Spm. nr. S 727

4) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Carsten Kudsk (DF) :

Hvad mener ministeren om konklusionen i rapporten fra Statens Byggeforskningsinstitut »Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse«?

Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg læser lige spørgsmålet op: Hvad mener ministeren om konklusionen i rapporten fra Statens Byggeforskningsinstitut »Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse«?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Hr. Carsten Kudsk spørger til min mening om konklusionen i en rapport, som Statens Byggeforskningsinstitut lavede i 2016. Rapporten siger helt grundlæggende, at der kan være stor forskel på bygningers beregnede forbrug og deres faktiske forbrug. Det faktiske energiforbrug afhænger jo meget af, om der bor en enkelt person i bygningen, om der bor et forældrepar med tre teenagere, om de har 20 eller 22 grader i stuen osv. Det er derfor ikke overraskende, hvilket også fremhæves i rapportens konklusion, hvor der står: »Det er ikke overraskende, at der ikke er sammenfald mellem teoretiske og faktiske forbrug.«

Men det er vigtigt, at energimærket kan sammenlignes på tværs af bygninger. Derfor beregnes bygningers energibehov ud fra standardforudsætninger. Det vil sige, at alle energimærker for parcelhuse er beregnet ud fra samme antagelse om, hvem der bor i huset, hvor mange de er, og hvilken energiadfærd de har. Det er derfor ikke overraskende, at der er forskel på bygningers beregnede og deres faktiske forbrug. Rapportens konklusion peger også på, at det ikke er nok at fokusere på bygningernes fysiske egenskaber, når vi skal fremme energibesparelser, vi skal også fortsætte arbejdet med at påvirke adfærden inde i bygningerne. Jeg er enig i konklusionen. Det er en forudsætning for energieffektive bygninger, at de er tætte og velisolerede, men vi skal også fokusere på adfærden i bygningerne gennem målrettet information.

Endelig kan jeg sige, at der i øjeblikket pågår en revision af energimærket. I den forbindelse er forudsætningerne for beregnet forbrug og kommunikation af det faktiske energiforbrug også et fokuspunkt.

Hr. Carsten Kudsk, i første omgang for en 2-minuttersbemærkning.

Jeg har snakket med rigtig mange grønne eksperter, som har sagt, at vi har haft et problem, der svarer lidt til det med bilerne, hvor folk har købt en bil, der f.eks. skulle kunne køre 30 km på literen, men hvor de har en fornemmelse af, at det reelle forbrug ikke stemmer overens hermed. Og her står vi i en lignende situation, hvor borgerne f.eks. energirenoverer deres huse og får en fornemmelse af, at de får en besparelse, som reelt ikke holder vand.

Det, man har gjort i mange, mange år, er, at man simpelt hen bare stille og roligt har skærpet bygningsreglementet. Og i den forbindelse kommer den her rapport jo sådan set frem til, at man siger: Det har været fint nok med en skærpelse, men nu bliver man nødt til at kigge på, hvordan man kan gøre det her på en anden måde. For borgerne kommer ud for, at deres følelse er, at deres forventninger ikke bliver opfyldt. De kan have fået en eller anden energirådgiver ud, som siger: Hvis du låner nogle penge – det kan f.eks. være fra 100.000 til 200.000 kr. – og laver en stor renovering, forventer vi, at du kan få den og den besparelse. Man siger jo aldrig nogen sinde til borgeren: Nu skal du høre; du skal nok forvente, at der kan ske det, at den her energibesparelse ikke holder vand.

Altså, det er jo det, der gør, at når borgerne går hen og låner penge i banken, så får de et chok, når det lige pludselig viser sig, at den her energibesparelse reelt ikke kommer. Og det viser jo også bare, at det her er noget, man skal kigge på i forhold til folks forventninger. Det er jo sjovt nok, for når skærpelsen af bygningsreglementet kommer, og folks ejendom bliver placeret i en bedre klasse, så begynder de også at skrue op i forhold til deres udgifter. Så hvis man skal lave den reelle CO 2 -besparelse, som man gerne vil, har det jo – som der også bliver lagt op til i rapporten – meget at gøre med forbrugerens adfærd, som ministeren også påpeger.

