B 39 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2017-18
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2017

Fremsat den 28. november 2017 af Søren Søndergaard (EL), Stine Brix (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), og Nikolaj Villumsen (EL)

20171_b39_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. november 2017 af Søren Søndergaard (EL), Stine Brix (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), og Nikolaj Villumsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk

Med det formål at forbyde giftstoffer i tatoveringsblæk pålægger Folketinget regeringen at gennemføre udstedelsen af bekendtgørelse om tatoveringsfarver i overensstemmelse med udkast af 22. marts 2013.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 107, folketingsåret 2016-17. Der henvises til wwww.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sektion A, B 107 som fremsat, og sektion F, møde 99 kl. 16.15. Forslagsstillerne påpeger i det genfremsatte beslutningsforslag, at Sverige i 2012 har indført regler om tatoveringsblæk, der er sammenlignelige med de regler, som forslagsstillerne ønsker indført i Danmark, og at de svenske regler blev indført uden indsigelser fra Europa-Kommissionen. Forslagsstillerne anfører desuden, at Miljøstyrelsen har vurderet, at eventuelle fælles EU-regler tidligst vil kunne træde i kraft i 2020.

I marts 2013 offentliggjorde den daværende regering et forslag til en bekendtgørelse om tatoveringsfarver, som skulle træde i kraft pr. 1. januar 2014. Bekendtgørelsen havde bl.a. til formål at regulere, hvilke kemiske stoffer tatoveringsblæk må indeholde. Tatoveringsfarver er omfattet af produktsikkerhedsloven og REACH-forordningen (forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)), men der findes i dag ingen særlig regulering af, hvilke stoffer tatoveringsblæk må indeholde.

Undersøgelser har tidligere afdækket, at der kan forekomme kræft- og allergifremkaldende stoffer i farverne. Der kan være tale om stærkt kræftfremkaldende stoffer, der er så farlige, at de allerede er forbudt i tøj. Vidensråd for Forebyggelse skønner i en rapport fra den 16. april 2015, at op imod 600.000 danskere er tatoveret. Det svarer til ca. 13 pct. af den voksne befolkning. Vidensrådet skriver i rapporten, at hver tredje dansker får kroniske eller periodevise gener af deres tatovering (»Tatovering - helbred, risici og kultur«, Vidensråd for Forebyggelse, 2015). Miljø- og fødevareministeren oplyser i et svar til Folketinget, at 12 pct. af alle tatoverede har gener fra deres tatoveringer, 10 pct. af alle tatoverede har permanent eller sollysinduceret kløe, mens 2-4 pct. af alle tatoverede har mere alvorlige gener (folketingsåret 2016-17, Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 249). To studier fra 2012 foretaget af hudklinikken på Bispebjerg Hospital konkluderer desuden, at 42 pct. af undersøgelsernes ca. 300 deltagere i større eller mindre omfang døjer med gener fra deres tatoveringer (»Overlæge: 4 ud af 10 har problemer med deres tatoveringer«, www.politiken.dk, den 9. oktober 2012).

Den tidligere fremlagte bekendtgørelse

Det tidligere fremlagte udkast til bekendtgørelse om et forbud mod giftige stoffer i tatoveringsblæk opstillede krav om sikkerhedsgodkendelse af tatoveringsfarver, grænseværdier for skadelige stoffer, forbud mod anvendelse af kræftfremkaldende stoffer og mod import, salg og anvendelse af tatoveringsfarver, der ikke lever op til de opstillede regler. Udkastet til bekendtgørelsen blev sendt i høring den 22. marts 2013, hvilket ikke gav anledning til at ændre hovedindholdet.

