Følg åbent samråd om EU’s handelsaftaler med Marokko

08.12.2021

På samrådet den 10. december skal udenrigsministeren fortælle, hvad Danmark vil gøre for at påvirke de omdiskuterede handelsaftaler.

Europaudvalget har kaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i åbent samråd fredag den 10. december klokken 11.00 og bedt ham redegøre for Danmarks holdning til EU’s fiskeri- og handelsaftaler med Marokko. 

Handelsaftalerne er meget omdiskuterede, fordi der er strid om, hvorvidt Marokko har besat Vestsahara.

Udenrigsministeren skal blandt andet fortælle, om - og i givet fald hvordan - regeringen vil arbejde for at ændre fiskeri- og handelsaftalerne med Marokko. 

Følg samrådet her

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til sagen? Ring til os på 3337 3337 eller send os en e-mail

Strid om Vestsahara

Marokko betragter Vestsahara som en del af det marokkanske kongerige, men der er strid om, hvorvidt Marokko har besat området. 

EU-Domstolen har tidligere afsagt domme, som forhindrer EU i at indgå handelsaftaler med Marokko, når det gælder Vestsahara. 

Marokko er et vigtigt samarbejdsland for EU, blandt andet i forhold til kontrollen af migranter fra især det nordlige og vestlige Afrika. EU ønsker derfor at undgå konflikt med Marokko.