Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven. (Ny struktur for Folkeuniversitetet).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 08.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

L 76 handler om en struktur for Folkeuniversitetet. Jeg vil gerne sige indledningsvis, at det er en god idé, og at vi fra socialdemokratisk side er positive i forhold til at ændre på de organisatoriske forhold omkring Folkeuniversitetet.

Folkeuniversitetet repræsenterer et stærkt og et godt element i vores samfund, som har til formål at være med til at bibringe større forståelse for de ting, som foregår i vores samfund. Det er godt, og det er rigtigt, og det er godt, at vi har et instrument hertil. Derfor er det godt, at ministeren nu kommer med et forslag, hvor vi ændrer lidt på de organisatoriske strukturer.

Folkeuniversitetet rummer mange styrker og er repræsenteret bredt i landet af engagerede folk. Vi anerkender, at organisationsstrukturen har trængt til et serviceeftersyn – og med fem afdelinger og en række frivillige komiteer sikrer vi stadig en geografisk spredning til hele landet.

Jeg skal dog sige, at vi i udvalgsarbejdet vil interessere os lidt for den tanke, som er i forslaget, nemlig at komiteerne hvert tredje år har ret til at vælge tilknytning til afdeling. Vores bekymring er, om man med en sådan model sikrer, at alle går stærkest muligt ind i arbejdet for at skabe det bedst mulige folkeuniversitet i det lokalområde, de nu repræsenterer, eller om man risikerer, at der er nogle, der ligesom lurepasser og siger: Arh, vi er ikke helt tilfredse med dem, så vil vi hellere satse på at komme med et andet sted, næste gang vi skal vælge. Det vil vi interessere os lidt for i udvalgsarbejdet.

Vi bemærker også, at man i et af høringssvarene finder en løftet pegefinger, i forhold til om Folkeuniversitetet giver plads til oplysningsforbundene, der jo ikke har helt samme styrke til deres aktiviteter, og der skal jo være en fornuftig deling af det arbejde, der er, mellem folkeoplysningens og Folkeuniversitetets virke. Så det vil vi interessere os en lille smule for. Men vi er positive over for L 76 og vil bakke op om det.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er også positive over for lovforslaget og vil også takke regeringen for at have sat det i værk. Folkeuniversiteterne formidler jo forskning til borgerne, og derfor er det vigtigt, at vi får den her forenkling af strukturen, så den bliver mere decentral og mindre bureaukratisk, og det er det, lovforslaget lægger op til. Det er jo fremragende. Målet er også at styrke det frivillige arbejde, som er en vigtig del af folkeuniversiteterne. Der er jeg fuldstændig enig med hr. Orla Hav. Og så sker ændringen jo på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen for en ekstremt kompliceret struktur og efterfølgende på grund af den rapport om folkeuniversiteterne fra 2017.

Lad mig lige ganske kort ridse op, hvordan strukturen er i dag. Øverst har man et folkeuniversitetsnævn. Her under er der en komitéstyrelse samt fire regionsstyrelser, der formelt leder de fire afdelinger i universitetsbyerne, dvs. Aalborg, Aarhus, Odense og København. Universitetsafdelingerne har derudover deres egne selvstændige afdelingsstyrelser. Hertil kommer en række frivillige lokale komiteer, der selv vælger, om de vil være tilknyttet en af de fire regionale enheder eller komitéstyrelsen, som er en enhed for komiteerne. Der er 84 komiteer fordelt ud over hele landet.

