Tak for ordet, formand.
Jeg skal starte med at sige, at jeg er opstillet i og selv kommer fra et område, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti får stort set lige mange stemmer, som det er i dag.
Dansk Folkeparti får især mange stemmer blandt de ældre af vores vælgere.
Jeg var under valgkampen ude at besøge en lang række forskellige plejeboliger osv., og her kunne man mange steder finde sådan en fin brochure, som lå på bordene rundtomkring, hvor der var en lille besked fra Dansk Folkepartis formand, hr.
Kristian Thulesen Dahl, hvor han skriver til de ældre:
Vore ældre medborgere skal tilbydes gode og trygge rammer for deres alderdom.
Ingen ældre mennesker i Danmark bør lide økonomisk nød.
Vi har meget at takke den ældre generation for, og de skal belønnes med en høj folkepension, en velfungerende hjemmepleje, en effektiv sundhedssektor og – og hold så endelig fast – et righoldigt udvalg af forskellige boligformer.
Med venlig hilsen Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti.
Som debatten om det her lovforslag i dag forhåbentlig vil cementere, er det hule ord fra Dansk Folkeparti.
Vi står nemlig her i dag i et efter min mening ret alvorligt ærinde.
Den lovpakke, som vi nu diskuterer, er et voldsomt overgreb mod de svageste folkepensionister, der bor i ældreboliger, og det er samtidig en understregning af, at en række af de aftaler, der er indgået i forbindelse med finansloven for 2016, socialt er dybt skæve, og det er ikke mindst et fatalt svigt fra Dansk Folkepartis side.
Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder tre hovedelementer:
En lavere regulering af beløbsgrænser for boligydelsen, en gradvis afskaffelse af beregningstekniske tillæg til huslejen, således at boligydelsen fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje, og et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger anvist efter 2020.
Der skæres altså over de næste 10 år omkring 1 mia.
kr., og besparelsen vil fortsætte med at stige, indtil boligydelsen, som vi kender den, er fuldstændig udhulet.
Og konsekvenserne for de ældre bliver sådan set også rimelig hurtigt til at mærke.
Et pensionistægtepar mister om 5 år, i 2020, op til 8.000 kr.
om året, når pakken er fuldt indfaset, og op imod 200.000 folkepensionister vil blive ramt af Dansk Folkepartis, Venstres, De Konservatives og Liberal Alliances forringelser af boligydelsen.
Det er langt hen ad vejen de svageste ældre, som modtager boligydelse, som derfor rammes af forringelserne.
Begrundelserne for at foretage de her markante forringelser for de svageste af vores bedsteforældre er slet ikke til stede i lovforslaget, for sandheden er, at de fattigste pensionister skal betale for, at nogle kan købe en billigere luksusbil, få bygget villaen ud og til foråret kan få sig en topskattelettelse.
Det er jo det, der er sandheden.
Regeringen forsøger at begrunde de lavere boligydelser med, at antallet af boligydelsesmodtagere er steget med 13 pct.
siden 2001.
Men virkeligheden er jo også den, at antallet af pensionister, der kan søge om boligydelse, i samme periode er steget med 18 pct.
Det vil sige, at det er en lavere andel af pensionisterne, der rent faktisk modtager boligydelse i 2015 end i 2001.
En anden søgt begrundelse fra aftalepartiernes side er, at den gennemsnitlige boligydelse pr.
modtager reelt er steget med 28 pct.
Men man nævner ikke med ét ord, at der som led i den generelle ældreboligpolitik er sket en modernisering af plejehjemmene i den samme periode, så gamle, utidssvarende plejehjem er blevet erstattet af plejeboliger, og det skal de ældre i plejeboligerne nu betale for.
Kritikken er også til at tage og føle på i de høringssvar, som Folketinget har modtaget.
Ældre Sagen beder os direkte om ikke at vedtage lovforslaget, og alle elementer får en hård kritik med på vejen, herunder også at der i lovforslaget ikke er et eneste eksempel på en beregning af konsekvenserne for de ældre i plejeboliger.
Danmarks Lejerforeninger kalder det urimeligt og asocialt.
Danmarks Almene Boliger advarer imod, at mange folkepensionister kan ende i en situation, hvor man ikke kan betale huslejen.
Danske Handicaporganisationer kalder det for uværdigt at presse økonomien for ældre med handicap mere, end den i forvejen er.
Det er altså alvorlige ord, som den her boligydelsespakke får med på vejen, og i Socialdemokratiet deler vi kritikken hele vejen igennem.
Det virker jo lidt, som om aftalepartierne har glemt, at boligydelsen er en social ydelse, en ydelse, som er målrettet pensionister med høje boligudgifter i forhold til deres indkomst, og de, der oftest har det, er jo altså de ældre, der er i plejeboliger.
Det er mennesker, der hele livet igennem har gjort deres pligt, før de har krævet deres ret.
Skævheden i det her er til at tage og føle på.
Det kommer sådan set ikke som nogen overraskelse for mig og for resten af Socialdemokratiet, at Liberal Alliance, Venstre og De Konservative finder det rimeligt, at de svageste ældre skal være med til at finansiere skattelettelser, lavere bilafgifter, en boligjobordning og en lavere arveafgift.
Men mens man hos Liberal Alliance skåler i champagne over lige præcis det fordelingspolitiske kryds, er det måske værd at spørge Dansk Folkeparti, om de føler, det er rimeligt over for de ældre.
For før regeringsdannelsen sagde hr.
Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti ville få mere indflydelse ved ikke at gå i regering med Venstre.
Men hvad har man fået ud af det her i Dansk Folkeparti?
Ingenting, absolut ingenting.
Som Folketinget tydeligt kan høre, støtter vi i Socialdemokratiet ikke forslaget.