Fremsat den 25. oktober 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser

(En forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning vedrørende elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg samt forlængelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som bl.a. ændret ved lov nr. 328 af 28. marts 2023, § 28 i lov nr. 456 af 2. maj 2023 og senest ved lov nr. 608 af 31. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »på søterritoriet m.v.« til: »med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone«.

2. I § 29 a, nr. 1, ændres »tidsfristerne, og« til: »tidsfristerne,«.

3. I § 29 a, nr. 2, ændres »herfra.« til: »herfra, og«.

4. I § 29 a indsættes som nr. 3:

»3) om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet i henhold til §§ 25 og 29.«

5. I § 51, stk. 2, nr. 1-3, ændres »spotprisen« til: »day ahead-prisen«.

6. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet fastsættes markedsprisen dog efter regler fastsat i medfør af § 6 g i lov om elforsyning.«

7. § 51, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Med day ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatører angiver pr. kWh på day ahead-markedet for det pågældende område.«

8. § 51, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, kan ikke overstige de faste afregningspriser, som består af pristillæg og markedsprisen, fastsat i disse bestemmelser. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i en del af en afregningsperiode modregner klima-, energi- og forsyningsministeren det overstigende beløb ved udbetaling af pristillæg. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i hele afregningsperioden, beregner klima-, energi- og forsyningsministeren et negativt pristillæg, som Energinet modregner ved udbetaling af markedsprisen. Ved manglende adgang til modregning i pristillæg eller markedsprisen, herunder ved fravalg, ophør eller ejerskifte, opkræver klima-, energi- og forsyningsministeren opgjorte negative pristillæg.«

9. § 51, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (power-to-x), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg) ophæves.

10. I § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 52, stk. 4, 1. pkt., ændres »på Nordpool« til: »ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør«.

11. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anlægsejeren«: », jf. dog § 51, stk. 4«.

12. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For nettoafregnede egenproducenter af elektricitet foretages udbetaling endvidere efter regler fastsat i medfør af § 6 g i lov om elforsyning.«

§ 2.

I lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, som ændret ved § 3 i lov nr. 882 af 12. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 5, 3. pkt., ændres »2023« til: »2027«.

2. I § 5, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fristen i 3. pkt. for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud, der er truffet afgørelse om inden den 1. januar 2017, forlænges.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi-, og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen.

Baggrunden herfor er, at Danmark den 29. september 2022 modtog en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen vedrørende manglende implementering af direktiv 2018/2001/EU af 11. december om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herefter VE II-direktivet. Ifølge Europa-Kommissionens begrundede udtalelse har Danmark ikke gennemført VE II-direktivets artikel 16, stk. 6, første afsnit, hvorefter medlemsstaterne skal sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces for repowering af eksisterende elproduktionsanlæg. Lovforslaget har dermed til formål at sikre en korrekt implementering, idet det foreslås at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Den foreslåede bemyndigelse forventes at ville medføre en implementering af VE II-direktivet, idet bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at gøre det klart, at der er mulighed for tinglysning af rettigheder over elproduktionsanlæg med tilhørende interne ledningsnet i den eksklusive økonomiske zone.

Dette forslag skal ses i relation til ønsket om opstilling af 9 GW havvindmølleparker efter udbud, inkl. Energiø Bornholm, inden udgangen af 2030, som der er politisk enighed om i medfør af flere politiske aftaler.

Regeringen (S, V og M) har i forlængelse heraf foreslået, at der skal indføres bedre muligheder for at få tinglyst rettigheder over elproduktionsanlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvilket i praksis vil forbedre bl.a. realkreditinstitutternes mulighed for at finansiere den kommende havvindsudbygning. Dette vil kunne medføre lavere finansieringsomkostninger og bedre bud fra havvindopstillere, som vil kunne reducere et evt. støttebehov fra staten til projekterne eller øge en evt. betaling for retten til at opføre projekterne. For at bl.a. realkreditinstitutter kan finansiere havvindmølleprojekter, er det væsentligt, at der er klare rammer for tinglysning af rettigheder over havvindmølleprojekter beliggende i den eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget har således til formål at gøre det klart, at det er muligt at tinglyse rettigheder over elproduktionsanlæg, herunder havvindmølleprojekter, i den eksklusive økonomiske zone.

Der foreslås med lovforslaget for det tredje en række justeringer af reglerne for administrationen af pristillægsordninger for visse vedvarende energianlæg (VE-anlæg) med fast afregningspris således, at længerevarende perioder med høje elpriser bedre vil kunne håndteres.

Forslaget udspringer af, at der i en længerevarende periode, der begyndte i efteråret 2021 og varede hele 2022, var så høje priser på elmarkedet, at markedsprisen oversteg de faste afregningspriser, som visse VE-anlæg er sikret i henhold til støtteordninger efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 med senere ændringer (i det følgende benævnt VE-loven). Med den nuværende administration af ordningerne indebærer vedvarende høje elpriser, at staten skal opkræve penge fra et stort antal anlægsejere, der har oparbejdet såkaldte negative pristillæg i form af for meget udbetalt markedspris for den elektricitet, de har solgt til det kollektive net. Lovforslaget vil præcisere og tilpasse de administrative bestemmelser vedrørende disse støtteordninger, således at administrationen af ordningerne vil kunne håndtere situationer med varigt høje elpriser mere hensigtsmæssigt. Det vil ske gennem ændring af reglerne for modregning i fremtidige udbetalinger af markedspris og pristillæg, som tilpasses for at mindske behovet for løbende at skulle opkræve negative pristillæg hos anlægsejere. Derudover præciseres afregningsreglerne for anlæg, der både modtager pristillæg og er omfattet af reglerne om nettoafregning i henhold til elforsyningsloven.

Med lovforslaget foreslås det for det fjerde at ændre visse regler for så vidt angår udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i VE-lovens generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af elproduktion fra VE-anlæg m.v.

Baggrunden herfor, er at VE-lovens generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v. benytter en forældet terminologi fsva. udpegede elektricitetsmarkedsoperatører og elektricitetsmarkedet, særligt i forhold til begrebsanvendelsen i Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger fastsætter. Det foreslås, at de relevante bestemmelser i VE-loven revideres, så de korrekte begreber anvendes, og der vil komme begrebskonsistens mellem forordning 2015/1222/EU, elforsyningsloven og VE-loven.

Det foreslås for det femte, at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud for projekter, der allerede er meddelt tilsagn på VE til procesordningen, udsættes fra den 31. december 2023 til den 31. december 2027. Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om at forlænge fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud yderligere.

Baggrunden herfor er, at meddelte tilsagn om tilskud under VE til procesordningen kan være i risiko for at bortfalde, fordi projekterne ikke kan afsluttes før sidste frist for anmodning om udbetaling, hvis fristen for anmodning om udbetaling ikke forlænges.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet

2.1.1. Gældende ret

VE II-direktivets definition på repowering, jf. direktivets artikel 2, nr. 10, er gennemført i elforsyningslovens § 5, nr. 27. Ifølge VE-lovens § 5, stk. 2, anvender VE-loven samme definitioner som i elforsyningsloven.

I medfør af elforsyningsloven defineres repowering som en fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet.

Tilladelse til udnyttelse af energi på havet på det danske søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone meddeles efter reglerne i VE-lovens kapitel 3, jf. VE-lovens §§ 22-29.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bestemmelsen er således teknologineutral og giver mulighed for at etablere forskellige vedvarende teknologier på havet, herunder solcelleanlæg, der anvender vedvarende energikilder.

Hvis en projektændring om repowering indebærer en væsentlig ændring, jf. VE-lovens § 25, og dermed kræver en tilladelse, skal denne meddeles efter VE-lovens § 25, stk. 1. Ikke alle projektændringer omfattet af en repowering vil udgøre en væsentlig ændring, og disse vil således ikke kræve en tilladelse efter VE-lovens § 25, stk. 1.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmark har den 29. september 2022 modtaget en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen vedrørende manglende implementering af artikel 16, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2018/2001/EU af 11. december om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. På baggrund af den begrundede udtalelse har regeringen i et svar til Kommission af 26. januar 2023 anerkendt, at der ved implementeringen af artikel 16, stk. 6, første afsnit, ikke er sikret en forenklet og hurtig tilladelsesproces i Danmark for repowering-projekter på havet.

