L 56 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

(En forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning vedrørende elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg og forlængelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 12-12-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2023

20231_l56_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser

(En forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning vedrørende elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg og forlængelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret bl.a. ved lov nr. 328 af 28. marts 2023 og § 28 i lov nr. 456 af 2. maj 2023 og senest ved lov nr. 608 af 31. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »på søterritoriet m.v.« til: »med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone«.

2. I § 29 a, nr. 1, ændres »tidsfristerne, og« til: »tidsfristerne,«.

3. I § 29 a, nr. 2, ændres »herfra.« til: »herfra og«.

4. I § 29 a indsættes som nr. 3:

»3) om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet i henhold til §§ 25 og 29.«

5. I § 51, stk. 2, nr. 1-3, ændres »spotprisen« til: »day ahead-prisen«.

6. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet fastsættes markedsprisen dog efter regler fastsat i medfør af § 6 g i lov om elforsyning.«

7. § 51, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Med day ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatører angiver pr. kilowatt-time på day ahead-markedet for det pågældende område.«

8. § 51, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, kan ikke overstige de faste afregningspriser, som består af pristillæg og markedsprisen, fastsat i disse bestemmelser. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i en del af en afregningsperiode, modregner klima-, energi- og forsyningsministeren det overstigende beløb ved udbetaling af pristillæg. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i hele afregningsperioden, beregner klima-, energi- og forsyningsministeren et negativt pristillæg, som Energinet modregner ved udbetaling af markedsprisen. Ved manglende adgang til modregning i pristillæg eller markedsprisen, herunder ved fravalg eller ophør af pristillæg eller ved ejerskifte, opkræver klima-, energi- og forsyningsministeren opgjorte negative pristillæg.«

9. § 51, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (power-to-x), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg) ophæves.

10. I § 52, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »på Nordpool« til: »ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør«.

11. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anlægsejeren«: », jf. dog § 51, stk. 4«.

12. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For nettoafregnede egenproducenter af elektricitet foretages udbetaling endvidere efter regler fastsat i medfør af § 6 g i lov om elforsyning.«

§ 2

I lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse), som ændret ved § 3 i lov nr. 882 af 12. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 5, 3. pkt., ændres »2023« til: »2027«.

2. I § 5, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fristen nævnt i 3. pkt. for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud, der er truffet afgørelse om inden den 1. januar 2017, forlænges.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.