B 171 Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 20-05-2016

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 20. maj 2016

20151_b171_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 20. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. april 2016 og var til 1. behandling den 26. april 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lov- og beslutningsforslag

Beslutningsforslaget har været behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten (B 172).

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at Europa-Kommissionen med sit forslag til en revision af udstationeringsdirektivet er gået for vidt og begiver sig ind på områder, der utvetydigt er national kompetence, såsom spørgsmålet om løndannelse. DF finder det skuffende, at Europa-Kommissionen i sit udkast til revision af direktivet ikke har forholdt sig direkte til spørgsmålet om, hvor længe man kan være midlertidigt udstationeret. I øvrigt bemærker DF, at Europaudvalget har sendt en begrundet udtalelse om udkastet til revision til Europa-Kommissionen, og at Europa-Kommissionen efterfølgende har modtaget et såkaldt gult kort på forslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at der ikke er flertal for at vedtage beslutningsforslaget. EL beklager især, at S ikke vil støtte beslutningsforslaget, selv om partiet erklærer sig enig i de fem punkter til ændring af udstationeringsdirektivet. Hvis direktivet ændres i overensstemmelse med disse punkter, vil det netop sikre opfyldelse af det princip, som S selv finder meget afgørende, nemlig at sikre lige løn for samme arbejde. Det er også skuffende, at et flertal i Folketinget ikke vil være med til at kæmpe for opfyldelsen af en helt afgørende præmis for Danmarks medlemskab af EF/EU, nemlig sikringen af konfliktretten og den kollektive overenskomstmodel. Både EU-Domstolen og forskellige direktiver - herunder udstationeringsdirektivet - har grebet ind i og forringet begge dele. Et flertal bag det af EL stillede beslutningsforslag ville være et stærkt signal til Europa-Kommissionen og de andre medlemslande om, at udstationeringsdirektivet skal ændres, således at man sikrer medlemslandenes og fagforeningernes muligheder for at beskytte sig imod social dumping som følge af EU's regler om fri bevægelighed.

Alternativets medlemmer af udvalget mener, at beslutningsforslaget er et vigtigt værktøj i kampen mod social dumping, idet det understreger, at lønbestemmelser og andre bestemmelser vedrørende ansættelsesvilkår bør være national kompetence. Det er vigtigt at få skrevet dette ind i revisionen af udstationeringsdirektivet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kenneth Kristensen Berth (DF) nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Merete Riisager (LA) Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare Dybvad (S) Mette Gjerskov (S) fmd. Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Søren Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 171

Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
Udkast til betænkning