Folketinget udtrykker forbavselse over den økonomisk udmagrende straffeaktion, som af den politiske domstol, EU-domstolen, er blevet indført over for to væsentlige EU-lande, Polen og Ungarn. Folketinget hylder af princip folkenes selvbestemmelsesret – og ønsker et EU bestående af frie og selvstændige medlemslande.

Alex Ahrendtsen (DF)

F 46: Om at fremme retsstatsprincippet i Polen og Ungarn.

2021-22

Den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Folketinget er enig i, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Folketinget anbefaler derfor, at Danmark afskaffer det danske forsvarsforbehold og deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Folketinget ønsker i den forbindelse, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur samt EU’s samarbejde om udvikling af nye forsvarskapaciteter – Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) – som gradvist har udviklet sig siden lanceringen i 2017, og som i dag har deltagelse af alle EU-lande undtagen Danmark og Malta.

Jens Joel (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Martin Lidegaard (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Ole Birk Olesen (LA), Jens Rohde (KD)

F 48: Om et fælles EU-forsvar.

2021-22

Folketinget advarer imod EU-traktatens løfte om »gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik« og modsætter sig dansk deltagelse heri. Folketinget minder om, at EU-traktater tidligere er blevet ændret, hvor vetoretten er blevet afskaffet og flertalsafgørelser indført – uden at det danske folk er blevet hørt. Derfor pålægges regeringen at sikre en fastholdelse af det danske forbehold i relation til ethvert tiltag, der måtte realisere udformningen af det fælles EU-forsvar, som traktaten i dag varsler.

Morten Messerschmidt (DF)

F 48: Om et fælles EU-forsvar.

2021-22

Folketinget erklærer fuld solidaritet med Frankrig, som er offer for militante islamistiske terrorangreb. Folketinget finder regeringen bør støtte EU-sanktioner, som Frankrigs regering måtte efterspørge. Folketinget finder Erdogans militære aggressioner i kurdiskdominerede områder i Syrien uacceptable, fordømmer Erdogans boykotopfordring og opfordrer regeringen til at arbejde for en skærpet EU-kurs over for Tyrkiet.

Jens Joel (S), Michael Aastrup Jensen (V), Jens Rohde (RV), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 14: Om situationen mellem EU og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig.

2020-21

Regeringen opfordres til – i samarbejde med Europa-kommissionen, andre landes regeringer og industrien – at arbejde for, at produktionskapaciteten øges med henblik på distribution af flere vacciner, både nationalt og globalt.

Rasmus Horn Langhoff (S), Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF), Stinus Lindgreen (RV), Per Larsen (KF)

F 36: Om nødlicenser til vacciner.

2020-21

Folketinget konstaterer, at der under covid-19-pandemien er behov for en hurtigere produktion af et tilstrækkeligt antal vacciner. Regeringen forpligtes til at arbejde for, at produktionskapaciteten øges ved opbakning i WTO til en patentwaiver og udstedelse af nødlicenser, samt ved bilateral kontraktindgåelse at arbejde for solidarisk distribution og produktion.

Peder Hvelplund (EL), Rasmus Nordqvist (SF)

F 36: Om nødlicenser til vacciner.

2020-21

Folketinget finder, at det er absolut essentielt med utvetydig opbakning til grundlæggende internationale institutioner som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Folketinget noterer sig, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde og overholder Danmarks internationale forpligtigelser, men erkender også, at regeringen ikke er ukritisk over for enkelte tilfælde af domstolens dynamiske fortolkninger af lovgrundlaget. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen har fokus på, at Danmark er et land, der fører – og også fremadrettet vil føre – en åben dialog om og med Menneskerettighedsdomstolen, både nationalt og internationalt, herunder i relevante politiske sammenhænge, i regi af Europarådet og direkte ved Menneskerettighedsdomstolen.

Anne Valentina Berthelsen (SF)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget finder, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et afgørende fundament for borgernes grundlæggende rettigheder. Den nødvendige beskyttelse kræver håndhævelse ved en domstol. Folketinget ser med tilfredshed på, at Menneskerettighedsdomstolen medvirker til, at krænkelser af individets grundlæggende rettigheder ikke finder sted eller om nødvendigt dømmes ved domstolen, og finder det naturligt, at domstolen også udvikler sig med tiden i takt med samfundets udvikling, ligesom medlemsstaterne i øvrigt også er overladt en skønsmargin på visse områder. Folketinget finder desuden, at magtens tredeling bevirker, at den lovgivende magt bør være tilbageholdende, når det kommer til at tilkendegive holdninger om dommerudpegelser.

