Spm. nr. S 150

14) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Mener ministeren, som har udtalt, at der ikke er noget tiltag, han ikke vil gøre for at redde miljøet i de danske kystvande, at det er forsvarligt at starte en forhandling med EU med det formål at kunne forlænge kvægundtagelsen, der giver kvæglandbrug mulighed for at anvende mere kvælstof på markerne, i en situation, hvor Danmark står i alvorlige problemer med at leve op til EU’s vandrammedirektiv om at sikre god miljøtilstand i alle danske farvande i 2027, hvilket senest understreges af second opinion-rapporten fra et uafhængigt internationalt ekspertpanel, der herudover udtrykker bekymring, fordi Danmark har tabt et helt årti ved ikke at nedbringe kvælstofudledningerne i 2010-erne, og peger på, at fokus nu skal være på implementering af indsatser, der nedbringer udledningerne i tråd med anbefalingerne fra Aarhus Universitet og DHI, dvs. til maksimalt 38.000 tons kvælstof om året?

Han får ordet til oplæsning af et langt spørgsmål.

Tak for det, og det lange spørgsmål er: Mener ministeren, som har udtalt, at der ikke er noget tiltag, han ikke vil gøre for at redde miljøet i de danske kystvande, at det er forsvarligt at starte en forhandling med EU med det formål at kunne forlænge kvægundtagelsen, der giver kvæglandbrug mulighed for at anvende mere kvælstof på markerne, i en situation, hvor Danmark står i alvorlige problemer med at leve op til EU's vandrammedirektiv om at sikre god miljøtilstand i alle danske farvande i 2027, hvilket senest understreges af second opinion-rapporten fra et uafhængigt internationalt ekspertpanel, der derudover udtrykker bekymring, fordi Danmark har tabt et helt årti ved ikke at nedbringe kvælstofudledningerne i 2010'erne, og peger på, at fokus nu skal være på at implementere indsatser, der nedbringer udledningen i tråd med anbefalingerne fra Aarhus Universitet og DHI, dvs. til maksimalt 38.000 t kvælstof om året?

Ministeren.

Det, der spørges til her, er jo sådan set det, der hedder nitratdirektivet. Og der er en grund til, at vi har det: Det er at beskytte vores vandmiljø mod det, som defineres som landbrugsrelateret forurening med nitrat. Så det er det, vi er inde i at røre ved her. Europa-Kommissionen stiller – og det er jeg glad for – strenge krav til de lande, og det er en række lande, som igennem tiden har ønsket at gøre brug af undtagelser. Kommissionen er selvfølgelig optaget af, at landene overholder vandrammedirektivet og habitatdirektivet, og det lyder måske teknisk, men det er altså nogle direktiver helt konkret om vandmiljøet og det, vi har set billeder af, og det er præcis det, det handler om. Det er der virkelig behov for.

Det har hidtil været sådan, at landbrug, der ønsker at anvende den her undtagelse, skal leve op til en række andre særlige miljøkrav, bl.a. at dyrke specifikke afgrøder, som er særlig gode til at optage kvælstof, og det er nogle betingelser, som Kommissionen fastsætter for at sikre, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning.

Min vurdering er, at det ikke er ladsiggørligt og heller ikke ønskværdigt at fortsætte på de hidtil gældende præmisser. Og derfor mener jeg, det er helt rettidig omhu og det eneste rigtige at gøre at være i dialog med Kommissionen om at finde ud af, hvordan vi skal have kvægbrug fremover her i Danmark. Det skal vi jo have. Hvordan skal vi have det, men på en måde, hvor det, når det handler om nitrat, ikke forringer vores mulighed for at overholde vandrammedirektivet og habitatdirektivet? Og det er sådan set den dialog, som er i gang mellem Danmark og Europa-Kommissionen. Jeg kan jo faktisk se, at en række lande også har haft den dialog, og der kan komme forskellige ting ud af sådan en dialog, men den ser jeg frem til også at kunne præsentere for Folketinget, når den dialog er færdig.

Spørgeren.

Det er jo interessant, hvis miljøministeren tager den dialog for at sikre sig, at kvægundtagelsen ikke fortsætter, for jeg lagde mærke til, at det ikke kan lade sig gøre at fortsætte. Det var sådan set ministerens konklusion på det her, og det må jo så være, at 20 år med kvægundtagelser kommer til at ophøre. Og hvad vil det så betyde, hvis vi ender der? Ja, det vil betyde, at 1300 landmænd så har noget kvælstof i overskud, som kan sælges til nabolandmænd, og dermed kan de landmænd lade være med at købe kunstgødning f.eks. Det vil sige, at vi sådan set har en positiv afsmittende effekt.

