Jeg har snakket med rigtig mange grønne eksperter, som har sagt, at vi har haft et problem, der svarer lidt til det med bilerne, hvor folk har købt en bil, der f.eks.
skulle kunne køre 30 km på literen, men hvor de har en fornemmelse af, at det reelle forbrug ikke stemmer overens hermed.
Og her står vi i en lignende situation, hvor borgerne f.eks.
energirenoverer deres huse og får en fornemmelse af, at de får en besparelse, som reelt ikke holder vand.
Det, man har gjort i mange, mange år, er, at man simpelt hen bare stille og roligt har skærpet bygningsreglementet.
Og i den forbindelse kommer den her rapport jo sådan set frem til, at man siger:
Det har været fint nok med en skærpelse, men nu bliver man nødt til at kigge på, hvordan man kan gøre det her på en anden måde.
For borgerne kommer ud for, at deres følelse er, at deres forventninger ikke bliver opfyldt.
De kan have fået en eller anden energirådgiver ud, som siger:
Hvis du låner nogle penge – det kan f.eks.
være fra 100.000 til 200.000 kr.
– og laver en stor renovering, forventer vi, at du kan få den og den besparelse.
Man siger jo aldrig nogen sinde til borgeren:
Nu skal du høre; du skal nok forvente, at der kan ske det, at den her energibesparelse ikke holder vand.
Altså, det er jo det, der gør, at når borgerne går hen og låner penge i banken, så får de et chok, når det lige pludselig viser sig, at den her energibesparelse reelt ikke kommer.
Og det viser jo også bare, at det her er noget, man skal kigge på i forhold til folks forventninger.
Det er jo sjovt nok, for når skærpelsen af bygningsreglementet kommer, og folks ejendom bliver placeret i en bedre klasse, så begynder de også at skrue op i forhold til deres udgifter.
Så hvis man skal lave den reelle CO
2
-besparelse, som man gerne vil, har det jo – som der også bliver lagt op til i rapporten – meget at gøre med forbrugerens adfærd, som ministeren også påpeger.
Men det er sjovt nok med folks adfærd, for mange gange er det sådan, at jo bedre energirenoveret deres hus er, jo hidsigere bliver deres adfærd i forhold til den energibesparelse, som de sådan set reelt ikke får.
Så det er jo også derfor, vi skal til at kigge på det på en helt ny måde.
Så det, ministeren skal til at kigge på, er, hvordan vi kan komme i gang med at kigge på det på en ny måde, så borgerne ikke får en forventning, som ikke bliver indfriet.
Er det ikke korrekt?