialog, og så kan det oven i købet være, at der kan komme noget godt ud af det her.

Det, der er så tosset i regeringens model, er jo, at så skal alle kommuner, også de svageste kommuner, som DF påstår de vil beskytte, først ud og skære, fyre medarbejdere, ødelægge deres daginstitutioner, plejehjem osv, og så et halvt år efter kan det være, de får en check tilbage, og så kan de begynde at ansætte folk igen. Det er en tudetosset model, og derfor er det vigtigt, at det er kommunalforhandlingerne, der er omdrejningspunktet.

Hr. Benny Engelbrecht.

Vi er ganske enige, og grunden til, at jeg spørger på den måde, er naturligvis, at jeg opfatter det, at Dansk Folkeparti stemte imod vores fælles ændringsforslag i forbindelse med budgetloven, som ikke bare en cementering, men at støbe i beton, at der desværre er et omprioriteringsbidrag frem til 2019.

Debatten i dag har jo desværre vist, at der ikke rigtig er nogen måde, hvorpå den beton kan hakkes op, og derfor er jeg i det mindste glad for, at Radikale Venstre ikke blot vil følge vores tankesæt, men selvfølgelig også stemme for det ændringsforslag, som vi har bebudet vi stiller.

Ordføreren.

Jeg har også meget svært ved at forstå Dansk Folkepartis indstilling til det her, og jeg mener også, at partiet indirekte er ved at nå en langsigtet erkendelse eller accept af omprioriteringsbidraget. Men man skal jo gøre, hvad man kan, for at retvise mennesker her i tilværelsen, og i det omfang, vi overhovedet kan få Dansk Folkeparti i tale, bør vi da naturligvis prøve at få det. Lad os prøve at fortsætte det arbejde sammen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Også tak for debatten i dag. Jeg synes sådan set, den rigtig godt illustrerer de udfordringer, vi står med, og ikke mindst de udfordringer, som finansministeren står med i de her uger i forbindelse med de forhandlinger, der foregår i regi af Kommunernes Landsforening netop i de her dage. Det er jo også baggrunden for, at Socialdemokraterne har fremsat det her beslutningsforslag.

Så til indholdssiden: Jeg er sådan set hundrede procent enig i det, som man har fremsat fra Socialdemokraternes side. For det, der er problemet her, er ikke, som flere ordførere har været inde på, om man kan gøre tingene klogere og bedre og mere effektivt i den offentlige sektor. Ja, selvfølgelig kan man det. Det tror jeg man gør alle steder hver dag, og det tror jeg sådan set er en opgave, der påhviler os alle sammen.

Spørgsmålet er, om man skal flytte penge ud. Og det her regnestykke, som man kan sige bare er et lille omprioriteringsbidrag, koster jo kommunerne op mod 7 mia. kr. frem mod 2019. Det er penge, som jeg tvivler på at man alene kan effektivisere for. Og hvis man endelig kan effektivisere for det beløb – og det kan vi så tage en lang filosofisk diskussion om; jeg gætter på, at hr. Ole Birk Olesen gerne vil deltage i den om et øjeblik – så handler det helt grundlæggende om, om vi skal udvikle velfærden, eller om vi bare skal se på, at den bliver skåret til.

Jeg tror sådan set helt grundlæggende – det gør vi i SF – at det kan og skal gøres bedre, men jeg tror også, at man er nødt til at se på, at der er nogle steder i den offentlige sektor, hvor der er behov for, at tingene bliver gjort bedre. Demografien tilsiger i sig selv, at der bliver brug for flere midler til at sikre en ordentlig velfærd for de ældre, og vi har udfordringer med normeringerne i vores daginstitutioner. Jeg tror også, det er gået de færrestes næse forbi, at der stadig væk på trods af folkeskolereformen, som på mange måder er med til at løfte folkeskolen op på et højere niveau, er udfordringer.

Spørgsmålet er så: Kan man gøre tingene bedre og hele tiden have fokus på, at der skal være færre midler? Eller skal man sige: Vi kan i hvert fald regne med at have nogenlunde det samme, og så kan udgangspunktet stadig væk være at gøre det bedre? Jeg er sådan set tilhænger af den sidste løsning, for jeg tror helt grundlæggende på, at det her både handler om at arbejde med, hvordan vi får skabt en større effektivisering, men at det også handler om, at vi er nødt til at sikre kommunerne nogle rammer, som de faktisk kan regne med og have tillid til. Og det er måske det, der for mig at se bliver det helt grundlæggende problem med omprioriteringsbidraget.

