Spm. nr. S 1214

4) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er udenrigsministerens holdning til, at den tyske forfatningsdomstol har dømt ECB’s opkøbsprogrammer »uholdbare« og sat EU-Domstolen til side som øverste myndighed?

Værsgo.

Tak, formand. Hvad er udenrigsministerens holdning til, at den tyske forfatningsdomstol har dømt ECB’s opkøbsprogrammer »uholdbare« og sat EU-Domstolen til side som øverste myndighed?

Ministeren, værsgo.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Min holdning er, at det er et sundhedstjek, at domstole i medlemslande, også EU-Domstolen, kigger magthaverne efter i sømmene. Magtens tredeling med stærke domstole er fundamentet under vores demokrati, og det ved jeg spørgeren er enig i. Det er noget, der ligger mig meget på sinde, og noget, som vi også i morgen i øvrigt kan drøfte i en anden sammenhæng her i salen, når vi skal diskutere retsstatsprincipper.

Det er min overordnede holdning, og der spørges så specifikt til konsekvenserne for Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogrammer og EU-Domstolen som øverste myndighed.

I forhold til den første del af spørgsmålet, omkring opkøbsprogrammerne, vil jeg opfordre til at slå koldt vand i blodet. Dommen forpligter den tyske regering til at sørge for, at ECB inden for 3 måneder udarbejder en begrundelse for nødvendigheden af opkøbsprogrammet. Vi kan jo vende tilbage til spørgsmålet, når det arbejde er færdigt.

I forhold til den anden del af spørgsmålet, om forholdet mellem EU-Domstolen og den tyske forbundsforfatningsdomstol, er mit udgangspunkt, at det er godt, at vi har dem begge. Det er godt, at vi har en EU-Domstol, der autoritativt kan udlægge EU-retten, men det er også godt, at vi har øverste domstole i medlemslandene, som kan udlægge de nationale forfatninger.

Er det så helt gnidningsløst? Nej, bestemt ikke, og det er der jo sådan set ikke noget nyt i. Jeg opfatter derfor heller ikke dommen som et udtryk for, at de tyske domstole nu ikke længere skal følge EU-Domstolens praksis, eller at forbundsforfatningsdomstolen generelt har sat EU-Domstolen til side.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Når jeg spørger på den måde, jeg gør her, er det jo, fordi jeg er ret sikker på, at man i Karlsruhe betragter det sådan, at man har myndighed til at sætte EU-Domstolen til side. Og i hvert fald den første del af det andet svar, udenrigsministeren gav, var jo positivt i den forstand, at man fra den danske regerings side er positiv over for, at domstole kan kontrollere også EU-systemet – og det er godt.

Men det her må jo selvfølgelig ses som en del af hele den historie, som efterhånden er med euroen, med opkøbsprogrammer og stimulipakker og nu i dag en giga saltvandsindsprøjtning på 5.600 mia. kr., som Kommissionen foreslår.

Men når nu især de tyske myndigheder, den tyske forfatningsdomstol, begynder at sige fra – og det er jo egentlig ikke første gang; jeg husker, at der har været flere sager af den art – begynder udenrigsministeren måske så ikke at ryste en lille smule på hånden i forhold til den meget, meget euroloyale politik, som den danske regering jo fører?

Altså, det er jo i den praktiske virkelighed meget vanskeligt at se, at Danmark sådan rent politisk ikke er et euroland. Én ting er, at vi har gode danske kroner i lommen, men hver gang ECB gør noget, eller Kommissionen fremsætter forslag f.eks. om de her hjælpepakker til eurolande, der er på fallittens rand på grund af den fælles valutapolitik, ja, så siger den danske regering jo bare: Javel, hvad skal vi gøre?

Derfor vil jeg bare høre, hvordan udenrigsministerens sådan bredere perspektiv på eurozonen er nu, hvor bl.a. den tyske forfatningsdomstol begynder at slå fra sig. Kunne man forestille sig, at den danske regering også begyndte at slå fra sig og også begyndte at distancere sig lidt til det taberprojekt, vil jeg tillade mig at sige, som jeg tror euroen vil være i historiens lange løb?

