Unge diskuterer EU's fremtid 

26.01.2022

Unge fra hele landet var samlet til ungdomshøring på Christiansborg for at diskutere en række EU-spørgsmål med medlemmer af Folketinget.

Spørgelysten var stor, da 100 elever fra en række ungdomsuddannelser var samlet til ungdomshøring i Folketinget. Ungdomshøringen var led i Konferencen om Europas fremtid, som indsamler borgerforslag og idéer til EU-samarbejdet i alle medlemslande.

Eleverne mødte Jens Joel (S), Rasmus Nordqvist (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Katarina Ammitzbøll (KF) og Nicolai Boysen fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Også Lykke Friis fra Tænketanken EUROPA og Christian Thorning, som er Danmarks ambassadør for Konferencen om Europas fremtid, var mødt op.  

De unges spørgsmål handlede blandt andet om klimatold, LGBT+-rettigheder i EU’s medlemslande og bekæmpelse af misinformation.

Se debatten, som blev modereret af EU-korrespondent Karin Axelsson
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større
Større

Konferencen om Europas fremtid 

EU har sendt fremtiden i høring hos unionens borgere. Med en storstilet proces indsamles borgerforslag og idéer under overskriften Konferencen om Europas fremtid.

Folketingets EU-Oplysning har gjort konferencen relevant for undervisere, som kan opfylde faglige læringsmål ved at lade elever arbejde med nyt undervisningsmateriale. 

Eleverne skulle indsende løsningsforslag på aktuelle problemstillinger til EU-Oplysningen, som udvalgte forslag på tværs af politiske budskaber og inviterede eleverne til den afsluttende ungdomshøring på Christiansborg.