Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om at tilbageføre omprioriteringsbidraget til kommunerne.

Af Benny Engelbrecht (S) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2016. 1. behandling 13.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af S, tiltrådt af EL, ALT, RV og SF, som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om forslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om forslaget? Det gør hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Blot sådan, at alle i Folketingssalen er bevidste om, hvad vi skal stemme om nu, vil jeg sige, at det altså er et forslag, hvor Folketinget pålægger regeringen at afskaffe omprioriteringsbidraget i kommunerne i årene 2017-2019. Jeg vil blot føje et par enkelte bemærkninger til det, fordi det jo er sådan, at vi med dette beslutningsforslag har muligheden for fra Folketingets side og ikke mindst fra Dansk Folkepartis side at kunne sætte en stopper for regeringens planer om at gennemføre nedskæringer i kommunerne i de kommende år.

Lad os nu bare kalde omprioriteringsbidraget, hvad det er. Det er nemlig nedskæringer og besvarelser på den nære velfærd, på, når vi kigger frem til 2019, 7 mia. kr. Det er besparelser, som vil kunne mærkes på dagtilbud, folkeskolen og sundhedsområdet.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at havde det været op til Socialdemokraterne, havde vi aldrig nogen sinde stået i den situation, at vi skulle stemme om dette beslutningsforslag i dag, fordi så havde vi ikke ment, at det var nødvendigt at have et omprioriteringsbidrag. Vi mener grundlæggende, at det er den forkerte vej at gå for Danmark. Hvis vi skal styrke den nære kernevelfærd, skal vi give kommunerne et frit handlerum.

Der har været nævnt i den debat, der er om det her forslag, lidt forskelligt vrøvl og nogle forskellige konspirationsteorier, bl.a. om, at vi Socialdemokrater ville, og jeg citerer: cementere omprioriteringsbidraget. Så lad os lige få det slået helt fast: Vi vil af med omprioriteringsbidraget, vi vil sikre, at det bliver afskaffet, og at pengene, hvis det ikke kan afskaffes, tilbageføres til kommunerne. Det er også derfor, at vi har slået fast, og at vores politiske leder har slået fast, at hvis vi overtager regeringsmagten igen, droppes omprioriteringsbidraget også fra dag et.

Det handler nemlig om prioritering, prioritering af velfærd, eller om man hellere eksempelvis vil skrabe penge sammen til skattelettelser til de mest velstillede. Det er imidlertid helt afgørende, at vi ikke lader Christiansborgfnidder stå i vejen for at sikre den kommunale kernevelfærd. Dansk Folkeparti har tidligere begrundet afvisninger af dette forslag med ordlyden af bemærkningerne til vores oprindelige forslag. Den kritik lyttede vi til, og derfor fremlagde vi en revideret bemærkningstekst for at kunne imødekomme den bekymring. Fair nok, man havde ikke lyst til at stemme for et beslutningsforslag, der indeholdt kritik af en selv. Så skulle den hellige grav jo være vel forvaret.

Det var den imidlertid ikke, fordi sidst vi stod her i Folketingssalen, hvor vi ellers tænkte, at nu havde vi imødekommet Dansk Folkepartis bekymringer, var det altså, at vi blev mødt af beskyldninger om, at vi med det beslutningsforslag, der lå, ville cementere omprioriteringsbidraget, og derfor ville man så ikke stemme for vores beslutningsforslag. Sådan skal det jo heller ikke være, ingen beton, ingen cement, og derfor står vi her nu igen med et ændret beslutningsforslag, som helt pålægger at afskaffe omprioriteringsbidraget via det ændringsforslag, som netop er gået igennem.

