Lad os først og fremmest slå fast, at det for regeringen jo er vigtigt, at vi i Danmark har så stramme regler for familiesammenføring som muligt, og derfor har den danske sag ved EU-Domstolen om det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring også haft høj prioritet for os i regeringen.
Vi har jo selvfølgelig gjort, hvad vi overhovedet kunne, for at præge sagens udfald, og det har jeg også sagt nogle ting om på et samråd i februar måned.
I sidste uge fremsatte generaladvokaten, præcis som der bliver spurgt til her, sit forslag til afgørelse i sagen.
Og det er vigtigt at få sagt, at det jo er rigtigt nok, at generaladvokaten udtaler sig kritisk, må man sige, om det nu ophævede danske tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring, og regeringen deler jo selvsagt ikke den vurdering, som generaladvokaten er kommet med.
Det er regeringens opfattelse, at det tidligere tilknytningskrav er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser, og den opfattelse har vi også argumenteret indgående for, både skriftligt, men også mundtligt, under selve behandlingen af sagen.
Regeringen følger selvfølgelig derfor også sagen meget tæt nu, for at få det hele boret godt ud, om man så må sige, og har jo selvfølgelig derfor også læst generaladvokatens forslag til afgørelse med meget stor interesse.
Men det er altså også vigtigt at holde sig for øje, at der alene er tale om et forslag til en afgørelse og altså ikke en bindende tekst, der vil være bindende for EU-Domstolen.
Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, hvad EU-Domstolen i sidste ende vil nå frem til.
Hvis EU-Domstolens afgørelse går os helt eller delvis imod, skal den selvfølgelig nærlæses og analyseres, så vi hurtigst muligt kan få et overblik over den betydning, som afgørelsen i så fald måtte have.
Men lige nu er der ikke så meget andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og afvente EU-Domstolens afgørelse, inden vi begynder at spekulere på alle mulige konsekvenser.