Tak. Hvor er det bare positivt med en fælles fordømmelse i Folketinget af det, der er sket med det jødiske folk i Danmark – helt fra venstrefløjen til højrefløjen. Og det er jo godt se, at vi står sammen imod racisme og antisemitisme. Så det vil jeg bare starte med at sige. Og så vil jeg gerne kvittere for det både gode og konstruktive samarbejde, vi har med regeringen og med statsministeren – tak for det.

Nu skal vi jo i gang med visionerne og gøre dem til virkelighed på klimaområdet og ikke mindst på børneområdet, og det synes jeg vi er godt i gang med i forhandlingerne om næste års finanslov og i drøftelserne om en ny bindende klimalov. Det er derfor i en helt andet boldgade, jeg i dag vil stille mit spørgsmål til statsministeren. Det handler om vores engagement i indsatsen mod skattely i Europa, i EU, og arbejdet for at indføre en europæisk finansskat.

EU's finansministre strøg på deres forrige ministerrådsmøde endnu et land, et skattelyland, fra deres skattelyliste, nemlig Belize. Det er en liste, der bliver tyndere og tyndere, og dermed er der tale om en fælles indsats mod skattely, der bliver mere og mere udvandet. Organisationen Tax Justice Network har undersøgt en række lande på EU's skattelyliste, og her scorer Belize meget ringe, fordi landet hemmeligholder informationer om skattebetaling; faktisk kører Belize med omtrent samme grad af finansielt hemmelighedskræmmeri som de velkendte skattelylande: Schweiz, Panama og Cayman Islands.

Skattely snyder i dag i vores samfund for milliarder af kroner, der kunne have været brugt på velfærd, grøn omstilling og uddannelse – det tror jeg finansministeren kender til i de her finanslovstider – og udvandingen af skattelylisterne viser, at EU er alt for nølende og langt fra målet, når det gælder om at bekæmpe skattely.

Jeg vil derfor gerne spørge statsministeren, om regeringen vil sætte sig i spidsen for indsatsen mod skattely i EU, så der kan blive strammet op på EU's skattelyliste med nye skrappe kriterier.

Statsministeren.

Jeg vil også gerne takke for et godt samarbejde. Jeg synes, det gælder bredt med Folketingets partier, men det er klart, at der er nogle partier, vi tilbringer mere tid sammen med end andre. Jeg synes, vi er kommet godt i gang med at indfri de ting, der står i vores forståelsespapir, og i det hele taget at løse den opgave, vi jo også har i fællesskab med at få forenet alle de flotte ord fra valgkampen – de stærke politiske visioner – og få dem omsat til noget, der faktisk omsætter sig i danskernes hverdag. Så tusind tak for det.

Det korte svar på spørgsmålet er jo: Ja. Skattely er et kæmpeproblem. Det er usolidarisk, og det er i mine øjne uforeneligt med det, vi gerne vil bygge et Europa på, nemlig at enhver svarer sit, og at vi kan have tiltro til, at vi hver især betaler den skat, vi skal. Det gælder herhjemme, hvor genopretningen af skattevæsenet er en, tror jeg man må sige, lidt langsigtet opgave, som vi har et fælles ansvar for at få gjort noget ved. Men det gælder jo også derude. Og jeg tror, vi skal sætte ind flere steder.

Jeg forstår på det konkrete eksempel, at der allerede er blevet bedt om at se på, hvad det er for nogle kriterier, der ligger til grund. Det er jo klogt at gøre det, men vi har jo behov for at gå videre endnu. Det gælder i forhold til skattely; det gælder i forhold til ideen om en finansiel skat, som vi jo er tilhængere af. Det gælder også i forhold til techgiganterne og deres, jeg skulle til at sige skattebetaling, men mere korrekt: manglende skattebetaling. Jeg synes sådan set, det er det, der er hele problemet i det her, nemlig at vi har masser af små forretninger, masser af små håndværksmestre, mellemstore virksomheder, som alle sammen gør det, de skal, og sidder og kæmper med momsregnskab – og så kan man så se, at nogle af de store fisk suser igennem nettet, bl.a. på grund af manglende lovgivning.

Så det korte svar – og nu blev det lidt længere – er et ja til, at vi er gået ind i det her arbejde, og det vil vi prioritere, selvfølgelig.

Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Det er jo positivt. Det er i virkeligheden noget af det, vi skal bruge EU til, altså til de ting, der er grænseoverskridende. Man skal ikke være i tvivl om, at den finansielle branche jo har forstået, at der er et grænseløst Europa, så hvis vi ikke lykkes med at lave europæiske regler, er det i virkeligheden skatteborgerne, der kommer til at betale i den sidste ende. Derfor er jeg også glad for, at statsministeren er så positiv i forhold til indsatsen mod europæisk skattely.

Så vil jeg gå videre til det med den europæiske finansskat. For finansministeren svarer Folketinget tilbage den 10. oktober, at regeringen sådan set gerne vil kigge positivt på de ti europæiske lande, der er gået foran med arbejdet med en finansskat, og også gerne vil arbejde videre med det. Der er jeg jo så nysgerrig: Hvor er regeringen i den proces? Er man gået i gang med at henvende sig til de ti lande og sige, at vi gerne vil deltage i arbejdet, eller er man observatør, i forhold til hvad de kommer frem til? For det betyder jo også noget, om man er med til at udarbejde, hvordan en europæisk finansskat skal se ud, eller om man blot venter og håber, at den kommer til at være fornuftig.

Statsministeren.

Det betyder nemlig rigtig meget, om man står og venter på det, der sker, eller om man aktivt går ind i det. Et rigtig godt eksempel på det er jo beskatningen af techgiganter, hvor Danmark indtil regeringsskiftet simpelt hen stod på den forkerte side i Europa, altså stod på den side, der ikke ønskede, at vi skulle gå den her vej. Der er der jo nu et nyt flertal og en ny regering, som ser anderledes på det her spørgsmål.

Jeg tror, at vi lige skal have lov til at vende tilbage, hvis jeg skal svare sådan udtømmende på, hvad der præcis er foregået i det her spørgsmål. Men jeg vil gerne også i dag både understrege og tilkendegive, at en beskatning fælles på den finansielle sektor mener jeg er en rigtig vej at gå. Det er ikke helt let, altså hvordan man præcis skal gøre det, men ideen er god, og den forfølger vi. Men jeg må jo nok have lov at vende tilbage, hvis jeg skal svare meget konkret på, hvad det er, der præcis er foregået i den konkrete sag.

Fru Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Men jeg tillader mig vel ikke at lægge statsministeren for mange ord i munden, hvis jeg siger, at jeg fornemmer, at regeringen helhjertet bakker op om en eller anden form for finansskat – og nu handler det om at få den udarbejdet. Og der håber jeg jo så, at regeringen i stedet for at vente på, at den bliver færdiggjort, træder ind i arbejdet og tager kontakt til de ti lande, så vi kan være med til at dominere, sådan at det bliver på gode præmisser. For det, der er helt afgørende for fremtidens velfærdssamfund, er, at vi sørger for, at vi kan levere skat, også med hensyn til nogle af dem, der har fundet ud af, at der er muligheder uden om de traditionelle skattesystemer. Det er jo ikke bare for at kræve skat op fra nogen, men det er, fordi de skal bidrage i de lande, hvor de agerer, og ikke kun i de lande, hvor der er skattesystemer med lav skat. Så det er helt afgørende for SF. Derfor håber jeg sådan set, at man vil sige, i hvert fald fra regeringens side, at man vil prøve at rette henvendelse til de ti lande og prøve at se, om man kan komme med i arbejdet med udarbejdelsen af skatten.

Statsministeren.

Men det gælder jo i det hele taget på de områder af europapolitikken, vi som land synes er særlig vigtige for os. Det kan være, fordi vi adskiller os fra andre lande. Det gør vores arbejdsmarkedsmodel, fordi vi ønsker stærke lønmodtagerrettigheder, og derfor vil vi have en forstærket indsats i forhold til social dumping; det er på klimadagsordenen, hvor vi takket være et pres fra vores parlamentariske grundlag, må man sige, er en af de mest ambitiøse regeringer i forhold til reduktioner i 2030; eller det gælder i forhold til at få lavet et nyt asylsystem. Vi skal jo ikke vente på, at andre tager teten i Europa, men gøre det selv. Og det vil jeg gerne bekræfte vi gør på så mange områder, som det overhovedet er muligt.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Og så er det fru Pernille Skipper. Værsgo.