Jeg vil sådan set gerne anerkende, at en regering og et folketingsflertal jo altid kan gå til kommunerne og sige: I skal spare et givent beløb, det er vores politiske opfattelse; det er os, der udstikker rammerne til kommunerne, og vi vælger, at i år skal I bruge lidt mindre eller lidt mere. Det er et politisk flertals mulighed og ret.

Problemstillingen er her, når man går ind og parkerer den diskussion i et omprioriteringsbidrag. For der handler det ikke om, at kommunerne sådan set kan have en sikkerhed for, hvad de har. Men det handler heller ikke om, at Kommunernes Landsforening kan gå ind i en drøftelse nu til sommer og sige: Godt, når vi så har afsluttet forhandlingerne, har vi også en idé om, hvad vi har til rådighed i de kommende år.

Nej, den situation, man kommer til at stå i i kommunerne, hvis det her med omprioriteringsbidraget bliver gennemført, er, at der bliver taget en række midler fra kommunerne, som så skal lave budgetaftaler i løbet af efteråret vel vidende, at der er en stor X-faktor, så de måske, hvis de er heldige, får noget efterfølgende i forbindelse med finansloven. Det kan også være, de er uheldige, og at pengene er blevet brugt til nogle skattelettelser eller nogle billigere biler.

Det er jo en absurd situation at stille kommunerne i, hvis man samtidig stiller det krav, at der skal være nogle langsigtede mål. Og det er sådan set noget af det, man har gjort, også med budgetloven, som vi fra SF's side har bakket op om. Det handler netop om at give nogle langsigtede rammer til kommunerne, så de kan foretage en planlægning, som rent faktisk sikrer, at kommunerne ved, hvad de har at gøre med i dag og i morgen, men også flere år ud i fremtiden, så de kan planlægge nogle aktiviteter og rent faktisk se på, hvad det er for nogle forbedringer, som måske koster en lille smule nu, men rent faktisk giver et løft.

Det kan både være i forhold til en forebyggende indsats, men det kan også være en udviklingsindsats for børn, for ældre, i folkeskolen og på en lang række andre områder. Den mulighed bliver langt, langt sværere, hvis man siger: Nu tager vi nogle penge, og så kan I stå tilbage med en usikkerhed om, at I måske får nogle midler til rådighed senere.

Det er måske der, hvor jeg er mest forundret over at Dansk Folkeparti er hoppet med på den her bane. For jeg har egentlig forstået det sådan, og det har jeg stor respekt for, at hr. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti i det hele taget gerne vil være med til at diskutere, hvordan vi løfter velfærden. Det er jo et godt signal, lad os da prøve at lave noget ud fra de rammer. Og når nu Socialdemokraterne og hr. Benny Engelbrecht siger, at de sådan set er villige til at droppe hele omprioriteringsbidraget med det ændringsforslag, som man har foreslået her i dag, så understreger det jo netop også muligheden for at skabe et velfærdspolitisk flertal, som faktisk anerkender, at der er udfordringer i kommunerne, anerkender, at der er behov for et velfærdsløft, men også anerkender et behov for langsigtet planlægning og et behov for muligheden for langsigtet planlægning i kommunerne. Og det må man sige desværre er det, de ikke får mulighed for, hvis man stemmer det her forslag ned, som et borgerligt flertal desværre lægger op til.

På den baggrund skal jeg meddele, at SF selvfølgelig støtter beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg glæder mig over, at SF siger, at man støtter forslaget, for så har man jo også læst det. Og forslaget går ud på, at man cementerer, at der skal være et omprioriteringsbidrag frem mod 2019. Så er det rigtigt, at der nu er kommet nogle mundtlige tilkendegivelser om, at der eventuelt kommer et ændringsforslag . Det er sådan set fint nok, det må man så forholde sig til. Men forslaget som fremsat handler om, at man cementerer et omprioriteringsbidrag frem til 2019.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge ordføreren om, er: Kan ordføreren ikke bekræfte, at den aftale, som Dansk Folkeparti og regeringen har om omprioriteringsbidraget for 2016, går ud på, at det skal indgå i kommuneforhandlingerne?

Så når man kommer med den der historie om, at nu skal kommunerne først ud og fyre medarbejdere, og så skal de ansætte dem igen bagefter, så er det jo sådan, at når regeringen og kommunerne har lavet aftalerne for kommunernes økonomi, kender de deres økonomi. Så er der ikke nogen, der skal ud i det her cirkus med, at så skal man fyre folk og ansætte dem igen bagefter. Det, der bliver interessant, er, hvordan den aftale ender, om man ender med at bruge alle pengene i forbindelse med kommuneaftalen, eller der bliver noget tilbage.

