Spm. nr. S 1040 (omtrykt)

1) Til finansministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Peter Skaarup (DF) ) :

I sidste uge fortalte ministeren, at 184.000 danskere står til at blive hårdt ramt af enten fyringer eller hjemsendelser her under coronaen – planlægger ministeren stadig at gennemføre den aftale, som trods advarsler fra fagbevægelsen allerede fra den 1. juli vil give faglært arbejdskraft fra ikke-EU-lande langt lettere adgang til Danmark?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Regeringen vil lempe for udenlandsk arbejdskraft trods ledighedshop under coronakrisen« af 28. april 2020 fra Finans.dk.

Hr. Morten Messerschmidt, for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak, formand.

I sidste uge – det holder så ikke helt længere – men for nogle uger tilbage fortalte ministeren, at 184.000 danskere står til at blive hårdt ramt af enten fyringer eller hjemsendelser her under coronaen, så planlægger ministeren stadig at gennemføre den aftale, som trods advarsler fra fagbevægelsen allerede fra den 1. juli vil give faglært arbejdskraft fra ikke-EU-lande langt lettere adgang til Danmark?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at slå fast, at regeringen er dybt optaget af at holde hånden under danske arbejdspladser og også danske virksomheder. Det er derfor, vi har lavet aftale med arbejdsmarkedets parter om lønkompensation og med alle Folketingets partier, herunder spørgerens, om hjælpepakker. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for et rigtig godt samarbejde.

Der spørges så i dag til, om regeringen står ved den finanslovsaftale, som vi har lavet. Det gør vi naturligvis, og i finanslovsaftalen fremgår det, at positivlisten skal træde i kraft den 1. juli, og derfor vil udlændinge- og integrationsministeren jo også lægge sagen frem. Det er samtidig vigtigt at sige, at vi selvfølgelig skal holde øje med, hvordan ledigheden udvikler sig.

Det er jo en grundsten i den del omkring at kunne hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, at den ordning, vi laver, kun giver adgang til udenlandsk arbejdskraft i de brancher, hvor arbejdsmarkedsbalancen peger på mangel på faglært arbejdskraft. Og min forventning er – med den udvikling, der er lige nu – at det vil være et mindre træk, der vil være på den ordning, end der var, dengang vi lavede aftalen med en række partier sidste år.

Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak for svaret. Men når jeg nu vælger at stille det her spørgsmål til finansministeren, selv om vi godt ved, at det formelt hører under en anden minister, så skyldes det jo netop den betragtning, som finansministeren var ude med her for nu nogle uger siden om de 184.000 danskere, der står til at blive hårdt ramt økonomisk på den ene eller den anden måde i forhold til coronaen – på trods af de gode hjælpepakker, som vi har kunnet lave i fællesskab.

Der kunne det så være rart, hvis finansministeren kunne sige noget om, hvor mange af de 184.000 der egentlig er faglærte. Altså, hvor mange er det, som er direkte udfordret af den lempelse, man har lavet – selvfølgelig hårdt presset af Det Radikale Venstre, der altid ønsker flere lempelser i udlændingepolitikken? For det er jo det, der er sagen: at vi ikke bare står med en nu forhåbentlig snart håndteret sundhedsudfordring, men at vi, lige så snart det er overstået, skal til at håndtere de økonomiske konsekvenser af den udfordring, at der er rigtig mange mennesker, som i dag enten har fået en fyreseddel eller ved og frygter, at den venter lige om hjørnet. Og der er det jo lidt som en knytnæve til et blåt øje, at man har en regering – ovenikøbet en socialdemokratisk regering, der normalt siger, at man er på de faglærtes side, også selv om man ikke lige kunne holde 1. maj-fester i år – som så vælger at lave den her meget voldsomme liberalisering pr. 1. juli. Det er da en helt uhyrligt dårlig timing.

Så derfor vil jeg da opfordre til – selv om jeg godt ved, at man for at blive i regering selvfølgelig skal finde et eller andet at give De Radikale – at man finder en måde at udskyde den her dato på. Vi må så håbe på efter valget at kunne lave loven helt om; det bliver nok svært på den her side. Men man kan i hvert fald udskyde det, sådan at de her 184.000 danskere, som finansministeren selv taler om, ikke bliver yderligere udsat for fare, i forhold til om de bliver fyret eller på andre måder ramt på arbejdsmarkedet.

Ministeren.

Der skal ikke være nogen som helst uenighed om, at det, regeringen er optaget af, og som jeg også hører at Dansk Folkeparti er optaget af, er i en meget, meget svær situation på grund af covid-19 at sørge for, at vi holder hånden under danske virksomheder og danske arbejdspladser. Og jeg er selvfølgelig i lighed med spørgeren dybt bekymret for, hvad der sker, og også for, hvad der kan komme ude fra resten af verden af problemer for danske eksportvirksomheder og andet.

Den her ordning er en relativt begrænset ordning, som har som sit formål at kunne hente arbejdskraft, hvis der ikke er ledig dansk arbejdskraft.

Tak. Morten Messerschmidt, værsgo.

Det lyder selvfølgelig meget godt, men hvorfor så ikke bare udskyde den? Altså, hvis det alligevel ikke er noget, ministeren forventer får nogen betydning nu, hvorfor skal den så partout gennemføres her pr. 1. juli?

Jeg kan se, at der er flere i fagbevægelsen, som også er bekymrede; at det ikke bare er os i Dansk Folkeparti. Altså, forbundssekretær i 3F Søren Heisel har været ude at kalde det for direkte upassende, at man gennemfører den her lov nu. Også Fagbevægelsens Hovedorganisation har krævet, at man sætter lempelsen i bero. Altså, normalt er der jo bedre forbindelse mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen end mellem fagbevægelsen og Dansk Folkeparti. Det er, som om virkeligheden er vendt på hovedet her.