Den 17. december 2013 blev Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg dog orienteret om en udsættelse af bekendtgørelsen (folketingsåret 2013-14, Sundheds og Forebyggelsesudvalget, alm. del, bilag 196). Det skete som konsekvens af de kommentarer, der var kommet fra Europa-Kommissionen. Det var Kommissionens opfattelse, at bekendtgørelsen indeholdt bestemmelser, der allerede var reguleret gennem REACH-forordningen. Derfor var der ifølge Kommissionen ikke grundlag for, at Danmark kunne vedtage national lovgivning på området. Kommissionen gav udtryk for, at medlemsstater, der vil indføre en begrænsning i forhold til stoffer i tatoveringsblæk, skulle følge proceduren under REACH-forordningen (folketingsåret 2016-17, Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 251).

Den nuværende danske regering har noteret sig, at der ikke er mulighed for at vedtage dansk regulering af kemiske stoffer i tatoveringsfarver, så længe man på EU-niveau er i gang med at vurdere, om der er behov for yderligere EU-regler (folketingsåret 2016-17, Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 300). Det er, til trods for at det er kommet frem, at Europa-Kommissionen ikke har gjort indsigelse imod, at Sverige i 2012 har indført regler, som er sammenlignelige med de i beslutningsforslagsudkastet foreslåede danske regler (folketingetsåret 2016-17, Europaudvalget, B107, svar på spørgsmål 3).

Motivation bag forslaget

Det er beklageligt, at regeringen med sin nationale strategi for sikre tatoveringsfarver fra november 2016 (»National strategi for sikre tatoveringsfarver«, Miljøstyrelsen, 2016) og sit udkast til lovforslag om en registrerings- og tilsynsordning m.v. for tatoveringssteder (udkast til forslag til lov om en registrerings- og tilsynsordning m.v. for tatoveringssteder (tatoveringsloven), Sundheds- og ældreministeriet, 2017) gør det klart, at den ikke agter at gennemføre en national regulering af giftige stoffer i tatoveringsblæk. Tatoveringsfarver må ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed. Det skal være forbudt at anvende stoffer i tatoveringsfarver, som kan fremkalde kræft og skade arveanlæggene og reproduktionen. Kemiske stoffer som konserveringsmidler, pigmenter og urenheder kan desuden udgøre en selvstændig risiko for sundheden, herunder i form af allergi.

EU skal ikke forhindre det danske Folketing i at vedtage regler for reguleringen af giftige stoffer i tatoveringsblæk. Sådanne regler vil være til gavn for borgere i Danmark. Hensynet til EU og det indre marked bør ikke stå over hensynet til miljøet og sundheden for mennesker. Det er samtidig absurd, at EU skulle forhindre Danmark i at forbyde giftige stoffer i tatoveringsblæk, idet Sverige i 2012 uhindret har kunne indføre lignende regler. Hvis EU har tilladt et forbud i Sverige, bør man selvfølgelig også acceptere et sådant i Danmark (folketingsåret 2016-17, Europaudvalget, B107, svar på spørgsmål 3).

Miljøstyrelsen har vurdereret, at eventuelle EU-regler tidligst vil kunne træde i kraft i 2020 (»Ny lovgivning skal beskytte forbrugerne mod taotveringsfarve«, Miljøstyrelsen, 2017). Det er alt for lang tid for de mange danskere, som i den mellemliggende periode vil blive udsat for de sundhedsskadelige stoffer, og det er en hån mod de mange, som allerede i dag oplever skader og gener fra deres tatoveringer. Folketinget bør derfor vedtage en national regulering af området, uanset om EU vil forsøge at forhindre det eller ej. Regeringen bør derfor gennemføre udstedelsen af bekendtgørelse om tatoveringsfarver i overensstemmelse med udkastet af 22. marts 2013, som allerede er udarbejdet, og som forbyder de giftige stoffer i tatoveringsfarver. Bekendtgørelsen bør udstedes med de ændringer, som den daværende høringsproces afstedkom. Udkastet kan om nødvendigt sendes i fornyet høring forud for dette.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL)::

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk.

(Beslutningsforslag nr. B 39)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.