Spm. nr. S 1417

4) Til justitsministeren af:

Ulla Tørnæs (V) (medspørger: Eva Kjer Hansen (V) ) :

Mener ministeren, at regeringens politik flugter med Kommissionens anbefaling om en åbning af de indre grænser?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at regeringens politik flugter med Kommissionens anbefaling om en åbning af de indre grænser?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Europa-Kommissionen har løbende fremlagt retningslinjer og anbefalinger til medlemsstaterne. I den forbindelse har Kommissionen også tidligere – som vi også har snakket om – lagt op til en gradvis tilgang. Nu går Kommissionen så med den seneste anbefaling skridtet videre og anbefaler, at man ophæver alle restriktioner ved de indre grænser.

Vi deler selvsagt Kommissionens målsætning om at genåbne de indre grænser. For regeringen er det dog afgørende, at vi åbner op på en måde, så danskerne kan føle sig trygge ved, at det sker ordentligt. Vi skal gøre, hvad vi kan, for, at smitten ikke pludselig blusser op igen. Derfor vil regeringen opstille en model med objektive kriterier for, hvornår et land er sikkert nok til, at dets borgere kan besøge Danmark. Med andre ord: Hvis antallet af smittede i et land er på et acceptabelt niveau, vil vi åbne grænserne for landet.

Man kan måske sige, at vi i Danmark anlægger en lidt mere forsigtig tilgang end det, Kommissionen lægger op til. Men jeg kan også konstatere, at vi ikke står alene med den tilgang. Det gælder f.eks. også Norge og Finland, som har en mere forsigtig tilgang, end Kommissionen har lagt op til, ligesom en række lande har valgt at undtage visse lande fra fri indrejse.

Fru Ulla Tørnæs, værsgo.

Det er jo et fantastisk svar, ministeren giver her i dag. Hvor ville jeg have ønsket, at jeg havde fået det svar for – hvor mange uger er det efterhånden siden, vi stod her første gang? – ja, 6 uger siden, for det er jo præcis det, som jeg og mine gode kollega fru Eva Kjer Hansen har efterlyst gang på gang, altså at regeringen tager skeen i den anden hånd og erkender, at det der fuldstændig tåbelige regime, som regeringen har valgt at følge, skulle man skrotte og i stedet gøre det, som jeg forstår at ministeren lægger op til.

Men i kølvandet på det kommer der selvfølgelig en ny byge af spørgsmål, for hvad er det så for objektive kriterier, man lægger op til? Det er jo naturligvis det næste, som vi vil spørge til. Skal man – som er noget af det, vi også har drøftet – være gift med en dansker? Skal man være rødhåret? Skal man have fregner? Skal man bruge briller? Hvad er det fra objektive kriterier, der lægges op til? Eller er det måske smittetrykket i det pågældende land, man stammer fra, der er afgørende? Det kunne være interessant at høre ministeren komme med en vurdering af det.

Ministeren.

Jeg ville sådan set gerne give det fuldendte svar nu. Sandheden er bare den, at vi jo skylder Det Udenrigspolitiske Nævn at give den her orientering, og der er nævnsmøde i morgen, hvor Nævnet vil få en redegørelse for, hvad det er, der lægges op til. Men det skal jo ikke forhindre mig i at løfte lidt af sløret, og jeg kan sige, at det ikke har indgået i regeringens overvejelser, om man er rødhåret eller har fregner eller bruger briller, som spørgeren lagde op til.

Tak. Så er det Ulla Tørnæs. Værsgo.

Jamen mange tak for det, trods alt. Så lad os forsøge at bevare seriøsiteten en smule. Hvor er jeg glad for, at regeringen nu lægger op til, at der skal være nye boller på suppen, om jeg så må sige. For nu hører vi også, at man vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn. Det har vi jo fra Venstres side efterlyst at man gjorde, da man indførte grænserestriktionerne. Så hvad er det nye her?

Ministeren.

Der er jo – siden det sidste møde i Det Udenrigspolitiske Nævn for en uges tid siden, som jeg deltog i, og hvor den her sag med grænseåbninger osv. var på dagsordenen – lavet en meget fin udredning af de forfatningsretlige perspektiver i, hvornår nævnet skal inddrages eller ikke inddrages, og på hvilken måde det skal ske. Den redegør for, at den måde, det er foregået på, er i overensstemmelse med de regler, der er.