Regeringen har fremført, at der i forbindelse med implementeringen af VE II-direktivet blev indført en bemyndigelse til at fastsætte regler om tidsfrister for repowering-projekter, som blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen. Bemyndigelsen indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om en forenklet tilladelsesproces for repowering-projekter på havet.

Regeringen har ikke været opmærksom på den manglende implementering, da Danmark kun har modtaget enkelte ansøgninger om repowering på havet og derfor ikke haft erfaring med, hvordan en sådan forenklet proces, foruden hvad der i forvejen gælder af forenklet proces for miljøvurderinger i regi af miljøreguleringen, kunne udmøntes i reguleringen.

Regeringen har valgt at imødekomme Kommissionen ved at fremsætte nærværende lovforslag, som vil indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i loven, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Regeringen vil herefter udmønte bemyndigelsen i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren er relativt bred. Bemyndigelsens relativt brede omfang vurderes at være nødvendig, fordi de projekteringsmæssige rammer for repowering-projekter af vedvarende energianlæg på havet på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke er endeligt fastlagte og heller ikke kan fastlægges endeligt.

På baggrund heraf foreslås det, at der i § 29 a, nr. 3, i VE-loven, indsættes en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet, i henhold til VE-lovens §§ 25 og 29.

Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse, der vil fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Bekendtgørelsen vil fastsætte rammerne for, hvilke ansøgninger om repowering, der udgør væsentlige ændringer i bestående anlæg i henhold til VE-lovens § 25, stk. 1, og således kræver en tilladelse efter § 25, stk. 1. Bekendtgørelsen vil endvidere definere hvilke ansøgninger om repowering, der falder uden for rammerne af repowering.

Bemyndigelsesbestemmelsen og bekendtgørelsen vil ikke medføre ændringer i ressortfordeling af myndighedskompetencer til at behandle de tilladelser, der er omfattet af VE II-direktivets artikel 16.

2.2. Tinglysning af rettigheder over elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone

2.2.1. Gældende ret

VE-loven har til formål at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder. Det fremgår af VE-lovens § 3, at loven gælder på land, søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk. 4, at elproduktionsanlæg (herunder havvindmøller) nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., i tinglysningsmæssig henseende anses for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis udgør en havvindmøllepark et anlæg med tilhørende platforme med transformer-, konverterstationer, servicefaciliteter etc.

VE-lovens § 25, stk. 1, henviser til elproduktionsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, men ordlyden i stk. 4 er begrænset til søterritoriet m.v. Bestemmelsen blev indsat i VE-loven ved lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1526-1629, hvoraf det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets kapitel 3, at de bestemmelser fra elforsyningsloven om tilladelse til elproduktion, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg, foreslås overført til VE-loven. Det drejer sig om bestemmelserne om udnyttelse af energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som findes i den gældende elforsyningslovs §§ 13-18.

Den konkrete bestemmelse blev indsat i elforsyningsloven ved lov nr. 495 af 9. juni 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 8171-8368, som § 16, stk. 3, som senere er ændret til stk. 4. Det fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger, at der er tale om en kodificering af retspraksis, hvorefter pantsætning af en vindmølle skulle ske efter reglerne om fast ejendom. Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at det ved den nye § 16, stk. 3, blev præciseret, at elproduktionsanlæg, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet, i tinglysningsmæssig henseende anses for fast ejendom, hvilket muliggør realkreditfinansiering af sådanne anlæg. Ordlyden af § 16, stk. 3, var ligeledes søterritoriet m.v. som den nuværende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk. 4.

Det fremgår af tinglysningslovens § 10, stk. 1, at et privat dokument for at kunne tinglyses efter sit indhold skal gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt fast ejendom.

Det følger af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet, behandles som en selvstændig fast ejendom efter loven.

Da søterritoriet ikke er matrikuleret, kan dette krav om individualisering opfyldes ved angivelse af elproduktionsanlæggets geografiske position ved koordinater samt identifikationsnummer.

En kyststats jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone ift. international ret fremgår af De Forenede Nationers Havretskonvention og Aftalen vedrørende Anvendelsen af Kapitel XI i denne konvention (herefter havretskonventionen). Havretskonventionens artikel 60 angiver, at kyststaten i den eksklusive økonomiske zone har eneret til at bygge, give tilladelse til og regulere opførelsen, driften og brugen af bl.a. kunstige øer samt installationer og anlæg med de formål, som er fastsat i artikel 56 eller med andre økonomiske formål. Det fremgår herefter af artikel 60 stk. 2, at kyststaten skal have eksklusiv jurisdiktion over sådanne kunstige øer, installationer og anlæg, herunder jurisdiktion med hensyn til told-, afgifts-, sundheds-, sikkerheds- og indvandringslove og -forskrifter.

Det fremgår endvidere af havretskonventionens artikel 56, at kyststaten i den eksklusive økonomiske zone har suveræne rettigheder for så vidt angår efterforskning og udnyttelse, bevarelse og forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende, samt med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af zonen, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind. Kyststaten har bl.a. også jurisdiktion, som fastsat i de relevante bestemmelser i denne konvention, med hensyn til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. Disse bestemmelser er gennemført i dansk ret ved lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner (EØZ-loven).

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget tilvejebringes klarhed med hensyn til muligheden for tinglysning af rettigheder over elproduktionsanlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, således at elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone kan sidestilles med elproduktionsanlæg på søterritoriet i forhold til kategorisering og værdiansættelse. Tydeliggørelsen sker af hensyn til investorer, ratingbureauer og Finanstilsynet samt øvrige relevante parter.

Den danske stat har jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone til at anlægge kunstige øer og anlæg til udvinding af bl.a. vindenergi, samt at vedtage relevant lovgivning herom. Finansiering af anlæg af en vindmøllepark placeret i den eksklusive økonomiske zone ved hjælp af lån mod tinglyst sikkerhedsstillelse er en del af etableringen af et sådant projekt til udvinding af energi. Det vurderes på den baggrund, at det er muligt ift. international ret at lovgive om tinglysning af rettigheder i vindmølleparker placeret i den eksklusive økonomiske zone.

Med forslaget vil det første punktum af VE-lovens § 25, stk. 4, få en mere enslydende ordlyd som den gældende § 25, stk. 1, så det tydeliggøres, at § 25, stk. 4, også omfatter tinglysning i den eksklusive økonomiske zone. Dette vil være en præcisering i overensstemmelse med eksisterende praksis. I praksis er der således allerede eksempler på tinglyste rettigheder over elproduktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone.

Den foreslåede ordning er en tydeliggørelse og præcisering af VE-lovens § 25, stk. 4, i overensstemmelse med gældende ret og eksisterende praksis. Forslaget har til formål at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at elproduktionsanlæg og tilsluttede anlæg i den eksklusive økonomiske zone udgør fast ejendom i tinglysningslovens forstand samt at der er mulighed for at tinglyse rettigheder herover. Det skaber sikrere rammer for realkreditfinansiering af sådanne anlæg.

2.3. Administration af visse pristillægsordninger til VE-anlæg

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg

VE-lovens kapitel 6 (§§ 35 a-56 f) indeholder regler om pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, får støtte i form af faste afregningspriser på elektricitet, hvor anlægsejere er sikret en fast pris pr. kWh for elektriciteten, de leverer til det kollektive elnet. De faste afregningspriser er konstrueret som et pristillæg, der fastsættes således, at markedsprisen tilsammen med pristillægget udgør en fast afregningspris. Markedsprisen fastsættes, jf. § 51, stk. 2, nr. 1 og 3, som timeprisen på day ahead markedet i det pågældende område. Timeprisen på day ahead markedet er den rene elpris, som varierer time-for-time, uden tillæg af tariffer, gebyrer, elafgifter og moms. Timeprisen bliver fastsat dagligt dagen før, og offentliggjort af de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører.

For anlæggene, bortset fra anlæg omfattet af VE-lovens § 35 b, gælder det endvidere, at Energinet er forpligtet til at sælge elproduktionen på day ahead markedet og udbetale salgssummen til anlægsejeren i henhold til VE-lovens § 52, stk. 1. Energinet skal endvidere afholde de i elforsyningslovens § 27 c, stk. 4, 3. pkt., nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen, og elproducenterne pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. Energinets forpligtelse til at aftage og sælge elektricitet fra disse anlæg, samt opgaven med at udbetale markedsprisen til anlægsejere, beskrives ofte som 'aftagepligten'.