Kristian Hegaard (RV), Rosa Lund (EL)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget noterer sig, at der efter regeringens opfattelse er behov for løbende at være opmærksom på udviklingen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (domstolen), og navnlig når det gælder domstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i de konkrete sager. Regeringen arbejder for i videst muligt omfang at begrænse domstolens aktivisme, herunder ved at intervenere i de principielle sager, som behandles ved Storkammeret i domstolen. Regeringen bør videreføre Københavnererklæringens styrkede fokus på, at Danmark bliver ved med at udfordre domstolens fortolkning af EMRK, og fortsætte dialogen om og med domstolen fremadrettet.

Jeppe Bruus (S), Michael Aastrup Jensen (V), Naser Khader (KF)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget udtrykker dyb bekymring over sagsgangen ved Menneskerettighedsdomstolen. Siden 2009 har der været over 88 sager, hvor en af de deltagende dommere tidligere har arbejdet for eller med en ngo, der optræder i sagen. Det er uacceptabelt for en domstol, hvis afgørelser – ikke blot imod Danmark, men mod samtlige 47 Europarådslande – er opløftet til dansk ret. Folketinget kritiserer ydermere den manglende dommererfaring blandt menneskerettighedsdommerne. Kun 13 af 47 dommere har erfaring fra en højesteret eller forfatningsdomstol, mens 19 af de nuværende dommere aldrig tidligere har fungeret som dommer. Det er dybt bekymrende for en domstol, hvis afgørelser tilsidesætter både nationale parlamenter og højesteretter. Aktuelt udtaler Folketinget bekymring over tyrkiske Saadet Yüksel, der siden juli 2019 har fungeret som menneskerettighedsdommer, og som dels ingen dommererfaring har, dels har påkaldt sig kritik for at være præsident Erdogans »trojanske hest«.

Morten Messerschmidt (DF)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget konstaterer, at den voldelige islamisme har erklæret krig imod Vesten og dennes frihedsidealer, og at der synes bred opbakning blandt flere mellemøstlige regimer - herunder Tyrkiet. Følgelig ønsker Folketinget, at der gennemføres hårde sanktioner mod de lande og personer, der bakker op om vold og terror begået mod vestlige mål.

Morten Messerschmidt (DF), Peter Seier Christensen (NB)

F 14: Om situationen mellem EU og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig.

2020-21

Folketinget beklager, at regeringen ikke ønsker at stoppe EU's forhandlinger med Tyrkiet, der hverken kulturelt eller geografisk hører til Europa og derfor aldrig skal være medlem af EU. Folketinget pålægger derfor regeringen at meddele EU, at den igangværende optagelsesforhandling samt den vedvarende finansiering af førtiltrædelsesprocessen standses. Folketinget noterer sig, at EU's optagelsesforhandlinger ikke har bragt Tyrkiet i en mere vestlig retning. Tanken om, at Tyrkiet i en ikkedefineret fremtid som et demokratisk og frihedsorienteret land skulle kunne optages i EU, er derfor farlig. Træffes en sådan beslutning, lader man nemlig et land komme ind uden garantier for, at de mørke kræfter, der i dag regerer landet, vender tilbage. Man accepterer derfor en potentiel ulv i fåreklæder som medlem af EU. En sådan risiko vil være utilgivelig. Derfor skal enhver del af optagelsesforhandlinger afbrydes.

Morten Messerschmidt (DF)

F 4: Om Tyrkiet som kandidat til at blive medlem af EU.

2019-20

Folketinget opfordrer i lyset af den meget problematiske situation i Tyrkiet og landets invasion i det nordøstlige Syrien den danske regering til at arbejde for en øjeblikkelig suspendering af optagelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet, herunder også en suspendering af økonomisk støtte fra EU til Tyrkiet via såkaldt førtiltrædelsesstøtte. Folketinget gentager sin kritik af den negative udvikling i Tyrkiet på retsstatsområdet og Tyrkiets brud på grundlæggende menneskerettigheder. Folketinget gentager sin fordømmelse af Tyrkiets militære indgriben i det nordøstlige Syrien. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at Europa-Parlamentets resolution om den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf gennemføres i overensstemmelse med resolutionens krav om målrettede økonomiske sanktioner mod den tyrkiske regering, indførelse af fuld våbenembargo mod Tyrkiet og i sidste ende en suspendering af toldunionen imellem EU og Tyrkiet.

Victoria Velasquez (EL)

F 4: Om Tyrkiet som kandidat til at blive medlem af EU.