Men kan ordføreren ikke bekræfte, at kommunernes økonomi bliver aftalt i kommuneforhandlinger mellem regeringen og KL, og at det er det, kommunerne skal arbejde ud fra?

Ordføreren.

Man kan håbe på, at det er sådan, det bliver i år, vil jeg sige. Det, der er problemet, er jo, at vi har en mindretalsregering, som sammen med en del af den borgerlige blok siger: Efter at vi har været udsat for massivt politisk pres det seneste år, vil vi sige, at i 2017 kan I nok regne med det i kommunerne. De har så ikke opbakning i den borgerlige blok, og det er måske i sig selv lidt mærkeligt, at regeringen ikke har opbakning til sin økonomiske politik, men lad nu det nu ligge.

Jeg må bare spørge hr. René Christensen, og det håber jeg så han har mulighed for at svare på her i anden runde: Hvis det er så simpelt, at man gerne vil give lovning på, at pengene kan tilbageføres, hvorfor så nøjes med 2017? Hvorfor ikke gøre noget ved det i 2018 og 2019?

Jeg vil da gerne stemme for det ændringsforslag, som Socialdemokraterne har stillet os i udsigt i dag. Vi kan også fremsætte et beslutningsforslag, som helt skrotter omprioriteringsbidraget. Vil Dansk Folkeparti være med til det? Jeg har gang på gang hørt udenomssnak, at det vil man diskutere, at det kan man snakke om. Men når man skal lægge hovedet på blokken og trykke på knappen, stemmer man jo gang på gang for et omprioriteringsbidrag og ikke imod.

Hr. René Christensen.

Ja, vi stemmer for et omprioriteringsbidrag i 2016 med virkning i 2017 for at få et mere lige Danmark. Det står vi da hundrede procent på mål for. Vi vil gerne have, at kommunerne viser lidt solidaritet over for hinanden, at man kan tage 1 pct. fra nogle af de kommuner, hvor det går allerbedst. Det vil vi da rigtig gerne stå på mål for.

Men det, der sker, hvis man stemmer ja til det her forslag, er, at så får vi ikke lov til at se, hvordan det kommer til at virke ude i virkeligheden. Hvad er det for et mandat, KL kommer med? Hvordan er det, finansministeren får lavet en aftale med KL? Det vil vi da gerne se her i første etape. Med det her forslag kommer der til at ligge en folketingsbeslutning om, at det skal bestå frem mod 2019.

Ordføreren.

Sandheden er jo, at det, der er sket med omprioriteringsbidraget, også i forhold til at omprioritere mellem kommunerne – og jeg vil gerne tage en diskussion om, hvordan de rigeste kommuner skal betale lidt mere til de fattigste – og som man kan se af tallene, er, at der er gået flere penge til de rigeste nordsjællandske kommuner. De kommuner, der i forvejen har mange penge, har fået endnu flere, mens man har taget fra dem, der har mindst. Det er jo netop en grotesk sammenligning, hvilket man ser, når man ser på konsekvenserne af den politik, der er ført med omprioriteringsbidraget.

Igen må jeg bare spørge: Hvad så med 2018 og 2019? Hvorfor stemte man fra Dansk Folkepartis side for et omprioriteringsbidrag, som tager penge fra kommunerne, også i de kommende år? Og det gjorde man med loven om udgiftslofterne tidligere på året.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti er imod forslaget. Der er nemlig brug for mere omprioritering i den offentlige sektor, der er brug for bedre prioritering, og der er brug for, at man sørger for mere velfærd, mindre administration og bedre brug af skatteborgernes penge. Så fokus fra Folketingets side burde i stedet være at kigge på, hvordan man skaffer nogle incitamenter til, at kommunerne bliver drevet bedre og mere effektivt til gavn for borgerne.

Vi har et velfungerende nærdemokrati i Danmark med 98 velfungerende kommuner, men hvor man sagtens kunne lade sig inspirere meget mere af hinanden. Vi kunne også sagtens stille nogle mere eksplicitte krav om f.eks. udlicitering, så vi ikke oplevede sådan en ideologisk modstand mod, at man lod andre varetage nogle opgaver ude i kommunerne, men sagde: Lad os prøve at få private aktører til at stå for gartnerifunktionen, teknikfunktionen, nogle af de funktioner, som ikke er helt banale velfærdsopgaver.

