Spm. nr. US 82

Jeg vil gerne starte med at komme med en rigtig glædelig nyhed. Det er nemlig, at regeringen i dag åbner op for, at vi skal have kortere skoledage i vores folkeskole. Det synes jeg jo er en positiv nyhed, og vi er rigtig glade for det i SF. Det har været et ønske fra SF's side rigtig længe. Nu ved jeg godt, at der er mange, der gerne vil lave evalueringer af alt muligt i forbindelse med coronaen og især af politiske processer, men jeg synes jo, at den evaluering, der er interessant i forhold til corona, også handler om at kigge på de gode erfaringer, vi har derude.

Det er de børn, der har fået en anden skoledag. Mange af dem, der er kommet tilbage og har oplevet kortere skoledage, har måske også fået mere ud af skolen. Når vi kigger på vores daginstitutioner, har vi haft bedre normeringer, end vi har haft i massevis af år, og børnene virker også her gladere og mere trygge. Det samme gør sig i virkeligheden også gældende i forhold til danskernes forhold til naturen, for de har lige pludselig opdaget den under coronaen. Så der er også sket mange gode ting under coronaen, samtidig med at der selvfølgelig er rigtig meget forfærdeligt.

Jeg synes jo, at vi af coronaen kan lære en måde at drive skole på i fremtiden. SF's forslag er helt konkret en kortere skoledag og har været det længe. Vi har kæmpet for det. Vores forslag har været, at man afkorter skoledagen med 1 time hver dag og bruger de ressourcer, man får ved det, på at sænke klassekvotienten og tilføre en ekstra lærer eller for den sags skyld en pædagog i alle dansktimer i de mindre klasser. Det kan sådan set gå op. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge statsministeren, om det er en seriøs overvejelse i regeringen, at man er klar til at indkalde til konkrete forhandlinger til efteråret, hvor man kan aftale kortere skoledage og f.eks. flere timer med to voksne.

Statsministeren.

Jeg forsøger altid at have et åbent sind, også hvad angår skoledagens længdes betydning. Jeg ved nu ikke, om det er så entydigt, hvad erfaringerne i forbindelse med coronaen er, for mange børn har jo også oplevet at være for lidt i skole i den her periode og har faktisk savnet deres skolegang og savnet at have noget struktur i skoledagen. Så måske skulle vi gøre os den umage – og det gælder nok i virkeligheden både den offentlige og den private sektor, men her vil jeg zoome ind på den offentlige sektor – at spørge, hvad vi samlet set har gjort af erfaringer på børneområdet, på skoleområdet, på sundhedsområdet, inden vi drager forhastede konklusioner på et enkelt område. Men jeg vil da også i den her diskussion forsøge at have et åbent sind.

Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Det var dejligt, især fordi regeringens egen minister jo har foreslået, at der skal være kortere skoledag. Jeg ved jo, det er et ønske fra SF, men jeg ved også, at der er en del andre forligspartier, som er meget interesserede i det. Så jeg håber da, man vil indkalde til forhandlinger, og vi er i hvert fald klar til det.

En anden ting, som vi har brugt ufattelig meget tid og mange kræfter på her de sidste uger, tror jeg jeg vil tillade mig at sige, er Danmarks position i forhold til EU's kommende budget. Det er lidt en anden boldgade, selv om man nogle gange godt kunne tænke sig, der havde været en skolelærer indover. Senest er vi jo havnet i den historiske situation, at vi ikke engang ved, om Venstre bakker op om, hvorvidt EU skal have et budget, hvilket jeg synes er en lille smule absurd. Jeg tror ikke, det er sket i 30 år, og så endda med en Ellemann ved roret. Jeg tænker, at æblet alligevel nogle gange falder lidt langt fra stammen. Vi er i den grad afhængige af, at vi har et stærkt EU, der kan presse på for en global grøn omstilling, og derfor kunne jeg godt – for mandatet er jo meget grønt i forhold til EU's budgetter – tænke mig at spørge statsministeren om, hvilke alliancer regeringen har indgået, og hvilket forarbejde regeringen gjort for at sikre et godt grønt budget? Hvem står vi sammen med i den kamp?