2019-20

Folketinget stiller sig undrende over for, at alene Ungarn kritiseres for at indføre coronanødlove uden solnedgangsklausul og med overførsel af vidtgående kompetence fra parlament til regering, når flere EU-lande har indført noget tilsvarende. Folketinget konstaterer, at det er ethvert EU-lands ret at indrette sig, som det enkelte land vil, med respekt for grundlæggende retsstatsprincipper, demokratiet og de vestlige frihedsrettigheder. Det er ikke en opgave for det danske Folketing eller EU at afgøre. Folketinget finder det bekymrende, at EU i almindelighed, men Europa-Parlamentet i særdeleshed, stadig mere intenst blander sig i medlemslandenes indre forhold. Et parlament, der opfører sig som en domstol, bryder lige så meget retsstatsprincipperne som en regering, der ikke respekterer domstolene.

Morten Messerschmidt (DF)

F 59: Om konsekvenser for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU's medlemslande, herunder i Ungarn i forbindelse med den lovgivning, der er vedtaget til håndteringen af covid-19.

2019-20

Folketinget finder det essentielt, at EU's medlemslande overholder grundlæggende værdier og demokratiske principper, der er fundamentet for EU-samarbejdet og for frie demokratiske samfund. Vi må aldrig gå på kompromis med demokratiet eller den enkelte borgers frihed, værdighed, retssikkerhed og ligestilling. Folketinget noterer med bekymring, at enkelte EU-medlemslande, herunder Ungarn, har udviklet sig i retning af mindre frihed, demokrati og retssikkerhed, og at tendensen er forværret under covid-19-krisen. Det kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte borger – herunder især for LGBTI-personer samt minoritetsgrupper bredt set. Folketinget opfordrer regeringen til at gå i forreste række for at sikre, at EU's grundlæggende værdier og demokratiske principper opretholdes, og at alle midler inden for EU-retten tages i brug for at forhindre og bekæmpe diskrimination. Folketinget støtter, at udenrigsministeren har rejst bekymringen i EU, Europarådet og bilateralt, og at Danmark kæmper for en stærk og effektiv retsstatsmekanisme, der muliggør økonomiske konsekvenser, når medlemslande krænker retsstatsprincippet.

Rasmus Nordqvist (SF), Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Nils Sjøberg (RV), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 59: Om konsekvenser for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU's medlemslande, herunder i Ungarn i forbindelse med den lovgivning, der er vedtaget til håndteringen af covid-19.

2019-20

Folketinget gentager sin kritik af den negative udvikling i Tyrkiet på retsstatsområdet og med hensyn til grundlæggende rettigheder. Folketinget gentager sin fordømmelse af Tyrkiets militære indgriben i det nordøstlige Syrien. Folketinget finder ikke, at det giver mening at fortsætte EU-udvidelsesforhandlingerne med det Tyrkiet, vi kender i dag. Tyrkiet bevæger sig væk fra Europa og europæiske værdier. EU's forhold til Tyrkiet er præget af stor kompleksitet og kræver en balanceret tilgang. Tyrkiet er en nøglepartner for EU, en geopolitisk central allieret i NATO og en vigtig aktør i Mellemøsten. Folketinget anerkender Tyrkiets indsats for at hjælpe flygtninge fra konflikten i Syrien og at begrænse irregulær immigration til Europa. Folketinget anerkender behovet for fortsat dialog og samarbejde med Tyrkiet, bl.a. om samhandel og migration. Folketinget opfordrer regeringen til sammen med partnerne i EU og andre internationale fora at fastholde presset på Tyrkiet for at efterleve grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser.

Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Jens Rohde (RV), Balder Mørk Andersen (SF), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 4: Om Tyrkiet som kandidat til at blive medlem af EU.

2019-20

Folketinget hilser Kommissionens initiativ til en konference om EU's fremtid velkommen og mener, at det er vigtigt, at Danmark søger maksimal indflydelse på konferencens indhold og resultat. Folketinget er særlig opmærksom på de nationale parlamenters rolle samt en større åbenhed i EU's lovgivningsproces. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for de punkter omtalt i Europaudvalgets brev til Kommissionen af 20. december 2019, »Conference on the Future of Europe – Proposals on how to involve national parliaments«, jf. EUU, alm. del – bilag 272.

Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Morten Messerschmidt (DF), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Peter Seier Christensen (NB)

F 40: Om EU’s fremtid og involvering af nationale parlamenter.