Der ved vi fra forskellige undersøgelser at man kan spare sådan mellem 15 og 20 pct. i gennemsnit på at lade opgaver udføres af private i stedet for af det offentlige. Hvorfor lader man så ikke private virksomheder gøre det ude i kommunerne, når man ved, at man kan spare de penge, når man ved, at skatteborgerne i X-købing eller Y-købing på den måde kan spare nogle penge? Og dem kan man jo så politisk vælge at prioritere til enten velfærd eller til at gøre livet lettere for borgerne ved at sætte skatter og afgifter ned. Det må så være en lokal opgave.

Så grundlæggende handler sådan et forslag her om, at man har en eller anden sådan meget pessimistisk, synes jeg, tilgang til, at kommunerne kan gøre tingene bedre. Det handler ikke bare om, at man poster penge i kommunerne. Vi har nogle velfungerende kommuner derude, der selv kan finde ud af at disponere, selv kan finde ud af at prioritere. Og der må det også være muligt at man har et omprioriteringsbidrag. Så vi er heller ikke enige med regeringen i, at pengene bare automatisk skal tilbage til kommunerne. Vi mener grundlæggende, at omprioriteringsbidraget er et omprioriteringsbidrag, forstået på den måde, at man skal sørge for at gøre livet lettere for danskerne og investere i fremtidens velfærdssamfund ved at sørge for, at det også bliver billigere at producere og skaffe arbejdspladser i Danmark.

Så det, der egentlig er brug for her, er jo nogle ændringer, så man får et andet fokus, f.eks. på, at vi får sygefraværet i den kommunale sektor ned, at vi får andre til at se på nogle af opgaveløsningerne, at man lader sig inspirere af best practice osv. osv. Så vi mener grundlæggende, at der ikke er brug for det her beslutningsforslag, og vi vil stemme imod det, når der skal stemmes om det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Vi hørte jo fra Dansk Folkepartis ordfører, hvad de her penge fra omprioriteringsbidraget skal bruges til efter ordførerens mening. De skal altså bruges til de fattige kommuner i Danmark. Det kan være Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Norddjurs. Det vil så reelt betyde, at hvis det nu ender her og man tager de her milliarder fra kommunerne og fordeler på de fattigste kommuner, så bliver det jo kommuner som Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Helsingør, som kommer til at betale penge, og så bliver det altså fattige landkommuner og måske også fattige bykommuner, som skal have omprioriteringsbidraget. Det er det klare løfte fra hr. René Christensen.

Jeg vil bare høre, om ordføreren for Det Konservative Folkeparti er enig i, at det er sådan, omprioriteringsbidraget skal bruges.

Ordføreren.

Der er ikke brug for mere udligning i det danske samfund mellem kommunerne. Det, der er brug for, er, at vi understøtter kommunerne i at kunne blive drevet bedre. Jeg synes, at kommunerne bevæger sig i en god retning, de gør mere for borgerne og driver kommunerne bedre. Jeg synes i øvrigt også, at regionerne bliver drevet bedre. Men sagens kerne er jo, at vi ikke har brug for mere udligning. Hver gang man udligner noget mere, sørger man jo ikke for at gøre det effektivt nok i kommunerne. Så vi vil gerne være med til at give nogle penge til kommunerne til velfærdsopgaver. Det kan være til ældre, det kan være til skole, det kan være til børn osv., men det skal være ud fra nogle objektive kriterier.

Hr. Pelle Dragsted.

Men nu bliver det jo virkelig interessant. Dansk Folkeparti står her og vil være med til at tage penge fra kommunerne. De står her på talerstolen og lover, at de penge skal bruges til at lave en mere solidarisk omfordeling mellem kommunerne, så de fattige kommuner får noget mere. Men de skal jo blive enige med Det Konservative Folkeparti om finansloven. Det Konservative Folkeparti ønsker ikke, at de her penge skal bruges til de fattige kommuner. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er let at gøre regning uden vært, når ordføreren for Dansk Folkeparti står og lover, at pengene skal føres tilbage til fattige kommuner? For det skal Dansk Folkeparti jo bl.a. diskutere med ordførerens parti under finanslovsforhandlingerne.

Ordføreren.

Det, der er brug for, er, at kommunerne bliver drevet bedre, at man lærer af best practice, at man udliciterer noget mere og har fokus på kernevelfærd. Vi vil gerne støtte kernevelfærd i kommunerne: de ældre, børnene, skolerne osv. Og så må man lave nogle objektive parametre, når man deler penge ud til kommunerne. For os handler det ikke om at stirre sig farveblind på, at så har den kommune de muligheder og den kommune de muligheder. Det, vi fokuserer på, er muligheder for befolkningerne i de kommuner, for de ældre, for børnene, for børnehaverne, skolerne osv.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her er interessant, for det udstiller jo fuldstændig, at det er totalt uklart, hvad omprioriteringsbidraget ender med at gå til. Det udstiller også, at der tilsyneladende ikke er flertal for den model, som hr. René Christensen har turet frem med her i Folketingssalen i dag.