Så med andre ord: Hvis man ønsker at sætte handling bag ordene, er det ret nemt. Det er sådan set blot at stemme for det beslutningsforslag, der ligger nu. Så er omprioriteringsbidraget en gang for alle fortid, og vi kan komme videre, og jeg tænker også, at der vil være nogle kommuneforhandlinger, som vil gå en hel del lettere, end de har gjort hidtil.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo utroligt at høre den socialdemokratiske ordfører stå her på Folketingets talerstol nu og tale om et beslutningsforslag, som reelt ikke findes mere. Man har ændret overskriften; man har ændret hele indholdet i det beslutningsforslag, Socialdemokratiet har fremsat. Det var jo det, de to ændringsforslag gik ud på.

Ifølge det beslutningsforslag, man fremsendte, ville man have, at vi i Folketingssalen skulle cementere, at der skulle være et omprioriteringsbidrag frem til 2019, for det kunne have været rart at have det omprioriteringsbidrag, hvis man en dag stod og havde magten. Det blev så opdaget, og så var man nødt til at lave beslutningsforslaget hundrede procent om. Så nu handler beslutningsforslaget ikke om, at omprioriteringsbidraget skal være der; nu handler det om, at det skal væk.

Hvis jeg havde været hr. Benny Engelbrecht, tror jeg ikke jeg var gået på talerstolen i dag. Så tror jeg, jeg havde beholdt mit beslutningsforslag nede i udvalget og ikke sagt mere om det. Det er da pinligt at fremsætte et beslutningsforslag, som man så er nødt til at ændre hundrede procent.

Jeg vil gerne sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter beslutningsforslaget. Og hvorfor gør vi ikke det? Fordi Dansk Folkeparti er for et omprioriteringsbidrag, fordi vi mener, det kan gøre et mere lige Danmark.

Ordføreren.

Tak for den fuldstændig klokkeklare konstatering: Dansk Folkeparti går ind for et omprioriteringsbidrag; man går ind for, at kommunerne skal aflevere 7 mia. kr. frem til 2019. Det er ærlig snak. Men det er jo ikke det, Dansk Folkeparti har været ude at sige tidligere. Og det er jo derfor, vi har været imødekommende gang på gang for rent faktisk at prøve at afsøge, om Dansk Folkeparti så mente det, de sagde. Der må man så bare sige: Nej, det gør Dansk Folkeparti faktisk ikke.

I forbindelse med finansloven og budgetlovene var der ellers udarbejdet en tekst med en bemærkning om, at man ville sikre, at pengene blev tilbageført. Så vi tog Dansk Folkeparti på ordet og sagde: Godt, så lad os tilbageføre midlerne. Men så sagde man: Nej, uha, uha, vi vil cementere dem. Godt, sagde vi, så afskaffer vi det helt. Men det vil man heller ikke.

Med andre ord er det tom snak, luftsteg og vindfrikadeller, der kommer fra Dansk Folkeparti. Man ønsker ganske enkelt, at kommunerne skal spare.

Hr. René Christensen.

Det kunne være interessant, hvis partierne fremsatte beslutningsforslag, der handlede om partiernes egen politik. Det gør man så ikke i Socialdemokratiet. Der fremsætter man beslutningsforslag, man ikke selv er enig i, så man er nødt til at ændre dem efterhånden, fordi man gerne vil noget med Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne sige her: Dansk Folkeparti er for omprioriteringsbidraget. Hvorfor er vi det? Vi er for, at man tager 1 pct. og laver en omfordeling. Vi vil gerne have et mere lige Danmark. Der er 98 kommuner, og alligevel er der så stor forskel på, hvad kommunerne kan tilbyde af velfærd på børneområdet, på skoleområdet, på ældreområdet. Der mener vi, at der skal være en solidaritet blandt kommunerne. Det ønsker man så ikke i Socialdemokratiet, fordi man blev opdaget. Man blev afsløret i, at man ville cementere det omprioriteringsbidrag. Nu ønsker man det så pludselig slet ikke.

Ordføreren.

Sandheden er jo nok den, at Dansk Folkeparti har sendt nogle signaler om, at man ville sikre, at pengene kom tilbage til kommunerne. Og vi kan jo så i hvert fald konstatere nu, at det er der ikke nogen garanti for.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre.