Opgaven med beregning og udbetaling af pristillæg til produktion af elektricitet til vedvarende energikilder varetages efter VE-lovens kapitel 6 af klima-, energi- og forsyningsministeren, som efter VE-lovens § 70 har delegeret opgaven til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Opgaverne i relation til aftagepligten, jf. VE-lovens § 52, hvorefter Energinet er forpligtet til vederlagsfrit at sælge elektriciteten, beregne og udbetale markedsprisen, varetages af Energinet. Energinet har for nuværende udliciteret sine opgaver i relation til aftagepligten til virksomheden Vindstød A/S, der på vegne af Energinet sælger elektriciteten på markedet og udbetaler markedsprisen til anlægsejere. Anlæggene i aftagepligten er alle på støtteordninger med fast afregningspris.

Det følger af VE-lovens § 51, stk. 4, at betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, ikke kan overstige de faste afregningspriser, der er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen overstiger den faste afregningspris, modregner Energinet forskellen på markedsprisen og den faste afregningspris ved førstkommende udbetaling af markedspris og pristillæg.

Det følger endvidere af VE-lovens § 51, stk. 6, jf. § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023, at hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, overstiger den faste afregningspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Det negative pristillæg består af markedsprisen fratrukket den faste afregningspris. Hvis markedsprisen har oversteget den faste afregningspris, modregnes det negative pristillæg i Energistyrelsens udbetaling af pristillæg.

For alle de nævnte støtteordninger med faste afregningspriser gælder det, at anlægsejerne har krav på den faste afregningspris i form af det beløb, som fremgår af VE-loven eller i regler udstedt i medfør heraf, uanset om markedsprisen er højere eller lavere end den faste afregningspris. Såfremt markedsprisen er lavere end den faste afregningspris, udbetales således forskellen mellem markedsprisen og den faste afregningspris, og såfremt markedsprisen er højere end den faste afregningspris, vil forskellen blive modregnet ved førstkommende udbetalinger af pristillæg og markedspris.

Opgaven med at modregne i pristillæg og markedspris ved høje markedspriser ligger efter VE-lovens § 51, stk. 4, og § 51, stk. 6, hos Energinet og Energistyrelsen, jf. ovenfor. I praksis er det dog Energistyrelsen, der varetager opgaven, idet opgaven var en integreret del af beregningen og udbetaling af pristillæg og markedspris i det IT-system, der varetager beregninger og udbetalinger af pristillæg og markedspris hos Energistyrelsen, da opgaven med beregning og udbetaling af pristillæg flyttede til Energistyrelsen ved en lovændring i 2017, jf. lov nr. 1667 af 26 november 2017. Efter Energinets udlicitering af opgaven med udbetaling af markedsprisen til Vindstød A/S, er det imidlertid alene Energistyrelsen, der modregner i pristillæggene, og hverken Energistyrelsen eller Energinet foretager modregning i markedsprisen.

Energistyrelsens afregning af pristillæg til en fast afregningspris i perioder, hvor der ikke er vedvarende høje markedspriser, sikres ved, at Energistyrelsen udbetaler et reduceret pristillæg, der korrigerer for de timer, hvor markedsprisen kortvarigt har oversteget den faste afregningspris. Modregning vil dog ikke altid være tilstrækkeligt til at sikre en fast afregningspris, og anlægsejere ville derfor kunne modtage mere end de har ret til, hvis ikke hele forskellen på markedsprisen og pristillægget modregnes eller opkræves.

Det følger af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse til anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

I tilfælde, hvor der er udbetalt en markedspris, der overstiger det i pristillægsordningerne fastsatte beløb, kan klima-, energi- og forsyningsministeren således med hjemmel i VE-lovens § 56, stk. 1, opkræve forskellen mellem markedsprisen og den faste afregningspris. Opkrævning bruges derfor til at sikre en fast afregningspris ved vedvarende høje markedspriser, hvor modregning i pristillæg ikke er tilstrækkeligt til at sikre en fast afregningspris.

2.3.1.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoafregning

Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

Visse eksisterende VE-anlæg, der modtager pristillæg, er endvidere omfattet af såkaldt års- eller timebaseret nettoafregning, hvorefter anlægsejere alene betaler elafgift, for en delmængde af deres samlede elforbrug.

Årsbaseret nettoafregning af elafgift følger af § 2, stk. 1, litra e, i lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 af lov om afgift af elektricitet. Timebaseret nettoafregning af elafgift følger af § 2, stk. 3-7, i lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. oktober 2020.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug og om adgang til at få nettoafregning, jf. § 6 g i elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love.

Bestemmelsen er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 2657 af 28. december 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet og derudover er der udstedt Energistyrelsens vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet af 21. december 2018 samt Energinets retningslinjer for udførsel af målinger til brug for nettoafregning. Bekendtgørelsen, vejledningen og retningslinjerne regulerer afregning, måling og opgørelse af elektricitet for nettoafregnede anlæg mere detaljeret, herunder hvordan pristillæg for nettoafregnede anlæg afregnes.

Nettoafregning på time- eller årsbasis er begge lukkede for nye anlæg, men udløber først for visse eksisterende anlæg frem til og med den 19. november 2032, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020 af lov om afgift af elektricitet med senere ændringer § 2, stk. 3-7 og overgangsbestemmelserne i § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.

Omfanget af det afgiftsfritagede forbrug svarer til produktionen af elektricitet fra elproduktionsanlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time eller år ikke overstiger elproducentens forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i samme tidsrum. For så vidt angår selve elektriciteten, blev anlæg på disse ordninger oprindeligt alene afregnet for forskellen mellem forbruget og produktionen (nettoforbrug eller nettoproduktion). Det betød samtidigt, at de ikke fik pristillæg for alt det elektricitet, de leverede til nettet, men alene for en eventuel overskudsproduktion.

Afregningen af selve elektriciteten på disse anlæg ændredes, da de årsnettoafregnede senest ved udgangen af 2020 overgik til såkaldt flexafregning, hvorefter deres produktion og forbrug af elektricitet købes og sælges på øjebliksbasis, hvilket medfører, at der bliver solgt og købt væsentligt mere elektricitet, end der gjorde inden overgangen. Anlæggene får dog fortsat alene pristillæg for en eventuel overskudsproduktion, jf. reglerne om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Derudover fremgår det af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1 og 3, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes som timeprisen på day ahead-markedet i det pågældende område.

For anlæg på årsbaseret nettoafregning gælder det dog, at der ikke er en reel timepris på day ahead markedet, når markedsprisen skal fastsættes til brug for afregning af pristillæg. Det skyldes, at opgørelsen af overskudsproduktion udgør differencen mellem produktion og forbrug i perioden. Det er kun produktionen og forbruget, der har en reel timepris. I henhold til vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet, fastsættes markedsprisen i praksis i stedet, som et vægtet gennemsnit af spotpriserne på timebasis fordelt på anlæggets produktionstimer i afregningsperioden. Det er dermed den vægtede gennemsnitspris, der bruges til afregning af pristillæg for årsnettoafregnede egenproducenter af elektricitet.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg

I efteråret 2021 steg markedsprisen på elektricitet ekstraordinært, og priserne var vedvarende høje i hele 2022. Som følge af prisstigningerne var den gennemsnitlige markedspris i DK1 på årsbasis 3,5 gange højere i 2021 sammenlignet med 2020 og 8,75 gange højere i 2022 sammenlignet med 2020. Det medførte, at markedsprisen på elektricitet for første gang over en længere periode oversteg de faste afregningspriser for mange af de berørte ordninger. Administrationen af pristillæg som beskrevet under gældende ret er ikke indrettet hensigtsmæssigt i forhold til så høje varige elpriser, da den reduktion af pristillægget, som Energistyrelsen aktuelt foretager, ikke er tilstrækkelig til at sikre en fast afregningspris. Når markedsprisen i hele afregningsperioden overstiger den faste afregningspris, modtager anlægsejer således mere end den faste afregningspris og derved mere, end de har ret til.