Hvis der er nogen, der lytter til det her og ikke forstår noget af det, kan jeg godt forstå det. Jeg har kigget på organisationsdiagrammet i lovforslaget, og det siger jo alt. Det er jo en fuldstændig kafkask struktur. Hvordan kommer det så til at være fremover? Jo, folkeuniversitetsnævnet og regionsstyrelserne bliver nedlagt. Fremover vil der være fem enheder, der er selvejende institutioner, og de placeres på universiteterne i Aalborg, Aarhus, Odense og København, samt komitéstyrelsen. Kulturministeriet fører tilsyn, lokalkomiteerne fortsætter, fordi de sikrer lokal forankring. Det er jo en meget lettere måde at styre det her på, og vi er selvfølgelig glade for et opgør med papirnusseriet og en kompliceret struktur til gavn for formidlingen af forskningen til borgerne. Det er jo det, som er folkeuniversiteternes raison d'être.

Vi kan støtte lovforslaget og glæder os til den fortsatte behandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste ordfører er fru Britt Bager, Venstre.

Lovforslaget her er som bekendt en udmøntning af anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende Folkeuniversitetets struktur. Anbefalingerne blev præsenteret for et par måneder siden, og intentionen er, at de skal være med til at gøre Folkeuniversitetets struktur mere tidssvarende og hensigtsmæssig, sådan at formålet, nemlig at sprede folkeoplysning til alle dele af landet, understøttes på den bedst mulige måde. Folkeuniversitetet er i dag et vigtigt element i udbredelsen af viden til danskerne. Det skal vi støtte op om fra politisk hold, netop som vi gør med det her lovforslag.

Jeg vil afholde mig fra at uddybe lovforslagets konkrete indhold, idet ordførerne allerede er bekendte med både det og anbefalingerne i arbejdsgruppens rapport. I stedet vil jeg blot understrege, at Venstre fuldt ud kan støtte op om formålet med det her lovforslag, nemlig at ændre på Folkeuniversitetets struktur, så det i langt højere grad er med til at understøtte institutionernes formål. Vi støtter forslaget, og jeg skulle meddele fra Det Konservative Folkeparti, at de også støtter forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Som flere ordførere allerede har været inde på, er folkeuniversiteternes struktur jo ikke ligefrem voldsomt gennemskuelig. Jeg tror, at ministeren i bemærkningerne bruger ordvalget forholdsvis kompleks, og det er i hvert fald ikke nogen overdrivelse. Derfor er vi også fuldstændig enige i forsøget på at etablere en mere enkel og decentral struktur, og det er jo så det, arbejdsgruppen efter et grundigt forarbejde er fremkommet med et forslag til, og det er stort set det forslag, som ministeren så lader gå videre, og som vi behandler her i dag. Det er jo også sådan, at den overvejende del af høringssvarene – stort set alle på nær et enkelt – er positive over for den her struktur, og vi kan også fuldstændig støtte tankerne bag forslaget.

Vi har ligesom den socialdemokratiske ordfører noteret os, at et enkelt oplysningsforbund, AOF, har en bekymring omkring afgrænsningen mellem folkeuniversiteternes programudbud og så det programudbud, der mere traditionelt hører under aftenskolerne, og det synes vi da at vi skal kigge på i forbindelse med udvalgsarbejdet, ligesom vi nok heller ikke kommer helt uden om at kaste et blik på rejsereglerne.

Men det ændrer ikke noget ved, at vi overordnet er positive over for det foreliggende forslag. Og så skal jeg hilse fra SF's ordfører, som er på vej til Irland for at varetage sin opgave som idrætspolitisk ordfører, og sige, at SF også kan støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det her er et hjørne af hele folkeoplysningsloven, som jo er en stor og bred lov om folkeoplysende aktiviteter i Danmark. Men det her er faktisk et vigtigt lille hjørne. Jeg vil tillade mig bare lige at læse fire linjer, som beskriver formålet:

»Folkeuniversitetet i Danmark har til formål, gennem folkeoplysende undervisnings-og foredragsvirksomhed, at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.«

