L 100 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Producentansvar for elektronikskrot m.v.).

Fremsat den 11. november 2004 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Producentansvar for elektronikskrot m.v.) 1)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, § 33 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 260 af 8. maj 2002 og senest ved lov nr. 314 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, L 37, s. 24, og direktiv 2003/108/EF om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-tidende 2003, L 345, s. 106.«

2. Efter § 9h indsættes:

» § 9 i. I §§ 9 j - 9 q forstås ved:

1) Elektrisk og elektronisk udstyr: udstyr, der er afhængigt af elektrisk eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1.000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1.500 volt for jævnstrøms vedkommende, bortset fra udstyr, der har tilknytning til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmaterial, medmindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt militære formål. Miljøministeren udarbejder en liste over kategorier af udstyr omfattet af definitionen.

2) Producenter og importører: enhver, der

a) fremstiller og forhandler elektrisk eller elektronisk udstyr under eget varemærke,

b) under eget varemærke videreforhandler udstyr, fremstillet af andre leverandører, idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på udstyret eller

c) erhvervsmæssigt importerer elektrisk eller elektronisk udstyr til Danmark.

3) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger: affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger samt fra handel, industri, institutioner og andre kilder, når det på grund af dets art og mængde kan sidestilles med denne type affald fra husholdninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger, jf. § 9 i, stk. 1, nr. 3, skal omfatte affald fra handel, industri, institutioner og andre kilder, selvom det på grund af mængden ikke kan sidestilles med denne type affald fra husholdninger.

§ 9 j. Producenter og importører skal for egen regning foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter 31. december 2005. Denne forpligtelse kan også opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af samme mængde af tilsvarende udstyr, markedsført i Danmark af andre producenter eller importører.

Stk. 2. Forpligtelsen efter stk. 1 kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

§ 9 k. For udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger efter 31. december 2005, kan miljøministeren fastsætte regler om, at producenter eller importører overfor ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Det kan endvidere bestemmes, at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om hvem, der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske

Stk. 3. For udstyr, som sælges til brug for erhvervsdrivende efter 31. december 2005, kan ministeren fastsætte bestemmelser om, at producenter og importører kan aftale med køberen, at denne overtager forpligtelsen efter § 9 j for så vidt angår det udstyr, de køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i § 9 j nævnte forpligtelse er, at aftalen registreres i det i § 9 n nævnte producentregister.

§ 9 l. For elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering. Markedsandelen fastsættes på grundlag af de mængder, der er registreret i det i §   9 n nævnte producentregister.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1 samt regler om, at redegørelsen skal ske overfor ministeren, den ministeren bemyndiger hertil eller det i § 9 n nævnte producentregister.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af elektriske og elektroniske produkter.

§ 9 m. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at forhandlere skal have pligt til for egen regning og på et et-til-et grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk udstyr at modtage og opbevare affald af tilsvarende elektrisk og elektronisk udstyr.

§ 9 n. Miljøministeren kan fastsætte regler om oprettelse af et producentregister om producenters og importørers pligt til at tilmelde sig registeret og om deres pligt til at indgive oplysninger hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører og forhandlere ikke må aftage og forhandle udstyr fra producenter og importører, som har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om producentregisterets bearbejdning og videregivelse af oplysninger, herunder om hvilke oplysninger producentregistret skal give til ministeren eller en anden offentlig myndighed, samt om at oplysninger kun må videregives i bearbejdet form.

§ 9 o. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i produktet og betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest et år efter udstyrets første markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af produkter.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald, samt om at forpligtelsen, jf. § 9 k, stk. 2, er overdraget til andre.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 n og § 9 o.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at eksportører i udlandet, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller internethandel, skal foranstalte affaldshåndtering. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligten for eksportører i udlandet til at være tilmeldt producentregisteret og til at godtgøre, hvorledes forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l, stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i Danmark.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5 påhviler den kollektive ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf. § 9 k. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 7. Køberne må kun gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013.

§ 9 p. Miljøministeren kan til en af ministeren godkendt privat organisation henlægge kompetencen til at

1) vurdere, om forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l, stk. 1, er opfyldt,

2) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed og til at disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1,

3) vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1,

4) oprette og drive et producentregister, jf. § 9 n,

5) indhente oplysninger efter § 9 o, stk. 2-5, og

6) opkræve gebyrer efter § 88, stk. 1, til dækning af omkostningerne ved administration og kontrol i forbindelse med producentregistret.

Stk. 2. Ministeren udpeger bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte organisation efter indstilling fra producenter, importører og brancheorganisationer på området. Endvidere godkender ministeren vedtægter samt retningslinjer for organisationens drift og administration.

Stk. 3. Afgørelser truffet af den private organisation kan påklages til ministeren eller til den, ministeren bemyndiger hertil.

§ 9 q. Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j og § 9 l, stk. 1, samt meddele påbud og forbud om opfyldelse af regler fastsat med hjemmel i § 9 k, § 9 l, stk. 2-3, og § 9 m-§ 9 o.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

3. I § 45 indsættes efter stk. 4 som to nye stykker:

» Stk. 5 . Producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, er uanset stk. 4 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en tilbagetagningsordning etableret i henhold til stk. 5.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

4. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører ikke må markedsføre bestemte typer af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, der på grund af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser ikke kan genbruges, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 51, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »stk. 1«: »og stk. 2«.

6. I § 110, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »herunder«: »påbud efter § 9 q samt«.

7. I § 110, stk. 3, ændres »§ 45, stk. 2 og 3« til: »§ 45, stk. 2, 3 og 6«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

1.1 Lovforslagets formål

Det foreliggende lovforslag har som hovedformål at skabe de lovgivningsmæssige rammer for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE €" den engelske forkortelse for Waste Electrical and Electronic Equipment). Direktivet med bilag er trykt i EUT nr. L 037 af 13. februar 2003, s. 24 €" 39 og er optaget som bilag til dette lovforslag.

Inden direktivet skulle være implementeret, besluttede Rådet og Europa-Parlamentet at ændre artikel 9 om ansvaret for historisk affald fra andre brugere end private husholdninger. Ændringen er vedtaget som direktiv 2003/108/EF med samme implementeringsfrist som det oprindelige direktiv, hvorfor der sker en samlet implementering. Ændringsdirektivet er trykt i EUT nr. L 345 af 31. december 2003, s. 106, og er optaget som bilag til dette lovforslag.

Direktivet skulle have været implementeret den 13. august 2004, og efter direktivet skal finansieringsbestemmelsen træde i kraft den 13. august 2005. Den danske implementeringsproces er imidlertid blevet forsinket, bl.a. på grund af generelle vanskeligheder med fortolkning af direktivet. Miljøministeren har i foråret 2004 skriftligt orienteret såvel Folketinget som EU-Kommissionen om denne forsinkelse. Som følge heraf og for at give branchen tid til at etablere de nødvendige administrative systemer foreslås det, at lovens bestemmelser om finansiering først træder i kraft den 1. januar 2006.

Direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr tager sigte på at forebygge frembringelse af sådant affald samt at tilvejebringe et regelgrundlag i medlemslandene, der styrker mulighederne for genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af dette affald, således at der skal bortskaffes mindre mængder affald. Direktivet sigter også mod at forbedre miljøpræstationer hos producenter, importører, distributører og forbrugere og især de aktører, som er direkte involveret i behandlingen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Direktivet finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, som omfattet af kategorierne i bilag I A til direktivet, medmindre udstyret indgår i andet udstyr, som ikke er omfattet af direktivet. Som eksemplificering af direktivets anvendelsesområde indeholder direktivets bilag I B en ikke-udtømmende liste over produkter, som er omfattet af kategorierne i bilag I A. Udstyr fremstillet specielt til militære formål er undtaget fra direktivet. Lovforslaget bygger på samme afgrænsning af begrebet affald af elektrisk og elektronisk udstyr som direktivet.

