L 119 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om produktionsskoler. (Omlægning af det kommunale
bidrag).
Fremsat den 17. november 2004 af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
produktionsskoler
(Omlægning af det kommunale bidrag)
§ 1
I lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, foretages
følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, affattes således:
Ȥ 13.
For hver deltager, der udløser statstilskud til en
produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen
bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven
vedrører. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i
hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5.
september i kalenderåret forud for det finansår, hvor
aktiviteten afholdes.«
2. § 13, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
januar 2005.
Stk. 2. Taksten for det kommunale bidrag
for aktiviteten i 2004 fastsættes på finansloven for
2005. Denne takst gælder også for aktiviteten i
2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forarbejder
Bilag 2 indeholder henvisninger til forarbejderne
til lov om produktionsskoler.
2. Lovforslagets baggrund
Regeringen har i forbindelse med behandlingen af
forslaget til finanslov for 2005 fremsat et ændringsforslag
til finanslovforslaget, hvorefter den kommunale bidragsordning for
produktionsskolerne ændres. Hovedformålet hermed er at
sikre en aktivitetsudvikling, der harmonerer med ønsket om,
at flest mulige unge får en kompetencegivende uddannelse. Et
produktionsskoleophold er ikke formelt kompetencegivende. Det
foreslås derfor, at der sker en tilpasning af den kommunale
bidragsordning, hvor bl.a. de kommunale bidrag forhøjes,
samtidig med at det frie optag bevares.
Baggrunden for forslaget er, at den eksisterende
kommunale bidragsordning ikke i tilstrækkeligt omfang har
bidraget til at stabilisere den samlede aktivitet på
produktionsskoleområdet, idet årselevtallet er steget
de seneste år.
Forslaget afspejler et ønske om at sikre,
at kommunerne ikke vælger produktionsskoletilbuddet frem for
andre uddannelses- eller aktiveringstilbud alene af
økonomiske hensyn. Med det fremsatte ændringsforslag
til finanslovforslaget vil det kommunale bidrag pr. årselev
under 18 år blive forhøjet til 29.000 kr. og bidraget
pr. årselev på 18 år eller derover til 50.000 kr.
Med ændringsforslaget til finanslovforslaget
forudsættes samtidigt en ophævelse af de gældende
bestemmelser i produktionsskoleloven om den såkaldte
kommunale merbidragsordning (lovens § 13, stk. 1). Denne
forudsætning for det fremsatte ændringsforslag til
finanslovforslaget søges udmøntet ved dette
lovforslag. Desuden vil dette lovforslag afskaffe kommunernes
adgang til at modregne deres bidrag i et eventuelt ydet
grundtilskud (lovens § 13, stk. 2).
Baggrunden for den ændring af den kommunale
bidragsordning, som regeringen har foreslået ved det
ovennævnte ændringsforslag til finanslovforslaget for
2005 og dette lovforslag, er bl.a., at det fremgår af aftalen
om kommunernes økonomi for 2005, at regeringen og
Kommunernes Landsforening er enige om, at den eksisterende
kommunale bidragsordning ikke i tilstrækkeligt omfang har
bidraget til at stabilisere den samlede aktivitet på
produktionsskoleområdet. Der har derfor været nedsat et
udvalg med deltagelse af Kommunernes Landsforening,
Undervisningsministeriet og Finansministeriet, som har analyseret
de nuværende reguleringsmekanismer og regler på
området. Med det nu fremsatte ændringsforslag til
finanslovforslaget for 2005 og dette lovforslag udmøntes en
af de af udvalget opstillede modeller.
Produktionsskolerne finansieres i dag
primært af staten via taxameterordningen og sekundært
af kommunerne, hovedsageligt via den kommunale bidragsordning.
Størrelsen af det nuværende
kommunale bidrag blev som følge af forhandlingerne i
Folketinget i 2000 fastsat relativt lavt. Det nuværende
lovforslag svarer i store træk til det oprindeligt fremsatte
lovforslag i 1999.