Det er faktisk et særdeles vigtigt formål. Nu diskuterer vi jo heldigvis ikke indholdet i loven her. Det er ikke det, vi laver om på, det holder vi fast i, og derfor taler vi alene om en decentralisering og en afbureaukratisering. Derfor er der meget, der tyder på, at det sådan set kan samle hele Folketinget om en sådan forenkling, og derfor er det sådan set ret nemt bare at konstatere, at Liberal Alliance selvfølgelig kan støtte forslaget, fordi formålet er godt med en decentralisering og en afbureaukratisering. Det er faktisk som taget ud af Liberal Alliances politik, så vi støtter forslaget meget varmt. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg vikarierer i dag for Alternativets ordfører, fru Carolina Magdalene Maier. Alternativet vil gerne benytte lejligheden til at rose regeringen for processen omkring udarbejdelsen af loven. Vi mener, at det en fin måde at lave politik på, nemlig at man nedsætter en arbejdsgruppe, og at man så lytter til de forslag, arbejdsgruppen kommer med. Vi er opmærksomme på bekymringerne om det nye bevillingssystem – om fordelingsnøglen er uhensigtsmæssig – og vi vil afvente og se, om bekymringerne er berettigede, når den nye lov træder i kraft.

Vi er tilfredse med, at transportrefusionen bibeholdes, da det er grundlæggende for, at folkeuniversiteter i landets yderområder kan fortsætte. Vi hilser forenklingen og decentraliseringen af folkeuniversiteterne velkommen, så folkeuniversiteterne kan koncentrere sig om deres kerneopgave, nemlig at formidle forskningsbaseret viden og forskningens metoder til så stor en del af befolkningen som muligt.

I Alternativet hylder vi friheden, og vi er glade for den øgede frihed, som folkeuniversiteterne opnår med dette forslag. Vi synes, at det er positivt, at komiteerne med forslaget frit vil kunne vælge, hvilken afdeling de ønsker at tilknytte sig. Så vi vil i Alternativet gerne støtte op om forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er lige hjemvendt fra USA, hvor jeg var FN-delegeret, og hvor er det bare dejligt at komme hjem til sådan en sag her, hvor der er så bred enighed, når man kommer fra sådan et polariseret samfund og en polariseret politisk debat. Jeg ved godt, bølgerne måske også går højt kommunalt, men hvor er det dog dejligt, at vi alligevel i Folketinget kan være så rørende enige om noget som det her, som faktisk er rigtig vigtigt, og som handler om at bringe viden ud til borgerne, og i en tid, hvor vi snakker fake news osv. osv., er det da fantastisk at kunne vende hjem til et samfund og et folkestyre, hvor der er bred enighed om noget så fundamentalt vigtigt, som man altså ikke kan tage for givet i hele verden.

Vi støtter også forslaget. Det er en udmøntning af den her arbejdsgruppes anbefalinger, og vi er glade for, at anbefalingerne er blevet fulgt, og vi er også glade for, at høringssvarene er så positive, og vi kan selvfølgelig også støtte principperne om en decentralisering og forenkling af en temmelig kompliceret struktur i dag. Så hermed opbakning til forslaget fra Det Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og mange tak for ordførernes opbakning til forslaget her. Folkeuniversitetet er jo en integreret del af folkeoplysningen, og jeg er, ligesom flere andre ordførere har givet udtryk for, rigtig glad for, at det faktisk er noget, vi i fællesskab værner om i Danmark, for det er ligesom løftet op over almindelig politisk debat, altså at det her er noget, som vi ved er rigtig væsentligt. Det er en del af det danske civilsamfund, og jeg mener, at det er ret enestående i verden, at vi har sådan noget som et Folkeuniversitet. Ofte er universiteter jo noget, som rummer kolossale mængder af viden, men hvor det kan være rigtig, rigtig svært for civilsamfundet at få lov til at kigge inden for murene og tage del i og få smag for noget af den mængde af viden, som findes inden for universiteterne. Så det er rigtig godt, at vores befolkning også igennem Folkeuniversitetet har en mulighed for at blive klogere på, hvad det faktisk er, der sker i forskningens verden. Så det er rigtigt, som flere har sagt, at det her ikke er et spørgsmål om at ændre på Folkeuniversitetets formål, det er rigtig godt, og det har foldet sig ud, synes jeg, på en helt fantastisk måde igennem de år, vi har haft et Folkeuniversitet i Danmark. Så det handler alene om, hvordan Folkeuniversitetet er organiseret.