En klog kvinde sagde engang: Fortæl sandheden – ellers udlægger andre den for dig. Og det er derfor, jeg tager ordet. Hr. Benny Engelbrecht sagde for et øjeblik siden: Stod det til Socialdemokratiet, havde vi aldrig stemt om omprioriteringsbidraget. Nej, det er da sandsynligvis rigtigt, for så havde man fortsat nulvæksten i kommunerne.

Hr. Benny Engelbrecht kan måske oplyse, hvordan beskæftigelsessituationen så ud i det offentlige, efter at den socialdemokratiske regerings minusvækst – for det var en minusvækst og ikke en nulvækst – kostede flere end 12.500 offentligt ansatte, sammenlignet med, hvad Venstreregeringens politik har betydet. Jeg er bange for, at hr. Benny Engelbrecht, på trods af vores ellers hyggelige dialog på Twitter om sønderjyske bageopskrifter, er ved at begive sig ud i en situation som den, hans kollega kom ud i med hensyn til forbruget i det offentlige, hvor statsministeren var nødt til at irettesætte.

Så jeg er nødt til at spørge hr. Benny Engelbrecht: Hvordan adskiller den tidligere regerings minusvækst sig i det kommunale fra den politik, vi fører? Hvad vil man numerisk set foretrække?

Ordføreren.

Først må jeg korrigere: Det er ikke sønderjyske bageopskrifter, men det er fuldstændig korrekt, at de er baseret på sønderjysk biodynamisk mel.

Når det er sagt, må man jo først og fremmest sige, at det, det handler om, er pengene, og fra 2011 til 2014 havde kommunerne 1,5 mia. kr. mere at arbejde med. Så lad os nu fokusere på, hvad det her forslag handler om. Forslaget handler om, at vi gerne vil sikre, at omprioriteringsbidraget ikke findes, mens man fra Dansk Folkepartis side har tilkendegivet, at man ønsker at have det, og det er jo så der, de politiske uenigheder i Folketinget står.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Det er jeg bange for at vi desværre ikke bliver helt enige om. Men hr. Benny Engelbrecht kan måske forsøge at oplyse, hvad en skattereform, der giver til de mest velhavende, indeholder. Det var det, hr. Benny Engelbrecht nævnte i sin tale for et øjeblik siden. Jeg tænker, at en skattereform, der giver til de mest velhavende, må være en model, hvor man sænker selskabsskatten og måske hæver grænsen for, hvornår man betaler topskat, og det er vel egentlig en model, som den tidligere socialdemokratiske regering har været forkæmper for.

Når jeg vælger at tage ordet, er det, fordi jeg har svært ved at acceptere, at man for få år siden sad i en regering og gjorde mange af de samme ting, som vi gør i dag, og nu indtager talerstolen med de stik modsatte argumenter. Det hænger ikke sammen, hr. Benny Engelbrecht.

Ordføreren.

Jeg har - åbenbart i modsætning til hr. Jakob Engel-Schmidt – læst regeringsgrundlaget, og i det regeringsgrundlag står der, at man vil sænke topskatteprocenten. Det går Socialdemokratiet ikke ind for.

Så er det fru Eva Kjer Hansen, Venstre.

Jeg skal bare spørge hr. Benny Engelbrecht, om han kan bekræfte, at kommunerne har flere penge til rådighed i år, end de havde sidste år.

Ordføreren.

Dette forslag handler ikke om, hvad der sker i 2016, det handler om, hvad der sker i 2017, 2018 og 2019. Der vil der blive tilført færre penge, sådan som regeringen har lagt op til det. Jeg har også noteret mig, at det bl.a. via kommuneforhandlingerne er lykkedes at få en del af omprioriteringsbidraget for 2016 ført tilbage. En del af den store udfordring her er imidlertid, at kommunerne jo ikke kan planlægge efter, hvad de i givet fald får tilbage, og derfor synes jeg også, at fru Eva Kjer Hansen bør lytte meget nøje til, hvad en række borgmestre, også Venstreborgmestre, siger om omprioriteringsbidraget i sin grundform, altså at det er med til at gøre, at det er vanskeligt for kommunerne at budgetlægge.