Direktivet adskiller sig fra tidligere affaldsdirektiver ved i meget høj grad at lægge ansvaret for håndteringen af affaldet samt afholdelse af udgifterne hertil på producenterne, i direktivet defineret som producenter og importører. Det forudsætter, at producenterne påtager sig et organisatorisk ansvar, som tidligere ville have påhvilet de offentlige myndigheder. I direktivet er det også fastsat, at producentansvar skal anvendes som et af midlerne til at tilskynde til konstruktion og produktion af elektrisk og elektronisk udstyr, som tager hensyn til at lette reparation, og styrker mulighederne for opgradering, genbrug, adskillelse og genvinding.

Det forventes, at de samlede omkostninger til håndtering af affaldet fra elektrisk og elektronisk udstyr vil udgøre i størrelsesordenen 150-175 mio. kr. pr. år, som skal finansieres af producenter og importører. Det forudsættes, at producenter og importører overvælter disse omkostninger på forbrugerne, og at det vil medføre en forhøjelse af prisen på i gennemsnit ca. 1 %. Meromkostningerne ved implementeringen af direktivet forventes at udgøre i størrelsesordenen 50 mio. kr. pr. år. 80 % af meromkostningerne vedrører udstyr, der anvendes i private husholdninger, og 20 % vedrører udstyr, der anvendes i erhvervsvirksomheder.

Gennemførelsen af producentansvaret vil som sekundær effekt indebære, at ansvaret for affaldshåndteringen privatiseres, og at der herved skabes øget konkurrence om affaldshåndteringen.

Direktivet indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sikre gennemførelse af nærmere i direktivet fastsatte ordninger, der sigter mod nyttiggørelse og genbrug af elektrisk og elektronisk affald. Således skal medlemslandene bl.a. sikre, at der træffes passende foranstaltninger til at minimere bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr sammen med usorteret husholdningsaffald, at der opnås et højt niveau for tilbagetagning og kildesortering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, at producenterne og importørerne under anvendelse af de bedste behandlings-, nyttiggørelses- og genvindingsteknikker etablerer ordninger til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, samt at brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger får de nødvendige oplysninger om ordningerne.

I direktivet skelnes mellem affald fra private husholdninger (husholdningsaffald) og affald fra andre brugere €" dvs. handel, industri, institutioner og andre kilder (erhvervsaffald). I direktivets definition af affald fra private husholdninger er det fastsat, at dette tillige omfatter affald fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af art og mængde kan sidestilles med affald fra private husholdninger. Endvidere skelnes der mellem om affaldet består af produkter markedsført senest den 13. august 2005 (historisk affald) eller efter denne dato (nyt affald).

I henhold til direktivet skal finansieringen af det historiske affald fra husholdninger varetages af en eller flere kollektive ordninger, som de til enhver tid værende producenter skal bidrage forholdsmæssigt til.

Forud for udarbejdelsen af lovforslaget har ministeriet haft en række kontakter til organisationer, der repræsenterer danske producenter og importører. Her tænkes særligt på DI (Dansk Industri), HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), BFE (Brancheforeningen for Forbruger-Elektronik), FEHA (Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdnings Apparater), FABA/FAFGE (El-branchens Leverandørforening) samt Dansk Handel og Service. Disse organisationer har med DI i spidsen tilkendegivet, at de privatretligt vil etablere det organisatoriske grundlag for, at producenter og importører i Danmark kan organisere og finansiere håndteringen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Med lovforslaget er det således tilsigtet at begrænse de offentligretlige regler til det, der er nødvendigt for at sikre bred opbakning til en eller flere privat organiserede ordninger.

Den model, hvorefter det overlades til producenterne at organisere finansieringen af affaldsbehandlingen, vil svare til, hvad der var forudsat under forhandlingerne af direktivet. Modellen svarer også den organisationsform, som flere andre EU-stater, bl.a. Holland, England og Sverige, implementerer efter.

Den af producentorganisationerne foreslåede model indebærer, at der i privatretlig regi oprettes en systemansvarlig organisation, der får ansvaret for at sikre, at producenter og importører kan vælge mellem en kollektiv og en individuel finansieringsordning. Med hjemmel i lovforslaget skabes mulighed for, at den systemansvarlige organisation kan pålægges opgaver med registrering af producenter og importører og solgte mængder, opstilling af krav til sikkerhedsstillelse ved individuel finansiering, udarbejdelse af statistikker til Miljøstyrelsen, information til borgere og behandlingsvirksomheder m.v. Den systemansvarlige organisation forudsættes oprettet som en non-profit privatretlig organisation, og det er endnu uafklaret under hvilken selskabsretlig form, organisationen vil blive organiseret. Det forudsættes imidlertid, at dette vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform, og at der desuden vil blive fastsat nærmere regler om, at ministeren skal godkende vedtægter for organisationen samt retningslinjer for organisationens arbejde.

Det forudsættes endvidere, at producenter og importører opretter en eller flere organisationer til varetagelse af de operationelle opgaver i relation til producentansvaret. Sådanne organisationer tilbyder alle producenter og importører at varetage de administrative opgaver, der følger af producentansvaret. Det vil blandt andet indebære, at disse organisationer mod betaling tilbyder at organisere affaldshåndteringen af alt affald af elektrisk og elektronisk udstyr samt at formidle de nødvendige oplysninger videre til myndigheder via den systemansvarlige organisation. Der vil være adgang til at etablere flere og konkurrerende organisationer, og over tid kan der ske ændringer i antallet og sammensætningen af organisationer. Konkret skal hver organisation modtage betaling fra de tilmeldte virksomheder og indgå kontrakt med kommuner, transportører og behandlingsvirksomheder om håndteringen af affaldet. Alle væsentlige forhold, der er af betydning for en forsvarlig drift af ordningen, herunder den økonomiske stabilitet, forudsættes at skulle godkendes af den systemansvarlige organisation. Endvidere forudsættes det, at der i bekendtgørelsesform fastsættes minimumskrav til den kommunale modtagelsesordning, f.eks. bestemmelser om antallet af fraktioner, som affaldet skal opdeles i. Sådanne regler vil dog ikke være til hinder for, at organisationen aftaler et mere udbygget system med den enkelte kommune eller modtageplads.

Såvel Miljøministeriet som de berørte organisationer har under forhandlingerne af lovforslaget lagt vægt på, at husholdninger fortsat skal kunne aflevere affald til kommunerne, fordi det anses for hensigtsmæssigt, at bevare den eksisterende og velfungerende infrastruktur på dette område. Producenter og importører vil dog, uden at der skal indhentes kommunal tilladelse hertil, kunne etablere egne tilbagetagningsordninger. Uanset om der etableres private indsamlingsordninger, vil producenter og importører være forpligtet til at finansiere håndteringen af det affald, som kommunerne har modtaget.

Producenters og importørers pligt til at lade sig registrere og til at afgive oplysninger

Alle producenter og importører pålægges en pligt til at lade sig registrere. Registreringen skal bl.a. omfatte oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer samt oplysninger om de typer elektriske og elektroniske produkter, virksomheden markedsfører, og om hvordan virksomheden vil opfylde producentansvaret ved deltagelse i en kollektiv ordning eller ved efterlevelse af reglerne for individuelt ansvar. I sidstnævnte tilfælde skal virksomheden dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt. Det vil blandt andet omfatte dokumentation for, at der er etableret en tilbagetagningsordning, og at der er stillet sikkerhed for de forventede omkostninger ved den fremtidige affaldshåndtering af de produkter, der markedsføres. Registret tænkes henlagt til den systemansvarlige organisation, men lovforslaget udelukker ikke at registret også kan drives af en offentlig myndighed.

