Spm. nr. S 641

3) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Martin Henriksen (DF) :

Hvad er ministerens og regeringens holdning til EU-Domstolens generaladvokat, der har ytret sig kritisk om de danske familiesammenføringsregler i forhold til tyrkiske statsborgere, og har regeringen en plan, hvis EU-Domstolens vurdering ender med at gå imod Danmark?

Værsgo til oplæsning.

Tak for det, formand. Spørgsmålet er: Hvad er ministerens og regeringens holdning til EU-Domstolens generaladvokat, der har ytret sig kritisk om de danske familiesammenføringsregler i forhold til tyrkiske statsborgere, og har regeringen en plan, hvis EU-Domstolens vurdering ender med at gå imod Danmark?

Værsgo.

Lad os først og fremmest slå fast, at det for regeringen jo er vigtigt, at vi i Danmark har så stramme regler for familiesammenføring som muligt, og derfor har den danske sag ved EU-Domstolen om det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring også haft høj prioritet for os i regeringen. Vi har jo selvfølgelig gjort, hvad vi overhovedet kunne, for at præge sagens udfald, og det har jeg også sagt nogle ting om på et samråd i februar måned.

I sidste uge fremsatte generaladvokaten, præcis som der bliver spurgt til her, sit forslag til afgørelse i sagen. Og det er vigtigt at få sagt, at det jo er rigtigt nok, at generaladvokaten udtaler sig kritisk, må man sige, om det nu ophævede danske tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring, og regeringen deler jo selvsagt ikke den vurdering, som generaladvokaten er kommet med.

Det er regeringens opfattelse, at det tidligere tilknytningskrav er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser, og den opfattelse har vi også argumenteret indgående for, både skriftligt, men også mundtligt, under selve behandlingen af sagen. Regeringen følger selvfølgelig derfor også sagen meget tæt nu, for at få det hele boret godt ud, om man så må sige, og har jo selvfølgelig derfor også læst generaladvokatens forslag til afgørelse med meget stor interesse. Men det er altså også vigtigt at holde sig for øje, at der alene er tale om et forslag til en afgørelse og altså ikke en bindende tekst, der vil være bindende for EU-Domstolen. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, hvad EU-Domstolen i sidste ende vil nå frem til. Hvis EU-Domstolens afgørelse går os helt eller delvis imod, skal den selvfølgelig nærlæses og analyseres, så vi hurtigst muligt kan få et overblik over den betydning, som afgørelsen i så fald måtte have. Men lige nu er der ikke så meget andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og afvente EU-Domstolens afgørelse, inden vi begynder at spekulere på alle mulige konsekvenser.

Tak. Og værsgo.

Tak for det. Jeg kunne starte med at spørge, om der er nogle nye oplysninger om, hvornår man forventer, at der kommer en afgørelse fra EU-Domstolen. Det kunne være godt at få det at vide, hvis der er kommet noget nyt frem.

Så kunne jeg også godt tænke mig at spørge om regeringens overvejelser. Regeringen må jo have gjort sig nogle overvejelser, i forhold til hvis den her afgørelse går Danmark imod. Har regeringen nogle scenarier, som den arbejder med? Er man eksempelvis parat til at vedtage en ny lovgivning, som jo kunne gøre, at man kan slippe for at give opholdstilladelse med tilbagevirkende kraft, var jeg lige ved at sige, hvis afgørelsen ender med at sige, at vi har givet afslag på nogle opholdstilladelser, som vi ikke burde have givet afslag på efter EU-Domstolens opfattelse, og vi så skal gå tilbage i tiden og måske ligefrem opsøge folk i Tyrkiet eller andre steder for at spørge dem, om de alligevel godt kunne tænke sig at komme til Danmark? Man kunne godt have den tanke, at nogle af dem måske godt kunne tænke sig at komme til Danmark. Arbejder regeringen med nogle scenarier, som vil kunne værne Danmark, hvis afgørelsen ender med at gå os imod?

Værsgo.

Til det første først: Det er ikke sådan, at vi har fået en dato, men vi forventer, at der i hvert fald går et par måneder, inden EU-Domstolen afsiger sin dom. Men der ligger som sagt ikke nogen dato.

