Spm. nr. S 646 (omtrykt)

9) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Mener ministeren fortsat, efter at Landbrug & Fødevarer nu har lanceret en vision om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050, som ikke indebærer at skyde nogen som helst køer, at der, som ministeren udtalte i Debatten på DR2, ikke er andet at gøre »end at skyde køerne«, når vi skal reducere klimabelastningen på landbrugsområdet?

Værsgo at stille det næste spørgsmål.

Tak. Og det næste spørgsmål lyder: Mener ministeren fortsat, efter at Landbrug & Fødevarer nu har lanceret en vision om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050, som ikke indebærer at skyde nogen som helst køer, at der, som ministeren udtalte i Debatten på DR2, ikke er andet at gøre »end at skyde køerne«, når vi skal reducere klimabelastningen på landbrugsområdet?

Værsgo.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at jeg er meget glad for Landbrug & Fødevarers udmelding om, at dansk fødevareproduktion skal være klimaneutral i 2050. Det flugter med det mål, regeringen også har, om, at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050. Jeg har hele tiden sagt, at vi kun kan nå vores mål, hvis alle sektorer bidrager. Det er et klart signal, som regeringen har sendt, og også til landbruget.

Når det kommer til at reducere landbrugssektorens klimabelastning, er der ting, vi kan gøre allerede i dag, og her sætter regeringen også ind med klima- og luftudspillet. Det handler f.eks. om forbedring af biogasanlæg og støtte til klimavenlige grisestalde. Dertil kommer, at vi har lavet en jordfordelingsfond, der bl.a. kan understøtte udtaget af lavbundsjord fremover. Det er også i vid udstrækning de ting, Landbrug & Fødevarer peger på kan gøres i dag. Men det bringer os ikke i mål. For at komme i mål er der brug for at udvikle nye klimaløsninger i landbrugssektoren, hvilket skal reducere dyreholdet, og det har jeg jo sagt. Det er derfor, at regeringen investerer i forskning og klimavenlige løsninger til landbruget. I første omgang har vi afsat en pulje på 90 mio. kr. Og for at sikre, at vi får udviklet løsninger, der virker ude i marken, har vi også indgået et partnerskab med landbruget. På den måde har vi tilrettelagt en indsats, der effektivt understøtter en omstilling af dansk landbrug både i dag og på længere sigt.

Værsgo.

Tak. Jeg tror heldigvis, at der er sket noget i debatten, siden ministeren kom med sine udtalelser i DR2, og jeg synes også, det er glædeligt, at der er en række landbrugsorganisationer, bl.a. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer samt Arla og Danish Crown, som sådan set har været ude at sige, at de godt vil arbejde med på den her dagsorden om at reducere landbrugets CO 2 -udledninger. Vi står over for, at der i Folketinget er et mål om, at vi skal blive CO 2 -neutrale i 2050. Og med en landbrugssektor, som i primærproduktionen har en udledning på 10-11 mio. t, så er det faktisk en ret stor opgave. Og kigger man i prognoser, ser det ud til, at den udledning stiger i de kommende år, hvis ikke man gør noget.

Enhedslistens plan er, at vi sådan set skal frem til at være et nulemissionssamfund i 2040, og det betyder, at så skal man virkelig tage effektivt fat. Vi arbejder med CO 2 -reduktioner på 70 pct. frem mod 2030, og det fordrer altså, at man reducerer sit landbrugsareal. Det behøver ikke at være til nogen gene for det danske samfund, at vi får mere natur, mere skov, flere energiafgrøder, og at de her lavbundsarealer bliver taget ud af omdrift. Det kunne sådan set godt være en fordel for landbruget samlet set.

Altså, vi er nødt til at arbejde seriøst med at nedbringe landbrugets CO 2 -udslip, og vi kommer ikke uden om, at en reduktion i husdyrantallet er nødvendig. Vi bruger i øjeblikket 80 pct. af vores landbrugsareal på at producere foder til dyrene, og derudover har vi så det der skyggeareal ude i Sydamerika på et areal på størrelse med Sjælland og Falster, hvor der produceres soja til de danske husdyr. Det er jo en helt vildt produktion, der er i Danmark.

Vi skal frem til at være CO 2 -neutrale, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide lidt mere om, hvad ministeren kan se af ambitioner, når nu vi efter ministerens plan skal ned på at være CO 2 -neutral i 2050. Hvor meget er det så, at landbrugssektoren skal bidrage med i den proces? Skal landbruget være et nulemissionslandbrug i 2050?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg noterer mig jo i Landbrug & Fødevarers udspil, at der er ambitionen, at landbrugsproduktionen i Danmark i 2050 skal være klimaneutral. Det er en ambition, jeg kan bakke hundrede procent op bag. Det kommer ikke af sig selv. Der er brug for initiativer, og der er ikke mindst brug for forskning og udvikling. Det er jo også baggrunden for, at regeringen i sit klima- og luftudspil har afsat 90 mio. kr. for at finde frem til, hvordan vi løser den her udfordring. Det er jo ikke sådan, at de lette løsninger bare lige ligger på hånden. Der er nogle ting, man kan gøre, bl.a. udtag af lavbundsjord, som er et forslag, vi har taget positivt imod, og som vi rent faktisk også i en tidligere aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har afsat nogle penge til.

Tak. Værsgo.

Jamen jeg synes da, det er udmærket, at man afsætter lidt penge til forskning og udvikling inden for landbrug, men helt ærligt: 90 mio. kr.? Nu har vi lige for lidt siden diskuteret en sag, hvor regeringen kunne finde ud af at finde 40 mia. kr. ekstra til nye veje, og så står vi nu og diskuterer landbrugssektoren, og der fremhæver ministeren så, at der er 90 mio. kr. til noget ekstra forskning. Kan ministeren ikke se, at det er en meget skæv prioritering, når nu vi står over for den her kæmpe opgave med at reducere landbrugets CO 2 -udledning?

Tak, og værsgo.

Jeg synes jo faktisk, at 90 mio. kr. er mange penge alene i forhold til forskning, men det kommer ikke til at stå alene. Der er jo også andre tiltag. Der er også det partnerskab, som vi har lavet med både Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Ideen med det er jo også den vej over at få gode ideer og gode forslag. Derfor glæder jeg mig jo over, at Landbrug & Fødevarer er meget, meget på forkant med det her og allerede er kommet med deres eget udspil.

Værsgo.

Hvis vi skal tilbage til milliardbeløbene, så har vi jo en landbrugssektor, som modtager omkring 10 mia. kr. i tilskud fra EU til sin produktion. Vi står over for, at der kan modelleres på, hvordan landbrugsstøtten er til det danske landbrug, og at der faktisk er mulighed for, at en væsentlig større del kunne øremærkes til miljø. Det kunne måske være op til 40 pct. Kan ministeren se nogle positive muligheder i, at vi i højere grad bruger landbrugsstøtten fra EU til at komme frem til at have et klimavenligt landbrug i Danmark?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil ikke afvise, at det er en mulighed. Altså, der er jo et massivt fokus på det her, og for regeringen er det helt afgørende, at vi får reduceret udledningerne fra landbrugsområdet, men samtidig med det skal vi gøre det på en måde, så vi også opretholder en stor dansk fødevareproduktion. Det er med til at bidrage til meget af det, vi gerne vil. Der er en eksport, der er enormt stor. Hvis vi kigger på, hvad det er, vi lever af i Danmark, så er eksporten af fødevareprodukter jo det, der kommer ind på en absolut førsteplads, og det bidrager da også til vores velfærd og vores muligheder for at løse en lang række andre opgaver, herunder også på klimaområdet.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.