Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen er det første medlem af Europa-Parlamentet fra Enhedslisten, efter partiet valgte at stille op til parlamentsvalget i 2019. Lær ham lidt bedre at kende her.

Større

Enhedslisten

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

Hvad er din livret?

Boller i karry.

Hvilket EU-land bør Danmark se op til?

Frankrig. De har en stærk tradition for folkelige protester, og det er vigtigt for at sætte dagsordenen og presse forandringer af samfundet igennem. 

Hvordan vil du benytte dit mandat?

Jeg vil arbejde sammen med ligesinde kollegaer, der brænder for at skabe grøn, solidarisk og demokratisk forandring i Europa. 

Hvad frygter du, der kan ske i Parlamentet?

At det bliver svært at få opmærksomhed om arbejdet i EU-parlamentet, og at det bliver svært at lave de nødvendige ændringer på grund af EU’s udemokratiske traktater. 

Hvad er den største misforståelse om EU?

At EU er en lige spillebane for rød og blå blok. Virkeligheden er, at EU’s traktater bygger på en højreorienteret økonomisk politik, der gør det svært at skabe forbedringer for velfærden og miljøet. 

Hvad er din vigtigste opgave som medlem af Europa-Parlamentet?

Min vigtigste opgave bliver at arbejde for at redde klimaet, før klimaforandringerne kommer ud af kontrol. 

Hvad er det vigtigste resultat, du har opnået, når valgperioden ender i 2024?

At have sat klimaet og lønmodtagernes rettigheder på dagsordenen. 

Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig: Sofie Hvid Bang