Men jeg vil stille et spørgsmål til hr. Brian Mikkelsen: Skal det, hr. Brian Mikkelsen siger, forstås sådan, at hr. Brian Mikkelsen garanterer, at der i forbindelse med diskussionen om omprioriteringsbidraget i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2017 ikke vil ske en omfordeling fra rige til fattige kommuner? Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Det, der er vores garanti, og det, vi går til forhandlinger på, er, at vi kun tildeler penge efter objektive parametre. Vi har en forståelse for, at staten er med til at bidrage til, at børnene og de ældre og skolerne får de penge, som nu engang er nødvendige for at have en kernevelfærd, men vi har også et fokus på, at kommunerne bliver drevet bedre til gavn for borgerne.

Hr. Rune Lund.

Betyder det så, at hvis de objektive kriterier, som man lægger til grund for en fordeling, vil betyde, at kommuner som Gentofte og Rudersdal skal betale mere til kommuner som Langeland, Guldborgsund eller Vordingborg, bliver det uden De Konservative?

Ordføreren.

Vi har kun ét formål, og det er at sikre, at man bruger skatteborgernes penge bedst muligt. Vi synes, det er væsentligt og godt, at Danmark er et velfærdssamfund, så det sikres, at folk får en uddannelse, at man kan få en ordentlig børnehaveplads, og at de ældre får en ordentlig behandling. Men det må altså være ud fra nogle objektive kriterier. Og så vil vi godt være med til at sørge for, at kommunerne bliver drevet på en så fornuftig måde, at pengene bruges på en ordentlig måde, så de går til velfærd, hvis det er det, man vil bruge dem til, eller bruges til at gøre livet lettere og bedre for borgerne ved at sænke nogle skatter og afgifter.

Der er en kort bemærkning fra hr. Magnus Heunicke, Socialdemokraterne.

Tak, og tak til den konservative ordfører for at lægge kortene så klart frem på bordet. Vil det så sige, at der faktisk overhovedet ikke eksisterer nogen form for aftale om, hvordan omprioriteringsbidraget skal fordeles?

Jeg havde en helt anden opfattelse, efter jeg havde hørt andre partier, der var med til at lægge ryg til det, bl.a. Dansk Folkeparti, for på dem forstod jeg det sådan, at der var en aftale om, at det skulle være en form for en lille udligningsreform. Men nu siger De Konservative, at der ikke er nogen aftale. Er det sådan, man skal forstå det, altså at der sådan set ikke er nogen som helst sikkerhed for, hvad de penge egentlig skal gå til, hvem de skal gå til, og hvordan de geografisk skal fordeles?

Ordføreren.

Nej, det er jo soleklart. Det bliver aftalt ved finansloven og i første omgang, når finansministeren laver en fornuftig aftale med kommunerne. Det er KL, der så må lave en aftale med finansministeren. Jeg har meget stor tiltro til, at finansministeren kan lave en god aftale på vegne af Danmark. Så må vi så drøfte det, der resterer, til finansloven.

Hr. Magnus Heunicke.

Den drøftelse er lidt svær at tage hul på nu, det har jeg forståelse for, for man ved ikke, hvor mange penge der vil være på det bord, hvor mange penge det vil lykkes KL at få reddet fra at blive taget fra deres budgetter.

Vi havde jo samme øvelse sidste gang med det, der blev kaldt en værdighedsmilliard, og der må man bare sige, at Rudersdal, Hørsholm, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Allerød – de fem kommuner med det højeste beskatningsgrundlag, de fem rigeste kommuner – fik en nettogevinst ud af omprioriteringsbidraget. Er det det, man går efter igen hos De Konservative?

Ordføreren.

I modsætning til andre ordførere, som jeg kan høre taler meget om bestemte kommuner her i salen, taler vi ikke om de 98 kommuner, som om vi vil gøre noget for nogle bestemte kommuner. Det drejer sig hverken om 40 bestemte kommuner eller 10 bestemte kommuner. Vi har nogle objektive kriterier for det, og vi synes, det er rimeligt, at staten er med til at finansiere børnehaver, folkeskoler og ældre. Så vil vi også samtidig stille nogle krav til kommunerne om, at de driver deres kommune mere effektivt, så skatteborgerne får bedre velfærd for færre penge. Det er de kriterier, vi stiller, og så stirrer vi os ikke blind på, hvilke kommuner der får noget ud af det. Det må være objektive kriterier, der afgør det.

En kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Vi har så fået konstateret, at hvis der findes en aftale om, hvordan det omprioriteringsbidrag skal bruges, så er det en aftale mellem Dansk Folkeparti og finansministeren, som De Konservative så i givet fald ikke kender noget til. Ellers må ordføreren jo bringe mig ud af vildfarelsen.

Det, jeg vil spørge om, er: Skal der laves om på de kriterier, der i dag bruges, når man udligner mellem kommunerne?

Ordføreren.

Det er jo en større øvelse, som man så skal i gang med. Der er ligesom lagt op til, at man skal kigge på udligningen næste år. Vi synes ikke, der er brug for mere udligning, vi synes, at der er brug for, at kommunerne bliver drevet mere effektivt, at der er mere fokus på borgernes interesse, og at der er mere fokus på kernevelfærden i kommunerne.

Værsgo.

Vi får nu slået fast, at De Konservative slet ikke mener, der skal ændres i udligningen. Det er jo meget godt lige at have det stående, i betragtning af at Dansk Folkeparti vil bruge omprioriteringsbidraget. Men grunden til, at jeg spurgte, var, at ordføreren selv kom ind på, at det skulle være objektive kriterier, og så spurgte jeg bare, om der skal laves om på de kriterier, der gælder for udligningen mellem kommunerne i dag, eller om der ikke skal laves om.

Ordføreren.

Det er jo en diskussion, man må tage i forbindelse med den store øvelse, som en udligningsreform er. Vi har den grundlæggende holdning, at der ikke er brug for mere udligning i Danmark, snarere tværtimod. Så har vi den grundlæggende holdning, at der skal være mere fokus på kernevelfærden. Vi synes ikke, at der er nok fokus på den. Der er alt for meget fokus på geografi og bestemte kommuner. Vi burde have fokus på, hvem det er, vi gerne vil hjælpe. Det er ældre, og det er børn. Det er dem, vi gerne vil hjælpe i et velfærdssamfund. Og så må man have fokus på, hvordan man kan få skabt et system, hvor kommunerne bliver tvunget til at drive deres kommune så effektivt som muligt til gavn for borgerne.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak, og jeg vil også gerne takke ordføreren for at sige, at selvfølgelig skal pengene bruges dér, hvor de bruges bedst. Det synes jeg ordføreren har redegjort rigtig godt for, og det var også det, der lå i det forslag til vedtagelse, der blev vedtaget her i Folketingssalen.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om noget andet. Jeg kunne forstå på hr. Magnus Heunicke, at det er meget, meget vigtigt for Socialdemokratiet, hvad pengene så skal bruges til, og der ligger jo ikke en aftale om det. Kan ordføreren så ikke bekræfte, at i det beslutningsforslag, som vi reelt diskuterer i dag, står der ikke en linje om, hvad pengene skal bruges til? Det eneste, Socialdemokratiet har fremsat et beslutningsforslag om, er, at der skal være et omprioriteringsbidrag, at det skal være der frem til 2019, og at pengene skal gå tilbage til kommunerne. Der står ikke en linje om, hvad pengene skal bruges til – altså om det, som hr. Magnus Heunicke mener er det allerallervigtigste. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Det kan jeg bestemt bekræfte. Det, ordføreren siger, er hundrede procent korrekt, for det er jo noget, man må drøfte i finanslovsforhandlingerne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi over til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Tak, formand. Jeg vil trods alt indlede med at sige tak for debatten. Det har været, måske ikke konstruktivt, men så i hvert fald formodentlig relativt underholdende at følge med i den. Vores beslutningsforslag i dag er jo et konkret initiativ, som har til formål at være en plan B. Det er nævnt flere gange i debatten i dag, og det er ikke forkert. Enhver, som har fulgt debatten om omprioriteringsbidraget, ved, at regeringen og dens støttepartier valgte at stemme for regeringens lovforslag om udgiftslofterne, og samtidig noterer jeg mig i den sammenhæng, at Dansk Folkeparti stemte imod vores og oppositionens ændringsforslag til udgiftslofter, som ellers ville have annulleret omprioriteringsbidraget og sikret kommunernes økonomiske rammer. Det kan man definere som plan A. Jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti og alle de andre partier, der har stemt nej til vores ændringsforslag, er klar over konsekvenserne af dette.