Producenten og importøren kan endvidere forpligtes til at afgive oplysninger om mængder af elektrisk og elektronisk udstyr, de har markedsført, samt oplysninger om affald, der er tilbagetaget, genvundet og nyttiggjort.

Affald fra private husholdninger (Husholdningsaffald)

Direktivet er udformet udfra princippet om, at producenter og importører skal stå for og finansiere tilbagetagning, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger.

I henhold til direktivet skal medlemsstaten sikre, at private husholdninger og distributører gratis kan aflevere sådant affald, og at der i nødvendigt omfang findes let tilgængelige tilbagetagningssteder, navnlig under hensyn til befolkningstætheden.

I henhold til direktivet er distributørerne som udgangspunkt pålagt ansvaret for, at sidste bruger som minimum gratis kan aflevere affald til distributøren på et et-til-et-grundlag. Medlemsstaterne kan dog fravige denne bestemmelse, forudsat at det sikres, at det ikke bliver vanskeligere for forbrugerne at komme af med affaldet.

Producenterne og importørerne skal have mulighed for at oprette og administrere individuelle og kollektive tilbagetagningsordninger for affald fra private husholdninger.

På denne baggrund er det tanken i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44 at udstede en ny bekendtgørelse om håndtering af affald fra elektriske og elektroniske produkter, hvori den kommunale pligt til at etablere et indsamlingssystem bevares, d.v.s. kommunerne skal som minimum etablere indsamlingsordninger, hvor private husholdninger bringer affaldet til den kommunale modtageplads (bringeordninger). Kommunen kan dog også vælge at etablere ordninger, hvor affaldet hentes hos husholdningerne (henteordninger). I overensstemmelse med de gældende regler forudsættes erhvervsvirksomheder ligeledes at have adgang til at benytte sådanne ordninger for mindre mængder af affald. Samtidig tilvejebringes med lovforslaget en hjemmel til, at producenter og importører kan etablere selvstændige ordninger for tilbagetagning af affald, uden at kommunen skal meddele tilladelse hertil. Disse bestemmelser vil omfatte alt affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger, dvs. uanset om der er tale om produkter markedsført før eller efter 31. december 2005. Etableringen af en privat ordning begrænser dog ikke borgeres og virksomheders adgang til at benytte en kommunal ordning eller kommunernes pligt til at etablere ordninger.

I overensstemmelse med producentansvaret skal producenter og importører for egen regning organisere afhentning af affaldet fra de kommunale modtagepladser og herefter overtager de ansvaret for den videre affaldshåndtering samt finansieringen heraf. Dette gælder såvel for historisk som for nyt affald. Omkostningerne til drift af en kommunal modtagestation og meromkostningerne ved en eventuel henteordning kan dækkes via et kommunalt gebyr opkrævet efter de gældende regler.

Producenter og importører pålægges gennem lovforslaget en forpligtelse til forholdsmæssigt €" i forhold til markedsandelen - for egen regning at bidrage til håndteringen af det historiske husholdningsaffald. Markedsandelen beregnes i forhold til deres andel af det samlede antal markedsførte produkter, antal markedsførte kg el. lign, som ifølge producentregistret er registreret i den pågældende periode. Det er tanken at detailstyring skal ske i privatretligt regi. I praksis forventes denne forpligtelse at blive opfyldt inden for rammerne af de af producenterne oprettede organisationer.

For nyt affald har producenter og importører ligeledes pligt til for egen regning at foranstalte affaldshåndtering af egne produkter. Denne forpligtelse kan opfyldes ved, at producenten eller importøren selv indsamler og sørger for håndtering af tilsvarende produkter, markedsført af andre producenter eller importører eller gennem deltagelse i kollektiv ordning, der varetager opgaver på de tilsluttede producenter og importørers vegne.

Som en sikkerhed for de fremtidige håndteringsomkostninger skal producenter og importører i overensstemmelse med direktivet som udgangspunkt stille individuel sikkerhed, f.eks. i form af en bankgaranti, forsikring eller en spærret konto. Udfra erfaringerne med etablering af garantistillelse for affaldsdepoter (lov nr. 479 af 7. juni 2001) vurderes det, at kravet om en bankgaranti vil medføre årlige omkostninger på 1,5 % af garantibeløbet. Producenten eller importøren kan vælge at indbetale beløbet på en spærret konto, hvilket vil indebære, at producentens eller importørens likviditet forringes med den kontant stillede garanti.

I lovforslaget åbnes der endvidere mulighed for, at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed ved i stedet at deltage i en passende kollektiv ordning. Her tænkes på en af de ordninger, som ovenfor nævnte organisationer forventes at oprette, og hvor ordningen påtager sig ansvaret for håndteringen af affaldet mod betaling fra de tilsluttede producenter og importører. På baggrund af de oplysninger, som Miljøministeriet har modtaget fra de involverede interesseorganisationer, er det tanken, at alle de tilsluttede producenter og importører skal bidrage til de årlige omkostninger på baggrund af den enkelte producent eller importørs andel af de samlede markedsførte mængder det pågældende år €" en såkaldt »pay-as-you-sell«-model. De involverede interesseorganisationer lægger vægt på, at der herved ikke opbygges en stor pengetank til dækning af fremtidige behandlingsomkostninger. Det forventes, at langt de fleste producenter og importører vil vælge at tilslutte sig en kollektiv ordning.

Producenter og importører, der ikke deltager i en kollektiv ordning, skal stille økonomisk sikkerhed for affaldshåndteringen af produkter, de markedsfører, samtidig med, at de skal bidrage til den obligatoriske kollektive finansiering af historisk affald, hvilket i en overgangsperiode, indtil det historiske affald er blevet håndteret, vil indebære en forøget økonomisk byrde for disse virksomheder. De producenter, der vælger at stå udenfor en kollektiv ordning, skal endvidere individuelt tilvejebringe oplysninger og dokumentation til brug for kontrollen med reglernes overholdelse. Denne dokumentationsforpligtelse forventes de kollektive organer at varetage på vegne af de tilsluttede producenter og importører.

Affald fra handel, industri, institutioner og andre kilder (Erhvervsaffald)

For affald fra erhvervsvirksomheder, forstået som handel, industri, institutioner samt andre kilder end husholdninger, etableres hjemmel til at forpligte producenter og importører til for egen regning at tilbagetage og håndtere affaldet.

Vedrørende det historiske affald fra erhverv indeholder direktivet i den ændrede art. 9 bestemmelser om finansiering af håndtering af historisk affald af udstyr fra andre brugere end private husholdninger. Efter direktivet påhviler forpligtelsen kun producenter og importører i forbindelse med levering af nyt udstyr, som erstatter udstyr af en tilsvarende type, eller som tjener samme formål. I andre situationer påhviler det den sidste bruger (affaldsproducenten) at finansiere affaldshåndteringen. Desuden følger det af direktivet, at producenter og importører altid kan aftale andre finansieringsordninger med de erhvervsmæssige brugere af udstyret. Endvidere kan medlemsstaterne beslutte, at andre brugere end husholdninger (handel, industri, institutioner samt andre kilder ) gøres helt eller delvis ansvarlige for det historiske erhvervsaffald.

På denne baggrund er der ikke medtaget særlige bestemmelser i lovforslaget om finansiering af det historiske affald fra erhverv. Finansieringen vil følge principperne i de almindelige affaldsregler, dvs. at sidste bruger (affaldsproducenten) som udgangspunkt betaler. Flere producentorganisationer har dog tilkendegivet, at de i praksis også vil finansiere håndteringen af det historiske erhvervsaffald i det omfang, det indsamles sammen med det nye erhvervsaffald, idet meromkostningen ved behandling af det historiske affald, skønnes mindre end omkostningerne ved at udsortere det historiske affald.

For så vidt angår det nye affald fra erhverv er udgangspunktet, at det påhviler producenter og importører for egen regning at foranstalte affald af udstyr, de selv har markedsført, tilbagetaget og håndteret. Denne forpligtelse kan opfyldes ved, at producenten eller importøren selv indsamler og sørger for håndtering af egne eller tilsvarende produkter, markedsført af andre producenter eller importører eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning, der varetager disse opgaver på de tilsluttede producenter og importørers vegne. Direktivet giver mulighed for, at det kan aftales, at andre erhvervsvirksomheder overtager forpligtelsen. For at undgå uklarhed om hvem, der har forpligtelsen, forudsættes det, at registret skal informeres om sådanne aftaler, således at det er klart, hvem der er ansvarlig. Det forventes, at sådanne aftaler kun vil blive anvendt i begrænset omfang.

1.2. Lovforslagets hovedindhold

Producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr

Lovens nuværende bestemmelser om producentansvar giver ikke mulighed for i fuldt omfang at gennemføre regler om producentansvar som foreskrevet i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Derfor foreslås en række nye bestemmelser i § 9 i - § 9 q, hvorved der indføres en pligt for producenter og importører til for egen regning at foranstalte indsamling og håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Fremme af produkter der er genbrugelige

I direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr er det fastsat, at producenter og importører ikke må markedsføre produkter, hvis konstruktion eller design indebærer, at produkterne ikke kan genbruges.

Baggrunden herfor er, at der allerede på nuværende tidspunkt er eksempler på, at elektroniske produkter forsynes med elektroniske chips, der kan blokere for genbrug af produktet. Da anvendelsen af sådanne chips og lignende kan modvirke intentionerne om at begrænse affaldsmængderne foreslås det, at der indføres en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler, der forbyder markedsføring af sådanne produkter, med mindre andre væsentlige fordele betinger dette.

Registrering af modtagne og behandlede affaldsfraktioner

I direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr er der fastsat bestemmelser om registrering af affaldsmængderne og de affaldsfraktioner, der fremkommer ved den foreskrevne selektive behandling. Endvidere er der i direktivet fastsat mål for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af affaldet.

Oplysninger til brugerne

For at sikre at brugerne er bekendt med de ordninger, der etableres, skal producenter og importører i henhold til direktivet informere forbrugerne om tilbagetagnings- og returneringsordningerne og betydningen heraf samt om de potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det formodes, at dette i praksis kan ske ved, at den systemansvarlige organisation etablerer en hjemmeside, hvor affaldsproducenterne kan skaffe sig information om, hvor affald kan eller skal afleveres.

Oplysninger til behandlingsvirksomheder m.v.

For at lette genbrug og korrekt miljømæssig behandling af affaldet er det i direktivet forudsat, at producenter og importører skal stille de fornødne oplysninger om genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed, herunder oplysninger til identifikation af de forskellige komponenter og materialer samt placeringen af farlige stoffer og præparater. Dette vil i praksis også kunne ske via den systemansvarliges hjemmeside, f.eks. gennem link til de tilsluttede producenter og importører.

Endvidere indføres hjemmel til at kræve, at udstyr, der markedsføres efter den 13. august 2005, skal være mærket således, at markedsføringstidspunktet kan identificeres.

Producentregister

Der skal i henhold til direktivet etableres et register omfattende alle producenter og importører, der bringer elektrisk og elektronisk udstyr på markedet. Administrationen af registret forventes henlagt til den systemansvarlige organisation.

2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe lovgrundlaget for gennemførelse af det producentansvar, som er fastsat i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Gennemførelsen af regler om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr forventes at styrke forebyggelsen af affaldsdannelsen og fremme udviklingen, fremstillingen og markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr, der er lettere at genanvende.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

3.1. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Som bemyndigelseslov har lovforslaget ikke i sig selv direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af en bekendtgørelse vil derimod have væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, fordi gennemførelsen af producentansvaret indebærer, at omkostningerne for affaldshåndteringen ikke som hidtil skal afholdes af affaldsproducenten, men af producenterne og importørerne, der bringer produkterne på markedet. Producentansvaret vil samtidig indebære, at kommunernes forpligtelser til at sikre og finansiere affaldsbehandling af elektrisk og elektronisk udstyr i vidt omfang overgår til producenterne og importørerne.

Udmøntningen af direktivets bestemmelser om affaldshåndtering af elektrisk og elektronisk udstyr forventes at medføre forøgede omkostninger for erhvervslivet i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. pr. år.

3.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil, da der er tale om rammelovgivning, ikke i sig selv medføre øget administration for erhvervslivet. Udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af bekendtgørelser, der blandt andet regulerer producentansvaret, vil indebære øget administration for erhvervslivet til organisering af affaldshåndteringen og finansieringen heraf. Det forventes, at der etableres et eller flere selskaber, der forestår den administration, der er nødvendig for at sikre finansiering af affaldsbehandlingen, og som på vegne af producenterne og importørerne indgår aftaler med affaldsbehandlingsvirksomhederne om behandlingen af affaldet og de løbende betalinger herfor.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner

4.1.Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner, idet der hovedsagelig er tale om en rammelov.

Det forventes, at gennemførelsen af reglerne om producentansvar fra 2005 vil medføre et €" om end mindre - øget ressourceforbrug hos de statslige myndigheder. Der vil skulle afsættes ressourcer til en offentlig myndighedsbehandling af klagesager vedrørende f.eks. pligten til at tilslutte sig registret, om forpligtelsen til for egen regning at håndtere affaldet er opfyldt og til at rejse straffesager for overtrædelse af reglerne. De gældende regler i miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for, at der kan gennemføres regler om gebyr for klagesager til finansiering af omkostningerne ved behandling af klagesager.

Indførelse af producentansvaret vil være udgiftsneutralt for kommunerne. Ganske vist skal kommunerne ikke længere afholde udgifter til håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter, men samtidig forudsættes det, at de kommunale affaldsgebyrer nedsættes med et beløb svarende til de faldende kommunale udgifter til affaldshåndtering. Miljøministeriet vil følge denne udvikling.

4.2. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner, idet der hovedsagelig er tale om en rammelov.

Gennemførelsen af producentansvaret vil medføre en mindre administrativ lettelse for kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber, fordi de i fremtiden ikke skal udlicitere affaldsbehandlingen af elektrisk og elektronisk udstyr.

Gennemførelse af producentansvaret vil indebære, at affaldshåndteringsomkostningerne skal afholdes af producenterne og importørerne. Det forudsættes, at producenterne og importørerne overvælter de forøgede omkostninger på forbrugerne ved forhøjelse af prisen på nye produkter. Konsekvensen heraf vil være, at forbrugerne skal betale affaldshåndteringsomkostningerne ved anskaffelsen af nyt udstyr i stedet for som i dag at betale herfor gennem de kommunale affaldsgebyrer. Omkostningerne, der udgør i størrelsesordenen 40-50 kr. pr. år pr. husstand, finansieres på nuværende tidspunkt via dagrenovationsgebyrer som betales af grundejerne.

4.3. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

5. Forholdet til EU-retten

Ved lovforslaget indføres hjemmel til implementering af producentansvar m.v. som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), som ændret ved direktiv 2003/108/EF. Miljøbeskyttelsesloven indeholder allerede hjemmel til at gennemføre andre af direktivets bestemmelser, f.eks. om behandling og nyttiggørelse. Den detaljerede gennemførelse af direktivets bestemmelser vil ske i form af en bekendtgørelse.