Da det alene er Energistyrelsen, der modregner i fremtidige udbetalinger af pristillæg, bliver der aktuelt opbygget en gæld, også kaldet negative pristillæg, hos anlægsejerne i perioder med høje elpriser. Gælden består af for høj afregning for produktion af elektricitet og udgør forskellen mellem markedsprisen, som anlægsejerne får udbetalt af Energinet (gennem Vindstød A/S), og den faste afregningspris som anlægsejerne har krav på efter VE-loven.

Det meste af gælden er løbende blevet indbetalt til Energistyrelsen af anlægsejere på baggrund af udsendte saldoopgørelser, men en stor del af gælden hos særligt mindre anlæg, var fortsat ikke blevet indbetalt i slutningen af 2022. Dette har medført, at klima-, energi- og forsyningsministeren må opkræve de negative pristillæg hos mange anlægsejere for at sikre en fast afregningspris for anlæg omfattet af ordningerne.

Selvom en fast afregningspris kan sikres ved opkrævning, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det er uhensigtsmæssigt for anlægsejere og for administrationen af pristillæggene, at der fremadrettet løbende - månedligt eller årligt - skal indbetales negative pristillæg ved høje priser på elektricitet, særligt henset til de mange tusinde anlæg på de påvirkede ordninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor undersøgt forskellige administrative løsninger, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ordning i perioder, hvor markedsprisen varigt overstiger de faste afregningspriser.

Der har i den forbindelse været fokus på så vidt muligt at fjerne behovet for løbende at skulle opkræve negative pristillæg hos anlægsejere, og samtidig stille anlægsejere bedst muligt, henset til de rettigheder, der følger af VE-loven.

Det foreslås herefter, at de generelle bestemmelser i VE-lovens § 51, stk. 4, og § 52 ændres, så de administrative bestemmelser for modregning, udbetaling af markedspris og opkrævning af negative pristillæg tilpasses.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil modregne forskellen på markedsprisen og den faste afregningspris ved udbetaling af pristillæg, hvis markedsprisen overstiger den faste afregningspris i en del af en afregningsperiode.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil beregne et negativt pristillæg, som Energinet modregner hos anlægsejer ved udbetaling af markedspris, hvis markedsprisen i hele perioden overstiger den faste afregningspris.

For anlæg på de berørte ordninger, hvor Energinet udbetaler markedsprisen i henhold til VE-lovens § 52, stk. 1, vil de foreslåede ændringer indebære, at Energistyrelsen vil beregne et negativt pristillæg, hvis markedsprisen gennem en afregningsperiode overstiger den faste afregningspris. Energistyrelsen vil oplyse Energinet om det negative pristillæg, hvorefter Energinet vil modregne det beregnede negative pristillæg ved udbetaling af markedsprisen. Energinet vil sende det modregnede beløb til Energistyrelsen. De negative pristillæg, der vil blive beregnet af Energistyrelsen og sendt til Energinet til modregning i fremtidige udbetalinger, vil omfatte forskellen på markedsprisen og den faste afregningspris i den relevante periode, men vil også kunne indeholde korrektionsberegninger fra tidligere perioder i forbindelse med korrektion af målinger, ejerskifte m.v., som alle knytter sig til sikring af den faste afregningspris.

Der vil med den foreslåede løsning fortsat skulle ske opkrævninger i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for modregning i henhold til VE-lovens § 56, stk. 1. Det gælder eksempelvis ved ejerskifte, fravalg eller ophør af pristillæg, eller for anlægsejere, der selv afsætter elektriciteten på markedet.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.3.2.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoafregning

VE-lovens bestemmelser om pristillæg tager ikke stilling til forskellen på nettoafregnede anlæg og andre anlæg. For nettoafregnede egenproducenter af elektricitet foretages udbetaling af pristillæg endvidere efter regler fastsat i medfør af reglerne om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Desuden er det som følge af reglerne om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet den vægtede gennemsnitspris, der bruges til afregning af pristillæg for årsnettoafregnede egenproducenter af elektricitet og ikke blot timeprisen på day ahead-markedet i det pågældende område, som fremgår af VE-loven.

Disse sammenhænge mellem reglerne om pristillæg og reglerne om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet bør præciseres i VE-loven for at skabe mere klarhed.

Det foreslås præciseret, at udbetalinger af pristillæg for nettoafregnede anlæg endvidere vil ske efter regler om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for nettoafregnede egenproducenter fastsat i henhold til § 6 g i lov om elforsyning. Efter reglerne om nettoafregning, gælder det allerede, at det alene er overskudsproduktionen, der er berettiget til et pristillæg.

For nettoafregnede på årsbasis vil overskudsproduktionen, der opgøres med henblik på at afregne pristillæg, som udgangspunkt blive opgjort én gang årligt på baggrund af afregningsperiodens forbrug og produktion. Der er dog tilfælde, hvor opgørelsen vil ske mere end én gang. Det gælder eksempelvis ved ejerskifte, eller ved fravalg eller ophør af pristillæg.

Det foreslås endvidere præciseret, at fastsættelsen af markedsprisen til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet dog vil ske efter regler fastsat i henhold til § 6 g i lov om elforsyning. Efter reglerne om nettoafregning, fastsættes markedsprisen for anlæg på årsbaseret nettoafregning, allerede i dag, som et vægtet gennemsnit af spotpriserne på timebasis fordelt på anlæggets produktionstimer i afregningsperioden.

Det er således sammenhængen mellem reglerne om nettoafregning og reglerne om pristillæg, der ønskes sammenkoblet, for at skabe mere klarhed i loven vedrørende de anlæg, der er omfattet af begge dele.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 12, og bemærkningerne hertil.

2.4. Regler om udpegede elektricitetsmarkedsoperatører

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 1, at netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50, og at Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Det fremgår af § 51, stk. 2, at Energinet fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

2) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38 bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.

3) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.

Det fremgår af § 51, stk. 3, at der med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.

Det fremgår desuden af § 52, stk. 1, at Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og fra andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren.

Det fremgår endeligt af § 51, stk. 4, at Energinet skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3.

Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger fastsætter bl.a. regler om udpegelse af elektricitetsmarkedsoperatører og elektricitetsmarkedsoperatørers opgaver.

Det fremgår af definitionen i artikel 2, nr. 23, at en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør (en NEMO) er en enhed, der af den kompetente myndighed er blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day-ahead- eller intraday-kobling.

Det fremgår af definitionen i artikel 2, nr. 30, at markedskoblingsfunktionen er den opgave, der består i at matche bud på henholdsvis day-ahead- og intraday-markedet for forskellige budområder og simultant tildele overførselskapacitet.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at hvis der i en medlemsstat eller i en medlemsstats budområde på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse eksisterer et nationalt, lovbeskyttet monopol på day-ahead- og intraday-handelsydelser, som udelukker udpegelsen af mere end én NEMO, skal den pågældende medlemsstat underrette Kommissionen herom, senest to måneder efter forordningens ikrafttrædelse og medlemsstaten kan afvise at udpege mere end én NEMO pr. budområde.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, at NEMO'er fungerer som markedsoperatører på nationale eller regionale markeder med henblik på i samarbejde med TSO'er at gennemføre den fælles day-ahead- og intraday-kobling. Deres opgaver omfatter modtagelse af bud fra markedsdeltagerne, det overordnede ansvar for matchning og fordeling af bud i overensstemmelse med resultaterne af den fælles day-ahead- og intraday-kobling, offentliggørelse af priser samt afvikling og clearing af de kontrakter, der resulterer af handlerne, i henhold til de relevante deltageraftaler og regler.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at NEMO'erne udøver markedskoblingsfunktionerne i samarbejde med andre NEMO'er. Disse funktioner omfatter blandt andet validering og fremsendelse af resultaterne af den fælles day-ahead- og intraday-kobling til NEMO'erne, jf. artikel 48 og 60.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er ikke et lovbeskyttet monopol i Danmark, der udelukker udpegelsen af mere end en NEMO. Der er allerede godkendt flere NEMO'er i Danmark. Det er således ikke retvisende, når det i §§ 51 og 52 i VE-loven fremgår, at Nord Pool er den eneste elektricitetsmarkedsoperatør, og der er i den forbindelse ikke en Nord Pool spotpris men en fælles markedskoblingspris. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det på denne baggrund er nødvendigt at ændre i §§ 51 og 52 i VE-loven, således at bestemmelserne bliver retvisende.