Udenrigsministeren, værsgo.

Tak. Altså, at vi er økonomisk, handelsmæssigt og politisk bundet sammen i Europa, og også geografisk for den sags skyld, er jo ikke nogen hemmelighed, og det tror jeg også hr. Morten Messerschmidt ved. Derfor er udviklingen i vores nabolande lige så afgørende for vores egen udvikling som udviklingen herhjemme. En af de ting, der skal til, for at vi kommer ud af krisen, er jo, at vi får stimuleret vores økonomier, så vi får gang i samhandelen igen, får skabt de job, der er blevet tabt under krisen. Og i den forbindelse skal vi arbejde tæt sammen i Europa. Det håber jeg også at hr. Morten Messerschmidt bakker op omkring. Men lad mig begynde med ...

Tak. Der er desværre ikke mere tid. Værsgo, hr. Messerschmidt.

Altså, jeg mener jo ikke, at der er nogen større solidaritet end at sige til de sydeuropæiske lande, der ulykkeligvis har ladet sig overtale af noget bragesnak og er gået med i en valutaunion med Tyskland, at nu skal vi hjælpe jer med at komme ud igen. Altså i stedet for at blive ved med at sende den ene hovedløse hjælpepakke af sted efter den anden.

Nu ser vi i dag, hvordan der er kommet endnu flere nuller på hjælpepakkerne, som jo de sidste 20 år ikke har bidraget med at få løftet de her lande ud af den gældsfælde, de befinder sig i, hverken Italien eller Grækenland.

Så jeg vil bare spørge: Er ministeren optimistisk positiv eller skeptisk negativ over dommen fra Karlsruhe?

Ministeren, værsgo.

Altså, det, som dommen jo går ud på, er, at den alene kritiserer den manglende proportionalitetsvurdering forud for beslutningen om at etablere programmet den 4. marts 2015. Det vil sige, at ECB ikke tilstrækkeligt begrunder nødvendigheden af opkøbsprogrammet. Det må vi jo så se, om ECB gør nu. I øvrigt er det også vigtigt at understrege, at den tyske forfatningsdomstols afgørelse kun er juridisk bindende for de tyske myndigheder, så jeg synes, vi kan komme tilbage, når der ligger flere vurderinger i den her sag. Men altså, at vi er bundet sammen, og at nationale forfatningsdomstole og EU-Domstolen har deres roller, tror jeg vi er enige om.

Værsgo, spørgeren.

Det er jeg glad for at ministeren siger, for det er jo ikke noget fuldstændig ukontroversielt synspunkt i Bruxelles og omegn. Jeg går ud fra, at også udenrigsministeren er bekendt med de gange, hvor den danske Højesteret har slået fra sig, f.eks. Ajosdommen for et par år tilbage. Det er virkelig noget, der giver rynkede bryn blandt de faste i troen nede i Bruxelles og omegn. Derfor glæder jeg mig sådan set over, hvis vi har en regering, der for en gangs skyld er på de nationale myndigheders side, også når det gælder valget mellem EU-systemet og det danske.

Ministeren, værsgo.

Altså, først og fremmest er det vigtigt, at vi har en EU-Domstol, der kan være med til at fortolke EU-retten, så den er gældende på ens vis i hele Europa, ellers ville vi jo ikke have et indre marked, der fungerede effektivt. Når det er sagt, fører regeringen løbende dialog med EU-Domstolen ved at afgive både skriftlige og mundtlige indlæg, og i de sager, hvor det er relevant, argumenterer regeringen for en mindre vidtgående fortolkning af EU-retten, og det vil regeringen jo fortsat gøre. Regeringen vil desuden arbejde for, at det mindretal af dommerne ved EU-Domstolen, der måtte være uenige i flertallets afgørelse, får mulighed for at give deres synspunkter til kende. Tak.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere spørgsmål til ham.

Det næste spørgsmål er spørgsmål 5, og det er til justitsministeren af hr. Peter Skaarup. Der er også en medspørger, og det er hr. Morten Messerschmidt.