Det frie optag bevares samtidigt med, at der
sikres en bedre sammenhæng mellem finansierings- og
opgaveansvar.
Regeringen har allerede som led i
opfølgningen på kommuneaftalen fremsat et lovforslag
(L 3), der skal sikre, at produktionsskolernes tilbud i
højere grad rettes mod målgruppen ved, at unge skal
vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, før de optages
på en produktionsskole med statstilskud.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder forslag til de
nødvendige konsekvensændringer om bortfald af det
kommunale merbidrag. Dertil kommer et bortfald af kommunernes
fradagsmulighed for det kommunale grundtilskud.
Et år efter lovens ikrafttræden vil
der blive foretaget en evaluering med henblik på at vurdere,
om initiativerne har haft den ønskede effekt på
aktiviteten.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Med det fremsatte ændringsforslag til
finanslovforslaget er der budgetteret med en aktivitet på
5.700 årselever, hvoraf 2.394 årselever er under 18
år og 3.306 årselever er 18 år eller derover.
Endvidere er de kommunale bidragssatser foreslået
forhøjet til 29.000 kr. pr. årselev under 18 år
og til 50.000 pr. årselev på 18 år og derover.
På baggrund heraf skønnes merindtægten for
staten i 2005 at udgøre 145,8 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2005 og dette
lovforslag kan først endeligt opgøres, når den
faktiske aktivitet på produktionsskolerne for 2004 er
afholdt, idet det samlede kommunale bidrag er afhængigt
heraf.
Forslaget forventes med den nuværende
budgettering at være udgiftsneutralt samlet set for kommune
og stat.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
vil blive drøftet med de kommunale parter i overensstemmelse
med det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Høring
Samtidig med fremsættelsen sendes
lovforslaget i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Foreningen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler, Forstanderkredsen for
Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Danske
Produktionsskolers Lærerforening, Rigsrevisionen, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen i Danmark og
Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse. Endvidere er
lovforslaget offentligt tilgængeligt på
Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk)
9. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Forventes udgiftsneutralt | Forventes udgiftsneutralt |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den nuværende kommunale bidragsordning
indebærer, at kommunerne betaler et bidrag pr. årselev.
Såfremt aktiviteten stiger med 5 procentpoint i forhold til
et aktivitetsniveau på 5.437 årselever, svarende til
273 årselever, forhøjes bidragssatserne for alle
årselever med 5.340 kr. (FL2004). Herefter forøges
bidragssatserne med yderligere 5.340 kr. for alle årselever,
hver gang den samlede aktivitet øges med yderligere 273
årselever. Formålet med den eksisterende ordning har
været at stabilisere den samlede aktivitet på et niveau
omkring aktivitetsniveauet i 1999.
Årselevtallet på produktionsskolerne
er imidlertid steget markant de seneste år. I perioden fra
1997 til 2003 er aktiviteten steget med 21 pct.
Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne har
således vist, at den kommunale bidragsordning ikke har virket
efter hensigten.
Den nuværende kommunale merbidragsordning
har især to ulemper. For det første har den enkelte
kommune ikke noget incitament til at stabilisere aktiviteten. For
det andet indebærer merbidragsordningen, at kommunernes
udgifter til produktionsskolerne svinger betydeligt år for
år, hvilket medfører budgetteringsvanskeligheder i
kommunerne. Ordningen skønnes ikke længere at have den
regulerende effekt som tilsigtet. På denne baggrund
foreslås ordningen ophævet.
Med forslaget præciseres det, at
afregningen af det kommunale bidrag for aktiviteten i et
finansår foretages med taksten, der er fastsat på
finansloven for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. I
2006 afregnes således for aktiviteten i 2005 med taksten fra
finanslov 2005.
Til nr. 2
Kommuner kan i dag fradrage grundtilskuddet i det
kommunale bidrag. Fradraget svarer til det kommunale bidrag for i
gennemsnit ca. 22 årselever, der dermed bliver omkostningsfri
for kommunen, hvilket kan være med til at presse aktiviteten
opad. Det foreslås derfor, at kommunernes mulighed for at
fradrage grundtilskuddet ophæves allerede ved den afregning
for aktivitet i 2004, der foretages i 2005.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2005.