Direktivet omfatter de samme typer af elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af dette lovforslag.

6. Hørte myndigheder og organisationer

Et tidligere udkast til lovforslaget var i slutningen af 2003 i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Affald Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, COOP Danmark, DAKOFA, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Teknologisk Institut, Dansk Transport og Logistik DTL, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Emballageindustrien, Energistyrelsen, Entreprenørforeningen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, FABA/FAFGE, FEHA, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningscenter for Skov og Landskab, Forsvarsministeriet, Frederiksberg kommune, Genvindingsindustrien, Greenpeace, Håndværksrådet, HTS, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Imoka, Invest Miljø, IT-Brancheforeningen, ITEK (Dansk Industri), Justitsministeriet, Kommunekemi A/S, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Miljøklagenævnet, Naturklagenævnet, NOHA, Plastindustrien i Danmark, Reno Sam, Rigsrevisionen, SID, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Den endelige udformning af det nuværende lovforslag har afventet en beskrivelse af den model, som de involverede interesseorganisationer tænker sig at etablere. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag været afholdt et orienteringsmøde, hvor følgende organisationer og myndigheder var indbudt:

Advokatrådet, Affald Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Batteriforeningen, Beskæftigelsesministeriet, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, COOP Danmark, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Forening for Automatforplejning, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Standard, Teknologisk Institut, Dansk Transport og Logistik DTL, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Emballageindustrien, Energistyrelsen, Entreprenørforeningen, FABA/FAFGE, FEHA, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg kommune, Genvindingsindustrien, Greenpeace, Håndværksrådet, HTS, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Invest Miljø, IT-Brancheforeningen, ITEK (Dansk Industri), Justitsministeriet, Kommunekemi A/S, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Legetøjsfabrikanterne i Danmark, Medicoindustrien, NOHA, Plastindustrien i Danmark, Reno Sam, SID, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Af lovtekniske grunde indsættes noten til titlen til lovforslaget også som note til titlen til selve loven.

Til nr. 2.

Ad § 9 i

Efter direktivet omfatter elektrisk og elektronisk udstyr: udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som henhører under kategorierne i bilag I A til EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), og som er bestemt til brug ved en spænding på højest 1.000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1.500 volt for jævnstrøms vedkommende, bortset fra:

a) udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel, medmindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt militære formål, og

b) udstyr, som er omfattet af den ovenfor nævnte definition, men som indgår i en anden type udstyr, der ikke er omfattet heraf.

Denne definition adskiller sig fra den hidtil anvendte definition i de danske affaldsregler. Ved gennemførelsen af direktivet vil direktivets definition af affald af elektrisk og elektronisk udstyr blive fulgt. For imidlertid lettere at kunne foretage tilpasninger af listen over kategorier af udstyr, som er omfattet af de danske regler, vil listen blive indarbejdet i den bekendtgørelse, der gennemfører direktivet.

Definitionen i direktivet på producenter og importører, samt definitionen på affald fra husholdninger adskiller sig fra den gængse danske definition, hvorfor det er fundet nødvendigt at medtage definitionerne i selve loven.

Det bemærkes, at mens affald fra husholdninger udtrykkeligt defineres i bestemmelsen, er affald fra erhverv alt det affald, som falder udenfor definitionen af husholdningsaffald.

Definitionen på producenter og importører gælder uanset hvilken salgsmetode, der anvendes, herunder fjernsalg og e-handel.

Den, der udelukkende bidrager med finansiering eller handler i henhold til en finansieringsordning, anses ikke som producent eller importør, medmindre han optræder som producent eller importør i den under 1)-3) anførte betydning.

Efter direktivet er affald fra erhverv kun omfattet af reglerne for husholdningsaffald, hvis det både med hensyn til art og mængde svarer til affald fra husholdninger. Det vurderes, at direktivets sondring kan være vanskelig at håndtere i praksis. Dette skyldes, at det, når affaldet er indsamlet, er umuligt at afgøre om eksempelvis en computer eller en lyskilde stammer fra en husholdning eller en erhvervsvirksomhed eller en institution, og i de to sidstnævnte tilfælde om bortskaffelsen er sket som led i en større eller mindre mængde. Desuden er det for producenter og importører, hvor omfanget af deres forpligtelse beregnes på salgstidspunktet, umuligt at forudse fra hvem og under hvilke omstændigheder udstyret vil blive afleveret til affaldshåndtering adskillige år senere. For at undgå at denne usikkerhed af nogle producenter og importører kan blive misbrugt til at unddrage sig deres finansieringsansvar, og at den dermed kan virke undergravende for opbakningen til det af producenter og importører oprettede system.

Direktivet tager imidlertid ikke stilling til, hvorledes medlemsstaterne skal forholde sig overfor sådanne praktiske vanskeligheder med implementeringen, herunder om medlemsstaterne kan fravige direktivets sondring mellem husholdninger og erhverv. For at muliggøre fastsættelse af en anden sondring, hvis dette problem skulle opstå, indføres en hjemmel i § 9 i, stk. 2. Bestemmelsen tænkes anvendt efter indstilling fra den systemansvarlige organisation og tænkes ikke nødvendigvis anvendt på samtlige typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. Inden hjemmelen eventuelt udnyttes, vil Miljøministeriet tage spørgsmålet op overfor EU-Kommissionen, f.eks. i den arbejdsgruppe i Kommission, som drøfter implementeringen af dette direktiv.

Ad § 9 j

Med § 9 j pålægges producenter og importører en handlepligt samt pligten til at afholde de hermed forbundne omkostninger i forhold til nyt affald af elektrisk og elektronisk udstyr, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv. Som udgangspunkt omfatter pligten udstyr, som den pågældende producent eller importør selv har markedsført, men pligten kan også opfyldes gennem hel eller delvis tilbagetagning af tilsvarende udstyr fra andre producenter eller importører. Desuden kan producenter og importører, jf. stk. 2, betale sig fra forpligtelsen gennem en kollektiv ordning, som løfter forpligtelsen på de tilsluttede virksomheders vegne.

Ad § 9 k

Af § 9 k, stk. 1, fremgår det €" i overensstemmelse med direktivet - at producenter og importører i forhold til nyt affald fra husholdninger har pligt til at stille individuel sikkerhed for de fremtidige behandlingsomkostninger, og at denne individuelle sikkerhedsstillelse kan opfyldes gennem deltagelse i en passende kollektiv ordning. Desuden kan der fastsættes regler om, hvem der kan kræve sikkerhedsstillelsen udbetalt og under hvilke omstændigheder udbetalingen kan ske.

Ved vurderingen af hvilken størrelse en individuel sikkerhed skal have, vil der skulle tages udgangspunkt i de kendte eller forventede omkostninger til affaldsbehandling af bestemte former for udstyr. Sikkerhedsstillelsen skal løbende justeres, således at yderligere markedsførte produkter øger kravet til sikkerhedsstillelse, hvorimod dokumentation for hvilke mængder affald producenten for egen regning har foranstaltet håndteringen af, reducerer kravet til sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen bør således til enhver tid svare til de fremtidige omkostninger ved affaldsbehandling af det udstyr, som producenten eller importøren har markedsført, men som endnu ikke er blevet til affald. Da behandlingsomkostninger varierer, er det ikke muligt præcist at beskrive hvilken størrelse, sikkerheden skal have. Sikkerheden vil være virksomhedens bidrag til de fremtidige omkostninger ved oparbejdning af affaldet af de udstyr, virksomheden har markedsført men som endnu ikke er blevet til affald, på det tidspunkt, hvor virksomheden forlader markedet. Sikkerheden tænkes udbetalt til dem, der kommer til at håndtere affaldet, hvilket f.eks. kan være den kollektive ordning, som håndterer den pågældende type affald.

I stedet for at stille sikkerhed kan enhver producent eller importør vælge i stedet at tilslutte sig en passende kollektiv ordning. En kollektiv ordning, som overtager en række producenters og importørers forpligtelser, skal ligeledes repræsentere en passende sikkerhed. Om en ordning repræsenterer en passende sikkerhed, beror bl.a. på en konkret vurdering af om den enkelte ordning har den fornødne soliditet og bredde.

Det forventes, at den systemansvarlige organisation tillægges ansvaret for at godkende den individuelle sikkerhedsstillelse samt for at vurdere om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed. Ordningen kan dog blive justeret, hvis der måtte vise sig at være behov herfor. Afgørelser truffet af den systemansvarlige organisation forudsættes tillagt klageadgang til en offentlig instans.

Efter direktivets art. 9, kan producenter og importører overdrage forpligtelsen for nyt erhvervsaffald til andre brugere end private husholdninger, f.eks. til den erhvervsvirksomhed, som køber et udstyr til eget brug. Det er vigtigt, at denne mulighed ikke betyder, at det herefter bliver uklart, hvem forpligtelsen påhviler, fordi det er vigtigt at sikre, at alle, som har en forpligtelse, løfter denne. På denne baggrund foreslås det i § 9 k, stk. 2, at det er en forudsætning for, at producenten eller importøren frigøres fra sin forpligtelse, at aftalen registreres i producentregistret. Er en aftale ikke registreret, påhviler forpligtelsen fortsat producenten eller importøren. Ved udarbejdelse af den bekendtgørelse, der udmønter hjemmelen, vil det blive præciseret hvornår en aftale skal registreres i forhold til aftaletidspunktet.

Ad 9 l

§ 9 l, stk. 1, omhandler producenters og importørers pligt til for egen regning at foranstalte håndtering af det historiske affald fra husholdninger. Ved historisk affald forstås affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført senest den 31. januar 2005 og som er blevet til affald efter forpligtelsens ikrafttræden, dvs. efter den 31. januar 2005. Med bestemmelsen fastsættes den enkelte producents og importørs forpligtelse i form af en handlepligt, og i § 9 l, stk. 2, pligten til at kunne godtgøre, at forpligtelsen er opfyldt, mens det overlades til producenter og importører selv at etablere et system, som muliggør dette.

Efter § 9 l, stk. 1, pålægges producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr en pligt til forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel at bidrage til at foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af historisk affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger. Der er tale om en pligt, som generelt pålægges alle producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr. Pligten består i, at alle producenter og importører skal bidrage til omkostningerne ved håndteringen af affaldet fra det udstyr, som tidligere er markedsført af branchen. Der er således en sammenhæng mellem den enkelte producents eller importørs markedsandel af nyt udstyr og omfanget af pligten til at bidrage til håndteringen af affald af tilsvarende udstyr.

Den beskrevne ordning med hensyn til finansiering af tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af historisk affald af elektrisk og elektronisk udstyr, vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73. Det gælder også, selv om der ikke er sikkerhed for, at den enkelte producent og importør kommer til at betale for omkostninger svarende til håndteringen af netop det affald fra de elektriske og elektroniske produkter, som vedkommende producent eller importør selv har markedsført.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at pligten til at finansiere håndteringen af det historiske affald efter omstændighederne vil kunne ramme enkelte producenter eller importører atypisk hårdt, og at pligten til at finansiere affaldshåndtering i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb mod den pågældende producent eller importør. Det vil efter omstændighederne navnlig kunne gøre sig gældende for producenter eller importører, som dels er nyetablerede på markedet, dels har opnået en større markedsandel for et eller flere produkter.

Det foreliggende lovforslag indeholder ikke hjemmel til ekspropriation, og det forslås på den baggrund, at der i lovforslagets § 9 l, stk. 3, skabes hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra pligten til at bidrage til finansieringen af tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af elektriske og elektroniske produkter.

Det forudsættes, at dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor en producent eller importør ellers ville blive ramt atypisk hårdt af pligten på en sådan måde, at pligten i givet fald ville have fået karakter af et ekspropriativt indgreb.

Ad § 9 m

Bestemmelsen indsættes for at implementere direktivets artikel 5, stk. 1, b). Denne bestemmelse forudsætter som udgangspunkt en pligt for forhandlere til på et et-til-et grundlag at tilbagetage det udstyr køberen kasserer i forbindelse med køb af nyt udstyr. Medlemsstaterne kan dog fravige bestemmelsen, såfremt det herved ikke bliver vanskeligere for forbrugeren at aflevere affaldet.

Forslaget til § 9 m indebærer, at ministeren får en hjemmel til at fastsætte regler om forhandleres pligt til, i forbindelse med salg af nye produkter, at modtage og opbevare tilsvarende udstyr på et et-til-et grundlag. Desuden præciseres det, at forhandleren selv skal afholde omkostningerne til en sådan tilbagetagningsordning.

Generelt er det vurderingen, at de nuværende kommunale indsamlingsordninger er tilstrækkeligt finmaskede til at sikre en effektiv indsamling af affaldet fra private husholdninger. De kommunale indsamlingsordninger suppleres i dag af frivillige tilbagetagningsordninger, som især er udbredte for hårde hvidevarer. Der er derfor ikke et aktuelt behov for at gennemføre en regel om, at forhandlere skal tage udtjent udstyr tilbage. Bestemmelsen tænkes kun anvendt i helt særlige situationer, hvor det måtte vise sig vanskeligt for forbrugeren at aflevere affaldet i forbindelse med køb af et nyt produkt, der erstatter det kasserede produkt.

Inden bestemmelsen udmøntes vil den nærmere udformning af forhandleres tilbagetagningspligt vedrørende affald af elektriske og elektroniske produkter blive forhandlet med de berørte organisationer.

Ad § 9 n

Med bestemmelsen etableres hjemmel til oprettelse af et register over producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, herunder til at pålægge producenter og importører at tilmelde sig dette og til at videregive oplysninger til registret.

For yderligere at understøtte en høj registreringsprocent indføres der i § 9 n, stk. 2, hjemmel til, at distributører (dvs. mellemhandlere, som hverken producerer eller importerer udstyr og som ikke sælger udstyr direkte videre til forbrugeren) samt forhandlere ikke må aftage udstyr fra producenter og importører i Danmark, der har tilsidesat deres registreringspligt efter § 9 n, stk. 1. Da udenlandske producenter og importører generelt ikke er omfattet af registreringspligten, forhindrer bestemmelsen ikke danske distributører og forhandlere i at købe direkte fra en udenlandsk producent eller importør. I denne situation vil forhandleren eller importøren imidlertid selv skulle betragtes som producent eller importør. Det forventes, at oplysninger (navn og adresse) på alle registrerede producenter og importører gøres let tilgængelige, dvs. på organisationens hjemmeside og ved telefonisk henvendelse til den systemansvarlige organisation, der administrerer registret. Forpligtelsen efter § 9 n, stk. 2, vil kun omfatte udstyr, som distributøren eller forhandleren indgår aftale om, efter at registreringspligten træder i kraft, og der vil blive fastsat passende overgangsordninger for at undgå, at forhandlere og distributører afskæres fra at sælge det udstyr, som de har indkøbt inden registreringspligten trådte i kraft.