I forhold til det andet vil jeg sige, at vi som sagt ikke mener, at det er et korrekt forslag til afgørelse, som generaladvokaten er kommet med. Derfor mener jeg heller ikke, at det giver nogen mening for nærværende at begynde at spekulere i, hvilke konsekvenser der vil være af det her. Derfor vil jeg sige, at det, der bedst giver mening nu, sådan set er at væbne sig med en smule tålmodighed, og så forventer jeg selvfølgelig, at de afsiger dommen om nogle måneder, og så må vi jo læse den dom igennem.

Værsgo.

Tak for det. Det er selvfølgelig godt, at regeringen gør sig nogle overvejelser, det håber jeg i hvert fald. For man skal jo være forberedt på det værste. Så jeg håber virkelig, at regeringen gør sig nogle overvejelser.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren mener, at hele den situation, som vi er i nu, er hensigtsmæssig. Vi har herinde et flertal i Folketinget, som har vedtaget nogle regler. Dengang var det den daværende borgerlige regering og Dansk Folkeparti, der vedtog nogle regler på familiesammenføringsområdet, og nu er det jo faktisk et ret bredt flertal, der står bag de nuværende familiesammenføringsregler. Er det hensigtsmæssigt efter ministerens opfattelse, at et flertal i Folketinget vedtager noget, at vi kører med de regler og vores myndigheder administrerer efter de regler, og at der så kan komme et internationalt organ og faktisk sige til os, at det, vi på demokratisk vis har vedtaget med høringer og alt muligt andet, skal vi bare rulle tilbage? Er det hensigtsmæssigt? Er det demokratisk efter ministerens opfattelse?

Værsgo.

Jeg kan i hvert fald sige det sådan, at når vi vedtager ting her i Folketinget, er det jo, fordi vi mener, at det kan holdes inden for de internationale forpligtelser, som vi jo selv, må vi sige, har skrevet under på at ville overholde. Så er der jo indimellem nogle sager, der bliver prøvet, og enkelte gange går det os også imod. Men at tilsidesætte de konventioner, som vi jo selv har skrevet under på, og bare sige, at dem vil vi ikke efterleve, mener jeg i hvert fald ikke er en hensigtsmæssig måde at angribe det på.

Værsgo.

Men den daværende borgerlige regering og i øvrigt den nuværende borgerlige regering har jo den opfattelse, at vi er inden for konventionerne. Det er jo opfattelsen. Så kan der komme nogle udefra og sige, at vi skal lave reglerne om og måske give opholdstilladelser til nogle, som tidligere har fået afslag på en opholdstilladelse efter de gældende danske regler, som skiftende regeringer har vurderet var inden for konventionerne. Er det efter ministerens opfattelse hensigtsmæssigt? Er det efter ministerens opfattelse demokratisk?

Er det ikke dybt, dybt problematisk, at vi herinde på vegne af danskerne forsøger at vedtage noget lovgivning, så vi selv er herre over, hvem vi lukker ind i vores land, og at der så kan komme nogle udefra, i det her tilfælde EU, og sige: I skal ikke selv i Danmark være herre over, hvem I lukker ind i jeres land? Er det ikke efter ministerens opfattelse dybt betænkeligt og dybt problematisk, og bør man ikke på en eller anden måde håndtere det ved eksempelvis at udvide det eksisterende retsforbehold eller ændre i den aftale, som det daværende EF indgik med Tyrkiet, og som jo er en del af årsagen til, at vi står med problemerne?

Værsgo til ministeren.

Men lad os nu lige lægge lidt is på og se, hvad der egentlig reelt kommer til at ske om nogle måneder, når dommen endelig bliver afsagt. Når det er sagt, er vi jo gået med åbne øjne, kan man sige, ind i også et europæisk samarbejde, men derfor er det jo ikke altid, vi mener, at det er nogle hensigtsmæssige domme, der bliver afsagt.

Men vi gik ind i det med åbne øjne i sin tid. At vi så mener, at vi holder os inden for rammerne, er det, der nu bliver afprøvet ved EU-Domstolen, og jeg har svært ved at se, at det skulle være udemokratisk. Men derfor kan man jo godt have nogle ting, som man nogle gange ikke er helt enig i. Om det forslag, generaladvokaten har lagt frem på bordet, kan jeg i hvert fald sige, at det er regeringen ikke enig i.

Tak for det.

Så er det næste spørgsmål (spm. nr. S 638) til undervisningsministeren fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.