Spm. nr. S 1141

22) Til sundheds- og ældreministeren af:

Ulla Tørnæs (V) (medspørger: Eva Kjer Hansen (V) ) :

Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsfaglige beregninger der ligger til grund for opretholdelsen af de lukkede danske grænser til Tyskland og Norge?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsfaglige beregninger der ligger til grund for opretholdelsen af de lukkede danske grænser til Tyskland og Norge?

Ministeren.

Jeg vil godt understrege, at jeg har stor forståelse for, at grænsekontrollen og indrejserestriktionerne har stor betydning både for erhvervslivet og for private. Vi stod jo også for 1 uge siden med samme spørger og medspørger. Sagen har nuancer. Ifølge Statens Serum Institut er en egentlig kvalitativ landespecifik vurdering af smittetryk vanskelig på grund af uensartet datagrundlag og forskellige og derfor ikke direkte sammenlignelige opgørelsesmetoder i de enkelte lande. Det ændrer dog ikke ved, at der i Danmark såvel som i EU-regi er ved at blive set på, hvordan man kan anvende de data, der nu er til rådighed.

Lad mig bare gentage, at spørgeren altså ikke får mig til at gisne om ændringer af smittetrykket ved at lade tyske turister få mulighed for at holde ferie i Danmark. Det samme gælder norske turister. I sidste uge tillagde spørgeren det stor vægt, at Tyskland havde et lavt smittetryk. Det var også rigtigt. Men hvis man følger udviklingen i Tyskland, kan man se, at smittetrykket siden hen er steget, så R-tallet her søndag er over 1. Jeg tvivler ikke på, at der er styr på epidemien i Tyskland. Det mener jeg klart at der er. Men det viser, hvor hurtigt tingene kan ændre sig, også i vores nabolande. Derfor bliver vi nødt til at holde fast i, at der er en risiko ved at åbne grænserne for tidligt.

Det gælder for grænserne til Tyskland og Norge på samme måde, som det gælder for andre tiltag, der åbner samfundet. Vi risikerer, at vi sætter den gode udvikling over styr, så dele af genåbningen skal rulles tilbage, hvis vi åbner samfundet for meget. Derfor er det helt nødvendigt, at genåbningen af Danmark foregår gradvist og kontrolleret. Det arbejde er jo som bekendt i fuld gang.

Afslutningsvis vil jeg desuden fremhæve, at regeringen aktuelt er i dialog med nabolandene og vil give en melding omkring den midlertidige grænsekontrol med indrejseforbud senest den 1. juni 2020. Tak.

Fru Ulla Tørnæs.

Tak for svaret. Jeg skal bare lige for en ordens skyld gøre ministeren opmærksom på, at hvis man ser på de allerseneste oplysninger fra Tyskland, er smittetrykket i Tyskland rent faktisk faldet. Men det er nu ikke så meget det, jeg ønsker at spørge ind til.

Da vi stod her sidst, understregede ministeren, at da grænsen blev lukket, var det en klar politisk beslutning – det har vi også hørt fra medierne – underforstået, at så må det selvfølgelig også være en politisk beslutning, når grænsen skal åbnes igen. Det er jo præcis derfor, vi spørger ind til, hvad de sundhedsmæssige begrundelser er for i den nuværende situation at fastholde en lukning af grænsen. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad er det for et sundhedsfagligt belæg, ministeren har for at fastholde en lukning af grænsen?

Ministeren.

Egentlige kvalitative landespecifikke vurderinger er ifølge Statens Serum Institut vanskelige. Jeg nævnte før, at det var på grund af et uensartet datagrundlag og forskellige og dermed ikke direkte sammenlignelige opgørelsesmetoder i de enkelte lande. Men det ændrer ikke ved, at vi i Danmark såvel som i EU-regi er ved at se på, hvordan man kan anvende de data, der er til rådighed.

Jeg synes, at spørgerens indledende kommentar om smittetrykket i Tyskland, som nu ser ud til at være faldet lidt igen, jo meget godt viser, at udviklingen går hurtigt – desværre både op, men jo heldigvis også ned igen. Derfor kan det være vanskeligt at lave egentlige landespecifikke vurderinger fra Statens Serum Instituts side.

Spørgeren.

Må jeg så spørge ministeren, hvilket indtryk det gør på ministeren, at den tyske indenrigsminister i et interview i dag understreger, at man er klar til fra tysk side at åbne den dansk-tyske grænse. Jeg ved ikke, hvordan ministeren har det med det, men jeg har det sådan, at jeg faktisk betragter Tyskland som et særdeles velfungerende land, der hverken er klondike eller noget som helst andet, og når man i Tyskland når frem til den konklusion, at man mener, man kan åbne til Danmark, fordi der er nogenlunde ens smittetryk med visse små udsving, hvilket indtryk gør det så på ministeren?

Tak. Ministeren.

Det gør stort indtryk på mig, og det er et positivt indtryk, det har på mig. Jeg synes ikke, det var positivt, at Europa var nødt til at lukke grænserne ned, men det var vi desværre nødt til, og jeg syntes, det var en klog og rigtig beslutning. Men det er da godt, jo mere vi får gang i samfundet igen, også når man kan begynde at åbne grænser igen. Vi er i gang med med hjælp fra EU og ECDC, som er EU's agentur på området, at finde konkrete, sammenlignelige datagrundlag, så man kan vurdere smittetrykket i de forskellige lande, præcis som Europa-Kommissionen faktisk også anbefaler i deres seneste udmeldinger.

