Traktater

Alle store emner i EU-samarbejdet skal beskrives i EU’s traktater, så traktaterne har stor betydning i EU-samarbejdet. EU's traktatgrundlag består primært af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Traktaten om Den Europæiske Union og Euratom-traktaten.

EU’s traktater beskriver alle EU’s målsætninger, kompetence, politiske og juridiske instrumenter m.m., der er indgået mellem EU’s medlemslande. Traktaternes bestemmelser udgør grundlaget for al anden EU-ret, hvilket betyder, at EU’s andre regler – forordninger, direktiver, beslutninger m.m. – både i indhold og tilblivelse skal stemme overens med det som står i traktaterne.

EU-samarbejdet er baseret på flere traktater, hvoraf Rom-traktaten, Maastricht-traktaten og Euratom-traktaten alle er grundlæggende traktater. De grundlæggende traktater er ændret eller suppleret op til flere gange af andre traktater, der ikke i sig selv er grundlæggende traktater, fordi de kun indeholder justeringer af de ”gamle” traktater. Amsterdam-, Nice- og Lissabontraktaten er eksempler herpå.

I dette afsnit finder du en oversigt over EU’s traktatgrundlag, både de grundlæggende traktater samt en række af de øvrige traktater. Du finder også EU-Oplysningens udgave af EU’s traktatgrundlag, hvor de senere ændringer til Rom- og Maastricht-traktaten er skrevet ind, således at du får det gældende traktatgrundlag.

Gældende traktatgrundlag

Charter

Mellemstatslige traktater

Forslag til dig på EU.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik