Spm. nr. S 435

7) Til finansministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Har ministeren skiftet opfattelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt digital skat bedst gennemføres på EU-plan, set i lyset af ministerens udtalelse til Ritzaus Bureau den 22. januar 2019, og kan man forvente, at ministeren stadig står bag det mandat, som ministeren fik opbakning til i Europaudvalget for nylig, og skal ministerens udtalelse forstås sådan, at ministeren ikke længere er af den opfattelse, at der er risiko for en modreaktion fra USA, hvis EU vælger at indføre en digital skat?

Værsgo.

Tak for det. Jeg skal stille finansministeren følgende spørgsmål: Har ministeren skiftet opfattelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt digital skat bedst gennemføres på EU-plan, set i lyset af ministerens udtalelse til Ritzaus Bureau den 22. januar 2019, og kan man forvente, at ministeren stadig står bag det mandat, som ministeren fik opbakning til i Europaudvalget for nylig, og skal ministerens udtalelse forstås sådan, at ministeren ikke længere er af den opfattelse, at der er risiko for en modreaktion fra USA, hvis EU vælger at indføre en digital skat?

Ministeren.

Det korte svar på spørgsmålene er: Nej, ja, nej. Men da jeg nu er politiker, ville det jo være mærkeligt, hvis jeg stoppede så hurtigt, så lad mig lige sætte nogle ekstra ord på.

Nej, jeg har ikke ændret holdning til, hvorvidt det er en god idé at lave en EU-skat i forhold til at lave en global OECD-løsning.

Ja, jeg står stadig væk bag mandatet, jeg fik i Europaudvalget.

Nej, jeg tror ikke, at der er mindsket risiko for at få en modreaktion fra USA.

Altså, sagen er jo den, at en række europæiske politikere meget åbent har sagt, at årsagen til, at de ønskede en europæisk løsning, var at ramme beskatning af amerikanske selskaber. Det er da klart, at et sådant budskab har betydning. Hvis vi havde hørt det modsatte, nemlig at et andet land sagde, at nu ville de lave en særlig skat for at ramme danske selskaber, så ville vi naturligvis tænke: Nå, skulle vi så ikke også tage og lave en reaktion den modsatte vej? Man kan jo ikke viske det sagte væk, og derfor er jeg bekymret for, hvilken reaktion det ville få fra amerikansk side, hvis man lavede en sådan europæisk skat.

Det, jeg har sagt, er, at mit udgangspunkt fortsat er en global løsning. Lad os nu give OECD nogle år til at undersøge en global løsning, og hvis ikke det lykkes inden for nogle år, kan vi selvfølgelig sætte os ned og se på, hvad vi så skal gøre – men uden at tage stilling på forhånd, uden at foruddiskontere, hvad man i givet fald skal gøre. For hvis man står med en dum løsning, bliver det jo ikke bedre af at vente 2 år med den, for så er det stadig væk en dum løsning. Derfor skal man lave nogle kloge løsninger, og det er det mandat, som jeg heldigvis fik i Europaudvalget, og det mandat står jeg ved.

Spørgeren.

Det var jo et mandat, finansministeren fik, takket være Dansk Folkeparti. Der var ikke andre, der var interesseret i at støtte finansministerens ellers udmærkede mandat. Jeg er egentlig glad for, at finansministeren her bekræfter den enighed, som jeg mener vi har i Dansk Folkeparti med regeringen i det her spørgsmål. Grunden til, at jeg rejste spørgsmålet hernede i spørgetiden, er jo, at jeg kunne læse, at – som der står i overskriften i bl.a. Avisen Danmark den 23. januar; og også i B.T. og andre steder har det her kørt: »Kristian Jensen åbner for EU-løsning på digital skat«. Det var jo sådan set ikke det, vi åbnede mulighed for med det mandat. Med det mandat sagde vi jo, at vi ønskede en OECD-konsolideret løsning, netop fordi vi er enige med finansministeren i, at det meget vel kan betyde en modreaktion fra amerikansk side, hvis vi begynder at foretage os et eller andet i forbindelse med det her ganske, ganske unisont.