Bestemmelsen i § 9 n, stk. 3, indeholder hjemmel til at pålægge registret at videregive oplysninger til ministeren eller en anden offentlig myndighed. Bestemmelsen tænkes især anvendt til at tilvejebringe de oplysninger, som de danske myndigheder skal indrapportere til EU-Kommissionen efter direktivets art. 12. § 9 n, stk. 3, og tænkes endvidere anvendt til at sikre, at fortrolige oplysninger om en producent eller importørs markedsførte mængder ikke videregives til konkurrenter.

Ad § 9 o

Med bestemmelserne i § 9 o, stk. 1, kan ministeren i overensstemmelse med direktivets art. 10 fastsætte regler om pligten for producenter og importører til at informere private husholdninger om miljøbeskyttelse i forbindelse med bortskaffelse af produkterne. Bestemmelsen tænkes udmøntet sådan, at producenter og importører i form af brugsvejledninger oplyser brugerne om krav til bortskaffelse, returnerings- og tilbagetagningsordninger, der er til rådighed, brugerens rolle i nyttiggørelsesprocessen, farlige stoffer i udstyret og betydningen af piktogrammet i direktivets bilag 4. Distributørerne vil blive forpligtet til at henlede brugerens opmærksomhed på brugsvejledningen og dens indhold på dette punkt.

Endvidere bemyndiges ministeren i § 9 o, stk. 2, til i overensstemmelse med direktivets art. 11 at fastsætte regler om pligt for producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr til at stille særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed for hver enkelt type nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på markedet. Efter artikel 11 skal genbrugs- og behandlingsoplysningerne, der kan identificere de forskellige komponenter og materialer i udstyret samt placeringen af farlige stoffer og præparater, stilles til rådighed senest et år efter udstyrets markedsføringsdato. Oplysningerne skal efter direktivet stilles til rådighed i form af manualer eller i form af elektroniske medier. § 9 o, stk. 2, tænkes udmøntet i regler, som fastslår producentens og importørens pligt til at levere genbrugs- og behandlingsoplysninger i særlig form.

Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres efter den 13. august 2005 entydigt mærkes således, at den oprindelige producent kan identificeres, og således, at det fremgår, at udstyret er markedsført efter denne dato. Denne dato opretholdes, uanset at de danske finansieringsregler først træder i kraft 1. januar 2006. Dette skyldes, dels at mærkningskravet og ikrafttrædelsesdatoen herfor er fastsat i direktivet, dels at mærkningen sker hos producenten, som ofte ikke kan forudse hvilke dele af produktionen, der markedsføres i Danmark. Et afvigende dansk mærkningskrav vil formentlig blive anset for en ulovlig handelshindring.

I § 9 o, stk. 3, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategori af udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet og nyttiggjort, og om den eksporterede mængde tilbagetaget affald. Bestemmelsen tænkes udformet således, at den systemansvarlige organisation indsamler og videregiver oplysninger vedrørende alle producenter og importører, uanset om de er med i en kollektiv finansieringsordning eller har valgt en individuel finansiering. Oplysningerne skal danne grundlag for Miljøstyrelsens indberetninger til EU-Kommissionen i henhold til direktivets artikel 12.

I § 9 o, stk. 4, foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om oplysningspligt for de omfattede producenter og importører til brug for kontrol med, at producenter og importører opfylder deres forpligtelser efter lovens regler om affald af elektrisk og elektronisk udstyr samt regler regler herom fastsat med hjemmel i loven. Med hjemmel i denne bestemmelse kan der således fastsættes regler om, at producenterne og importørerne skal oplyse, hvilke tilbagetagningsordninger, de har etableret, herunder hvor affaldsproducenterne (husstande, erhverv og institutioner) kan aflevere deres affald, og hvordan dette oplyses for dem, hvor og hvorledes det tilbagetagne affald håndteres og genanvendes, hvorledes det er sikret, at fastsatte mål for genanvendelse opnås, hvorledes ordningen er finansieret m.v. Der kan endvidere fastsættes krav om, at oplysningerne skal dokumenteres.

I § 9 o, stk. 5, bemyndiges ministeren til i overensstemmelse med direktivets art. 8, stk. 4 at fastsætte bestemmelser, om at eksportører i udlandet, der leverer udstyr direkte til husholdninger i Danmark ved fjernsalg eller internethandel, skal bidrage til finansieringen af affaldsbehandlingen efter samme principper som andre producenter og importører. Bestemmelsen omfatter kun erhvervsmæssige eksportører, uanset om de opererer fra en EU-medlemsstat eller ikke-EU-medlemsstat. Endvidere indeholder bestemmelsen hjemmel til, at ministeren i overensstemmelse med direktivets art. 12, stk. 1, kan kræve, at eksportører skal give oplysninger om finansiering samt mængder og kategorier af affald, der er eksporteret ved fjernsalg eller internethandel. Af hensyn til håndhævelsen af disse forpligtelser, kan eksportørerne pålægges at lade sig registrere i producentregisteret.

Efter § 9 o, stk. 6, kan ministeren bestemme, at oplysningspligten overgår til den kollektive ordning, hvis en producent eller importør er tilsluttet en sådan. Endelig kan oplysningerne efter § 9 o, stk. 1-5, forlanges afgivet i en bestemt form, f.eks. elektronisk, ved udfyldelse af blanketter m.v. Det forudsættes, at der for producenter og importører tilsluttet en kollektiv ordning gives mulighed for, at denne oplysningspligt kan varetages af den kollektive ordning. Det bemærkes, at pligten for eksportører i udlandet til at godtgøre, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 j og § 9 l, stk. 1, også betragtes som en oplysningspligt.

Efter § 9 o, stk. 7, foreslås en begrænsning af, i hvor mange år producenterne har ret til i forbindelse med salg af nyt elektrisk og elektronisk udstyr at oplyse forbrugerne, om hvor stor en del af salgsprisen på nyt udstyr, som skyldes omkostningerne til affaldshåndtering. Bestemmelsen implementerer direktivets art. 8, stk. 2, 3. afsnit. Det bemærkes, at bestemmelsen alene vedrører elektrisk og elektronisk udstyr til private husholdninger. Med begrebet store husholdningsapparater refereres til pkt. 1 i direktivets Bilag I A.

Begrundelsen for under direktivets forhandlinger at indsætte en bestemmelse herom var, at de nuværende og kommende producenter og importører ikke har indflydelse på hvor vanskeligt €" og dermed hvor dyrt - det vil være at affaldshåndtere udstyr, som er markedsført inden direktivet træder i kraft. Derfor blev det accepteret at de i en periode, indtil det historiske affald må forventes at være oparbejdet, kunne oplyse om omkostningerne til affaldshåndtering. Direktivet bygger således på den formodning, at det meste udstyr vil være oparbejdet i 2011, hvilket er 8 år efter direktivets ikrafttrædelse. Da store husholdningsapparater, dvs. hårde hvidevarer, har en lang levetid, formodes det meste af dette affald først at være oparbejdet i 2013, dvs. 10 år efter direktivets ikrafttrædelse.

Ad § 9 p

Med denne bestemmelse gives ministeren adgang til at henlægge en række administrative kompetencer i forbindelse med affald af elektrisk og elektronisk udstyr til en af ministeren godkendt privat organisation, formentlig den systemansvarlige organisation, som er beskrevet ovenfor. Det er endnu uafklaret på hvilket selskabsretligt grundlag, organisationen vil blive etableret. Ved den praktiske udmøntning af hjemmelen kan de blive nødvendigt at justere modellen.