2019-20

Folketinget finder, at brexit giver anledning til en grundlæggende gentænkning af det europæiske samarbejde. Brede dele af den danske såvel som europæiske befolkning er utilfreds med den måde, EU fungerer på. Dette gælder ikke mindst i forhold til indvandringspolitik og grænsekontrol, ligesom de nordeuropæiske velfærdsordninger er under beskydning – især af en aktivistisk EU-domstol uden folkelig kontrol. På den baggrund pålægger Folketinget regeringen at indlede forhandlinger med EU om en løsere tilknytning for Danmarks vedkommende. Der ønskes oprettet et velfærdsforbehold, som sikrer, at danske socialydelser alene kan udbetales efter dansk lov, ligesom der ønskes en permanentgørelse af grænsekontrollen og fuld suverænitet over udlændingepolitikken.

Morten Messerschmidt (DF)

F 3: Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

2019-20

Folketinget noterer sig, at Europa står overfor en række fælles grænseoverskridende problemer, der kræver et stærkt forpligtende europæisk samarbejde, som bygger på et socialt retfærdigt, bæredygtigt og demokratisk grundlag. Det gælder problemer som klimakrisen, skatteunddragelse, de multinationale selskabers tiltagende magt, ræset mod bunden på løn- og arbejdsvilkår, mennesker på flugt og den ulige og uretfærdige fordeling af goderne i verden. Folketinget bemærker, at Storbritanniens udtrædelse af EU udfordrer ideen om, at alt europæisk samarbejde skal foregå indenfor rammerne af et centralistisk EU og påpeger behovet for at styrke et mere fleksibelt samarbejde i Europa, hvor EU-lande og lande udenfor EU kan indgå på mere lige vilkår. Et europæisk samarbejde i flere rum. Folketinget opfordrer i forlængelse heraf regeringen til at arbejde for en åbning og ændring af en række EU-institutioner, herunder særligt Europol, så også europæiske lande udenfor EU kan indgå som ligeberettigede deltagere, hvis de opfylder betingelserne.

Victoria Velasquez (EL)

F 3: Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

2019-20

Folketinget noterer sig, at EU har gjort Europa friere og rigere og sikret fred mellem medlemslandene. Samtidig noterer Folketinget sig, at Europa står over for en række grænseoverskridende udfordringer, der kræver fælles og styrket handling: klimaforandringer, illegal migration og kontrollen med de ydre grænser, social dumping, skatteunddragelse og negativ skattekonkurrence, terror, vækst og beskæftigelse og håndtering af konflikterne i EU's nærområde. Folketinget finder, at Europas udfordringer bedst kan løses ved fælles og styrket handling i EU, og at det i den forbindelse er afgørende at sikre Danmark størst mulig indflydelse. Samtidig er det vigtigt at bevare respekten for medlemslandenes forskellighed og for etablerede, bærende elementer i samfundets indretning, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for et Europa, der fortsat leverer konkrete resultater til gavn for borgerne og virksomhederne. Samtidig er det vigtigt, at EU-spørgsmål løbende inddrages som en del af den daglige, politiske debat i Danmark.

Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Jens Rohde (RV), Balder Mørk Andersen (SF)

F 3: Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

2019-20

Folketinget pålægger regeringen kun at stemme for et 7-årigt EU-budget, hvor EU reducerer CO2-udledningen med mindst 65 pct. inden 2030 som et nødvendigt skridt til at efterleve Parisaftalen. Folketinget godkender, at Danmark uden for EU-budgettet bidrager til en coronahjælpefond til de hårdest ramte lande, men uden yderligere magtoverførsel til EU.

Søren Søndergaard (EL)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Folketinget ønsker en solidarisk, retfærdig og ansvarlig genopretning af europæisk økonomi, som styrker den grønne omstilling. Bidrag fra genopretningsfonden skal være midlertidige, må ikke skabe præcedens, og skal hovedsagelig ydes som lån og med krav om overholdelse af retsstatsprincippet og økonomiske reformer. Folketinget ønsker, at disse danske interesser varetages.

Jan E. Jørgensen (V)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Folketinget ønsker en solidarisk, retfærdig og ansvarlig genopretning af europæisk økonomi, som styrker den grønne omstilling. I forhandlingerne om en genopretningsfond ønsker Folketinget et resultat, som varetager danske interesser bedst muligt.

Christian Rabjerg Madsen (S), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Coronakrisen skal ikke bruges som undskyldning for at give EU mere magt, og Folketinget afviser derfor følgende: 1. Fælles EU-gæld. 2. EU-skatter. 3. Pengegaver til lande uden krav om tilbagebetaling. 4. Forøgelse af det danske EU-bidrag. 5. At danske skattekroner går til skattelettelser i andre lande.