I samme forbindelse vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at spotpris bør ændres til day-ahead pris og spotmarkedet bør ændres til day-ahead markedet. De to begreber betyder det samme, og der er dermed alene tale om en ændret terminologi. Denne ændring er begrundet i, at det er disse begreber, der anvendes i Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015.

Tilsvarende ændringer er allerede foretaget i elforsyningsloven ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 om ændring af lov om elforsyning.

Det foreslås, at spotprisen ændres til day-ahead-prisen i § 51, stk. 2, nr. 1-3, i VE-loven, sådan at markedsprisen for elektricitet på anlæg nævnt i § 51, stk. 1, fremover fastsættes på enten time, måned eller årsbasis ud fra day-ahead-prisen, jf. § 51, stk. 3, i det pågældende område.

Det foreslås, at der med day-ahead-prisen for elektricitet i § 51, stk. 3, fremover skal menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør, angiver pr. kWh på day-ahead-markedet for det pågældende budområde.

Det foreslås, at Energinet efter § 52, stk. 1, og § 52, stk. 4, fremover skal sælge elproduktionen fra hhv. vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, samt vindmøller omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i § 52, stk. 3, ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør.

Formålet med ændringerne er at sørge for, at terminologien i §§ 51 og 52 afspejler de begreber, der anvendes i lov om elforsyning og Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015 og at reglerne i VE-loven bliver mere retvisende i forbindelse med regler vedrørende udpegede elektricitetsmarkedsoperatører.

2.5. Udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud

2.5.1. Gældende ret

I henhold til lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser har det været muligt at opnå tilsagn om tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

Den pågældende lov blev ophævet ved § 3 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Der blev i den forbindelse fastsat en overgangsregel i § 5, stk. 5, for de tilsagn om tilskud, der var meddelt forud for ophævelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2017.

Det fremgår således af § 5, stk. 5, i lov nr. 1756 af 27. december 2016, at § 3 ikke finder anvendelse for tilsagn om tilskud efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og regler udstedt i medfør heraf, hvis der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvorom der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen senest den 31. december 2021.

Overgangsreglen medfører, at de virksomheder, som allerede er meddelt tilsagn om tilskud til omstilling af produktionen af procesenergi fra fossile brændsler til vedvarende energi, skal indgive anmodning om udbetaling af dette tilskud senest den 31. december 2021.

Ved § 3 i lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud udsat til den 31. december 2023.

Anmodning om udbetaling af tilskud i henhold til den gældende overgangsregel kan imidlertid først indgives, når de projekter, hvortil tilsagn om tilskud under ordningen er meddelt, er realiseret. Hvis virksomhedernes projekter ikke er realiserede tids nok til, at en betalingsanmodning kan indgives senest den 31. december 2023, bortfalder det meddelte tilsagn om tilskud efter ordningen.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet opmærksom på, at den fastsatte frist for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud ikke nødvendigvis vil være muligt at overholde for alle de virksomheder, der er blevet meddelt tilsagn om tilskud. Virksomhederne er meddelt tilsagn om tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

Energistyrelsen har identificeret ti projekter med forventet slutdato i andet halvår 2023. I alle disse sager har virksomheden søgt om udsættelse af den afslutningsfrist, der oprindeligt var meddelt i tilsagnene.

I ét konkret projekt, som allerede er meddelt tilsagn om tilskud, har virksomheden henvendt sig og meddelt, at der er tilstødt praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af det godkendte projekt, som medfører så omfattende forsinkelser, at projektet ikke kan nå at blive færdiggjort inden fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling, som udløber den 31. december 2023.

Status på de øvrige projekters gennemførelse er pt. ukendt. Derfor kan en udsættelse af fristen også være relevant for disse virksomheder, givet de generelle risici forbundet med projektgennemførelse og dermed også for forsinkelser.

Det foreslås derfor, at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud ændres fra den 31. december 2023 til senest den 31. december 2027. Hvis fristen for anmodning om udbetaling ikke udsættes, og virksomhederne ikke kan indgive anmodning om udbetaling af tilskud senest den 31. december 2023, bortfalder de meddelte tilsagn om tilskud under VE til procesordningen.

Der kan opstå behov for yderligere udsættelse af fristen, idet der kan opstå årsager til, at projekter ikke vil kunne afsluttes, før den 31. december 2027, som det ikke er muligt at fastlægge på forhånd. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om at forlænge fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud, der er truffet afgørelse om inden den 1. januar 2017. Bemyndigelsesbestemmelsen skal sikre, at ministeren kan udsætte fristen for anmodning om udbetaling af tilskud yderligere, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at forslaget understøtter VE til procesordningens formål om at fremme projekter, der har en klima- og energieffekt, som kan bidrage til energieffektiviseringer, herunder reduktion i CO2-udledningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del vedrørende administration af visse støtteordninger til VE-anlæg forventes at have økonomiske og implementeringskonsekvenser for staten som følge af IT-tilpasninger og mindre ændringer i administrationen af pristillæg i form af faste afregningspriser hos Energinet og Energistyrelsen. Energistyrelsen og Energinet finansierer tilpasningerne af administrationen af egen ramme.

Lovforslagets del om udsættelse af fristen for anmodning om udbetaling af tilskud på VE til procesordningen vil ikke føre til øgede udgifter eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Såfremt fristen for anmodning om udbetaling af tilskud ikke ændres, må der påregnes et tilbageløb, som ikke kan genudmøntes, og dermed reduceres omkostningerne for staten til VE til procesordningen.

Lovforslaget vurderes at være udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, er en bemyndigelsesbestemmelse, der har til formål, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Det forventes, at bemyndigelsen og den opfølgende udmøntning vil gøre det enklere for opstillere af VE-anlæg at opnå tilladelse til repowering end hidtil og derfor potentielt vil begrænse omkostninger (gebyrer) og administration ift. i dag. Det forventes tillige, at der med en forsimplet og mere transparent ansøgnings- og tilladelsesproces vil kunne opnås en hurtigere øget elproduktion og således også en øget indtjening fra bestående elproduktionsanlæg.

Lovforslagets del om udsættelse af fristen for anmodning om udbetaling af tilskud på VE til procesordningen vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at en udsættelse af fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling for meddelte tilsagn om tilskud til VE til proces kan gavne de erhvervsvirksomheder, der er meddelt et tilsagn om tilskud til omstilling af procesenergi fra fossile brændsler til procesenergi fra vedvarende energi.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del vedrørende administration af visse støtteordninger til VE-anlæg vurderes i mindre omfang at have positive administrative konsekvenser for borgere, der ejer anlæg på ordningerne, da de i mindre omfang end i dag forventes at skulle foretage indbetalinger til staten som følge af negative pristillæg.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets del om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet er en bemyndigelsesbestemmelse, der har til formål, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Bemyndigelsen og den opfølgende udmøntning vil kunne bidrage positivt til reduktion af CO2 i det omfang den øgede produktion fra bestående elproduktionsanlæg på havet, som følge af en tilladelse til repowering fortrænger fossil elproduktion i Danmark.

Lovforslagets del om udsættelse af fristen for anmodning om udbetaling af tilskud på VE til procesordningen har positive klimamæssige konsekvenser, idet de projekter, hvortil tilsagn om tilskud er meddelt, omstiller forbrug af procesenergi fra en produktion baseret på fossile brændsler til en produktion baseret på vedvarende energi. Det vurderes ikke realistisk, at projekterne gennemføres uden den støtte, hvortil tilsagn allerede er meddelt. Den foreslåede udsættelse af fristen kan medvirke til, at de projekter, hvortil tilsagn om tilskud er meddelt, gennemføres, og at de dermed forbundne positive klimamæssige konsekvenser realiseres.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets del om repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet er en bemyndigelsesbestemmelse, der har til formål, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Bemyndigelsen vil således ikke i sig selv have miljø- og naturmæssige konsekvenser. De konkrete konsekvenser, herunder om der er tale om positive eller negative konsekvenser, vil afhænge af en konkret vurdering af indholdet og omfanget af den ansøgte projektændring. Således vil der efter en konkret vurdering kunne stilles krav om redegørelse for miljømæssige påvirkninger, og der kan afhængigt af projektet indtræde miljøvurderingspligt.