Det forventes, at den private organisation skal have kompetence til at vurdere om producenter har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 j og § 9 l, stk. 1, til for egen regning at foranstalte indsamling og håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Organisationen skal også have kompetence til at vurdere, om der er stillet passende sikkerhed for så vidt angår udstyr markedsført til husholdninger samt til at vurdere om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1 og stk. 2. Endvidere forventes administrationen af producentregistret, efter § 9 n, henlagt til organisationen og organisationen forventes tillagt kompetence til at indhente en række oplysninger fra producenter og importører, efter § 9 o. Endelig skal organisationen have kompetence til at opkræve eventuelle administrative gebyrer til dækning af offentlige myndigheders administrative omkostninger efter den eksisterende hjemmel hertil i lovens § 88, stk. 1.

Det forudsættes, at organisationens afgørelser kan påklages til en offentlig myndighed.

Der er herved tale om, at offentligretlige opgaver henlægges til et privat organ. I almindelighed bør der udvises tilbageholdenhed med en sådan henlæggelse. De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved henlæggelse af opgaver til private søges imødegået ved, at ministeren godkender vedtægter og fastsætter retningslinjer for administrationen, og at ministeren i henhold til forvaltningslovens § 1, stk. 2, og offentlighedslovens § 1, stk. 3, efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at de pågældende love finder anvendelse for det private organisation. Endelig vil organisationens afgørelser kunne påklages til en offentlig myndighed.

Uanset de ovenfor nævnte betænkeligheder er modellen valgt, fordi direktivet er forhandlet med allerede eksisterende tilbagetagningsordninger som model, og disse ordninger byggede på en meget høj grad af privatretlige aftaler. Under arbejdet med implementeringen er det da også blevet stadig klarere, at en række af direktivets krav, bl.a. de differentierede krav til husholdnings- og erhvervsaffald samt historisk og nyt affald, ville være meget vanskelige at opfylde, hvis man søgte at implementere direktivet med detaljeret offentligretlig lovgivning. Derimod vil direktivets målsætning om producentansvar meget lettere og bedre kunne opfyldes, hvis en betydelig del af administrationen overlades til en privat organisation, som kan indgå privatretlige aftaler med producenter og importører.

Ad § 9 q

Det er tanken, at tilsynet med reglerne om affald af elektrisk og elektronisk udstyr helt eller delvist skal føres af en statslig myndighed, idet dette må formodes bedst at matche den systemansvarlige organisation, der vil være landsdækkende. Hjemmelen hertil findes i den eksisterende § 67 i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter miljøministeren kan bestemme, at tilsynet skal føres af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Umiddelbart er det tanken at henlægge tilsynskompetencen til Miljøstyrelsen.

Da de foreslåede §§ 9 j og 9 l, stk. 1, indeholder bestemmelser, som direkte forpligter producenter og importører. Imidlertid kan indholdet af forpligtelsen i disse bestemmelser ikke generelt beskrives så præcist, at miljøbeskyttelseslovens § 69 €" om adgangen til at meddele påbud eller forbud overfor ulovlige forhold - er anvendelig. Derfor foreslås der med § 9 q indført en hjemmel til at udstede påbud. Ligeledes indføres der hjemmel til at udstede påbud og forbud om opfyldelse af forpligtelser i medfør af regler, der fastsættes med hjemmel i § 9 k, § 9 l, stk. 2-3 og § 9 m-§ 9 o. Endvidere vil der i den bekendtgørelse, hvorved hjemmelsbestemmelserne, udnyttes blive fastsat regler om tilsyn.

Adgangen til at udstede påbud tænkes udnyttet til at præcisere producenters og importørers forpligtelser efter § 9 j (om nyt affald) og § 9 l, stk. 1, (om historisk affald fra husholdninger). Som grundlag for vurderingen af forpligtelsens størrelse for den enkelte producent eller importør, vil tilsynsmyndigheden benytte oplysninger fra producentregistret om, hvor store mængder, den enkelte producent eller importør har markedsført samt de samlede mængder, der er markedsført.

Tilsynsmyndighedens afgørelser vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 3.

Efter den nugældende § 45, stk. 4, gælder der et forbud mod tilbagetagningsordninger, der konkurrerer med en kommunal tilbagetagningsordning. Dette forhold ændres med den nye § 45, stk. 5, idet der i overensstemmelse med direktivet gives mulighed for, at producenter og importører kan etablere tilbagetagningsordninger parallelt med kommunale tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Efter den gældende § 45, stk. 2, har ministeren hjemmel til at fastsætte regler om affaldsproducenters pligt til at benytte en kommunal ordning. Denne bestemmelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Med den ny § 45, stk. 6, gives en tilsvarende mulighed for at ministeren kan fastsætte regler om affaldsproducenters pligt til at benytte en privat tilbagetagningsordning. Det er tanken, at pligten skal formuleres som valgmulighed for affaldsproducenterne til enten at benytte den kommunale eller den private tilbagetagningsordning.

Til nr. 4.

Bestemmelsen i § 51, stk. 2, foreslås indsat for at give hjemmel til at gennemføre direktivets art. 4, 2. pkt. Efter art. 4, 2. pkt., skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre at producenter og importører ikke ved hjælp af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser hindrer genbrug af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, medmindre sådanne konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse og/eller sikkerhedskrav. Direktivet er ikke præcist med hensyn til hvilke foranstaltninger, der kan anses for passende.

Med lovforslaget foreslås art. 4, 2. pkt, gennemført ved at give ministeren hjemmel til at gennemføre et markedsføringsforbud mod bestemte typer af elektrisk og elektronisk udstyr, medmindre dette udstyr frembyder altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav. Ved udmøntningen af denne bestemmelse skal der tages højde for de situationer, hvor regler kan ramme atypisk hårdt og i den forbindelse fastsættes overgangsregler. Det må endvidere antages, at et evt. forbud mod bestemt udstyr forudgående skal notificeres efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34 (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.

Til nr. 5.

Bestemmelsen ændres for at sikre, at der også kan føres kontrol med et eventuelt forbud efter den nye § 51, stk. 2.

Til nr. 6.

Det anses for afgørende for funktionen af de ordninger, som producentorganisationerne forventes at etablere, at stort set alle producenter og importører opfylder deres forpligtelser. For at understøtte dette anses det derfor for vigtigt, at der gives mulighed for at straffe producenter og importører, som ikke lever op til deres forpligtelser. Forpligtelserne efter § 9 j og 9 l, stk. 1, er imidlertid ikke beskrevet tilstrækkeligt tydeligt til, at det er muligt umiddelbart at strafbelægge de to bestemmelser. Forudsætningen for en straffesag er derfor, at forpligtelsen for den enkelte producent eller importør først er præciseret gennem et påbud. Herefter vil manglende efterkommelse af påbuddet kunne straffes.

Derfor gives der med den foreslåede ændring af § 110, stk. 1, nr. 2, mulighed for at straffe manglende efterkommelse af påbud efter § 9 q.

Til nr. 7.

Det foreslås, at § 110, stk. 3, ændres for at gøre det muligt at straffe overtrædelse af regler fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i nærværende lovforslag. Derfor tilføjes § 45, stk. 6, - om affaldsproducenters pligt til at benytte en privat tilbagetagningsordning.

I den gældende § 110, stk. 3, er der hjemmel til at straffe for overtrædelse af regler, som udstedes med hjemmel i § 9 k €" 9 p og § 51, stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2005, og at pligten for producenterne til at indsamle og finansiere affaldshåndteringen træder i kraft 1. januar 2006. Sidstnævnte dato er 4½ måned senere end forudsat i direktivet. Udsættelsen anses for nødvendig for at give producenter og importører den nødvendige tid til at etablere den organisation og de administrative arrangementer, som et håndterings- og finansieringssystem forudsætter. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet i foråret 2005.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, L 37, s. 24, og direktiv 2003/108/EF om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-tidende 2003, L 345, s. 106.