Morten Messerschmidt (DF)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Folketinget konstaterer, at regeringen har iværksat en udredning om forsvarsforbeholdets betydning for Danmark. Folketinget understreger, at forsvarsforbeholdet og de øvrige undtagelser skal fastholdes uændrede. Folketinget advarer mod udviklingen af en EU-hær og øget militarisering af EU og understreger i stedet behovet for nedrustning og styrket fokus på freds- og konfliktløsning.

Eva Flyvholm (EL)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Folketinget konstaterer, at EU i de seneste år har styrket sit samarbejde om sikkerhed og forsvar markant. Det noteres i den forbindelse, at dele af udviklingen også finder sted på EU-politikområder, der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet. Folketinget deler regeringens synspunkt om, at den mere uforudsigelige sikkerhedssituation i og omkring Europa kræver et stærkt europæisk engagement og en fortsat styrkelse af det sikkerheds- og forsvarsmæssige samarbejde i Europa. Men NATO forbliver samtidig grundstenen i dansk sikkerhedspolitik. Folketinget udtaler sin støtte til, at det er nødvendigt løbende og på et oplyst grundlag at tage debatten om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til nøje at følge udviklingen, deltage aktivt i drøftelserne og sikre danske interesser i den videre udvikling af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde i det omfang, forsvarsforbeholdet gør det muligt.

Jan E. Jørgensen (V), Erik Christensen (S), Henrik Dahl (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Merete Scheelsbeck (KF)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Folketinget konstaterer, at regeringen har iværksat en udredning om forsvarsforbeholdets betydning for Danmark. Folketinget understreger, at de fire undtagelser, der siden 1993 har dannet rammen om dansk EU-politik, skal fastholdes uændrede, herunder forsvarsforbeholdet. Folketinget understreger, at NATO er grundlaget for Danmarks fortsatte sikkerhed og tryghed, og at det transatlantiske samarbejde er hjørnestenen i fremtiden for Danmarks forsvar. Folketinget modsætter sig derfor udviklingen af en EU-hær og understreger samtidig, at danske soldater ikke skal kunne indgå i en sådan hær. EU hverken kan eller skal udvikle sig til en militær supermagt i konkurrence med USA eller andre. Folketinget advarer derfor grundlæggende mod en militarisering af EU og opfordrer til, at alle kræfter kastes ind i at styrke samarbejdet i NATO-alliancen.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder og opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en social protokol som foreslået af den europæiske fagbevægelse. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye lande i EU aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Finn Sørensen (EL)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Folketinget konstaterer, at EU's indre marked og EU-reglerne om den fri bevægelighed har skabt vækst og beskæftigelse i EU og Danmark. Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye EU-lande aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Som hidtidig praksis. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed afskaffes subsidiært begrænses mest muligt. Bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed var formentlig en af hovedårsagerne til udfaldet af folkeafstemningen om EU-medlemskabet i Storbritannien og Nordirland. Det bør være op til Danmark at bestemme, hvem der kommer hertil for at arbejde, og hvilke betingelser der kan stilles for, at de kan oppebære offentlige ydelser. Folketinget pålægger således regeringen at arbejde for, at adgangen til sociale ydelser for vandrende arbejdstagere ophører. Folketinget noterer sig, at det bulgarske formandskab har valgt optagelsen af landene på Vestbalkan som en af sine centrale prioriteter. Folketinget understreger, at en eventuel fremtidig optagelse af landene på Vestbalkan og Tyrkiet yderligere aktualiserer behovet for at begrænse adgangen til at kunne søge arbejde i andre EU-medlemslande.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Regeringens fokus på frihandel og det indre marked løser ikke de konkrete problemer, som befolkningerne oplever i deres hverdag. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for at løse de helt akutte problemer ved bl.a. at arbejde for følgende: - Indførelse af en traktatfæstet social protokol, som skal beskytte de sociale og kollektive rettigheder mod det indre markeds frie bevægelighed, og som sikrer, at mobile arbejdere som minimum altid arbejder på de samme løn- og arbejdsvilkår, som gælder i værtslandet. - Afvisning af frihandelsaftaler som CETA, TTIP og TiSA, der alene har til formål at give de multinationale mere magt på bekostning af demokratiet, arbejdstagerne og miljøet. - Muligheden for, at medlemsstater kan gå foran, når det kommer til forbud imod hormonforstyrrende stoffer, giftige stoffer i tatoveringsblæk m.v. - Et opgør med EU's udemokratiske struktur, som fratager befolkningerne mulighed for at påvirke de beslutninger, der har indflydelse på deres egen hverdag.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Folketinget noterer sig, at Europa i disse år står over for en række udfordringer af grænseoverskridende karakter, der kræver fælles handling: migration, kontrollen med de ydre grænser, terrorbekæmpelse, vækst og beskæftigelse, ordnede og gode forhold på arbejdsmarkedet, klima og miljø samt håndtering af konflikterne i EU's nærområde. De mange udfordringer har skabt grobund for en debat i hele Europa om det europæiske samarbejde. Folketinget finder, at Europas udfordringer ikke kan løses uden et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde, hvilket bedst foregår gennem EU. Folketinget noterer sig, at EU allerede har bidraget til at finde løsninger på udfordringerne og leveret mange positive resultater, men at mere skal gøres. Folketinget finder derfor, at der er behov for et Europa med fokus på at levere konkrete resultater på de grænseoverskridende udfordringer til gavn for borgerne og virksomhederne. Folketinget noterer sig, at regeringen vil arbejde aktivt for at fremme denne dagsorden på europæisk plan.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Henrik Dahl (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Folketinget konstaterer, at regeringen i sit regeringsgrundlag har bedyret at ville arbejde for et slankere EU. Kommissionsformand Jean Claude Juncker fremlagde den 1. marts 2017 en hvidbog indeholdende frem scenarier for Europas fremtid med henblik på at nå til en konklusion herom i forbindelse med EU's topmøde i december. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for, at EU gradvis skifter fokus tilbage mod det indre marked.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Regeringen opfordres til øjeblikkeligt at indlede forhandlinger med EU om en nyordning, som ubetinget sikrer de enkelte medlemslande muligheden for at bekæmpe social dumping, herunder sikrer selvbestemmelse med hensyn til regler for velfærdsydelser, og at gå foran på områder som sundhed, miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at følge det britiske eksempel og udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal forblive i EU på de nye betingelser eller melde sig helt ud.