Tak for det. Så er det medspørgeren, fru Eva Kjer Hansen. Værsgo.

Tak. Jeg forstår på ministeren, at det kan være vanskeligt at sammenligne det datamateriale, man har. Men jeg er faktisk også mere interesseret i, hvad ministerens krav til f.eks. Tyskland er. Altså, skal smittetrykket være lavere i Tyskland, for at ministeren synes, det er hensigtsmæssigt at åbne grænsen, eller kan ministeren leve med, at det er højere? Altså, hvad er det, ministeren vil bruge det der sammenlignelige datamateriale til?

Ministeren.

Nu drejer spørgsmålet her sig jo om de sundhedsfaglige vurderinger, og her gjorde jeg rede for, at det fra Statens Serum Institut er særdeles vanskeligt at levere et sådant sundhedsfagligt datagrundlag. Vi har jo haft de 19 eksperter til at levere scenarier for samfundsaktiviteten i Danmark, hvilket i selv har været en kraftanstrengelse, hvor alle brikker – det ved jo dem, der har siddet med ved bordet, og det har alle partier gjort – spiller ind i hinanden og har effekt på hinanden.

Det vil sige, at vurderingen fra Statens Serum Institut på nuværende tidspunkt er, at det er vanskeligt at lave en sådan vurdering, hvor man så også tager trafik over grænserne med i sådan en vurdering. Det er det svar, jeg må give til Folketinget: Når vores eksperter siger, at det er vanskeligt at levere sådan et arbejde, er det jo det, vi må agere ud fra.

Fru Eva Kjer Hansen.

Jamen jeg bliver jo simpelt hen ikke klogere, for der er jo hverken hoved eller hale i det, ministeren siger. Vi spørger konkret til de sundhedsfaglige beregninger, og ministeren taler om vanskeligheden ved at sammenligne tallene. Men ministeren må da også kunne sige noget om, hvordan ministeren så vil bruge de sundhedsfaglige beregninger. Hvad er betingelsen for, at ministeren vil være tilhænger af at åbne grænsen til Tyskland? Er det, at smittetrykket skal være lavere på den anden side af grænsen?

Ministeren.

Nej, jeg tror, spørgsmålet måske er mere kompliceret end som så. For smittetrykket – hvis det er R-tallet, der tales om her – er jo et udtryk for, hvordan en epidemi udvikler sig, men ikke hvor stort et antal mennesker, der er smittet. Så man kan i teorien forestille sig, at der er et R-tal, som er under 1, altså at der er en vigende tendens, men at der er en høj, høj smitte. Og modsat kan man have et R-tal, som er over 1, men et meget, meget lavt smittetryk i et samfund. Så derfor er der en meget, meget høj grad af kompleksitet i det her, og derfor giver det ikke mening at komme med et tal og sige, at man så kan agere ud fra det tal. Det må være en samlet vurdering, som jo så er et politisk ansvar.

Tak til ministeren. Så er det fru Ulla Tørnæs med det sidste spørgsmål.

Jeg har det desværre nøjagtig ligesom min kollega. Jeg har svært ved at finde hoved og hale i det, som ministeren svarer her, for ministeren siger, at man ikke kan bruge datamateriale til noget, og samtidig lægger ministeren alligevel datamateriale til grund for, at man ikke kan åbne den dansk-tyske grænse. Derfor må jeg bare gentage mit spørgsmål i håbet om at få et lidt mere forståeligt svar: Hvad er det for et sundhedsmæssigt belæg, ministeren har for at fastholde lukningen af den dansk-tyske grænse?

Ministeren.

Men så skal man jo spørge anderledes, for spørgsmålet lyder jo, om ministeren vil oplyse, hvilke sundhedsfaglige beregninger, der ligger til grund. Og så er diskussionen selvfølgelig, om det er muligt at levere sundhedsfaglige beregninger, der ligger til grund for at åbne, henholdsvis lukke grænser til Norge og Tyskland. Og der har mit svar været, at der er vanskeligheder ved at levere sundhedsfaglige beregninger om dette. Hvis man vil have en anden diskussion, må man stille et andet spørgsmål. Men det er det spørgsmål, der er stillet, og det er det, jeg så har leveret svar på i respekt for eksperterne under Statens Serum Institut, som jo leverer alt det, de kan. Men vi kan jo ikke tvinge dem til at levere noget, som de ikke mener er muligt på nuværende tidspunkt.

Tak for besvarelsen af spørgsmål nr. 22. Vi iler videre til spørgsmål nr. 23, og det er til sundhedsministeren af fru Liselott Blixt. (Sundheds- og ældreministeren spørger, om der ikke er gået 1 time).

Formanden har ordet og afvikler spørgetiden, og det vil foregå på den måde, at ministeren har været der nu i lige præcis 1 time, og der er tre spørgsmål tilbage, så spørgsmålene til sundheds- og ældreministeren kan ikke nås på 1 time. Nu bliver fru Liselott Blixts spørgsmål besvaret, og så har jeg bedt fru Sophie Løhde om at trække sit spørgsmål, sådan at vi også når spørgsmål nr. 26 stillet af hr. Martin Geertsen. Så kommer det formentlig til i alt at vare 1 time og 10 minutter.