Jeg tror sådan set, der er nogle marker, der godt lige kan klare at få så meget gødning, de har fået indtil nu, men det er ikke nødvendigt. Det er jo en overgødskning af græsarealer, som foregår. Og hvis det er kløvergræsmarker, er vi sådan set i en situation, hvor kløveren bliver doven af at få så meget kvælstof tilført marken. Det vil sådan set være bedre at presse den der kløver til selv at samle noget kvælstof fra luften og få ned i jorden som gødning til afgrøden. Så kunne landmanden sælge endnu mere gødning til nogle naboer, som så ikke behøver at købe kunstgødning til deres marker. Det er da en win-win-win-situation.

Derfor er jeg glad for, at ministeren siger, at man ikke kan køre videre som hidtil. Jeg ved ikke rigtig, om jeg overfortolker ministerens ord. Jeg kunne da godt tænke mig her i anden ombæring at få svar på, om det var en overfortolkning, at vi ikke bare kan køre videre med den eksisterende kvægundtagelse med de vilkår, der har været de sidste 20 år. Jeg synes jo generelt, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at tage alle mulige virkemidler i brug for at få nedbragt kvælstofforureningen, som vi skal reducere med 18.000 t. Det er faktisk en kæmpe opgave. Man kan nedsætte gødningsnormen. Vi kan genindføre randzoner. Og som en del af det kan vi altså også stoppe den her kvægundtagelse, hvilket måske ikke giver det helt vilde, men har nogle positive effekter.

Er det rigtigt forstået, at ministeren siger, at den nuværende kvægundtagelse ikke skal fortsætte under de vilkår, der har været indtil nu?

Ministeren.

Jeg vil godt gentage det, jeg sagde, og det er: Jeg mener ikke, det er muligt at fortsætte med de hidtil gældende vilkår. Hvad de nye vilkår så vil være, må jo afhænge af den grundige faglige dialog, der så er på fagligt niveau, med Europa-Kommissionen, som har det ønske og har det mål og det ansvar at sikre, at medlemslandene lever op til de direktiver, vi har nævnt, det vil sige at sikre, at vi gør det, der skal til for at få en god økologisk tilstand i vores vandløb og i vores fjorde, hvilket vi er langt, langt fra i dag. Men hvilke nye vilkår, der så skal gælde, er det jo for tidligt at sige, for det afhænger af det faglige arbejde.

Spørgeren.

Tak. Men hvis ministeren virkelig vil gøre noget godt for vores vandmiljø, og det har ministeren jo sagt, må han levere handling. Og indtil nu synes jeg, at ministeren fører på antallet af pæne ord fra en minister i den her regering. Nu er vi så kommet ind i den næste fase, hvor der skal leveres handling, og det er sådan set der, det er vigtigt, at man så ikke træder nogle skridt i den forkerte retning. Vi er nødt til at tage alle virkemidler i brug. Så hvis man kunne komme frem til, at kvægundtagelsen ikke bliver videreført i Danmark, ville der være mulighed for, at vi kunne flytte noget gødning fra kvægbrugerne og over på andre arealer. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at der vil være nogle muligheder for at håndtere gødning på forskellige måder. Men jeg synes, det er en postgang for tidligt at gå ned i det, for det er jo præcis nogle af de elementer sammen med bl.a. også andre ting, som dialogen med EU skal resultere i, nemlig at vi får defineret, hvordan vi skal have kvægdrift i Danmark fremadrettet. Vi kan se, at de andre lande, der har gjort brug af kvægundtagelsen, har andre vilkår at arbejde med nu her. Jeg er helt sikker på, at det også vil ske for Danmark. Men hvordan vi får gjort det, må afhænge af det miljøfaglige samarbejde mellem Danmark og EU.

Spørgeren.

Nu er der nogle ministre, der rejser meget, og man kan måske godt spørge, hvad det så er nødvendigt at rejse for. Kan ministeren ikke se, at hvis nu ministeren ikke var rejst ned til EU og havde startet den her dialog, ville kvægundtagelsen bare ophøre i Danmark? Så ville vi sådan set komme frem til slutningen af juli næste år, og så ville der ikke være en kvægundtagelse. Og det ville have en positiv effekt på vores kvælstofforurening. Kan ministeren ikke se, at det havde været bedre at spare et par rejser og blive hjemme i Danmark og tage nogle forhandlinger om kvælstofreduktioner?

Det får vi at høre nu. Ministeren.

Nej, jeg står fast på, at det eneste rigtige at gøre er at være i tæt dialog. Det er jo Europa-Kommissionens egne direktiver – ja, ikke bare EU's, for Danmark har jo været med til at fremme det og skrevet under på, vi skal overholde de her direktiver, som jeg startede med at sige. Og derfor er det meget vigtigt, når det handler om, hvordan vi skal drive landbrug fremover i Danmark, mens vi sikrer, at vi kan leve op til præcis de direktiver, som EU holder øje med og har defineret med Danmark som medspiller og medlem af EU. Der skal vi sikre, at det sker i tæt kontakt med EU. Så jeg synes stadig væk, det er klogt at holde den tætte dialog med EU.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det næste spørgsmål er også til miljøministeren, stillet af fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne, som jeg nu giver ordet.