Spm. nr. S 1175

16) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Hvad vil ministeren gøre for at fremme store varmepumper i de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker og i de store fjernvarmeværker inden 2020?

Værsgo til spørgeren.

Spm. nr. S 1175

16) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Hvad vil ministeren gøre for at fremme store varmepumper i de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker og i de store fjernvarmeværker inden 2020?

Værsgo til spørgeren.

Tak. Det lyder: Hvad vil ministeren gøre for at fremme store varmepumper i de naturgasfyrede decentrale kraft-varme-værker og i de store fjernvarmeværker inden 2020?

Ministeren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Lad mig starte med at slå fast, at regeringen ønsker at fremme varmepumper som led i elektrificeringen af energisystemet. Det står i regeringsgrundlaget. Der er allerede gjort meget. For det første er det blevet muligt at videreføre Energistyrelsens rejsehold for store varmepumper frem til og med 2018. For det andet medfører PSO-udfasningen, at varmepumperne bliver mere rentable. For det tredje giver den nye energispareaftale med energiselskaberne mulighed for at give tilskud til de store varmepumper.

Jeg er opmærksom på, at disse initiativer ikke altid er tilstrækkelige til at gøre de eldrevne varmepumper konkurrencedygtige med den billigste alternative varmeforsyning for de decentrale kraft-varme-værker. Derfor er der også behov for at se nærmere på elvarmeafgiften. Jeg forventer, at den afsluttede afgifts- og tilskudsanalyse er færdig til sommer, hvorefter regeringen vil tage stilling til afgiftsspørgsmålet, herunder elvarmeafgiften. I de store byer kan der som følge af kraft-varme-kravet kun installeres en varmepumpe med dispensation fra Energistyrelsen. Regeringens forsyningsstrategi foreslår at udfase restriktionerne på fjernvarmeværkernes investeringsbeslutninger.

Det skal imidlertid gøres klogt. For de mindste værker uden for kvotesektoren vil det ske i forbindelse med opfølgning på afgifts- og tilskudsanalysen. For de store fjernvarmeværker inden for kvotesektoren er der behov for at analysere forholdene nærmere, inden vi kommer med et forslag om, hvad der bør gøres.

Spørgeren.

Tak. Jeg ser da også frem til, at den afgifts- og tilskudsanalyse på et tidspunkt kommer, og det er så til sommer. Jeg har hørt mange datoer over tid, også fra ministerens mund, og jeg synes, at den her gang må det altså lykkedes for regeringen at komme frem til, at de godt kan offentliggøre de rapporter, som jeg er helt sikker på er færdige.

Jeg vil godt spørge ind til, om ministeren ikke kan se, at der er et behov for, at de decentrale kraft-varme-værker får en løsning meget hurtigt, fordi der er et grundtilskud, som falder bort i 2019. Vi står jo sådan set midt i, at en række værker vælger den billigste løsning, som de skal, og sådan set risikerer at lave fejlinvesteringer og dermed investere i nogle biomasseløsninger, som på længere sigt ikke burde være den rigtige løsning, hvor man i stedet for burde vælge løsninger, hvor varmepumper var en del af det. Vi har at gøre med ca. 250.000 fjernvarmekunder i de her naturgasfyrede kraft-varme-værker, og de kan så se frem til en udgift på ekstra 4.000 kr. om året, når det her grundbeløb falder bort.

Kan ministeren ikke se, at der er noget her, der virkelig haster, hvis det er sådan, at man skal investere miljømæssigt korrekt og ikke bare investere ud fra, hvad der tilfældigvis er af tilskudsregime nu, og så kan vi få en tilskuds- og afgiftsanalyse om nogle få måneder, som der så indikerer, at man skal lave om på tilskud og afgifter, og så bliver der en politisk proces, og så kommer der noget med i det næste energiforlig fra 2020, som virkelig kan afdække, at en række værker har lavet fejlinvesteringer, fordi der ikke er blevet taget politiske initiativer. Kan ministeren ikke se, at der er en hastende sag over for decentrale kraft-varme-værker?

Ministeren.