Til stk. 2
Efter den gældende lov betaler kommunerne
bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove for det bidragspligtige finansår. Dette betyder,
at kommunernes bidrag beregnes på grundlag af taksten
på den finanslov, der ligger forud for
afregningsåret.
For at sikre, at omlægningen af den
kommunale bidragsordning økonomisk slår igennem
allerede fra 1. januar 2005, foreslås det som en
overgangsordning, at der i 2005 afregnes for aktivitet afholdt i
2004 med de nye forhøjede takster, der fastsættes
på finansloven for 2005. Som supplement hertil foreslås
det udtrykkeligt fastsat, at taksten for aktiviteten i 2005 er den
samme som den nye, forhøjede takst for aktiviteten i
2004.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | I lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, foretages
følgende ændringer: |
§ 13. For hver
deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole,
jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten
pr. årselev med beløb, hvis størrelse
fastsættes på de årlige finanslove for det
bidragspligtige finansår. Ved hjemstedskommune forstås
den kommune, i hvilken deltageren ifølge CPR havde
bopæl den 5. september i kalenderåret før det
bidragspligtige finansår. Størrelsen af bidragene pr.
årselev fastsættes afhængigt af den samlede
aktivitet på produktionsskolerne i finansåret.
Bidragssatserne, gradueringsprocenten og det
bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag fastsættes
på de årlige finanslove. | | 1.§ 13, stk. 1,affattes således: »§ 13. For
hver deltager, der udløser statstilskud til en
produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen
bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven
vedrører. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i
hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5.
september i kalenderåret forud for det finansår, hvor
aktiviteten afholdes.« |
Stk. 2. Til kommuner, der yder
grundtilskud til en produktionsskole, gives et fradrag ved
beregningen af kommunens bidrag efter stk. 1 svarende til det
beløb, kommunen yder i grundtilskud. For hver kommune kan
højst ske fradrag for ét fuldt grundtilskud. For
nyoprettede skoler foretages intet fradrag i det finansår,
hvor skolen er begyndt på sin virksomhed. | | 2.§ 13, stk. 2,
ophæves. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. |
Bilag 2
Henvisninger til relevante numre af
Folketingstidende m.v.
Lov om produktionsskoler:
1) Folketingstidende 1999-2000 (L 101),
Folketingets forhandlinger, spalte 1916, 2537 og 2782, Tillæg
A, spalte 2810, Tillæg B, spalte 237 og Tillæg C,
spalte 265, jf. Folketingstidende 1994-1995 (L 227), Folketingets
forhandlinger, spalte 4752, 5186, 6477 og 6653, Tillæg A,
spalte 175, Tillæg B, spalte 980 og tillæg C, spalte
712.
2) Folketingstidende 2002-2003 (L 26),
Folketingets forhandlinger, spalte 247, 1862 og 2225, Tillæg
A, spalte 449, Tillæg B, spalte 44 og Tillæg C, spalte
47.
3) Folketingstidende 2002-2003 (L 1083),
Folketingets forhandlinger, spalte 1602, 2231 og 2967, Tillæg
A, spalte 1562 og 1543, Tillæg B, spalte 299 og 442 og
Tillæg C, spalte 227.
4) Folketingstidende 2003-2004 (L 82),
Folketingets forhandlinger, spalte 2241, 3457 og 3792, Tillæg
A, spalte 2610 og 2590.
5) Folketingstidende 2003-2004 (L 84),
Folketingets forhandlinger, spalte 2451, 3458 og 3792, Tillæg
A, spalte 2617.
6) Folketingstidende 2003-2004 (L 156),
Folketingets forhandlinger, spalte 6081, 9713 og 9913, Tillæg
A, spalte 5777, Tillæg C, spalte 581.