Tak. Så er det medspørgeren, fru Eva Kjer Hansen. Værsgo.

Tak. Jeg deler fru Ulla Tørnæs' begejstring over, at det faktisk lykkedes at presse regeringen til at tage nogle mere fornuftige beslutninger. Hvor er det godt, at der – kan jeg forstå – i morgen kommer en udmelding om, at man nu åbner for udrejse og, må jeg antage, for indrejse.

Mit spørgsmål til ministeren er derfor, om der vil være gensidighed i den åbning, som regeringen forelægger? Altså, det vil sige, at i forhold til de lande, der tager imod danskere, tager vi naturligvis også imod deres borgere?

Ministeren.

Jeg kan godt forstå tilgangen med at sige, at det er lykkedes at presse regeringen til at lave de ændringer, der er. Jeg vil bestemt ikke underkende den indsats, som er leveret af spørgeren og medspørgeren over en lang sammenhængende periode, men jeg bliver også nødt til at sige, at der også er en lang række andre faktorer, som har indvirket på den revision, som nu sker, og den yderligere åbning, som vi heldigvis kan foretage – jo først og fremmest det forhold, at situationen udvikler sig ude omkring i verden, og jo også det forhold, at vi selvfølgelig, som vi har været i dialog om nogle gange, bliver nødt til at forholde os til, hvordan resten af verden ser på det, der omgiver os. Den fuldstændige reciprocitet, altså at der skal gælde præcis det samme, er et af de elementer, som vi vil redegøre for i morgen i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Fru Eva Kjer Hansen.

Nu var det heller ikke, fordi jeg sådan fik storhedsvanvid og udelukkende tænkte på den indsats, som fru Ulla Tørnæs og jeg selv har bidraget med her i Folketingssalen. Jeg tænkte netop på den debat, der har været ude i det offentlige rum, om den fuldstændige mangel på fornuft og mangel på logik i de beslutninger, som regeringen har taget undervejs. Og vi har jo også fået afdækket undervejs, at det bestemt ikke altid har beroet på myndighedernes faglige vurdering, men at der udelukkende har været tale om en politisk beslutning fra regeringens side.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Det er i hvert fald rigtigt – hvis vi skal holde den gode stemning – at der er en del af beslutningerne, der er politiske. Det er jo noget af det, vi er her for, altså at træffe politiske beslutninger. Det er også rigtigt, og det synes jeg da at der er grund til at anerkende, at regeringen selvfølgelig ikke er en ø, som er uafhængig af, hvad der bliver sagt omkring os, og de debatter, som foregår, og de spørgsmål, der bliver rejst. Derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at det, vi gør, er i overensstemmelse med den virkelighed, som vi befinder os i.

Tak. Så er det sidste spørgsmål. Værsgo, fru Ulla Tørnæs.

Det er muligt, at det lige var min uopmærksomhed, der er årsag til, at jeg ikke helt fangede, om ministeren simpelt hen på regeringens vegne erkender, at det grænseregime, som man indførte, da man lukkede grænsen, skulle man sådan set have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn om. Ministeren nævnte, at der var blevet udarbejdet et responsum, men sagde ikke, hvad responsummet var nået frem til. Men jeg skal bare fra min side sige mange tak, hvis ministeren her erkender, at man sådan set har begået en fejl.

Tak. Ministeren, værsgo.

Jamen det gør regeringen ikke. (Ulla Tørnæs (V): Pr. definition?) Nej, det gør regeringer nemlig ikke pr. definition. De begår ikke fejl. (Munterhed). Nej, sandheden er, at der er udarbejdet det her fremragende juridiske notat, som er igennem hele den her statsforfatningsretlige regulering, der er omkring udenrigspolitikken og Udenrigspolitisk Nævns indsats, og som jeg er sikker på at spørgeren og medspørgeren vil finde stor glæde ved at læse.

Vi siger foreløbig tak til fru Ulla Tørnæs og fru Eva Kjer Hansen.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som stadig væk er til justitsministeren, men nu er det fra fru Anni Matthiesen.