Jo, det kan ministeren sådan set godt se. Og tak for spørgsmålet, fordi det er jeg faktisk meget på linje med spørgeren i. Der er behov for, at vi får gjort en indsats i forhold til de decentrale kraft-varme-værker, når grundbeløbet udløber med udgangen af 2018, også for at sikre, at der skal være en vis tidsmæssig horisont. Man bygger jo ikke bare en varmepumpe fra den ene dag til den næsten. Jeg skal ikke lægge skjul på andet, end at jeg også er begejstret for varmepumper. Derfor kigger regeringen i øjeblikket også på – det er en del af regeringsgrundlaget – at vi gerne vil fremme varmepumper. Hvad skal der til? Med PSO-aftalen og dermed udfasning fra at være en afgift og over på finansloven for PSO'ens vedkommende er vi kommet et stykke ad vejen, og jeg ved godt, at der er en yderligere udfordring, ikke mindst omkring elvarmeafgiften, i forhold til at gøre varmepumperne konkurrencedygtige.

Spørgeren.

Jeg synes, det er godt, at ministeren erkender, at man er kommet et stykke af vejen, men ikke hele vejen til, at disse decentrale kraft-varme-værker kan vælge en varmepumpeløsning, som miljømæssigt sikkert er det allerbedste. Jeg synes, at det er vigtigt, at man meget hurtigt kommer frem til en konklusion, sådan at de her fejlinvesteringer kan forhindres.

Jeg synes, der er alt for lidt fokus på at bruge den vedvarende energi i Danmark; der er for meget fokus på, at man bygger nye ledninger, så man kan eksportere billig strøm til Tyskland og Norge. Jeg synes, at vi i stedet for skulle finde løsninger, hvor vi får fremmet at få mere el ind i fjernvarmesystemerne

Ministeren.

Tak for spørgsmålet endnu en gang. Jeg tror, vi kommer til at se på en bredere palet af muligheder – varmepumper bliver en del af løsningen. Regeringen vil også sørge for et lidt friere brændselsvalg, end der er for nuværende. Der er mange elementer at kigge på. Helt afgørende er det, at vi ser, ikke mindst i de områder hvor varmeprisen vil stige allerallermest – nemlig de små decentrale kraft-varme-værker uden for det såkaldte kvoteomfattet område – at der er en udfordring. Den er vi parate til at se nærmere på.

Spørgeren.

Det er da godt, hvis det er sådan, at vi kan finde frem til nogle aftaler, som også er med til at fremme solfangerløsninger og geotermi, eller hvad det nu kan være for et mix, der kan spille sammen med en varmepumpe. Det er jo det samlede system, vi skal have fokus på. Men jeg er da glad for, at ministeren kan se, at der er noget politisk arbejde, som er presserende, og som det bør sikres hurtigt bliver lavet, sådan at vi finder en løsning for disse fjernvarmekunder – bl.a. dem, som bliver ramt, på grund af at grundbeløbet forsvinder – så de ikke bliver ramt af så høje stigninger i deres varmeudgifter.

Ministeren.

Jamen tak for det. Og jeg håber også på Enhedslistens velvillige deltagelse i aftaler omkring det her og støtten op omkring eventuelle lovforslag, der skal til, for at sikre, at vi får om ikke løst den her opgave, for jeg tror, at man nok må se i øjnene, at vi ikke løser den hundrede procent i forhold til bortfaldet af grundbeløbet, så i hvert fald som minimum tager toppen af og helst får minimeret de varmeprisstigninger, der kommer, så meget som overhovedet muligt. Jeg håber, at vi får givet fjernvarmeværkerne nogle redskaber – en redskabskasse at kigge ned i – i forhold til at kunne afsøge nogle muligheder for at reducere varmeprisen.

Udover disse tiltag tror jeg også der er brug for at få rådgivning i forhold til det her, og i forhold til hvilke muligheder varmeværkerne har for at imødegå de prisstigninger, der ellers ville komme.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Hermed er spørgsmål nr. 16 afsluttet.

Vi fortsætter til spørgsmål nr. 17, der er stillet til sundhedsministeren af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.