Statsministeren, værsgo.

Her står vi sammen med en række forskellige lande, og det gælder både de lande, vi aktuelt arbejder meget tæt sammen med i forhold til omfanget af budgettet, som alle er optaget af i forbindelse med den grønne omstilling, men det gælder også store lande som eksempelvis Spanien og Frankrig, som vi diskuterer meget klima med. Men man skal i øvrigt heller ikke være blind for, at en række andre lande i EU, der normalt ikke markerer sig på den grønne dagsorden, er meget, meget optaget af det her. Så min oplevelse er faktisk, at vi har ganske mange allierede. Jeg vil sige, at det jo har givet genklang og genlyd i hele verden, at et politisk flertal – og det er jo i høj grad SF's fortjeneste – har vedtaget en 70-procentsmålsætning, og det placerer os også ret godt i det europæiske samarbejde.

Så må jeg jo bare bekræfte, at hvis ikke der havde været et ansvarligt flertal i Folketinget i forhold til mandatgivning og regeringen så valgte at følge Venstres tilgang, ville Danmark jo reelt blokere for, at der overhovedet kunne vedtages et budget i EU, og så ville det europæiske samarbejde jo fuldstændig falde fra hinanden.

Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Ja, og det ville jo være absurd i en tid, hvor vi i den grad har brug for EU som en global spiller.

Mit sidste spørgsmål går i en tredje retning, for det handler nemlig om vores fælles natur. Jeg ved, at jeg har benyttet mig af den under corona, og jeg ved, at statsministeren har benyttet sig af den, og jeg tror, det er tilfældet for rigtig mange danskere. I hvert fald har jeg mødt flere løbere, der fortæller mig, at de har set statsministeren vandre rundt ude i Hareskoven.

Naturen betyder jo noget for en. Den giver en mulighed for ro, den giver en mulighed for eftertanke, og i virkeligheden har statsministeren og jeg jo også forpligtet os til en aftale om, at der skal skabes mere natur i Danmark og mere plads til vild natur. Vi gik jo til valg med et fælles udspil om biodiversitet, hvor vi sagde, vi ville samle interessenterne, og de ville få 100 dage til at komme med deres bud på, hvordan vi kunne lave en naturplan for Danmark. Nu er det jo ingen hemmelighed, at der er gået mere end 100 dage efter valget, og jeg ved godt, at der har været en coronatid, men selv hvis man trækker coronatiden fra, er det lang tid. I SF er vi hundrede procent klar til at bidrage, og vi ved, at interessenterne også er det, så kan statsministeren løfte sløret for, hvornår regeringen vil rykke på det område?

Statsministeren.

Jeg vil sige, at hvis SF sådan har spioner ude og følge min færd i naturen, vil de sikkert kunne bekræfte, at jeg har gået ganske mange ture og talt i telefon, ikke mindst med landets partiledere undervejs i det her forløb, og jeg tror, eller vi ved faktisk, for det er allerede målt, at danskerne har brugt naturen i et omfang, vi måske aldrig har gjort før – i hvert fald i moderne tid. Den har givet roen, og det er også det sted, hvor man har kunnet være. Det er i øvrigt en påmindelse om den nedlukning af Danmark, der har været, i modsætning til mange andre lande, for vi har ikke haft udgangsforbud, da det ikke har været nødvendigt at have det i Danmark; vi har kunnet komme ud, vi har kunnet røre os, vi har kunnet være sammen, og det har forhåbentlig bekræftet endnu flere danskere i, hvorfor dansk natur er så vigtig. Og ja, vi skal videre på biodiversitetsområdet.

Jeg må jo også bare erkende som statsminister efter det her forår i år 2020, at vi ikke har nået alt det, vi havde planer om at gøre. Det er ikke glemt, og det er heller ikke slettet fra dagsordenen, men det er udskudt. Så lad os i fællesskab diskutere videre, hvordan vi sikrer det.

Så vil jeg bare bekræfte, at det manglende mandat – jeg troede så faktisk, at der var givet et mandat fra Venstre i dag – jo er en svækkelse af EU, det er ikke en styrkelse.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Og så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.