Fru Eva Kjer Hansen.

Jeg lytter meget gerne til borgmestrene og bl.a. til alle de eksempler, de kan komme med om mulige effektiviseringer i kommunerne. Og det kan vi jo se at man faktisk er rigtig dygtig til.

Når jeg stiller det her spørgsmål, er det jo på grund af ordførerens tale i dag, hvor ordføreren gør meget ud af, at kommunerne skal spare. Og det er jo ordføreren udmærket bekendt, at omprioriteringsbidraget kommer tilbage til kommunerne. Derfor er jeg nødt til at gentage mit spørgsmål, for det bør være en almindelig, simpel viden: Har kommunerne flere penge til rådighed i deres serviceramme i år, end de havde sidste år?

Ordføreren.

Jeg kan ikke se nogen steder, at der er en garanti for, at kommunerne får deres penge tilbage i 2018 og 2019. Og til trods for – til trods for – at vi ellers under debatten om netop det foreslog i et forslag til vedtagelse fra et stort mindretal i Folketinget, at man skulle pålægge regeringen at føre pengene tilbage i 2018 og 2019, er der ikke opbakning fra et flertal i Folketinget til det. Så det er der ingen garanti for.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg synes ikke, der er noget pinligt ved, at man bliver klogere i løbet af et forløb. Det er vel det, der kendetegner folkestyret, altså at man lytter til argumenter, tager bestik af mulighederne og derfor også er parat til at ændre sine forslag i en anden retning, som man selv kan stå inde for, og som kan skabe et flertal. Det er vel det, det hele går ud på. Så det vil jeg ikke bebrejde hr. Benny Engelbrecht, men tværtimod rose ham for.

Det, jeg gerne vil spørge til, er, hvad Socialdemokraternes egne ambitioner er i forhold til årets økonomiforhandlinger om kommunerne. Det er jo sådan, at hvis man skal tage højde for det, man kalder den demografiske udvikling, altså flere ældre osv., og man skal tage højde for, at der er kommet mange flygtninge, som skal integreres, så skal kommunerne i hvert fald have 0,8 pct. mere at gøre godt med i stedet for mindre. Er det Socialdemokraternes ambition? Når jeg spørger, er det jo, fordi det desværre er rigtigt, når de borgerlige partier anklager Socialdemokraterne for, at mens Socialdemokraterne sad ved rorpinden, fik kommunerne ca. 3 mia. kr. mindre – i øvrigt med de borgerlige stemmer. Det vil jeg gerne høre om hr. Benny Engelbrecht så også lige vil bekræfte. Tak.

Ordføreren.

Fra 2011 til 2014 blev der 1,5 mia. kr. mere til kommunal velfærd. Men lad nu det ligge.

Det er selvfølgelig regeringen, der forhandler med kommunerne i øjeblikket. Hvis jeg forstår det ret, går det ikke udpræget godt med at nå frem til en løsning der, men jeg håber selvfølgelig på, at man kan nå en fælles forståelse. Jeg synes i hvert fald, det er meget væsentligt, at vi holder fast i et aftalesystem, hvor kommunerne, Kommunernes Landsforening repræsenterende alle kommunerne, er i en balance med regeringen her. Jeg ville være meget ked af det, hvis det var sådan, at man skulle ned ad en vej, hvor der ikke var enighed, og hvor man ikke kunne indgå en aftale. Og vi kan i hvert fald ikke på forhånd garantere regeringen, at vi, hvis der ikke kommer en aftale med kommunerne, så vil kunne støtte eventuelle tiltag i den retning.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det sidste synes jeg var en lidt ulden formulering. Jeg har fået opfattelsen af, at Socialdemokraterne har den klare holdning, at hvis der ikke ligger en kommuneaftale mellem regeringen og KL, stemmer Socialdemokraterne ikke for et aktstykke i Finansministeriet. Det er sådan, jeg har forstået det. Men nu kan jeg høre, at man ikke på forhånd kan garantere det. Det lyder, som om man er forhandlingsvillig. Selv om der ikke skulle være en aftale, kunne man godt tænke sig at gå ind i en eller anden forhandling om at stemme for et aktstykke i Finansministeriet, eller hvad? Det vil jeg gerne høre lidt mere om.

Så vil jeg bare sige, at jeg gerne vil høre, hvad Socialdemokraternes ambitioner er, for Socialdemokraterne er jo også repræsenteret i Kommunernes Landsforening. Hvad er ambitionerne i forbindelse med årets økonomiforhandlinger? Skal kommunerne have mere til velfærd, eller skal de ikke have mere til velfærd?

Ordføreren.

Forhandlerne i Kommunernes Landsforening har jo i hvert fald en prioritet, der handler om at komme af med omprioriteringsbidraget, som det vist fremstår ganske klart og tydeligt. Og det synes jeg er en god og sund disposition, men jeg blander mig i øvrigt ikke i, hvad vores kommunale politikere gør. Vi støtter ikke et aktstykke – ikke i Finansministeriet, men i Finansudvalget – hvis der ikke er opnået enighed i kommunernes forhandlinger med regeringen dér. Men omvendt er det klart, at hvis man opnår en aftale, er det respekt for det kommunale aftalesystem, og så har vi selvfølgelig også i sinde at støtte et aktstykke. Det har vi i øvrigt også indgået en politisk aftale om.

Tak. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for redegørelsen, og tak for de svar, der er givet i løbet af debatten.

Jeg skal spørge ordføreren: Er det ordførerens opfattelse, at alle danske kommuner er fuldstændig perfekte, at de har nået den fuldstændig perfekte grad af rationalitet og optimering, så intet kan forbedres, men at de nu er fuldkomne?

Ordføreren.

Ingen er perfekt, ikke engang hr. Henrik Dahl og mig – tro det eller lad være. Så jo: der kan hele tiden foretages forbedringer og effektiviseringer. Og det gør kommunerne også. Det, der er pointen, er, at omprioriteringsbidraget som instrument ikke er fremmende for at gennemføre gode og fornuftige effektiviseringer.

Et incitament for kommunerne til at lave en ordentlig effektivisering er jo selvfølgelig, at de kan være med til at løfte en del af den demografiske udfordring, der er, ved hjælp af de effektiviseringer, og det gør man i alle danske kommuner landet over hvert evig eneste år, når man lægger budgetter.

Hr. Henrik Dahl.

Betyder det, at hvis man kan enes om at bruge en anden terminologi, vil man altid kunne regne med Socialdemokraterne, når det drejer sig om at tilrettelægge tingene i kommunerne mere rationelt, så længe det selvfølgelig ikke går ud over selve servicen til borgerne?

Ordføreren.

Hvis man eksempelvis i kommuneforhandlinger kan give kommunerne instrumenter til at sikre nogle tilgange til effektivisering, som de også selv efterspørger, jamen så giver det jo god menig og er sund fornuft. Og så vil det jo typisk altid være sådan, at hvis man i øvrigt kan opnå en kommuneaftale i enighed med Kommunernes Landsforenings repræsentanter, vil Socialdemokraterne altid i respekt for aftalesystemet stå bag det.

Så det, vi taler om her, er jo altså først og fremmest omprioriteringsbidraget som instrument, der sikrer en stor grad af usikkerhed om, hvor meget der i givet fald kommer tilbage til kommunerne i forbindelse med finanslovsaftalen.

Herefter er det fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre. Nej? Så siger vi tak til ordføreren.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen slutter.

For stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 51 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.