Jeg synes, at det også har været en god proces. Det er nu engang sådan, at hvis man inddrager borgerne, når der er noget, der skal ændres, er det godt at spørge også nogle af dem, som faktisk ved noget om, hvordan det fungerer, og hvilke snubletråde der er, så man kan gøre det endnu bedre. Så det er sådan set baggrunden for, at vi i foråret 2017 nedsatte en arbejdsgruppe, som bestod af aktørerne på området, og de fik så til opgave at komme med anbefalinger til en ny struktur. Og med afsæt i lige præcis de anbefalinger har vi så nu lavet et forslag til lovændring og også et udkast til en ny bekendtgørelse, og det er det lovforslag, som nu fremsættes i Folketinget.

Jeg tror ikke, jeg behøver at gå ind på, hvad det præcis er, det går ud på, for det har bl.a. hr. Alex Ahrendtsen gjort nøje rede for, men pointen er altså, at de fire nuværende afdelinger i Aalborg, Aarhus, København og Odense varetager opgaverne, og så er der et komitésystem, som gør, at man kommer ud i alle hjørner af landet, og at det statslige tilskud fremover så fordeles en gang om året til de fem enheder, der er derude. Det er mit håb, at man med den her nye organisering kan skabe nogle endnu bedre rammer for, at endnu flere borgere i landet får mulighed for at få indsigt i, hvad der rører sig i forskningens verden.

Jeg har lige et par enkelte bemærkninger til nogle af ordførernes kommentarer. Hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet sagde, at man i udvalgsforløbet måske gerne lidt mere vil diskutere det her med, at man har en mulighed for at vælge afdeling derude. Til det vil jeg bare sige, at som liberal tilslutter jeg mig jo de gamle grækere, som taler om, at en sund kappestrid faktisk kan være rigtig godt for, at alle løfter sig op på tæerne så godt som overhovedet muligt. Men jeg lytter selvfølgelig gerne til, hvad der måtte være af argumenter. Jeg synes, at det, at man har mulighed for derude selv at vælge, hvad det er for en afdeling, man vil tilknyttes, faktisk er en rigtig, rigtig god idé, og det er jo også noget af det, som fremgår af det arbejde, som er blevet lavet. Men skulle der være argumenter, vi har overset, er jeg selvfølgelig lydhør over for dem.

Hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten peger på, at det i et af høringssvarene har været påpeget, at der kan være en problemstilling i afgrænsningen af arbejdsfordelingen imellem folkeoplysningsforbundene og Folkeuniversitetet. Det tror jeg sådan set er helt rigtigt, altså at det nogle gange kan være svært at se, om det er det ene eller det andet sted, tingene lige hører hjemme, men jeg synes egentlig ikke, det gør noget, for set ud fra en borgervinkel er det, der er afgørende, sådan set, at man får adgangen, og ikke så meget om det er et folkeoplysningsforbund, eller om det er en afdeling af Folkeuniversitetet, der udbyder det ene eller det andet. Så jeg ser ikke den store problemstilling i det, men igen, skulle der være noget, vi har overset, så lad os få det på bordet i løbet af udvalgsbehandlingen.

Så tak for den brede opbakning. Jeg synes, det siger noget rigtig godt om vores lille land, at vi er enige om, at folkeoplysning sådan set er en helt klar forudsætning for, at vi har et myndigt folk, der kan tage ansvar for sig selv, også med de uenigheder, der i øvrigt måtte være.

Det er jo en fantastisk positiv begyndelse på en ny uge og en tirsdag.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.