Men det er sjovt nok med folks adfærd, for mange gange er det sådan, at jo bedre energirenoveret deres hus er, jo hidsigere bliver deres adfærd i forhold til den energibesparelse, som de sådan set reelt ikke får. Så det er jo også derfor, vi skal til at kigge på det på en helt ny måde. Så det, ministeren skal til at kigge på, er, hvordan vi kan komme i gang med at kigge på det på en ny måde, så borgerne ikke får en forventning, som ikke bliver indfriet. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der er mange gode pointer i det, som spørgeren, hr. Carsten Kudsk, her udtrykker. Jeg er meget, meget opmærksom på, at det nok er nødvendigt at gøre noget mere for at kommunikere om det her, altså om der er forskel på, hvad det beregnede og hvad det faktiske er.

Men omvendt er det selvfølgelig også vigtigt, at vi kan bruge energimærket til at sammenligne. Altså, hvis man står i en købssituation og skal sammenligne hus A og hus B, er det også vigtigt, at der er nogle ens faktorer. Hvis der i det ene hus har boet en folkepensionist, der måske har haft et meget, meget lavt energiforbrug, og i det andet har boet en familie med tre børn, så er det klart, at de har haft et højere energiforbrug. Og det kan være samme type bolig. Derfor skal det alligevel kunne lade sig gøre at sammenligne.

Men jeg medgiver, at der er en udfordring i forhold til kommunikationen omkring det her, i forhold til hvordan vi i det hele taget indretter det. Og det er også noget af det, vi kommer til at kigge på under den revision af energimærket, som vi har sat i gang.

Spørgeren.

Borgerne har jo den her fornemmelse, hvilket ministeren også påpeger. Og det er sjovt nok, at når den her energirådgiver er ude, så påpeger vedkommende ikke, hvad de faktiske forhold er. Fornemmelsen for borgerne er den samme, som når man køber en bil og får den her fornemmelse af, at den ikke kører det antal kilometer på literen, man havde forventet.

Så det kræver jo noget oplysning. Og som jeg fortolker det, ministeren siger, vil man til at begynde med nogle informationskampagner eller prøve at gøre noget for at forklare borgerne, hvad det her reelt betyder. Er det ikke korrekt opfattet?

Ministeren.

Det er sådan set et langt stykke ad vejen korrekt opfattet. Altså, det handler jo om, at vi får sikkerhed for at få mest mulig viden. Og den viden skal jo ligge til grund dels for købet, dels for tilrettelæggelsen af økonomien. Men den har også betydning, i forhold til hvilke investeringer det vil kunne være fornuftigt at gennemføre. Og det har hr. Carsten Kudsk jo også været inde på i sit indledende spørgsmål.

Derfor er det jo helt afgørende, at man kan have tillid til det her mærke, og at det er operationelt. Det synes jeg også er meget vigtigt. Og det er også noget af det, jeg i de drøftelser, jeg har haft med branchen omkring det her, har lagt stor vægt på.

Hr. Carsten Kudsk.

Det er jo positivt, for det kræver sådan set en meget stor informationskampagne. Man kan tænke på, hvor lang tid det har taget, og hvordan folk reelt har haft en holdning i forhold til bilerne. Nu begynder den almindelige dansker at sætte sig ned og sige, at jeg forventer at købe en bil, der kører 30 km på literen, men nu kører den reelt kun 15 km på literen. Det vil sige, at det vil være positivt, hvis borgerne fik den samme fornemmelse, for så fik vi også noget, som ville være reelt, og det ville jo kræve en massiv og stor kampagne i forhold til borgerne, og det er jo det, som jeg kan høre ministeren gerne vil igangsætte.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige om sammenligningen med til biler, at jeg jo selv har gjort mig den erfaring at købe en bil, som nogle påstod havde et meget lavt energiforbrug, og så viste det sig, at det ikke helt holdt stik. Den kørte altså ikke helt så langt på literen. Det er helt afgørende her, og det gælder jo, hvad enten det er biler eller boliger, at man kan have tillid til det energimærke, der er, og at det er så operationelt som overhovedet muligt.

Spørgsmålet er afsluttet.

Spørgsmål 5 er også til energi-, forsynings- og klimaministeren. Og det er også stillet af hr. Carsten Kudsk, som jeg nu giver ordet for oplæsning.