Når det så er sådan, at der er et omprioriteringsbidrag, som er fastlagt for 2017, 2018 og 2019, så må vi jo forholde os til det. Der er vist ikke nogen, der, når de har fulgt den almindelige debat i Danmark, kan være i tvivl om, at kommuner og borgmestre landet over er meget bekymrede for konsekvenserne af omprioriteringsbidraget. Jeg tillader mig f.eks. at citere Mads Jakobsen, som er borgmester i Struer Kommune, som til Århus Stiftstidende udtaler:

»Folk siger, I kan da bare spare på administration og veje, men hør her, der har vi været. Der er ikke mere at hente. Op mod 80 procent af vores budgetter udgøres af alle de borgervendte serviceydelser, børn, og ældre osv, så det er der, pengene skal findes.«

Den slags bliver vi selvfølgelig nødt til at være opmærksomme på, og derfor konstaterede vi også, at der i forbindelse med finanslovsaftalen er indskrevet følgende passage:

»Aftaleparterne noterer sig, at Dansk Folkeparti afgiver et betænkningsbidrag i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2015-2018 og lovforslaget om udgiftslofter for 2019 (nyt fjerde år).«

Man konstaterede altså i forbindelse med indgåelsen af finanslovsaftalen, at Dansk Folkeparti ville aflevere et betænkningsbidrag. I det betænkningsbidrag gør Dansk Folkeparti opmærksom på, at man ønsker, at pengene fra omprioriteringsbidraget for 2017, 2018 og 2019 skal føres tilbage til kernevelfærden. Det er jo sådan set godt og fornuftigt, at man gerne vil være sikker på det. Det er ikke så godt, som hvis man havde været fri for omprioriteringsbidraget i første omgang, for så havde man været fri for den her frem og tilbage-øvelse. Men nu ønskede vi jo så at få efterprøvet, om Dansk Folkeparti rent faktisk ønskede det her.

Jeg noterede mig i medierne, at Dansk Folkeparti forud for denne debat har givet udtryk for, at man var bekymret for de bemærkninger, der var i vores beslutningsforslag. Dansk Folkeparti har ikke været inde på det i denne debat. Det skyldes formentlig, at vi har rundsendt et bilag i går, hvor vi gør opmærksom på, at vi ønsker at ændre de bemærkninger til forslaget. Jeg antager, at tavsheden om det fra Dansk Folkepartis side er et udtryk for, at man anerkender, at vi har lyttet til, at man ikke ønskede den slags christiansborgfnidder. Det er helt fint. For vi ønsker sådan set resultater. Vi ønsker først og fremmest at sikre, at der rent faktisk er en sikkerhed for, at pengene kommer kommunerne til gode. Men så må jeg sige, at jeg til gengæld er skuffet over, at der i den grad går christiansborgfnidder i den debat, der er nu. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi kun er optaget af én ting, nemlig at sikre, at der er en sikkerhed for kommunerne.

Hvis der har været et figenblad hos Dansk Folkeparti på baggrund af det betænkningsbidrag, som man gav i forbindelse med finanslovsaftalen og budgetlovene, må jeg sige, at nu er der ingenting tilbage, der dækker over noget. Dansk Folkeparti står nøgne tilbage. På mit spørgsmål til hr. René Christensen, Dansk Folkepartis ordfører, tidligere om, hvad vi kan gøre for at hjælpe Dansk Folkeparti med at sikre, at pengene kommer tilbage til kommunerne, var svaret: Der er intet, Dansk Folkeparti ønsker at få til hjælp. Det må man i hvert fald sige er ganske klart og tydeligt. Man ønsker at bibeholde omprioriteringsbidraget – det er ikke bare cementeret, det er støbt i beton. Det er ærgerligt, at det er sådan, og det er også ærgerligt, at man ikke ønsker hjælp til at sikre kommunerne fremadrettet.

Der er mange ting, som vi mener er væsentlige at fremføre. Vi mener ikke, at symbolpolitik om omfordeling skal være noget, der står i vejen for at sikre, at kommunerne fortsat har midler til at sikre kernevelfærd. Det afgørende er nu engang, at vi sikrer kernevelfærden først som sidst.

I forbindelse med dette beslutningsforslag agter Socialdemokraterne, som jeg har indikeret nede fra salen, at stille et ændringsforslag. Det ændringsforslag vil gå på, at Folketinget pålægger regeringen at afskaffe omprioriteringsbidraget i kommunerne for årene 2017-2019. Og jeg imødeser selvfølgelig, at de partier, som har tilkendegivet, at de ønsker at støtte det, også støtter det ændringsforslag, når dette forslag måtte komme til afstemning i Folketingssalen.