8. Forholdet til EU-retten

Danmark har den 29. september 2022 modtaget en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen vedrørende manglende implementering af artikel 16, stk. 6, første afsnit i direktiv 2018/2001/EU af 11. december om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, hvorefter medlemsstaterne skal sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces for repowering af eksisterende elproduktionsanlæg. Lovforslaget har dermed til formål at sikre en korrekt implementering heraf, idet der med lovforslagets § 1, nr. 4, gives klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Den foreslåede bemyndigelse forventes at ville medføre en implementering af VE II-direktivet, idet bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse. Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, vedrører ændringer af lovteknisk karakter, der ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Lovforslagets del om udsættelse af fristen for anmodning om udbetaling af tilskud på VE til procesordningen indeholder i sig selv ikke et statsstøtteretligt element, da der alene er tale om udsættelse af en frist for indgivelse af anmodning om udbetaling for allerede meddelte tilsagn om tilskud.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vedrørende de foreslåede ændringer i § 1 har i perioden fra den 28. juni 2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup Kommune, BAT-kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Borger, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Energy (DTU), Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DEN-FO, Danske Energiforbrugere, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, EBO Consult A/S, Egedal Kommune, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, Enyday, Erhvervs-flyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Esbjerg Kommune, European Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Real-kreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gaz-system, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Power Denmark, Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), Guld-borgsund Kommune, H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Justitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Langeland Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lundsby Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelfart Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, MOE Rådgivende ingeniører, Morsø Kommune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NetVarme, NGF Nature Energy , Niras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsforening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Procesindustri-en, Radius Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Regstrup Natur og miljøforening, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Ring-købing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kommune, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMV dan-mark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommune, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total S. A., TRE-FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern, Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.

Et udkast til lovforslag vedrørende de foreslåede ændringer i § 2 har i perioden fra den 2. oktober 2023 til den 5. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: AAK Denmark A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Arla Foods Energy A/S, Better Energy, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Salt A/S, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, European Energy, Eurowind Energy A/S, Foreningen Danske Revisorer, FSR - Danske Revisorer, Green Power Denmark, Grønnessegaard v/Ditlev Hasselbach, J. Langkjær Stålbyg A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Leca Danmark A/S, Nørdal A/S, Tybjerggaard v/Susanne Jeppesen, Vattenfall A/S, Wind Denmark, Aalborg Portland A/S og Aalborg Energikoncern.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 25 i lov om fremme af vedvarende energi, indeholder regler om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt regler om, at væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 3, at loven gælder på land, søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk. 4, at elproduktionsanlæg (herunder havvindmøller) nævnt i § 25, stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., i tinglysningsmæssig henseende anses for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

VE-lovens § 25, stk. 1, henviser til elproduktionsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, mens ordlyden i § 25, stk. 4, nævner søterritoriet m.v. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 25, stk. 4, at området for reglernes anvendelse tydeliggøres ved at ændre søterritoriet mv. til søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

Forslaget vil medføre en præcisering af bestemmelsen om tinglysning af rettigheder over elproducerende anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Præciseringen ændrer ikke gældende ret, men vil medføre, at navnlig realkreditinstitutter får klarhed over muligheden for at tinglyse rettigheder over elproduktionsanlæg beliggende i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af VE-lovens § 29 a, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser efter VE-lovens §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 29 a, nr. 1, omfatter regler om tidsfristernes påbegyndelse og varighed samt undtagelser hertil. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen. Bekendtgørelsen fastsætter også tidsfrister for tilladelsesprocessen for repowering-projekter.

Det fremgår af VE-lovens § 29 a, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om tilladelser efter VE-lovens §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder skal behandles samtidig med ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser herfra. Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse i VE-lovens § 29 a, nr. 3, vil blive udstedt regler, der gennemfører VE II-direktivet.

Det foreslås i § 29 a, nr. 1, at ændre »tidsfristerne, og« til: »tidsfristerne,«.

Den foreslåede ændring vil medføre at », og« udgår af § 29 a, nr. 1, som en konsekvens af den foreslåede indsættelse af § 29 a, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Ændringen vil ikke medføre ændringer af det materielle indhold.

Det foreslås i § 29 a, nr. 2, at »herfra.« ændres til: »herfra, og«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indsættes », og« som en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter der foreslås indsat et nyt nr. 3 i VE-lovens § 29 a. Ændringen vil ikke medføre ændringer af det materielle indhold.

Til nr. 4

VE-loven indeholder ikke særskilte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet.

Det følger af VE-lovens § 25, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

En ansøgning om repowering vil efter gældende ret blive behandlet efter den relevante sektorlovgivning, som en ansøgning om at foretage projektændringer efter VE-lovens § 25.

VE II-direktivets definition på repowering, jf. artikel 2, nr. 10, er gennemført i elforsyningslovens § 5, nr. 27. Ifølge VE-lovens § 5, stk. 2, anvender VE-loven samme definitioner som elforsyningsloven.

Definitionen på repowering er en fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet.

Ved definitionen af repowering forstås en teknisk fornyelse og/eller ændring af det bestående elproduktionsanlæg, som ved en fuld eller delvis udskiftning af f.eks. anlæg, driftssystemer og udstyr i det bestående elproduktionsanlæg forlænger anlæggets tekniske levetid. Den tekniske fornyelse og/eller ændring af det bestående elproduktionsanlæg sker endvidere med henblik på at erstatte den eksisterende kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet. Anlæggets fornyelse og/eller ændring som medfører en forlængelse af den tekniske levetid og som er omfattet af § 25 i VE-loven (etableringstilladelsen) adskiller sig således fra den administrative elproduktionstilladelse i medfør af VE-lovens § 29, som giver mulighed for at forlænge anlæggets driftsperiode (forlængelse af elproduktionstilladelsen).

Repowering skal endvidere forstås som en fornyelse af et "bestående anlæg", hvor der allerede er meddelt tilladelse til opførelse og drift af anlægget. Det er en forudsætning, at repowering-projektet som udgangspunkt må forventes at medføre genanvendelse af eksempelvis placering, projektkomponenter og infrastruktur i et omfang, hvor der kan siges at være tale om ændringer af et bestående projekt og hvor der således ikke er tale om et nyt anlægsprojekt.

Det forslås at indsætte et nyt 29 a, nr. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet i henhold til VE-lovens §§ 25 og 29.

Den foreslåede bestemmelse forventes at ville medføre en implementering af VE-II direktivets artikel 16, stk. 6, første afsnit, idet bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse.

Det er forventningen, at bekendtgørelsen vil fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Bekendtgørelsen forventes at definere hvilke ansøgninger om repowering, der udgør væsentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg i henhold til VE-lovens § 25, stk. 1, og således kræver en etableringstilladelse, hvilke ansøgninger som ikke kræver en tilladelse efter VE-lovens § 25, men hvor Energistyrelsen skal orienteres forud for igangsættelse af aktiviteterne, samt afgrænse hvilke ansøgninger, som falder uden for definitionen af repowering. Bekendtgørelsen forventes endvidere at fastsætte minimumskrav til indhold af ansøgninger om repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at tidsfrister i forhold til repowering-projekter, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen, kan forlænges med varigheden af procedurer i henhold til forpligtelser efter EU-miljøret, til søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og til alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer og udenretslige klager og midler, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse forventes at gennemføre VE II-direktivets artikel 16, stk. 7. Det betyder, at der i forhold til tilladelsesprocessen for repowering, ikke skal medregnes en eventuel proces krævet i henhold til EU's miljøret, herunder VVM-direktivet eller naturbeskyttelsesdirektiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet).

Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt en ansøgning om repowering udgør en væsentlig ændring og dermed kræver en tilladelse efter VE-lovens § 25.

Hvis ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 13, litra a, skal der, som minimum, gennemføres en screening i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Hvis screeningen viser, at ændringen kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en miljøkonsekvensprocedure, før der kan meddeles tilladelse til repowering.

En projektændring skal også vurderes i forhold til naturbeskyttelsesdirektiverne (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, herefter habitatdirektivet, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, herefter fuglebeskyttelsesdirektivet), som på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, for så vidt angår elproduktionsanlæg på havet, er gennemført i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023. Det betyder, at der skal gennemføres en væsentlighedsvurdering, og at der, såfremt projektet kan påvirke et internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Herudover skal der foretages en vurdering af projektets eventuelle påvirkning på bilag IV-arter.