Søren Søndergaard (EL)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Der blev på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 2016 opnået enighed om en aftale med Storbritannien. Aftalen adresserer de ønsker til reform af EU-samarbejdet, som den britiske premierminister fremførte i sit brev af 10. november 2015. Folketinget noterer sig, at den britiske premierminister har udtrykt tilfredshed med aftalen, som han finder udgør et godt grundlag for folkeafstemningen den 23. juni 2015. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (ALT), Emrah Tuncer (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte og forfølge den reformkurs, som den britiske premierminister, David Cameron, har tilkendegivet fortsat at ville efterstræbe i tilfælde af et britisk ja til fortsat medlemskab af EU. Folketinget pålægger regeringen aktivt at arbejde for en reform af EU, hvor nationalstaterne får større indflydelse, for en reform af bestemmelserne om vandrende arbejdstagere og i forbindelse med kommende forhandlinger om traktatændringer for, at der tilbageføres magt fra EU til nationalstaterne.

Kenneth Kristensen Berth (DF), Christina Egelund (LA)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Folkeafstemningen den 3. december 2015 afviste dansk deltagelse i EU’s overstatslige retspolitik. Befolkningens nej skal respekteres. Folketinget bakker i stedet op om indgåelse af en mellemstatslig aftale om Europol, således at Danmark i overensstemmelse med Folketingets ønske kan forblive en del af Europolsamarbejdet efter april 2017. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at sikre en sådan aftale.

Søren Søndergaard (EL)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget konstaterer, at der siden folkeafstemningen den 3. december 2015 har været afholdt tre partiledermøder og et møde mellem udenrigsministeren, justitsministeren og EU-ordførerne for at drøfte opfølgning på folkeafstemningen. Regeringen har ligeledes haft drøftelser med Kommissionen og andre interessenter i Bruxelles. Den 20. januar 2016 sendte statsministeren et brev til Kommissionens formand og formanden for Det Europæiske Råd, hvori der fra dansk side anmodes om en parallelaftale om Europol. Folketinget bakker op om regeringens bestræbelser på at indgå en parallelaftale om Europol og støtter, at der findes en løsning, således at Danmark ikke skal forlade samarbejdet i Europol i april 2017.