På baggrund af det vil jeg endnu en gang sige tak for debatten. Jeg må konstatere, at der desværre er et flertal, omend spinkelt, for at gennemføre omprioriteringsbidraget i Danmark. Det tror jeg mange kommuner vil være skuffede over, men det ændrer selvfølgelig ikke på, at Socialdemokraterne allerhelst så, at det ikke var der.

Er ordføreren færdig? Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Benny Engelbrecht ved jo udmærket godt, at en finanslov gælder 1 år ad gangen. Så er det også rigtigt, at man lægger udgiftslofterne 4 år frem i forhold til den. Men det er jo også til forhandling i forbindelse med en finanslov.

Der er ingen tvivl om, at hvis man nu sagde ja til det beslutningsforslag, som det ligger her – hvis det nu lykkedes at få et flertal for det – så skal man bare huske, at en regering ikke kan sidde et folketingsflertal overhørig. Det bør den i hvert fald ikke gøre. Så hvis man stemte ja, hvis det lykkedes for Socialdemokratiet at få det her igennem, ville det være sådan, at man ikke ville kunne flytte på omprioriteringsbidraget. Der ville ikke være plads til, at man kunne lave en forhandling om det, for så ville der være et folketingsflertal, som en finansminister formodentlig ikke vil sidde overhørig, som ville sige, at omprioriteringsbidraget skal bestå frem til 2019. Det er det reelle, og det er ikke noget folketingsfnidderfnadder, for det er jo sådan, det er.

Det kan godt være, at Socialdemokratiet har fundet ud af, at det måske var en fejl, at vi vedtog det her forslag, og det er sådan set fair nok. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at hvis man stemmer det her forslag igennem, som det ligger i dag, så er der et folketingsflertal, som ministeren selvfølgelig skal følge, frem mod 2019.

Ordføreren.

Men hr. René Christensen har jo selv stemt for budgetlove, der sikrer, at der er et omprioriteringsbidrag frem til 2019. Det er hr. René Christensen, som har støbt i beton, at der er et omprioriteringsbidrag. Så det må vi selvfølgelig tage til efterretning. Socialdemokraterne tager til efterretning, at der er ét mandat – ét mandat – der på grund af Dansk Folkeparti sikrer, at der er et omprioriteringsbidrag. Det kan vi jo ikke ændre på, uden at Dansk Folkeparti er med på det.

Nuvel, så må vi gøre det næstbedste, og det er at sikre, at pengene i det mindste går tilbage. Hvis Dansk Folkeparti ønsker at afskaffe omprioriteringsbidraget, siger vi: meget, meget gerne. Og jeg har allerede en gang tilbudt, at man kan stemme for det ændringsforslag, som vi stiller, om helt at afskaffe det. Dansk Folkeparti har alle muligheder – alle muligheder er åbne. Det er bare at sige til.

Hr. René Christensen.

Det er der, det går galt for Socialdemokratiet, for man kan ikke have begge holdninger. Det er sådan set fair nok, at man er imod omprioriteringsbidraget. Altså, bare for sige det ligeud: Dansk Folkeparti er for omprioriteringsbidraget; vi er for, at vi får et mere lige Danmark; vi er for, at der bliver mulighed for at lave en omprioritering på 1 pct. ude i kommunerne. Det er vi for.

Det er Socialdemokratiet imod, men hvorfor i alverden kommer man så med et beslutningsforslag, som siger, at man nu vil have et folketingsflertal, som en regering jo selvfølgelig ikke kan sidde overhørig, bag det. Det vil sige, at der ikke bliver et mandat til, at de partier, der sidder og forhandler finanslov med finansministeren på et tidspunkt, kan sidde og diskutere, hvordan udgiftslofterne skal se ud for kommunerne, for der vil jo ligge en folketingsbeslutning, et flertal i Folketinget har besluttet det med det her beslutningsforslag. Det håber jeg virkelig at seerne og de tilhørere, der er her, også kan se ud af det her: Det her er et forslag, som cementerer, at der er det her princip, og det fratager dem mandatet i finanslovsforhandlingerne.

Ordføreren.

Det er meget enkelt, må jeg sige til hr. René Christensen. Når Dansk Folkeparti går ind for et omprioriteringsbidrag og ikke vil sikre, at pengene går tilbage, som man ellers har sagt og skrevet igen og igen, så er der kun et ord for det, og det er: hykleri.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.