En ansøgning om repowering efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 29 a, nr. 3, vil ligeledes skulle meddeles i overensstemmelse med den bindende vandplanlægning for afgrænsede målsatte vandforekomster - grundvandsforekomster, vandløb, søer, kystvande og territorialvande. Vandplanlægningen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogram-mer for vandområdedistrikter, begge udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, der gennemfører væsentlige dele af vandrammedirektivet i dansk ret, herunder forpligtelsen til at forebygge forringelse i målsatte vandområder. Det følger således af § 8 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer, at myndighederne ikke må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster. En ansøgning om repowering efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 29 a, nr. 3, vil ligeledes skulle meddeles i overensstemmelse med § 18 i lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019, om havstrategi.

Til nr. 5

Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 2, at markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38, bortset fra de i § 51, stk. 2, nr. 3, nævnte, fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.

Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 3, at markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.

Det foreslås i § 51, stk. 2, nr. 1-3, at spotprisen ændres til day-ahead-prisen.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der anvendes samme terminologi i § 51, stk. 2, som i den foreslåede ændring af § 51, stk. 3, i de tilsvarende bestemmelser i lov om elforsyning og i Europa-Kommissionens forordning nr. 1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt § 51, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., hvorefter markedsprisen til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet dog fastsættes efter regler fastsat i henhold til § 6 g i lov om elforsyning.

Det vil hermed blive præciseret, at fastsættelsen af markedsprisen til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede anlæg vil afhænge af reglerne om nettoafregning, herunder regler fastsat i henhold til elforsyningslovens § 6 g, om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for anlæg på nettoafregning. Det følger konkret af reglerne om nettoafregning på årsbasis, at anlæggene alene er berettiget til pristillæg på en eventuel nettooverskudsproduktion, som ikke kan knyttes direkte til én specifik timepris på day ahead markedet. Markedsprisen for anlæg på årsbaseret nettoafregning fastsættes i stedet, som et vægtet gennemsnit af day ahead priserne på timebasis fordelt på anlæggets produktionstimer i afregningsperioden.

Til nr. 7

Det fremgår af § 51, stk. 3, i VE-loven at der med spotpris på elektricitet menes den timepris pr. kWh, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver på spotmarkedet for pågældende område.

Det følger af den foreslåede nyaffatning af § 51, stk. 3, at der med day-ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør, angiver pr. kWh på day-ahead-markedet for det pågældende budområde.

Formålet med ændringen er at tilrette bestemmelsen, så den afspejler, at Nordpool ikke længere har monopol som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør. Der er således ikke et lovbeskyttet monopol i dansk ret vedrørende varetagelse af virksomhed som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør. Der er i den forbindelse ikke en timepris, der fastsættes af én operatør, men en fælles markedskoblingspris. I Danmark udpeger Forsyningstilsynet, som regulerende myndighed, elektricitetsmarkedsoperatører efter ansøgning. De udpegede elektricitetsmarkedsoperatører offentliggør timepriserne på day ahead-markedet (markedskoblingsprisen). For nærmere regler om udpegelse af elektricitetsmarkedsoperatører, og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers opgaver henvises til artikel 4, 5 og 7 i Europa-Kommissionens forordning nr. 1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der anvendes samme terminologi i § 51, stk. 3, som i den foreslåede ændring af § 51, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i lov om elforsyning samt reglerne i Europa-Kommissionens forordning nr. 1222 af 24. juli 2015.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 4, at betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, i 1 time ikke kan overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 6, som indsat ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, at hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris, modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbetaling af pristillæg.

Det følger endelig af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og efter regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse. Dette indebærer også opkrævning af negative pristillæg, som følge af for meget udbetalt på ordninger med fast afregningspris.

Det foreslås at nyaffatte § 51, stk. 4, 1. og 2. pkt., så det fremgår, at betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, ikke vil kunne overstige de faste afregningspriser bestående af pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i en del af en afregningsperiode, vil klima-, energi- og forsyningsministeren modregne det overstigende beløb ved udbetaling af pristillæg.

Modregningsbestemmelsen i § 51, stk. 6, som indsat ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023, for visse biogasordninger, og modregningsbestemmelsen i § 51, stk. 4, for øvrige pristillægsordninger med faste afregningspriser til mindre VE-anlæg, vurderes at have ensartede formål, hvorfor det foreslås at regulere alle ordningerne i en samlet bestemmelse. Se hertil den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 9.

Der tilsigtes ved nyaffattelsen ikke en ændring af gældende ret i forhold til den faste afregningspris, anlægsejerne har krav på. Der er alene tale om justeringer af administrationen af den faste afregningspris.

Den foreslåede nyaffatelse i § 51, stk. 4, 1. og 2. pkt., og ophævelse af § 51, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023, er ikke en ændring af gældende ret, men alene en præcisering af reglerne i overensstemmelse med eksisterende praksis. Det indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren modregner forskellen på den faste afregningspris og markedsprisen, som er fastsat i henhold til § 51, stk. 2, ved udbetaling af pristillæg. For så vidt angår den gældende § 51, stk. 4, er det en utidssvarende beskrivelse af gældende ret, hvor det fremgår, at Energinet modregner ved udbetaling af pristillæg. Det er i praksis Energistyrelsen, der har foretaget modregning i pristillæg, siden klima-, energi- og forsyningsministeren overtog visse myndighedsopgaver fra Energinet, jf. lov nr. 1667 af 26. december 2017. Dette præciseres hermed.

Det foreslås at nyaffatte § 51, stk. 4, 3. pkt. og 4. pkt., så det fremgår at, overstiger markedsprisen den faste afregningspris i hele afregningsperioden, vil klima, energi- og forsyningsministeren beregne et negativt pristillæg, som Energinet vil modregne ved udbetaling af markedsprisen. Ved manglende adgang til modregning i pristillæg eller markedsprisen, herunder ved fravalg, ophør eller ejerskifte, vil klima-, energi- og forsyningsministeren opkræve opgjorte negative pristillæg.

Med den foreslåede § 51, stk. 4, 3. pkt., foreslås en ændring af administrationen af faste afregningspriser for så vidt angår anlæg omfattet af VE-lovens § 52, stk. 1. Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal beregne et negativt pristillæg, hvis markedsprisen gennem en afregningsperiode har oversteget den faste afregningspris. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal herefter sende en saldo med negative pristillæg til Energinet, som skal modregne det beregnede negative pristillæg i udbetalinger af markedsprisen. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere sin kompetence til Energistyrelsen.

De negative pristillæg, der skal beregnes af Energistyrelsen og sendes til Energinet til modregning i fremtidige udbetalinger, omfatter forskellen på markedsprisen og den faste afregningspris i den relevante periode, men kan også indeholde korrektionsberegninger fra tidligere perioder i forbindelse med korrektion af målinger, ejerskifte mv, som alle knytter sig til sikring af den faste afregningspris.

Den foreslåede nyaffattelse i § 51, stk. 4, 4. pkt., er ikke en ændring af gældende ret, hvorefter negative pristillæg kan opkræves i henhold til § 56, stk. 1. Selvom behovet for opkrævning forventes at falde ved den foreslåede modregning i udbetalinger af markedsprisen, vil der fortsat være behov for opkrævning.

Modregning vil skulle foretages hos den, der efter VE-loven havde ret til den faste afregningspris i den relevante afregningsperiode.

Der vil alene kunne modregnes i markedsprisen, hvis det er Energinet, der udbetaler markedsprisen, og hvis der ikke er sket ejerskifte, ophør eller fravalg af pristillæg. I disse tilfælde vil der derfor ske opkrævning.

Anlægsejere på de relevante støtteordninger kan fravælge sig rettigheden i § 52, stk. 1, til at få deres elektricitet afsat af Energinet, ligesom anlæg omfattet af § 35 b ikke har denne ret. Ved fravalg mv. skal anlægsejere selv afsætte elektriciteten på markedet. I så fald vil der ikke kunne ske modregning i markedsprisen, og de negative pristillæg vil i stedet blive opkrævet af Energistyrelsen.

