Mener ministeren, at det var hensigtsmæssigt at sende udbygningen af politistationen i Tórshavn i udbud efter EU regler i Danmark, i stedet for at udbyde den efter færøske love og regler i Færøerne, da udbudsmåden medførte, at lokale og interesserede aktører trak sig på grund af usikkerhed omkring regler og omkostninger forbundet med et EU udbud, at staten fik påført større omkostninger, og at Færøerne mistede værdiskabning i færøske virksomheder?

I aktstykke 12 angiver Transport-, bygnings- og boligministeren den 16. oktober 2018, at ombygningen af hovedpolitistationen på Færøerne har været i EU-udbud. Der redegøres også for, at man forventer, at byggeomkostninger vil overstige det oprindeligt antagne beløb med 30 millioner, og man angiver, at det skyldes manglende interesse blandt færøske virksomheder, som ville have lavere omkostninger, da udenlandske og danske virksomheder har en del ekstraomkostninger i forbindelse med etablering på Færøerne. Det, som ministeren ikke oplyser, er, at i forbindelse med arbejdet med at bygge hovedpolitistationen på Færøerne valgte de danske myndigheder at sende ombygningen i EU-udbud i Danmark, i stedet for at byde det ud i Færøerne efter den færøske licitiationslov. Det er almindelig kendt i Færøerne, at flere entreprenører viste interesse, men trak sig, da man var usikker på krav og risiko i forbindelse med et EU-udbud. En færøsk virksomhed blev prækvalificeret, som i øvrigt har stået for langt mere krævende opgave end denne, men valgte også at trække sig på grund af uklare regler og risikofaktorer i forbindelse med licitationsreglerne i EU.