Ministeren, værsgo.

Jeg kan bekræfte, at der både er en rigtig god historie og også et godt samarbejde mellem Socialdemokratiet – og dermed også regeringen – og dansk fagbevægelse. Vi er optaget af at sikre danske lønmodtagere og danske virksomheder, og det ændrer den her diskussion ikke på. Vi har lavet en finanslovsaftale med en række partier, som regeringen står på mål for, og derfor vil udlændinge- og integrationsministeren fremsætte forslaget. Jeg har også noteret mig, at dansk erhvervsliv kvitterer for, at det er det, der sker.

Jeg fik ikke sagt indledningsvis, at der er en medspørger, men det er der. Nu er det så hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg siger tak for besvarelserne fra ministeren. Jeg synes, der mangler en eller anden form for realitetssans i det, som regeringen og også finansministeren siger her. Man erkender på den ene side, at vi desværre får en hel masse arbejdsløse – man kan så også sige, at der måske er en form for skjult arbejdsløshed, fordi vi har nogle hjælpepakker, som holder hånden over noget, som måske ikke kan klare den på den anden side af de her hjælpepakker, så de tal, vi ser for det danske arbejdsmarked nu, kan desværre være meget større – men på den anden side vælger regeringen at stå fast på en aftale, om hvilken flere partier, der var med i aftalen, siger: Det er en rigtig dårlig idé, lad os sætte den på pause. Det kan jeg simpelt hen ikke få til at rime.

Jeg vil godt lige læse op, hvad f.eks. 3F siger til dem: Man siger, at det er en direkte hån mod de mange fyrede danskere. Man mener, det er upassende at stille de mange mennesker, der nu mister deres arbejde, i udsigt, at de skal ud og kæmpe endnu hårdere for et job, fordi vi importerer udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU.

Kan finansministeren ikke se, at der er noget helt galt her?

Ministeren.

Regeringen er meget, meget optaget af at sikre danske arbejdspladser. Det er derfor, vi har lavet hjælpepakker til sammenlagt 400 mia. kr. Vi har taget skridt, som ingen regering har taget siden anden verdenskrig, i tæt samarbejde med Folketingets partier.

Der er så sidste år indgået en finanslovsaftale, som betyder, at der skal fremsættes et lovforslag, som muliggør, at dansk erhvervsliv kan hente faglært arbejdskraft, hvis man ikke kan skaffe dansk faglært arbejdskraft til at udføre de opgaver, og det er et forslag, som udlændinge- og integrationsministeren vil fremsætte på helt normal vis. Og så forventer jeg i øvrigt, at coronasituationen vil betyde, at behovet for at bruge den ordning vil være mindre, end dengang finanslovsaftalen blev lavet, fordi der desværre er flere danskere, der bliver ledige, og det gælder både faglærte og ufaglærte.

Hr. Peter Skaarup.

Nu skal jeg lige forstå det helt rigtigt. Det, som jeg forstår nu, er, at til trods for hvad Enhedslisten og SF siger, så vil regeringen alligevel sørge for, at det her forslag kan blive vedtaget i Folketinget. Sådan forstår jeg det, som finansministeren siger her. Men siger finansministeren også, at et er, at forslaget bliver vedtaget, noget andet er, om man rent faktisk vil tage det i brug? Og vil finansministeren give os så meget, at det ville være dårlig timing – meget dårlig timing – hvis man måtte vælge at tage det i brug?

Værsgo til ministeren.

Altså, regeringen har jo meddelt på helt almindelig vis, at vi fremsætter lovforslaget, og det er en logisk opfølgning på den finanslovsaftale, vi lavede sidste år med en række partier – desværre var Dansk Folkeparti jo ikke en del af den finanslovsaftale. Og det, jeg siger her i dag, er, at det er klart, at covid-19-situationen vil gøre, at der efter al sandsynlighed vil være færre virksomheder, der har behov for at hente udenlandsk arbejdskraft, fordi der bliver mere ledig dansk arbejdskraft.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Men jeg synes, det er et fattigt svar fra ministeren, for hvis man alligevel ikke regner med at bruge reglerne, hvorfor så overhovedet sende det her usikkerhedssignal ud i samfundet? Altså, 184.000 mennesker står ifølge finansministeren selv til at blive ramt, og det eneste, han har at sige om den, hvis jeg må tillade mig at sige det, dårlige aftale, regeringen har lavet med Det Radikale Venstre, er: Bare rolig, det betyder ikke noget i virkelighedens verden. Det mindste, man da kunne gøre, var at sige, at man udskyder det, i stedet for bare at lade folk være i uvished derude.

Ministeren, værsgo.

Vi lader ikke folk være i uvished. Vi har lavet hjælpepakker for 400 mia. kr. i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med alle Folketingets partier. Derfor er jeg også nødt til at sige til hr. Morten Messerschmidt, at det ikke er en rimelig fremstilling at sige, at regeringen ikke er optaget af at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder. Og dansk erhvervsliv kvitterer i øvrigt for, at det forslag, som Dansk Folkeparti her skælder ud på, bliver fremsendt. Det er så også sådan, at virkeligheden har ændret sig, siden vi lavede finanslovsaftalen, og derfor vil behovet for at bruge ordningen efter alt at dømme være mindre.

Tak. Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med spørgsmål til finansministeren af hr. Morten Messerschmidt og med hr. Peter Skaarup som medspørger.