Ved ejerskifte vil der heller ikke ske modregning, da modregning vil skulle foretages hos den, der efter VE-loven havde ret til den faste afregningspris i den relevante afregningsperiode. Der vil i den forbindelse skulle ses bort fra eventuelt privat aftalte transporter af pristillæg eller markedspris. Eventuelle uenigheder på baggrund af sådanne aftaler vil skulle løses privatretligt. Ved ejerskifte er den nye modtager af den faste afregningspris ikke den samme, der havde ret til den faste afregningspris i den tidligere afregningsperiode. I så fald vil der ikke kunne ske modregning i markedsprisen, og de negative pristillæg vil i stedet blive opkrævet af Energistyrelsen hos den tidligere ejer.

Ved fravalg eller ophør af pristillæg mister anlægsejer retten efter VE-lovens § 52, til at få deres elektricitet afsat af Energinet og få markedsprisen udbetalt. I så fald vil der ikke kunne ske modregning i markedsprisen, og de negative pristillæg vil i stedet blive opkrævet af Energistyrelsen.

Ligeledes gælder det for andre tilfælde, hvor der ikke er adgang til modregning, at der i stedet vil ske opkrævning af de negative pristillæg, med henblik på at sikre korrekt afregning.

Til nr. 9

I § 51 i lov om fremme af vedvarende er der ved en fejl er vedtaget to stk. 6, hvilket skyldes samtidig vedtagelse af to lovforslag.

§ 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (power-to-x), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg) indsatte en modregningsbestemmelse for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, i VE-lovens § 51, stk. 6.

§ 28, nr. 1, i lov nr. 456 af 2. maj 2023 om et loft over indtægter fra elproduktion indsatte et stk. 6 i § 51 lov om fremme af vedvarende energi, hvoraf det følger, at der ikke beregnes ikke negative pristillæg efter § 51, stk. 5, af indtægter, der er opkrævet efter § 2, stk. 2, i lov om et loft over indtægter fra elproduktion.

Det foreslås, at § 51, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi ophæves.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer af § 51, stk. 6, som affattet ved lov nr. 456 af 2. maj 2023.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter modregningsbestemmelsen for visse pristillægsordninger foreslås samlet i den foreslåede § 51, stk. 4. De anlæg som var omfattet af modregningsbestemmelsen i § 51, stk. 6, som affattet ved lov nr. 328 af 28. marts 2023, vil derfor fremover være omfattet af § 51, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

For nærmere om den foreslåede § 51, stk. 4, i VE-loven, henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1, nr. 8.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 52, stk. 1, at Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool.

Det fremgår endvidere af § 51, stk. 4, at Energinet skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3.

I § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 52, stk. 4, 1. pkt., ændres »på Nordpool« til: »ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør«.

Det forslåede vil afspejle, at Nordpool ikke længere har monopol som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør. Der er således ikke et lovbeskyttet monopol i dansk ret vedrørende varetagelse af virksomhed som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør. Energinet er i den forbindelse ikke forpligtet til at benytte én bestemt elektricitetsmarkedsoperatør, men kan bruge alle udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i forbindelse med varetagelsen af opgaver efter § 52. I Danmark udpeger Forsyningstilsynet, som regulerende myndighed, elektricitetsmarkedsoperatører efter ansøgning. For nærmere regler om udpegelse af elektricitetsmarkedsoperatører, og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers opgaver henvises til artikel 4, 5 og 7 i Europa-Kommissionens forordning nr. 1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 1, 1. pkt., at Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren.

Det foreslås, at der i § 52, stk. 1, 1. pkt., efter »anlægsejeren« indsættes », jf. dog § 51, stk. 4«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffatelse § 51, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 8, om modregning i markedsprisen for anlæg på visse pristillægsordning med fast afregningspris.

Den foreslåede ændring medfører, at Energinet ikke skal udbetale den fulde salgssum til anlægsejere, såfremt de først skal modregne et negativt pristillæg i henhold til § 51, stk. 4. Det følger af gældende ret, at § 51, stk. 4, skal ses som lex specialis i forhold til § 52. Hvis Energinet i henhold til § 51, stk. 4, skal modregne ved udbetaling af markedsprisen, skal de udbetale det modregnede beløb til Energistyrelsen, og alene udbetale salgssummen fratrukket det negative pristillæg til anlægsejer.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50 og af regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

Det foreslås at indsætte et nyt § 55, stk. 1, 2. pkt., hvorefter udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet endvidere sker efter regler fastsat i henhold til § 6 g i lov om elforsyning.

Det vil hermed blive præciseret, at opgørelse og afregning af pristillæg for de konkrete ordninger også afhænger af reglerne om nettoafregning, herunder regler fastsat i henhold til elforsyningslovens § 6 g, om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for anlæg på nettoafregning. Det følger konkret af reglerne om nettoafregning på årsbasis, at anlæggene alene er berettiget til pristillæg på en eventuel nettooverskudsproduktion, som ikke er identisk med den produktion, der afregnes som leveret til det kollektive net af deres produktionselleverandør, eksempelvis i henhold til VE-lovens § 52, stk. 1.

For anlæg, der nettoafregnes på årsbasis, vil overskudsproduktionen, til brug for afregning af pristillæg, som udgangspunkt blive opgjort en gang årligt på baggrund af afregningsperiodens forbrug og produktion. Der er dog tilfælde, hvor opgørelsen vil ske mere end én gang på et år. Det gælder eksempelvis ved ejerskifte, eller ved fravalg eller ophør af pristillæg.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

I henhold til lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser med senere ændringer har det været muligt at opnå tilsagn om tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

Den pågældende lov blev ophævet ved § 3 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Der blev i den forbindelse fastsat en overgangsregel i § 5, stk. 5, for de tilsagn om tilskud, der var meddelt forud for ophævelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2017.

Det fremgår således af § 5, stk. 5, i lov nr. 1756 af 27. december 2016, at § 3 ikke finder anvendelse for tilsagn om tilskud efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og regler udstedt i medfør heraf, hvis der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvorom der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen senest den 31. december 2021.

Overgangsreglen medfører, at de virksomheder, som allerede er meddelt tilsagn om tilskud til omstilling af produktionen af procesenergi fra fossile brændsler til vedvarende energi, skal indgive anmodning om udbetaling af dette tilskud senest den 31. december 2021.

Ved § 3 i lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud udsat til den 31. december 2023.

Det foreslås i § 5, stk. 5, 3. pkt., i lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, som ændret ved § 3 i lov nr. 882 af 12. maj, at ændre »2023« til: »2027«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud, der er meddelt tilsagn om før den 1. januar 2017, ændres fra den 31. december 2023 til den 31. december 2027. Anmodning om udbetaling af tilskud skal således indgives til Energistyrelsen senest den 31. december 2027. Hvis anmodningen ikke indgives senest den 31. december 2027, bortfalder det meddelte tilsagn om tilskud efter ordningen.

Det foreslås som noget nyt at indsætte et 4. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fristen i 3. pkt. for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud, der er truffet afgørelse om inden den 1. januar 2017, forlænges.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om at forlænge fristen for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt, længere end til den 31. december 2027.

Formålet med bestemmelsen er at håndtere behov for yderligere udsættelse af fristen, idet der kan opstå årsager til, at projekter ikke vil kunne afsluttes, før den 31. december 2027, som det ikke er muligt at fastlægge på forhånd. Bestemmelsen vil alene kunne udmøntes i tilfælde af, at virksomheder, som allerede er meddelt tilsagn om tilskud på VE til procesordningen, ikke har mulighed for at indgive anmodning om udbetaling af tilskud inden den 31. december 2027, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk. 5, 3. pkt., i lovforslagets § 2, nr. 1.

Beslutningen om at forlænge fristen og om udmøntningen af bemyndigelsen i bekendtgørelse vil skulle ske inden den lovbestemte frist i den foreslåede 3. pkt. udløber, dvs. senest den 31. december 2027.

Forlængelse af fristen vil have som konsekvens, at de hidtidige gældende regler i lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser fortsat vil finde anvendelse, for så vidt angår tilskud, der er truffet afgørelse om inden den 1. januar 2017.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

VE-loven og lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for disse dele af Rigsfællesskabet. Derfor vil dette lovforslag heller ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov