Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption) og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenklinger på det familieretlige område m.v.). (Ikraftsættelse for Færøerne af visse bestemmelser i adoptionsloven).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Dette lovforslag kommer i salen i dag efter en anmodning fra landsstyrerådet for sundheds- og indenlandsanliggender på Færøerne og medfører, at Folketinget kommer til at give en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren, så hun kan sætte dele af bl.a. adoptionsloven i kraft på Færøerne. Udfordringen er, at kun dele af det nye adoptionssystem for international adoptionsformidling er sat i kraft på Færøerne. Normalt gør man det ved en kongelig anordning, men da denne metode kun kan anvendes en gang i forhold til hver lov, er der nu behov for at give social- og indenrigsministeren en særlig bemyndigelse. For at kunne foretage de nødvendige ændringer må Færøernes myndighedsstruktur på adoptionsområdet og på andre områder som nævnt af formanden opdateres, så den svarer til strukturen i Danmark. Dette gælder navnlig i relation til behandling af klager over adoptionsafgørelser.

For at imødekomme dette forudsættes det, at dele af tidligere ændringslove sættes i kraft på Færøerne, samt at en bestemmelse i adoptionsordningen for Færøerne fremmes og ændres. Social- og indenrigsministeren har ikke den bemyndigelse til at gennemføre dette i øjeblikket, men med lovforslaget vil ministeren få den bemyndigelse, og det indebærer, at ministeren kan sætte relevante bestemmelser i kraft for Færøerne ved en kongelig anordning. Det er det ønske, der er kommet fra Færøerne.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget, og jeg skal hilse og sige, at det gør Socialistisk Folkeparti også.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er en udmøntning af L 7 fra sidste år om at sikre en bedre adoptionslov, så den også kommer til at omfatte adoption af børn til Færøerne. Det kan vi fra Dansk Folkepartis side naturligvis kun bakke op om. Det overordnede formål er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling og understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samtidig med at sikkerheden i de adoptioner, der gennemføres, også øges.

Forslaget skal også være med til at understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Færøerne, uden at vi dog på nogen måde betvivler, at dem på Færøerne, der adopterer børn, også passer godt på dem. Så er der en lille passus omkring nogle regelforenklinger, og dem har vi selvsagt ingen indvendinger imod. Jeg skal ikke forlænge debatten, men kun sige, at med gennemførelsen af L 57 gør vi det muligt, at man kan komme videre med den her sag på Færøerne, og det er jo, som alle ønsker det. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Jeg skal ikke bruge Tingets tid på at gengive det, som tidligere ordførere allerede så ganske glimrende har redegjort for vedrørende det her lovforslag. Det drejer sig om en bedre adoptionslov, som også bør gælde på Færøerne. Gennemførelse af forslaget skaber forudsætningen for, at ændringerne kan finde sted på Færøerne, og ministeren får bemyndigelse til, at det færøske ønske om ikrafttrædelse kan blive imødekommet. Vi har interesse i fælles lovgivning på det her område også med Færøerne og interesse i, at Færøerne opdateres i adoptionssystemet. Derfor stemmer Venstre naturligvis for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Dernæst går vi videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg behøver vist ikke sige, hvad det her forslag handler om, men jeg vil gerne minde om, at vi behandlede det her lovforslag – nemlig lov nr. 1790 – i det danske Folketing for 10 måneder siden på baggrund af rodet i økonomien i adoptionsorganisationer, fejl i sager og en mistanke om børnehøsteri, altså der, hvor man simpelt hen finder børn og får dem til lande, hvor der er rige mennesker, der gerne vil have dem.

Dengang kritiserede vi lovgivningen ret voldsomt, fordi der ikke blev taget konsekvens af det, at der ikke er ret til indsigt i egne papirer, når man er 15 år; at der ikke er ret til relation til biologiske forældre og familie; at der heller ikke er ret til rådgivning uden adoptivforældrenes involvering; og at man ikke har villet begrænse samarbejdet til de lande, der har underskrevet Haagerkonventionen om børns rettigheder.

Det gjorde, at vi stemte imod loven for 10 måneder siden. Men vi har også et princip, der hedder, at hvis færinger, grønlændere eller andre i rigsfællesskabet ønsker at være selvstændige og på deres vej til selvstændighed vil indføre nogle love, som gælder i Danmark, vil vi ikke stille os hindrende i vejen for det. Det må være grønlændernes eller færingernes fulde ret selv at bestemme, hvilke love de vil have i deres land, og derfor stemmer vi alene af den grund for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skal også nok fatte mig i korthed. Med forslaget vil man bemyndige social- og indenrigsministeren til at sætte klagebestemmelsen i adoptionsloven i kraft for Færøerne og til at ændre bestemmelsen i adoptionsanordningen om klager over afslag på godkendelse som adoptant.

Baggrunden for denne opdatering er, at man fra færøsk side har anmodet om, at man sætter adoptionsloven i kraft på Færøerne. Når man har gennemført dette lovforslag, kan hele adoptionsloven inklusive ændringslove gennemføres pr. kongelig anordning, når man på Færøerne har tilpasset sin myndighedsstruktur. For os er det også meget svært at have nogen indvendinger mod det, og vi kan derfor naturligvis også støtte forslaget.

Den næste ordfører er hr. Roger Matthisen fra Alternativet.

Tak for det. Som det tidligere er blevet sagt, støtter vi naturligvis, at Færøerne skal have lov til at søge den selvstændighed, de mener de har brug for, og det gælder selvfølgelig også, når der er noget lovgivning, som de mangler. Så på den baggrund kan vi godt støtte forslaget. Men i Alternativet er vi også i gang med at tage den grundlæggende debat om transnational adoption, og vi er stærkt kritiske.

Den primære anke ud af mange er, at vi ser de her børn få kappet deres bånd til deres familier, og vi ser simpelt hen en dobbeltmoral og et hykleri i et system, og det ville vi aldrig lade ske i Danmark, hvis børn skulle adopteres og på den måde blive tvunget til at kappe alle bånd og ikke få indsigt i dokumenter. Det er simpelt hen, som om vi lapper på et system, der grundlæggende er helt forfejlet og uholdbart. Vi så det i Rumænien i 1990'erne med børn, der under falske oplysninger blev kidnappet, blev solgt, blev alt muligt. Vi ser det i Etiopien nu. Vi har set utallige eksempler i Korea. Det er simpelt hen på tide, at vi får talt om, hvordan vi får stoppet det; hvordan vi måske skal lave om på det eller lave et midlertidigt stop, indtil vi har fået styr på det her uholdbare system. Det er noget, som vi diskuterer i Alternativet, og jeg vil egentlig anmode Landsstyreområdet for sundheds- og indenlandsanliggender på Færøerne om at tage den samme diskussion. Tak for ordet.

Selv tak, hr. Roger Matthisen. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Han synes ikke at være til stede, men der er jo en afløser, så vi giver vi ordet til Radikale Venstres ordfører, fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Det er fuldstændig rigtigt. Jeg skal meddele på vegne af Martin Lidegaard, at vi også kan støtte forslaget, som egentlig bare handler om at implementere de nye danske regler også på Færøerne. Og det kan vi naturligvis støtte.

Tak for det. SF har udtalt sig, og den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov fra Konservative. Han er ikke til stede, og så går vi over til social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne. Jeg vil gerne starte med at kvittere for modtagelsen af lovforslaget og sige, at det som nævnt har til formål at gøre det muligt at sætte loven om et nyt adoptionssystem i kraft for Færøerne. Og med det lovforslag bringer vi behandlingen af internationale adoptioner på Færøerne på linje med den behandling, internationale adoptioner får i Danmark. Og ikrafttrædelsen af loven er aftalt med Færøerne.

Ganske kort til Alternativets kommentar: Nu er ordføreren desværre ikke til stede, men hvad angår den her bekymring for international adoption generelt, vil jeg meget gerne udvise interesse for at tage den drøftelse med Alternativet, eftersom vi havde et meget, meget langt forhandlingsforløb et par år tilbage, hvor vi faktisk ændrede markant på adoptionslovgivningen i Danmark, netop med baggrund i nogle af de sager, som ordføreren gav udtryk for der har været, og lige præcis med baggrund i den bekymring også. Så jeg vil næsten vove at påstå, at vi er og i hvert fald insisterer på lidt at agere foregangsland i forhold til at sikre, at der er sikre adoptioner, oplysning osv. Men lad os tage den drøftelse af adoptionssystemet generelt.

Her kan jeg i hvert fald konstatere, at der tilsyneladende er meget bred opbakning til det her, og det vil jeg takke Tinget for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Matthisen. Værsgo.

Tak. Altså, jeg anerkender, at der er blevet foretaget justeringer, men jeg synes stadig, det er dybt problematisk med det manglende tilsyn i forbindelse med vores transnationale adoptioner. Men jeg synes egentlig heller ikke, at vi får taget den grundlæggende debat, og den skal vi have taget.

Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren, om det er rimeligt, at vi, jeg vil sige, i bedste fald er inkompetente på området eller lukker øjnene, når vi gang på gang hører om de her sager om manglende papirer og om børnehøstning. Synes ministeren, at systemet i dag er optimalt?

Ministeren.

Jeg er tilbøjelig til at svare: Ja. Det er måske for meget at sige, at det danske system med de ændringer, vi har foretaget, er fuldstændig genialt, men der er strammet rigtig meget op på det i forhold til lige præcis det, som er så afgørende vigtigt, nemlig hvad det er for en historik, det pågældende barn har, og hvordan afgiverlandet er i stand til at gøre rede for den. Det var faktisk også baggrunden for, at jeg jo tidligere lukkede for adoption fra Etiopien. Det var af præcis samme årsag, nemlig at der simpelt hen var en bekymring for papirerne, altså at sikkerheden i forhold til den internationale adoption ikke var god nok, og det skal den være. Det er også derfor, man skal kunne lukke samarbejder med potentielle donorlande. Og det er derfor, vi vedvarende skal være på tæerne i forhold til det her.

Spørgeren.

Tak for det. Men selv om vi har fået den mest gennemsigtige proces her, synes jeg stadig væk, at den primære og grundlæggende kritik er, at vi har en dobbelt standard. Vi kapper båndene til de her børn og deres familier, og der er ikke mulighed for at opretholde en eller anden normal menneskeretlig forbindelse. Det synes jeg simpelt hen er en dobbelt standard, i forhold til hvordan vi behandler børn og deres rettigheder i vores eget land.

Ministeren.

Jamen jeg tager meget gerne en samtale med ordføreren om de dilemmaer, der er i forhold til international adoption, og de diskussioner, der er, om man er tilhænger eller modstander af åbne adoptioner – og i øvrigt også meget gerne en diskussion om national adoption. For mit eget vedkommende finder jeg det tankevækkende, at national adoption slet ikke er noget, der anvendes. Jo, det er det, men i meget, meget lille grad. Og jeg kan undre mig over, at vi som land, inden for egne rækker så at sige, egentlig ikke bruger det redskab – som meget gerne kunne være åbne adoptioner, altså hvor det pågældende barn, der bliver adopteret af andre forældre, vedvarende har kendskab og kontakt til de biologiske forældre.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til social- og indenrigsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.