Kenneth Kristensen Berth (DF), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i EU for at styrke europæisk vækst og beskæftigelse, bekæmpe krisen og håndtere gældsudfordringerne i Grækenland og andre lande. Folketinget støtter arbejdet i EU for at sikre tiltag, der fremmer produktive investeringer og økonomisk holdbarhed, samt efterlevelse af EU's finanspolitiske regler. Folketinget udtrykker fuld støtte til en holdbar løsning på Grækenlands fortsatte økonomiske udfordringer. Det er i alles interesse, at der findes løsninger, som er holdbare både på kort og langt sigt. Løsningen af Grækenlands økonomiske udfordringer er først og fremmest op til Grækenland selv inden for rammerne af en aftale med de øvrige eurolande, der gennem omfattende lån støtter Grækenland i en gradvis og varig tilpasning af græsk økonomi.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Morten Bødskov (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lars Barfoed (KF)

F 27: Om økonomisk udvikling og beskæftigelse i Europa og en løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der er hårdest ramt af krisen.

2014-15 (1. samling)

Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU's urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 27: Om økonomisk udvikling og beskæftigelse i Europa og en løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der er hårdest ramt af krisen.

2014-15 (1. samling)

Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg og V 45 fra 2013-14 at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP). Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter principper om bæredygtighed vil indgå i aftalen, handelslettelser mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet og det traktatfæstede forsigtighedsprincip samt regeringens mulighed for at levere eller understøtte offentlige tjenesteydelser ikke vil blive svækket. Folketinget tager resultatet af Kommissionens offentlige høring om en tvistbilæggelsesmekaniske vedrørende investeringssager i TTIP til efterretning. Folketinget udtrykker, at der er brug for yderligere forbedringer af mekanismen i EU’s investeringsbeskyttelsesaftaler, og hilser velkomment, at der nu arbejdes intensivt med dette. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde aktivt for at sikre, at civilsamfundets kritik af mekanismen imødekommes, så denne respekterer EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikerområder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF), Lars Barfoed (KF)

F 31: Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.

2014-15 (1. samling)

Idet Folketinget henviser til Europaudvalgets afgivelse af forhandlingsmandat til EU-USA-frihandelsaftalen, der klargjorde, at aftalen ikke måtte få en negativ indvirkning på miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder, opfordres regeringen til at afvise, at en ISDS-ordning skal indgå i aftalen. Herudover bemærker Folketinget, - at ISDS-ordninger i andre aftaler har betydet omfattende indskrænkning af staters ret til at regulere på alt fra miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder til skatteforhold og arbejdstagerrettigheder, - at den eneste måde, man kan sikre statens ret til at indføre love og regler i overensstemmelse med offentlighedens interesse på, er ved slet ikke at indføre en ISDS-ordning i relationerne til USA, - at Kommissionens reformerede tilgang til investorbeskyttelse, som fremlagt i ISDS-høringsprocessen, ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af statens ret til at regulere og - at ISDS-ordningen berettiget har frembragt betydelig kritik fra fagbevægelsen og miljø- og forbrugerorganisationer på begge sider af Atlanten såvel som fra toneangivende medlemslande som Tyskland og Frankrig.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 31: Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.

2014-15 (1. samling)

Folketinget opfordrer regeringen til at følge eksemplet fra Storbritannien og igangsætte en kulegravning af, hvilke konsekvenser den stadigt større EU-regulering har for vores demokrati, velfærd, arbejdsmarked, økonomiske politik og udenrigspolitik. Undersøgelsen skal danne grundlag for en bred folkelig debat om fordele og ulemper ved Danmarks nuværende forhold til EU med henblik på en eventuel efterfølgende folkeafstemning om Danmarks forhold til EU.

Finn Sørensen (EL)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

- Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. - EU-medlemskabet strider ikke imod medlemsstaternes selvbestemmelse, men øger derimod medlemsstaternes muligheder for at påvirke den globale udvikling. - Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. medlemskabet af EU sikrer Danmark indflydelse på en lang række områder, hvilket bringer store fordele for både danske virksomheder og borgere. - Det bedste udgangspunkt for at sikre Danmarks interesser i EU er bred enighed i Folketinget om Danmarks position i samarbejdet samt Danmarks prioriteter for EU-samarbejdet. - Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte Danmarks prioriteter under en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament med Folketingets partier.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Morten Bødskov (S), Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lene Espersen (KF)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad har fjernet sig fra befolkningerne. Der er en mere og mere pågående diskussion af, i hvilken retning EU skal bevæge sig – om EU skal være en stadig mere centraliseret enhed, eller om nationernes selvbestemmelsesret skal respekteres. Mens regeringen indtil nu har ønsket Danmark så tæt på kernen af EU som muligt, tyder meget på, at den danske befolkning ønsker mindre EU-indblanding i danske forhold. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at følge eksemplet fra Storbritannien og igangsætte en kulegravning af, hvilke konsekvenser den stadig større EU-regulering har for vores demokrati, velfærd, arbejdsmarked, økonomiske politik og udenrigspolitik. Undersøgelsen skal danne grundlag for en bred folkelig debat om fordele og ulemper ved Danmarks nuværende forhold til EU.

Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Bock (LA)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst, beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for danske virksomheder. Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter liberalisering af handelen mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet, og at det traktatfæstede forsigtighedsprincip ikke vil blive svækket. Folketinget tilslutter sig, at der i frihandelsaftaler kan indgå bestemmelser om tvistbilæggelse på investeringsbeskyttelsesområdet og opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at sikre, at systemet fuldt ud kommer til at respektere EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikområder som f.eks. miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Folketinget noterer sig, at Kommissionen har iværksat en offentlig høring om indretningen af et system for investor-stat tvistbilæggelse. Folketinget opfordrer regeringen til at holde Europaudvalget løbende orienteret om forhandlingerne.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Benny Engelbrecht (S), Pia Adelsteen (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF), Mette Bock (LA), Per Stig Møller (KF)

F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

2013-14

Idet Folketinget henviser til Europaudvalgets afgivelse af forhandlingsmandat til EU-USA frihandelsaftalen, der klargjorde, at aftalen ikke måtte få en negativ indvirkning på miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder, opfordres regeringen til at afvise, at en ISDS-ordning skal indgå i aftalen. Herudover, bemærker Folketinget, - at ISDS-ordninger i andre aftaler har betydet omfattende indskrænkning af staters ret til at regulere på alt fra miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder til skatteforhold og arbejdstagerrettigheder, - at den eneste måde man kan sikre statens ret til at indføre love og regler i overensstemmelse med offentlighedens interesse, er ved slet ikke at indføre en ISDS-ordning i relationerne til USA, - at Kommissionens reformerede tilgang til investorbeskyttelse, som fremlagt i ISDS-høringsprocessen, ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af statens ret til at regulere, - at ISDS-ordningen berettiget har frembragt betydelig kritik fra fagbevægelsen, miljø- og forbrugerorganisationer på begge sider af Atlanten såvel som fra toneangivende medlemslande som Tyskland og Frankrig.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

2013-14

Folketinget konstaterer, at antallet af borgere fra andre EU-lande, der får børnecheck, børnetilskud, SU og andre velfærdsydelser, er eksploderet. Hver gang vi får nye tal på området, viser de endnu en voldsom stigning. Det er dybt kritisabelt, at regeringen ikke vil foretage sig noget som helst for at beskytte de danske velfærdsydelser som børnecheck, børnetilskud, SU osv. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til hurtigst muligt at tage initiativer til at sikre de danske velfærdsydelser og den danske velfærdsstat.

Pia Adelsteen (DF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU-samarbejdet. Det er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. EU-borgere, der bidrager til dansk velfærd, skal også kunne nye godt af dansk velfærd. Folketinget understreger samtidig, at formålet med den frie bevægelighed er, at man skal kunne søge arbejde – ikke sociale ydelser – på tværs af grænserne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i relevante europæiske sammenhænge for at fremme forudsætningerne for at opretholde det danske velfærdssystem og modvirke social dumping. I forbindelse med revisionen af forordning 883/04 om sociale sikringsordninger opfordres regeringen til at gå i dialog med Kommissionen og andre EU-lande med henblik på at sikre medlemslandenes velfærdssamfund og opstille værnsregler om økonomisk nødvendigt. Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen og fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager danske velfærdsydelser og dertil relaterede udgifter og indtægter.

Morten Bødskov (S), Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU's indre marked. Folketinget understreger, at udlændige skal komme til Danmark, fordi de ønsker at bidrage til det danske samfund, og ikke for at få adgang til sociale ydelser. Folketinget konstaterer, at indretningen af de danske velfærdsydelser er national kompetence. Folketinger finder det afgørende, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale profiler, herunder, at en dansk velfærdsmodel, der sikrer, rimelighed i forhold til, hvornår vandrende arbejdstagere kan modtage sociale ydelser som børnecheck, SU og dagpenge, kan opretholdes. Folketinget deler den tyske kanslers opfattelse af, at EU ikke er en social union, og kritiserer, at regeringen ikke hidtil har været villig til at søge alliancepartnere i EU, der deler dette synspunkt, med henblik på at sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er ensbetydende med uhindret adgang til sociale ydelser efter kort tids ophold i Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA), Brian Mikkelsen (KF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14