Jeg må så også sige, at når jeg læser artiklen, som jo er taget fra Ritzaus Bureau, kan jeg godt blive en lille smule nervøs for, om finansministeren nu kunne blive fristet til at bevæge sig væk fra det mandat, vi har givet. Men jeg føler mig måske en lille smule beroliget her i dag.

Ministeren.

Så håber jeg, at jeg kan gøre spørgeren mere beroliget, når vi er færdig med spørgsmålene. Jeg siger i artiklen, at et kompromis kræver, at Frankrig flytter sig. Og hvis det er sådan, at man kan finde en EU-løsning, ved at de andre flytter sig hen på Danmarks position, så er vi jo sådan set et godt sted. Men det betyder, at de skal gå væk fra den løsning, som risikerer at koste danske skatteydere rigtig mange penge, for en sådan model, hvor man bliver beskattet efter omsætning og ikke efter, hvor værdierne skabes, betyder, at alle de lande, der eksporterer rigtig meget, vil have selskaber, der skal til at lægge skattekroner i udlandet i stedet for skattekroner i Danmark, og det vil være til skade for den danske statskasse. Derfor er det, at jeg advarer imod en løsning, der kan føre til en sådan ny måde at beskatte på. Jeg synes, at OECD-modellen, hvor man snakker om at lave en global minimumsbeskatning for at sikre, at der er en jævn spillebane for alle selskaber, er en meget mere fremkommelig vej. Også selv om vi tidligere har været bekymrede over at lave minimumsløsninger på skatteniveauområdet, er det i forhold til en globaliseret verden noget af det, vi bliver nødt til at kigge på.

Så er det spørgeren.

En del af det, som ministeren sagde, er jeg enig i. Jeg må bare sige, at jeg havde den opfattelse, at det mandat, som ministeren gik efter i Europaudvalget, indebar som den tredje dot – og nu citerer jeg fra det:

Hvis der mod forventning ikke opnås enighed i OECD, vil der blandt EU-landene formentlig være et stærkt ønske om at tage stilling til eventuelle tiltag i EU alene. Det vil regeringen også være indstillet på. Sådanne tiltag kunne være det tyske forslag indført i EU alene, men det kunne også være andre forslag, og man kan således heller ikke i den situation vedtage en DST, altså en Digital Services Tax i EU.

Ministeren er stadig enig i den tredje dot, er det rigtigt?

Spørgeren.

Ja.

Undskyld, det var ministeren, der svarede, og det er spørgeren, der spørger nu.

Det andet kunne også være interessant, altså at se, hvordan det gik.

Jamen det er godt, for jeg ved det jo også selv, nemlig at man skal være lidt påpasselig med, hvad man siger til pressen, og pressen kan nogle gange udlægge tingene på en måde, som ikke er fordelagtig for en selv, og som skaber unødvendig støj omkring det politiske budskab, man gerne vil levere. Jeg synes, det måske er det, der er sket i den her sag. Men det glæder mig, at ministeren stadig væk står for OECD-løsningen som den rigtige løsning i den her sag.

Ministeren.

Sagen er jo, at den problemstilling, som vi diskuterer nu her, mellem USA og Europa, også foregår internt i USA, og den foregår mellem Canada og Kina og mellem Australien og Indien. Derfor er ideen om, at man skal finde en europæisk løsning, og at så kan andre finde deres løsninger, noget, som ikke passer til den verden, vi lever i. Mange af de danske selskaber er globale, de sælger og køber over hele verden, de har kunder fjernt fra Danmark, og derfor skal vi finde en løsning, som kan dække os globalt. Det eneste, der rent faktisk lever op til det, er OECD, hvor hele den vestlige verdens store økonomier fra Japan til Chile sidder sammen og er med til at finde løsninger på, hvordan man går fremad. Og OECD har selv en vurdering af, at de inden for et år kan komme med et konkret forslag til løsning af problemstillingen. Det er jo derfor, at vi skal gå den vej, altså for at finde fælles løsninger, der er dækkende, også ud over EU's grænser.

Tak til spørgeren.

Vi kan nu gå over til det næste spørgsmål, og det er også til finansministeren, og derfor forbliver han i salen. Spørgeren er hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet.