L 125 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven. (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005).

Fremsat den 17. november 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven

(Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005)

§ 1

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret ved bl.a. § 50 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1063 af 17. december 2002 og senest ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003 foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om tobaksafgifter
(tobaksafgiftsloven)«

2. I § 1, stk. 1, litra A , ændres »48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.« til: »63,66 øre pr. stk. + 13,61 pct.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens rygeafvænning.«

2. Efter § 30, stk. 1, 2. pkt ., der bliver 3. pkt., indsættes:

»Rentefordelen medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder medarbejderen et lån til dækning af udgifterne ved rygeafvænning.«

3. I § 30, stk. 1, 3. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

4. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »2. og 3. pkt.« til: »3. og 5. pkt.«

5. I § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller 2. pkt.« til: »eller 3. pkt.«

6. I § 30, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1, 3. pkt.« til: »stk. 1, 5. pkt.«

7. I § 30, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »dækker behandling«: »efter stk. 1, 1. pkt.«

8. I § 30, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

9. I § 30 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »egne sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger« til: »egne sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsbehandlinger m.v.«

10. I § 30 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, indsættes efter »sundhedsbehandlingen«: »m.v.«

11. I § 30 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 2, indsættes efter »sundhedsbehandlinger«: »m.v.«

12. I § 30 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til rygeafvænning.«

13. I § 30 A, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

14. I § 30 A, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., og i § 30 A, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »§ 30, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 30, stk. 1, 5. pkt.«

15. I § 30 A, stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

16. I § 30 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt.«

17. I § 30 A, stk. 5, 1.pkt., indsættes efter »dækker behandling«: »efter stk. 2, 1. pkt.«

§ 3

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør, bortset for varer omfattet af §§ 3A-3C, for varer henhørende under position 2203 og 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur 50,90 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2.«

2. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Afgiften udgør, bortset for varer omfattet af §§ 3A-3C, for varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur

3. I § 3 ophæves stk. 3.

4. Efter § 3 indsættes:

»Kapitel 2A

Tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin m.m.

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssats

§ 3A. For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, og som har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,06 kr. pr. liter.

Kapitel 2B

Tillægsafgift af maltbaseret alkoholsodavand

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser

§ 3B. For varer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 1, stk. 1, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør

Kapitel 2C

Tillægsafgift af vinbaseret alkoholsodavand

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser

§ 3C. For varer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 3, stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør

§ 4

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002 og senest ved § 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven)«

2. I § 1, stk. 1, indsættes som 2 . og 3. pkt .:

»Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU€™s kombinerede nomenklatur betales der derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.«

3.Overskriften efter § 1 i kapitel 1 affattes således:

»Afgiftssatser«.

4. I § 2 indsættes efter »ætanolstyrke«: », jf. dog stk. 2.«

5. I § 2 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2 . Af blandinger, som nævnt i § 1, stk. 1, 2. pkt., betales der udover afgiften efter stk. 1 tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Tillægsafgiften udgør 2,90 kr. pr. liter.«

§ 5

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december 2002 og senest ved § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 1 og 2 , affattes således:

»Volumenbaseret emballageafgift

1) Opdelt i følgende varegrupper:

A. Spiritus henhørende under position 2208 i EU€™s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

B. Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU€™s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

C. Frugtvin henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol., jf. dog nr. 2. Endvidere færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

2) Opdelt i følgende varegrupper:

A. Øl henhørende under position 2203 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

B. Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

C. Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU€™s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

D. Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

Vægtbaseret emballageafgift«.

2. Som bilag til loven indsættes efter bilag 1:

»Bilag 2

Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift

«

§ 6

Stk. 1. §§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 4-5. § 5 træder i kraft den 1. april 2005.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4. Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3, nr. 4, træder dog i kraft den 1. januar 2005, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter i samråd med skatteministeren de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3, nr. 3-4, og § 4. Finansministeren redegør årligt for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.

Stk. 4. § 1 finder anvendelse på varer, der ved døgnets begyndelse den 9. januar 2005 findes i ustemplet stand hos virksomheder, der fremstiller eller indfører cigaretter, samt på varer som fra nævnte dag fremstilles, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 5. § 3, nr. 1-2, har virkning fra den 9. januar 2005 og finder anvendelse på varer, der fra og med den 9. januar 2005 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

§ 7

Stk. 1. Virksomheder, der den 9. januar 2005 har et lager af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end afgiften efter denne lov, kan på basis af en specificeret lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Godtgørelse ydes kun for varer, der er bestemt til afsætning, og kun såfremt den samlede godtgørelse af afgift af varer omfattet af § 3, nr. 1 og 2, overstiger 500 kr.

Stk. 3. Virksomheder og grossister skal udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen af øl og vin pr. 9. januar 2005, som der ønskes godtgørelse for. Desuden skal virksomhederne og grossisterne udarbejde en ansøgning med angivelse af mængder samt godtgørelsesbeløbet. Den specificerede lageropgørelse og ansøgning skal være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 14. januar 2005.

Stk. 4. Ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse finder kontrolbestemmelserne i §§ 22-24 i øl- og vinafgiftsloven anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og kontrol.

Stk. 5. Den, der forsætlig eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde.

Stk. 6. Den, der begår den i stk. 5 nævnte overtrædelse med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 7. Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere gennemført grænsehandelsinitiativer, som har virket efter hensigten. Målet om, at grænsehandelen ikke måtte stige ved bortfaldet af den såkaldte 24-timers-regel for spiritus og cigaretter fra den 1. januar 2004 er nået. Både den samlede grænsehandel og grænsehandelen med nydelsesmidler stagnerer, og der er udsigt til et fald næste år.«

Der er på den baggrund indgået en finanslovsaftale med en række skatte- og afgiftsændringer.

Lovforslaget indeholder følgende elementer fra finanslovsaftalen:

· Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften.

· Skattefrihed for rygeafvænning.

· Tillægsafgift på alkoholsodavand.

· Lavere afgifter på øl og vin.

· Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet.

2. Baggrund

2.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Med de tyske afgiftsforhøjelser i år er forudsætningerne for de tidligere gennemførte afgiftsreduktioner på cigaretter ændret, jf. aftalen om finansloven for 2003.

I lyset heraf er der enighed om at sætte den danske cigaretafgift op svarende til en prisstigning på gennemsnitlig 1,70 kr./ pakke inkl. moms for billige cigaretter og 0,3 kr./ pakke inkl. moms for dyrere cigaretter og 1 kr./ pakke inkl. moms for almindelige cigaretter. Forhøjelsen udformes som en stigning i stykafgiften. Samtidig omlægges cigaretafgiften, så værdielementet bliver mindst muligt og stykelementet størst muligt i overensstemmelse med EU-reglerne.

Parterne betoner vigtigheden af en særlig indsats for, at især unge ikke begynder at ryge.«

Allerede i finansloven for 2004 blev der taget højde for eventuelle reguleringer i tobaksafgiften som følge af de på det tidspunkt planlagte, men endnu ikke gennemførte forhøjelser af den tyske tobaksafgift.

Tyskerne har forhøjet afgiften på tobak i 1999, 2001, 2002 og 2003 og senest den 1. marts 2004. Der er vedtaget yderligere forhøjelser den 1. december 2004 og 1. september 2005.

2.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Af finanslovsaftalen fremgår bl.a. følgende:

»Parterne er enige om at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning (rygestopkursus samt nikotinpræparater).

Dermed bliver arbejdsgiverbetalt rygeafvænning føjet til rækken af arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende tiltag, som regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har sikret skattefrihed for.«

Der har hidtil hersket nogen usikkerhed om, under hvilke betingelser arbejdsgiverens betaling af ydelser (rygestopkurser og nikotinpræparater m.v.) som led i rygeafvænning af medarbejderne, er skattepligtige eller skattefri for medarbejderne. Denne usikkerhed har formentlig afholdt en del arbejdsgivere fra at tilbyde rygeafvænning, ligesom usikkerheden kan have afholdt en del medarbejdere fra at tage imod et tilbud om rygeafvænning på arbejdspladsen.

Der er stigende fokus på de skadelige virkninger, som rygning har for den enkelte, for dennes familie, for kollegerne på arbejdspladsen og for samfundet. Medarbejdere, der ryger, er generelt mere syge end ikke-rygere, ligesom en medarbejders rygning kan udsætte kollegerne for passiv rygning, der ligeledes øger risikoen for sygdom. Rygning på arbejdspladsen medfører generelt et dårligere arbejdsmiljø. Der er derfor god ræson i, at arbejdsgiverne medvirker til, at så mange af arbejdspladsens rygere som muligt holder op med at ryge, således at antallet af sygedage minimeres, og arbejdsmiljøet forbedres.

2.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Parterne ønsker med indførelsen af en tillægsafgift på alkoholsodavand at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Der er forskellige typer alkoholsodavand på markedet, der i dag afgiftsbelægges forskelligt, selvom de er sammenlignelige produkter, både med hensyn til smag, udseende og alkoholindhold. Parterne er enige om at indføre en tillægsafgift på alkoholsodavand på mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr. flaske (inkl. moms) afhængig af type, således at alkoholsodavand beskattes ens.

Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug. Parterne er enige om at drøfte den konkrete udmøntning af puljen senere.

Merprovenuet fra afgiftsforhøjelser skal i overensstemmelse med skattestoppet modsvares af lettelser af andre skatter og afgifter, jf. lavere afgifter på øl og vin.«

Alkoholsodavand, »Ready To Drink« eller »alcopops« er sodavandslignende produkter med et alkoholindhold på typisk 4-6 pct. vol., hvor alkoholindholdet kan stamme fra gæring eller destillering.

Alkoholsodavandstyperne kan dog ikke ud fra udseende, smag eller andre ydre karakteristika skelnes fra hinanden.

Definitionen på alkoholsodavand omfatter samtlige blandinger af malt(øl), vin, frugtvin, herunder cider, eller spiritus med ikke-alkoholholdige drikkevarer, såsom sodavand, kakaomælk, mælk, frugt- eller grønsagssafter eller -most eller vand mv. Begrebet dækker dermed alle blandinger af gærede eller destillerede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, uanset om blandingen er kulsyreholdig eller ej.

Den tyske og den franske ekstraafgift på alkoholsodavand

I henhold til alkoholbeskatningsdirektiverne (Rådets direktiv 92/83/EØF og Rådets direktiv 92/84/EØF) skal der som udgangspunkt anvendes samme afgiftssats for samme gruppe af drikkevarer, dvs. for spiritus, øl, vin og andre gærede drikkevarer end vin og øl. Udgangspunktet er således, at der ikke må indføres særafgifter på enkeltprodukter €" herunder alkoholsodavand €" i tillæg hertil.

Tyskland og Frankrig har imidlertid indført særafgifter på alkoholsodavand med henvisning til de generelle fællesskabsbestemmelser for afgifter i cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv 92/12/EF), hvori der åbnes mulighed for at pålægge andre former for indirekte beskatning i særligt øjemed.

Ifølge cirkulationsdirektivet er det ikke ulovligt at indføre særafgifter, når disse øremærkes til et bestemt formål og dermed ikke er rent fiskale afgifter, som går direkte i statskassen.

Tyskland har anført, at baggrunden for indførelse af en ekstraafgift på spiritusbaserede alkoholsodavand, er udviklingen i børns og unges alkoholforbrug. Formålet med ekstraafgiften er således at beskytte de unge mennesker, og afgiftsprovenuet er øremærket forebyggende sundhedsforanstaltninger.

Den tyske afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand udgør ca. 505 kr. pr. liter ren alkohol, hvoraf spiritusafgiften udgør ca. 97 kr. pr. liter ren alkohol og ekstraafgiften ca. 409 kr. pr. liter ren alkohol. For 27,5 cl alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. medfører det, at den samlede afgift er ca. 8,85 kr. pr. flaske (inkl. moms). Heraf er ca. 1,70 kr. spiritusafgift og ca. 7,15 kr. ekstraafgift.

Formålet med den franske afgift er finansiering af sundhedsforsikring mv. Det fremgår direkte af lovteksten, at afgiften pålægges til fordel for den nationale sundhedsforsikring for lønmodtagere.

Den franske afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand udgør ca. 521 kr. pr. liter ren alkohol, hvoraf spiritusafgiften udgør ca. 108 kr. pr. liter ren alkohol og ekstraafgiften ca. 413 kr. pr. liter ren alkohol. For 27,5 cl alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. medfører det, at den samlede afgift er ca. 9,40 kr. pr. flaske (inkl. moms). Heraf er ca. 1,95 kr. spiritusafgift og ca. 7,45 kr. ekstraafgift.

2.4 Lavere afgifter på øl og vin

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Parterne er enige om at nedsætte afgifterne på øl og vin svarende til et prisfald på 4,25 kr. pr. kasse øl og 0,85 kr. pr. flaske vin.«

Forslaget er en del af regeringens og Dansk Folkepartis bestræbelser på at reducere danskernes grænsehandel i Tyskland. Med afgiftsnedsættelser på de to store grænsehandelsvaregrupper, øl og vin, vil danskerne i højere grad købe disse produkter i Danmark frem for i Tyskland. Dette vil medføre øget salg i Danmark både som følge af hjemvendt grænsehandel og øget dansk forbrug, men også fordi udlændinges grænsehandel i Danmark vil stige. Det øgede danske salg vil være til gavn for de danske detailvareforretninger og dermed danske arbejdspladser.

2.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Med henblik på at sikre at alkoholsodavand i højere grad indsamles og ikke henkastes i naturen, omfattes også vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand af pantsystemet med virkning fra den 1. april 2005. Samtidig nedsættes emballageafgiften for disse produkter svarende til, hvad der gælder for øvrige emballager i pant- og retursystemet.«

Afgiftsnedsættelsen på emballager til øl og sodavand med 80 pct. den 1. februar 2004 ved lov nr. 1217 af 27. december 2003 (lovforslag nr. L 86, 2003-04) har skabt en situation, hvor en udvidelse af det eksisterende pant- og retursystem med yderligere emballager forventes at følges af en emballageafgiftsnedsættelse for disse emballager.

Emballager omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, som medfører betaling af diverse gebyrer til tilmeldelse, logistik og indsamling, er således som udgangspunkt omfattet af den lavere volumenbaserede emballageafgift.

Udvidelse af pant- og retursystemet med yderligere emballager vil derfor som udgangspunkt medføre en emballageafgiftsnedsættelse.

3. Gældende regler

3.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Cigaretafgiften er sammensat af en stykafgift på 48,92 øre pr. stk. og en værdiafgift på 21,22 pct. af detailprisen.

Den nuværende afgiftsstruktur er således, at den samlede punktafgift €" stykafgift + værdiafgift €" er 16,15 kr. for cigaretter til 30 kr. pakken (prisen for det mest solgte mærke) og 14,88 kr. for cigaretter til 24 kr. pakken (typisk pris for billige cigaretmærker).

3.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Efter ligningslovens § 30 er der i dag skattefrihed for lægefagligt begrundede behandlinger og sygdomsforebyggende behandlinger af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, når behandlingen sker efter lægehenvisning, og behandlingen tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som et led i virksomhedens generelle personalepolitik. Der er endvidere skattefrihed for behandling af alkoholmisbrug, misbrug af andre rusmidler og misbrug af medicin.

Skattefriheden omfatter både de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler for behandlingerne direkte, hvor arbejdsgiveren indgår en forsikringsordning for medarbejderne, og hvor arbejdsgiveren tilbyder et rentefrit lån til medarbejderens betaling af behandlingerne.

Efter ligningslovens § 30 A gælder der tilsvarende vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende på dette område som for ansatte lønmodtagere.

Arbejdsgiverens betaling for rygeafvænning er ikke nævnt i de pågældende bestemmelser, og der har som nævnt under afsnit 2.2 hersket nogen usikkerhed om, under hvilke betingelser arbejdsgiverens betaling for rygestopkurser og nikotinpræparater m.v. er skattepligtige eller skattefri for medarbejderne ud fra almindelige skatteretlige principper.

3.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

De gældende afgifter på alkoholsodavand

Alkoholsodavand behandles afgiftsmæssigt forskelligt €" afhængig af alkoholens oprindelse (gæring eller destillation).

Alkoholsodavand afgiftsbelægges således efter, hvorvidt alkoholen stammer fra øl- eller vingæring eller fra destillation. Afgiften varierer derfor mellem ellers ensartede produkter €" afhængig af alkoholindholdets oprindelse.

Af tabellen nedenfor fremgår afgiftsforskellene for en liter alkoholsodavand:

Tabel: Den nuværende afgift på en liter alkoholsodavand €" afhængig af alkoholindholdets oprindelse

1) 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

2) Den laveste vinafgiftssats på 4,50 kr. pr. liter af varen (alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.).

3) 150 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

Den typisk forekommende emballagestørrelse er 27,5 cl, men f.eks. de maltbaserede alkoholsodavand er oftest i en 33 cl€™s emballage. I ovenstående tabel er der derfor valgt enheden liter for sammenlignelighedens skyld.

3.4 Lavere afgifter på øl og vin

Den gældende ølafgift

Ølafgiften udgør 58,40 kr. pr. liter ren alkohol. Til sammenligning kan nævnes, at spiritusafgiften udgør 150 kr. pr. liter ren alkohol. Ølafgiften pålægges alkoholindholdet i den færdigbryggede øl. Øl med en alkoholprocent på under 2,8 pct. vol. (letøl) er dog afgiftsfritaget.

Af direktiv 92/83/EF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fremgår det, at en ølafgift enten »fastsættes på grundlag af antallet:

· af hektoliter/Platograder eller

· af hektoliter/virkeligt alkoholindhold af det færdige produkt.«

Den danske ølafgift var frem til den 1. oktober 2004 en afgift baseret på en trinvis Platoskala, dvs. afgiften var opdelt i fem intervaller (»skatteklasser«) afhængig af øllets indbrygningsprocent.

Med virkning fra den 1. oktober 2004 blev ølafgiften omlagt til en afgift baseret på en glidende alkoholskala, hvorefter afgiften betales af det faktiske alkoholindhold i det færdigbryggede øl. Afgiftssatsen er forblevet uændret for en almindelig pilsnerøl med 4,6 pct. vol.

Den gældende vinafgift

Vinafgiften er en trinvis alkoholskala. Afgiften pålægges alkoholindholdet, men skalaen er trinvis, dvs. opdelt i intervaller.

Vinafgiften er opdelt i følgende tre intervaller:

· Vin med et alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.

· Vin med et alkoholindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol.

· Vin med et alkoholindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol.

Afgiftssatserne for vin fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel: Den nuværende danske afgift på vin

Der er endvidere en tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin m.m., som lægges oveni vinafgiften. Afgiften på mousserende vin og frugtvin m.m. udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen på bordvin og afgiftssatsen på hedvin. Afgiften udgør 3,50 kr. pr. liter af varen.

3.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Emballageafgiften

Emballageafgiften består af fire adskilte afgiftssystemer:

· den volumenbaserede afgift, som er udformet som en stykafgift på visse drikkevareemballager €" afhængig af emballagens indhold samt emballagematerialet,

· en vægtbaseret afgift €" fastsat ud fra et miljøindeks for forskellige emballagematerialer €" på udvalgte varegrupper,

· en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast, og

· en vægtbaseret afgift på engangsservice.

Lovforslaget omhandler den volumenbaserede emballageafgift.

Den volumenbaserede emballageafgift

Den volumenbaserede emballageafgift omfatter afgift på emballager til spiritus, vin og frugtvin, øl samt mineralvand indeholdende kulsyre (sodavand). Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes rumindhold (volumen).

Afgiften er opdelt efter emballagens indhold og efter emballagemateriale:

· Spiritus, vin og frugtvin:

· Emballager af karton eller laminater af forskellige materialer.

· Emballager af andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal.

· Øl og sodavand:

· Alle emballager €" uanset emballagemateriale.

De gældende afgiftssatser fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel: Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift¹⁾

1) § 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6, i emballageafgiftsloven.

2) Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Afgiften på emballager til alkoholsodavand

Emballager til malt(øl)baseret alkoholsodavand er i dag omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem.

Emballager til alkoholsodavand baseret på malt(øl) adskiller sig således fra de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand ved allerede at være pålagt den lavere volumenbaserede emballageafgift.

Af en 27,5 cl malt(øl)baseret alkoholsodavand betales 10 øre pr. stk. i emballageafgift, mens der for de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand betales 50 øre pr. stk. i afgift.

4. Lovforslagets indhold

Der foreslås:

1) Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften. Afgiften stiger for alle mærker, og pga. af omlægningen til større stykafgift bliver stigningerne størst for de billigste cigaretter.

2) Skattefrihed for rygeafvænning.

3) Tillægsafgift på alkoholsodavand, således at de malt(øl)-, vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand afgiftsmæssigt set ligestilles.

4) Nedsættelse af afgifterne på øl og vin med hen ved 13 pct.

5) Nedsættelse af emballageafgiften med 80 pct. på bl.a. vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand, som samtidig omfattes af det obligatoriske pant- og retursystem.

4.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Dette forslag indebærer en forhøjelse af den samlede punktafgift, hvilket svarer til, at detailprisen for det mest solgte mærke stiger med 1 kr. fra 30 til 31 kr. for en pakke med 20 cigaretter (ved uændret avance).

Afgiftsstrukturen omlægges samtidig, således at værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og stykafgiften hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.

Denne sammensætning sikrer, at EU€™s regler (Rådets direktiv 92/79/EØF om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne) om forholdet mellem værdi- og stykafgift er overholdt. Ifølge disse må stykafgiften ikke udgøre mere end 55 pct. af den samlede værdi af moms og punktafgift i den mest efterspurgte priskategori.

Ved uændret pris uden afgift vil stykafgiften komme til at udgøre præcis 55 pct. af værdiafgift, stykafgift og moms i den mest efterspurgte priskategori.

Omlægningen til størst mulig stykafgift og mindst mulig værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større afgiftsstigning end dyrere cigaretmærker.

Det er lige skadeligt for helbredet, om der ryges en billig eller en dyr cigaret. Som udgangspunkt burde tobaksafgiften derfor være udtrykt pr. stk. eller pr. kg.

Regeringen finder det vigtigt at undgå at især unge begynder at ryge, hvorfor prisen på de billige cigaretter forhøjes.

Da gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter er ca. 2 kr. mindre end prisen i den mest efterspurgte priskategori, vil omlægningen til højere stykafgifter betyde, at gennemsnitsprisen stiger med mere end 1 kr. pr. pakke. Afgiftsstigningen svarer til at prisen i gennemsnit stiger med ca. 1,25 kr. pr. pakke. Herudover gælder det, at jo lavere prisen er nu, jo større bliver afgiftsstigningen. Dette gælder uanset om afgiftsstigningen måles i procent eller i kroner. I den følgende tabel er der vist to eksempler på afgiftsstigninger.

Tabel: Priselementerne for forskellige cigaretmærker før og efter afgiftsstigning

Eksemplerne i tabellen er lavet under forudsætning af uændrede priser uden afgifter.

Priser for cigaretter i Danmark og i udlandet

Prince er det mest solgte mærke i Danmark. Prisen for 20 Prince i en række europæiske lande er vist i følgende tabel.

Tabel: Prisen for 20 stk. Prince i udvalgte lande

* Under forudsætning af uændret pris før afgift.

Anm.: Både i Danmark og i de andre lande forhandles også andre mærker, der er væsentligt billigere end Prince.

Det skal bemærkes, at Danmark har midlertidige indrejserestriktioner på 200 cigaretter fra Polen, Litauen og andre nye EU-lande, indtil disse opfylder EU€™s minimumsregler.

4.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Den eksisterende usikkerhed om konsekvenserne af arbejdsgiverens betaling for medarbejderens rygeafvænning ryddes af vejen, ved at der indføjes bestemmelser om skattefrihed for rygeafvænning (rygestopkursus samt nikotinpræparater m.v.) i ligningslovens § 30 og § 30 A.

Hermed sikres skattefrihed for medarbejderen af de ydelser til rygestopkurser og nikotinpræparater m.v., som arbejdsgiveren afholder med henblik på rygeafvænning af medarbejderen. Det er en betingelse, at tilbuddet om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning gennemføres som et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

Der indføres endvidere fradrag for rygeafvænning for selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende ægtefæller. Det er, som ved den gældende ordning for fradrag for sundhedsbehandlinger for selvstændige og medhjælpende ægtefæller, en betingelse, at den selvstændige eller den medhjælpende ægtefælle deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, og at eventuelle medarbejdere i den eller de personligt drevne virksomheder får tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning.

4.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Med forslaget foreslås der indført en tillægsafgift på alkoholsodavand, dvs. både på malt(øl)-, vin-, frugtvins-, herunder cider-, og spiritusbaserede alkoholsodavand. Det sker med henblik på at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Det foreslås, at de malt- og vinbaserede alkoholsodavand pålægges tillægsafgifter, som bringer den samlede afgiftsbyrde op på niveau med byrden på de spiritusbaserede alkoholsodavand. Derved opnås en ligestilling af alkoholsodavand €" uanset om alkoholen stammer fra destillering eller gæring.

Tillægsafgiftssatserne foreslås endvidere gjort afhængige af, hvorvidt alkoholindholdet er over eller under 10 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet ikke 10 pct. vol., er afgiftssatsen således beregnet ud fra en gennemsnitlig alkoholprocent på 5,5 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet derimod 10 pct. vol., beregnes afgiftssatsen ud fra en gennemsnitlig alkoholprocent på 12 pct.

Det foreslås endvidere, at der pålægges en generel tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand på 2,90 kr. pr. liter. For de malt(øl)- og vinbaserede foreslås den generelle tillægsafgift lagt oveni den ovennævnte tillægsafgift, som bringer de respektive afgifter på indholdet op på niveau med spiritusafgiften på en tilsvarende spiritusbaseret alkoholsodavand.

Afgiftssatsen foreslås for maltbaserede alkoholsodavand med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder fastsat til 8,35 kr. pr. liter. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter.

Afgiftssatsen foreslås for vinbaserede alkoholsodavand med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder fastsat til 7,25 kr. pr. liter. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen fastsat til 14,75 kr. pr. liter.

Tabel: Nuværende og ny beskatning af alkoholsodavand¹⁾²⁾

1) Med beskatning menes spiritus-, øl- eller vinafgift samt tillægsafgift.

2) Flaske med 27,5 cl og 5,5 pct. vol.

Afgiftssatserne på malt(øl)- og vinbaseret alkoholsodavand er beregnet ud fra spiritusafgifts- og tillægsafgiftssatserne på spiritusbaserede alkoholsodavand. Den fælles tillægsafgiftssats foreslås fastsat til 2,90 kr. pr. liter af varen €" uanset alkoholindholdet.

Af tabellen nedenfor fremgår de foreslåede tillægsafgiftssatser:

Tabel: De foreslåede tillægsafgiftssatser

Den samlede afgift €" inkl. enten øl-, vin- eller spiritusafgift samt tillægsafgift €" på en 27,5 cl€™s alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. vil dermed være ca. 3,85 kr. pr. flaske (inkl. moms) €" uanset alkoholens oprindelse. Tillægsafgifterne udgør heraf mellem ca. 1 kr. og ca. 2,85 kr. inkl. moms pr. flaske.

Øremærkning af provenuet

Det foreslås, at provenuet fra tillægsafgiften øremærkes til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Formålet med indførelsen af tillægsafgiften er at hindre unges tidlige alkoholdebut. I finanslovsaftalen er det således anført, at indtægterne fra tillægsafgiften øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Indtægterne overføres i første omgang til finanslovens reservekonto 38.28.01.50. Når den konkrete udmøntning af puljen er aftalt mellem finanslovsaftalens parter, og de konkrete projekter, som skal tilgodeses, kendes, vil der blive oprettet en ny konto under »Overførsel til andre paragraffer« (38.81 i finansloven).

4.4 Lavere afgifter på øl og vin

Med forslaget foreslås afgiften på øl nedsat med hen ved 13 pct. fra 58,40 kr. pr. liter ren alkohol til 50,90 kr. pr. liter ren alkohol.

Tilsvarende foreslås afgiften på bordvin nedsat (vin med et alkoholindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol.), fra 7,05 kr. pr. liter til 6,14 kr. pr. liter af varen.

Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på øl

1) Øl med et alkoholindhold under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.

Afgiften på 33 cl øl med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol. €" svarende til en typisk almindelig pilsnerøl €" vil dermed falde fra ca. 1,11 kr. inkl. moms til ca. 97 øre inkl. moms, dvs. med ca. 14 øre (inkl. moms) pr. flaske eller dåse.

Afgiften på en kasse med 30 stk. 33 cl øl med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol. vil dermed falde med ca. 4,25 kr. inkl. moms. For en kasse guldøl med 5,8 pct. vol. bliver prisfaldet ved 100 pct. overvæltning godt 5,35 kr. pr. kasse.

Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på vin

Afgiften på 75 cl vin med et alkoholindhold på 12 pct. vol. €" svarende til en typisk flaske rødvin €" vil falde fra ca. 6,60 kr. inkl. moms til ca. 5,75 kr. inkl. moms, dvs. med ca. 85 øre pr. flaske vin (inkl. moms).

Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på mousserende vin og frugtvin m.m.

Afgiften på 75 cl mousserende vin eller frugtvin m.m. med et alkoholindhold på mellem 6 og 15 pct. vol. vil falde fra ca. 9,90 kr. inkl. moms til ca. 8,65 kr., dvs. med ca. 1,25 kr. inkl. moms pr. flaske mousserende vin eller frugtvin.

Afgiften på mousserende vin og frugtvin m.m. udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen på bordvin og afgiftssatsen på hedvin.

4.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Med forslaget foreslås afgiften på emballager til alkoholsodavand €" både på spiritus-, vin og frugtvinsbaserede alkoholsodavand €" nedsat med 80 pct.

Herudover foreslås afgiften på emballager til andre gærede drikkevarer, som ikke er øl eller vin, eller blandinger heraf, såfremt alkoholindholdet er på 10 pct. vol. eller derunder, nedsat med 80 pct. Der kan f.eks. være tale om æble- eller pærecider m.v. Færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt er dog undtaget, som følge af det drikkeklare produkt tillige emballeres i karton og laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem €" uden store omkostninger.

De foreslåede emballageafgiftssatser fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel: Emballageafgiftssatser for alkoholsodavand og andre gærede drikkevarer

1) Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Samtidig med afgiftsnedsættelsen foreslås emballagerne omfattet af Miljøministeriets obligatoriske pant- og retursystem.

Formålet er et ønske om at emballager til alkoholsodavand i højere grad indsamles frem for at blive henkastet i naturen, på gader mv.

Det obligatoriske pant- og retursystem

Af tabellen nedenfor fremgår en ikke-udtømmende opremsning af de emballager, som fremover vil blive omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem. Emballagerne er opdelt efter de varegrupper, som er indeholdt i emballagerne.

Tabel: Oversigt over emballager omfattet eller foreslået omfattet af pant- og retursystemet

Lovforslagets ikrafttræden og virkningstidspunkter

§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2005 (ændring af cigaretafgift, skattefrihed for rygeafvænning og nedsættelse af øl- og vinafgifterne).

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift på alkoholsodavand). Før opkrævningen af tillægsafgiften påbegyndes, skal den konkrete udmøntning af provenuet være aftalt mellem finanslovsaftalens parter.

Det foreslås, at finansministeren i samråd med skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3, nr. 3-4, og § 4. Endvidere foreslås det, at finansministeren årligt redegør for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.

Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3, nr. 4, foreslås dog at træde i kraft den 1. januar 2005, og få virkning fra den 9. januar 2005 (den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin m.m.).

§ 5 foreslås at træde i kraft den 1. april 2005 (nedsættelse af emballageafgiften).

Lovforslagets § 1 og § 3, nr. 1-2, foreslås at få virkning fra den 9. januar 2005 (ændring af cigaretafgiften og nedsættelse af øl- og vinafgifterne). Virkningstidspunktet er udskudt til den 9. januar 2005 for at sikre bl.a. detailhandelen mulighed for at foretage lageropgørelsen i weekenden uden for åbningstiden €" uden at dette skal foregå hen over nytåret.

Afgiftsgodtgørelse af lagre af øl og vin

Der vil være kort tid for virksomhederne til at indrette sig på det nye lavere afgiftsniveau, hvorfor der i nogle virksomheder den 9. januar 2005 vil være lagre af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med de højere, tidligere gældende afgifter.

Det foreslås, at der ydes godtgørelse af afgiftsdifferencen af lagre af øl og vin. Mod dokumentation kan virksomhederne få godtgjort afgiftsdifferencen pr. 9. januar 2005.

Afgiftsperioden for afgiftspligtige virksomheder er måneden. Af hensyn til disse virksomheder foreslås det, at afgiftsperioden for december 2004 omfatter dagene fra den 1. december 2004 til og med den 8. januar 2005. Afgiftsperioden for januar 2005 foreslås således at omfatte den resterende del af januar 2005. Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode sker for at undgå to afgiftsperioder i januar 2005.

Det vil af kontrolmæssige grunde være nødvendigt at opgøre beholdningerne så tæt på tidspunktet for afgiftsændringerne som muligt med angivelse af mængder og alkoholindhold.

Kravene, der skal opfyldes for at få afgiftsgodtgørelse:

· Ved tilrettelæggelse af overgangen til lavere afgiftssatser ydes der alene godtgørelse, når det samlede godtgørelsesbeløb overstiger 500 kr.

· Der skal udfærdiges en specificeret lageropgørelse pr. 9. januar 2005 for den mængde øl eller vin, der ønskes afgiftsgodtgørelse for, med angivelse af mængder og alkoholindhold.

· Der skal indsendes en specificeret opgørelse samt ansøgning indeholdende mængderne fra den specificerede lageropgørelse og godtgørelsesbeløbet, som ønskes tilbagebetalt, senest således at de statslige told- og skattemyndigheder har opgørelsen og ansøgningen i hænde den 14. januar 2005. Såfremt den anførte dato for indsendelse af opgørelse og ansøgning overskrides, fortabes retten til godtgørelse.

· De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

· Øl- og vinafgiftslovens regnskabs-, faktura- og kontrolbestemmelser finder anvendelse, når virksomheder ansøger om afgiftsgodtgørelse.

· S katteministeren kan fastsætte nærmere regler for yderligere dokumentation og kontrol i forbindelse med anmodninger om godtgørelse af afgifter.

De statslige told- og skattemyndigheder vil udarbejde et nyhedsbrev om den praktiske tilrettelæggelse af procedurerne for tilbagebetaling af afgifterne.

5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

5.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Dette forslag forventes at give staten en varig nettoprovenugevinst på ca. 175 mio. kr. om året.

Provenuberegningerne er meget følsomme over for ændringer i forudsætningerne, da cigaretter er en meget grænsehandelsfølsom vare.

Den varige provenugevinst er sammensat af en stigning i provenuet fra tobaksafgiften på ca. 210 mio. kr. og en reduktion i momsindtægterne på ca. 35 mio. kr.

For tobaksafgiften sker følgende: Afgiften pr. cigaret stiger. Det medfører øgede indtægter for de cigaretter, der bliver solgt i Danmark. Derudover medfører de højere afgifter også et mindre salg af cigaretter i Danmark pga. en reduktion i forbruget, øget hjemmerulning og øget nettogrænsehandel. Skiftet fra cigaretter til hjemmerulning giver et provenutab, da røgtobak både før og efter afgiftsændringen er belagt med en væsentlig mindre afgift end fabriksfremstillede cigaretter.

Reduktionen i momsprovenuet fremkommer som følge af ændringerne i grænsehandelen.

Bevægelserne er kvantificeret i følgende tabel:

Tabel: Provenumæssige konsekvenser ved afgiftsstigning på cigaretter

Anm.: Forskelle mellem summer og tabellens øvrige tal skyldes afrunding. Adfærdsændringerne inkluderer både afgiftsstigninger og strukturtilpasning.

Provenuberegningerne afhænger kritisk af:

· At de tyske afgiftsforhøjelser rent faktisk bliver gennemført.

· Udviklingen i avancerne i Danmark henholdsvis i Tyskland.

· Prisfølsomheden i forhold til hjemmerulning.

· Prisfølsomheden i forhold til grænsehandel fra f.eks. Sydeuropa.

Finansårseffekterne i 2005 skønnes til ca. 125 mio. kr. for tobaksafgiften og ca. -25 mio. kr. for momsen.

Forslaget forventes at have en gavnlig effekt på folkesundheden. Cigaretforbruget forventes at falde med ca. 55 mio. stk. Under forudsætning af, at sundhedsomkostningerne pr. cigaret er ca. 60 øre, svarer det til, at sundhedsomkostninger på sigt falder med ca. 35 mio. kr. om året. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til sundhedsomkostningerne.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsforhøjelsen samt omlægningen for cigaretter fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsstigningen

Anm.: Forskelle mellem summer og tabellens øvrige tal skyldes afrunding. Adfærdsændringerne inkluderer både afgiftsstigninger og strukturtilpasning.

1) Opgjort i faktorpriser €" svarende til forbrugerpriser uden moms.

Selv om tabellen umiddelbart giver et samlet tab for det danske samfund, skal man være opmærksom på, at den ikke-rygende del af det danske samfund samlet set vinder på afgiftsstigningen.

Denne omfordeling skal ses i forhold til lovens intentioner om at begrænse rygning. Afgiftsstigningen giver netop et øget incitament til at holde op med at ryge samt til at lade være med at starte med at ryge. Det er især vigtigt for regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti at tilskynde til, at færre unge begynder at ryge.

5.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Skatteministeriet har ikke umiddelbart kendskab til sager, hvor personer har betalt skat af arbejdsgiverbetalt rygeafvænning. En lovmæssig skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skønnes derfor ikke at have nævneværdige umiddelbare provenumæssige konsekvenser.

Skattefritagelsen vil klargøre reglerne på området og kan hermed få flere arbejdsgivere til at tilbyde medarbejderne rygestopkurser.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at et arbejdsgiverbetalt rygestopkursus typisk vil koste ca. 1.700 kr. pr. deltager inklusiv udgift til nikotinpræparater på i alt 1.200 kr. Med dette som udgangspunkt skønnes det skattemæssige provenutab for et arbejdsgiverbetalt rygestopkursus at udgøre ca. 1.000 kr. under forudsætning af, at udgiften til rygeafvænning alternativt skulle beskattes som almindelig lønindkomst.

Der kan ikke gives noget underbygget skøn over, hvor mange flere arbejdsgiverbetalte rygestopkurser, der vil blive afholdt som følge af forslaget om skattefritagelse. Antages det som et regneeksempel, at 20.000 personer omfattes, kan det umiddelbare provenutab skønnes til 20 mio. kr. årligt. Heraf vedrører knap 2/3 kommuner, mens resten er provenutab for staten. Der er ikke inddraget økonomiske konsekvenser af eventuelle afledte effekter så som lavere cigaretafgift og sparede sundhedsudgifter m.v.

Forslaget skønnes ikke at medføre et provenutab i finansåret 2005. Provenutabet vedrørende indkomståret 2005 vil først fremkomme i finansåret 2006 i forbindelse med slutligningen af indkomståret 2005.

5.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Alkoholsodavand beskattes i dag lempeligere, hvis de er baseret på malt eller vin end »alcopops« baseret på spiritus. Årsagen er, at spiritus beskattes hårdere end øl og vin målt pr. 100 pct. ren alkohol. Smagsmæssigt og udseendemæssigt er der ikke forskel på, om alkoholsodavand er ba-seret på malt, vin eller spiritus.

Til gengæld er der forskel på priserne. En maltbaseret alkoholsodavand koster ca. 10 kr. pr. stk. (33 cl med 5,6 pct. vol.), en vin- eller frugtvinsbaseret alkoholsodavand (50 cl med 4,5 pct. vol.) koster ca. 12,95 kr., mens den spiritusbaserede alkoholsodavand (27,5 cl. med 5,0 pct. vol.) koster ca. 16 kr.

Af tabellen herunder fremgår, at afgiften udgør 9,38 kr. inkl. moms pr. liter for den spiritusbaserede alkoholsodavand. For de vin- og malt(øl)baserede alkoholsodavand udgør afgiften henholdsvis 5,63 kr. pr. liter og 4,09 kr. pr. liter inkl. moms.

En del af forskellen i priserne kan således forklares med afgiftsforskelle, det skal dog bemærkes, at der i de belyste eksempler er forskel på alkoholprocenten. Det har dog kun afgiftsmæssig betydning for den spiritusbaserede alkoholsodavand. Hvis alkoholindholdet havde været 5,6 pct. vol., ville afgiften have været 10,50 kr. pr. liter inkl. moms.

Tabel: Eksempler på priselementer for alkoholsodavand

1) 5,0 pct. vol.

2) 5,6 pct. vol.

3) 4,5 pct. vol.

4) Typisk rumindhold.

Med dette forslag ligestilles alkoholsodavand afgiftsmæssigt. For en flaske alkoholsodavand på 5,5 pct. vol. på 27,5 cl. vil prisen på en flaske maltbaseret alkoholsodavand stige med ca. 2,85 kr. pr. flaske, en vinbaseret alkoholsodavand stiger med ca. 2,50 kr. pr. flaske, mens prisen på en flaske alkoholsodavand baseret på spiritus stiger med 1 kr. under forudsætning af, at avancerne ikke ændres.

Tillægsafgiften ventes under betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 55 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 50 mio. kr. direkte at vedrøre tillægsafgiften, som ifølge EU-reglerne skal øremærkes til et særligt formål, jf. afsnit 11 om »Forholdet til EU-retten« nedenfor. Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol samt en styrket indsat mod alkoholmisbrug.

Indtægterne fra tillægsafgiften forventes dog at være mindre end 50 mio. kr. i 2005 €" afhængig af ikrafttrædelsestidspunktet og mersalg før afgiftsstigning.

5.4 Lavere afgifter på øl og vin

Ølafgiften

Af Skatteministeriets Rapport om grænsehandel 2004 fremgår, at danskernes forbrug af øl udgør ca. 580 mio. liter, hvoraf ca. 95 mio. liter er købt i udlandet €" primært i tyske grænsebutikker. Det danske afgiftsberigtigede salg er ca. 525 mio. liter, hvoraf ca. 35 mio. liter er salg til udlændinge €" navnlig svenskere. Danskernes ølgrænsehandel har i en årrække været stabil på ca. 100 mio. liter dog med en svagt faldende tendens.

For yderligere information vedrørende opgørelse af grænsehandelen med øl henvises til Rapport om grænsehandel 200 4.

Med dette forslag nedsættes afgiften på øl svarende til 4,25 kr. pr. kasse inkl. moms.

Tabel: Priseffekt af lavere afgift på en kasse pilsnerøl¹⁾

1) Under antagelse af uændrede avancer.

Afgiftsnedsættelsen ventes at medføre en stigning i det danske salg på ca. 17 mio. liter, både som følge af større dansk forbrug (5 mio. liter) og hjemvendt grænsehandel (7 mio. liter), men også fordi svenskernes grænsehandel i Danmark ventes at stige med ca. 5 mio. liter.

Nedsættelsen af afgiften vil medføre et provenutab for staten på ca. 185 mio. kr. før adfærds-ændringer. Den hjemvendte grænsehandel, svenskernes øgede indkøb og et større forbrug vil øge det indenlandske salg af øl, hvilket vil medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr. Der vil dog opstå en mindre substitution fra spiritus til øl, hvorved der kommer et provenutab på ca. 5 mio. kr. på spiritusafgiften. Momsmerprovenu som følge af det større salg via lavere dansk grænsehandel og svenskernes øgede indkøb skønnes til ca. 20 mio. kr. Efter adfærdsvirkninger kan statens samlede provenutab opgøres til ca. 130 mio. kr. Et øget ølforbrug vil dog på sigt medføre større omkostninger i forbindelse med alkoholrelaterede sygdomme mv. Disse omkostninger kan opgøres til ca. 30 mio. kr. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til sundhedsomkostningerne. Ved afgiftsnedsættelsen vinder de danske borgere ca. 170 mio. kr. via lavere priser og større forbrug, hvorved den samlede samfundsøkonomiske gevinst kan opgøres til ca. 10 mio. kr. Det skal bemærkes, at der er betydelig usikkerhed i skønnene.

Tabel: Samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsnedsættelse på vin og øl

1) Opgjort i faktorpriser €" svarende til forbrugerpriser uden moms.

Da afgiften på øl først nedsættes pr. 9. januar 2005, og afgiftsindtægterne først bogføres en måned efter, reduceres provenutabet med ca. 15 mio. kr. i 2005.

Vinafgiften

I Rapport om grænsehandel 2004 kapitel IX er grænsehandelen med vin belyst. Danskernes forbrug af vin udgør ca. 180 mio. liter, heraf er ca. 15 pct. eller 27,5 mio. liter købt i udlandet. 22,5 mio. liter købes i Tyskland, hvoraf ca. 20 mio. liter købes i grænseforretningerne. Grænsehandelen med vin er tilsyneladende toppet, og grænsehandelen er derfor faldet med 2,5 mio. liter fra 2003 til 2004. Det forventes, at grænsehandelen i 2005 vil falde yderligere. Af det indenlandske salg på 165 mio. liter, køber svenskerne ca. 12,5 mio. liter.

Efter EU-reglerne skal forholdet mellem afgiften på øl og vin være afstemt efter det relative alkoholindhold, hvorfor afgiften på vin skal nedsættes svarende til afgiftsnedsættelsen på øl, jf. afsnit 11 om »Forholdet til EU-retten« nedenfor.

Med forslaget nedsættes afgiften på vin med 85 øre inkl. moms pr. flaske bordvin. Afgiftsnedsættelsen medfører et umiddelbart provenutab på ca. 155 mio. kr. før eventuelle mængdeændringer.

Den lavere afgift vil dog betyde, at det indenlandske salg vil stige med 4 mio. liter €" heraf ca. 1 mio. liter i øget salg til svenskerne og ca. 3 mio. liter i øget salg til danskerne, hvoraf ca. 1 mio. liter kan tilskrives øget forbrug, og ca. 2 mio. liter kommer via hjemvendt grænsehandel.

Provenugevinsten af hjemvendt grænsehandel, større dansk forbrug og større salg til svenskerne vil medføre en provenugevinst på ca. 25 mio. kr. Det større salg vil endvidere medføre en provenugevinst på emballageafgiften på ca. 10 mio. kr. Endelig opnås en momsgevinst på ca. 20 mio. kr. som følge af hjemvendt grænsehandel og øget salg til svenskerne. Efter adfærdsændringer kan statens samlede provenutab derfor opgøres til ca. 100 mio. kr. Alkoholskader på sigt som følge af øget forbrug af vin kan opgøres til ca. 25 mio. kr. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til sundhedsomkostningerne. De danske borgere vinder ca. 140 mio. kr. som følge af lavere priser og større forbrug. Dermed bliver den samlede samfundsøkonomiske gevinst på ca. 15 mio. kr. Det skal bemærkes, at skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Da afgiftsnedsættelsen først træder i kraft den 9. januar 2005, og indtægterne fra afgiften bogføres en måned efter, reduceres provenutabet i 2005 med ca. 25 mio. kr.

Den samlede effekt af lavere afgifter på øl og vin

Afgiftsnedsættelse på øl og vin medfører et engangsprovenutab på ca. 15 mio. kr. €" heraf ca. 5 mio. kr. på øl og ca. 10 mio. kr. som følge af godtgørelse af lagre. Den samlede varige provenueffekt kan herefter opgøres til ca. 230 mio. kr., mens finansårseffekten for 2005 kan opgøres til ca. 190 mio. kr.

5.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Salget af alkoholsodavand er vanskeligt at opgøre. I afgiftsstatistikken har alkoholsodavand været opgjort sammen med øl, vin med lavt alkoholindhold og spiritus med lavt alkoholindhold. Det er yderligere et marked, hvor der næppe endnu er fundet en langvarig ligevægtspris eller salgsniveau. Yderligere ændres markedsandelene over kort tid blandt andet som følge af forskellige kampagner og ændring i f.eks. produkternes indhold af alkohol mv.

Ud fra oplysninger om det samlede salg af spiritus samt den samlede mængde alkohol i spiritus og skøn fra brancherne om forholdet mellem de spiritusbaserede alkoholsodavand og de øl- og vinbaserede kan salget af alkoholsodavand mv. i 2003 med nogen usikkerhed opgøres til godt 10 mio. liter.

Der er to forhold, der trækker i retning af, at salget vil stige i forhold til 2003. For det første blev afgiften på spiritus reduceret pr. den 1. oktober 2003 inklusive afgiften på spiritusbaserede alkoholsodavand. Det vil tendere mod at øge salget. For det andet har Tyskland fra den 2. august 2004 indført en meget høj ekstraafgift på alkoholsodavand. Det vil medføre, at den nuværende betydelige grænsehandel i Tyskland vil ophøre. Formentlig vil en betydelig del af de alkoholsodavand, der tidligere blev købt i Tyskland, fremover blive købt i Danmark. Der sælges dog fortsat alkoholsodavand til gammel pris i Tyskland, som følge af udsalg af grænsehandelskøbmændenes lagre af alkoholsodavand, hvoraf der er betalt den gamle afgift.

Med betydelig usikkerhed er det skønnet, at salget fremover vil være på ca. 16 mio. liter med 4-6 pct. alkohol ved uændrede danske afgifter. Efter branchens oplysninger skulle salget i 2004 have været faldende i forhold til 2003, hvilket f.eks. tilskrives vejret, men modsat synes de danske priser uden afgift at være noget højere end de tyske priser, og ved en bruttoavance tættere på omkostningerne vil salget stige.

De ca. 16 mio. liter svarer til ca. 60 mio. enheder ved salg i den dominerende emballage, der indeholder 0,275 liter.

Langt hovedparten af alkoholsodavandene er vin- og især spiritusbaseret.

For alkoholsodavand foretages der tre ændringer:

· Emballage til vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver omfattet af pantpligten.

· Afgiften på emballagen til de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver samtidig reduceret med 80 pct.

· Der indføres et afgiftstillæg på alkoholsodavand.

Øl, herunder malt(øl)baserede alkoholsodavand, samt sodavand er omfattet af pantpligt i Danmark, mens de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand ikke har været omfattet.

Når de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand omfattes af pantpligten forventes det, at salget vil falde. Det skyldes for det første, at der vil skulle betales et gebyr på i alt ca. 50 øre pr. stk. uden moms til pant- og retursystemet, der skal dække omkostningerne, og producenter og importører får yderligere visse omkostninger ved pantmærker mv. For det andet bliver det dyrere at købe alkoholsodavand for de kunder, der har særligt besvær med at aflevere de tomme flasker hos købmænd mv., f.eks. fordi forbruget finder sted på ture i byen.

De højere priser mv. forventes at føre til et mindre salg af alkoholsodavand, der dog delvist erstattes af salg af andre alkoholholdige drikkevarer.

Staten vil isoleret set tabe netto ca. 5 mio. kr. herved.

For det andet nedsættes afgiften på emballagerne med 80 pct. eller 40 øre pr. stk. Ved uændret adfærd vil det give et provenutab på ca. 20 mio. kr., men de lavere priser vil øge salget igen delvist på bekostning af andre drikkevarer, således at staten netto taber hen ved 20 mio. kr.

Statens tab ved pantpligten og nedsættelse af afgiften på emballage for de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver således på netto hen ved 25 mio. kr. årligt. I finansåret 2005 vil effekten dog være ca. 15 mio. kr.

De øremærkede tillæg vil under forudsætning af, at pantpligten mv. er indført, giver et provenu på ca. 60 mio. kr. ved uændret adfærd. Det forventes dog, at tillæggene vil føre til mindre salg af alkoholsodavand, der delvist vil blive erstattet af salg af almindelig spiritus og øl, hvilket vil bringe provenugevinsten ned til godt 55 mio. kr. årligt, heraf ca. 50 mio. kr. vil forventes at tilflyde den institution, hvortil provenuet øremærkes.

Ser man alle tre ændringer samlet, kommer der således ca. 30 mio. kr. i statskassen og til den særlige institution, hvoraf ca. -20 mio. kr. vedrører statskassen og ca. + 50 mio. kr. vedrører den institution, hvor indtægterne fra tillægget øremærkes.

Det skal understreges, at opgørelsen af provenuvirkningerne af de forskellige ændringer er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder både med hensyn til, hvad salget er før ændringerne og adfærdsændringerne. Der er regnet med, at salget af alkohol samlet set falder med 0,25 pct. hver gang alkoholsodavand bliver 1 pct. dyrere, men at virkningen på salget af alkoholsodavand er væsentlig højere, idet en del af nedgangen i salget erstattes af salg af øl og almindelig spiritus. Ligeledes er det lagt til grund, at de danske avancer ikke er så meget højere end de tyske, at de mere end neutraliserer den tyske merafgift i forhold til den danske afgift.

Opsummering af virkningerne af afgiftsændringerne

Det samlede tab for statskassen kan opgøres til ca. 25 mio. kr. De modsatrettede effekter, hvorved grænsehandelen med vin og øl (hvor afgiftsbelastningen er relativt lav) falder, mens grænsehandelen med cigaretter (relativt afgiftstunge) stiger, vil medføre en nogenlunde neutral virkning på omfanget af grænsehandelen.

De gunstige virkninger af afgiftsnedsættelserne på cigaretter og spiritus pr. 1. oktober 2003 på grænsehandel mv. skønnes at have medført en samlet gevinst svarende til ca. 1,8 mia. kr. for de danske husholdninger, jf. Rapport om grænsehandel 2004. De foreslåede afgiftsjusteringer i forbindelse med FL05 vurderes €" primært pga. ændringer i grænsehandelens sammensætning bort fra relativt lavt beskattet øl og vin over mod relativt højt beskattede cigaretter €" at reducere gevinsten med ca. 0,2 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr. Hertil kommer gevinsten ved afgiftsnedsættelsen på sodavand pr. 1. oktober 2003.

De sundhedsmæssige meromkostninger skønnes på sigt at udgøre ca. 20 mio. kr., primært som følge af en lille stigning i forbruget af vin og øl. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til sundhedsomkostningerne.

Afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003 på cigaretter og spiritus gav en samfundsøkonomisk gevinst (svarende til summen af gevinsten for husholdningerne, provenuvirkningen samt de med betydelig usikkerhed skønnede sundhedsvirkninger) på godt 1,6 mia. kr., jf. Rapport om grænsehandel 2004. Med de foreslåede afgiftsjusteringer reduceres denne gevinst med knap 0,3 mia. kr. til i alt ca. 1,4 mia. kr.

Det er regeringens opfattelse, at afgiftsforhøjelserne på især de billigste cigaretter og den form for alkohol, der særligt søges solgt til de helt unge, vil sende et klart signal om faren ved forbrug af alkohol og tobak.

6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En implementering af forslaget om afgiftsændringerne skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning, information og trykning af nye stempelmærker og makulering af restlager på i alt 315.000 kr.

Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning m.v. medfører ingen administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Afgiftsstigningen vil medføre en reduktion i den danske cigaretefterspørgsel. Reduktionen vil være sammensat af: Mindre forbrug af cigaretter, mere dansk grænsehandel med cigaretter i udlandet, mindre udenlandsk grænsehandel med cigaretter i Danmark samt en stigning i danskernes forbrug af hjemmerullede cigaretter.

På grund af den øgede vægt på stykafgiften er afgiftsstigningen større for billige cigaretmærker end for dyre cigaretmærker.

Det samlede salg af fabriksfremstillede cigaretter forudsættes at falde med 340 mio. stk. inkl. adfærdsvirkninger. Ved uændrede markedsandele vil ca. 315 mio. stk. vedrøre danske producenter.

Salget af røgtobak til hjemmerulning forventes at stige med ca. 130 mio. gram. Danske producenter vil sandsynligvis stå for stort set hele denne produktion.

7.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Forslaget skønnes at tilskynde erhvervslivet til at tilbyde rygeafvænning, idet usikkerheden om skattepligten af arbejdsgiverens betaling af rygeafvænning kan have været en barriere for virksomhedens engagement. Rygeafvænningen kan medvirke til at øge sundheden hos medarbejderne og hermed mindske antallet af sygedage.

7.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Med tillægsafgiften på alkoholsodavand vil detailprisen på alkoholsodavand stige med ca. 1 kr. pr. flaske, ca. 2,50 kr. pr. flaske vinbaseret alkoholsodavand og ca. 2,85 kr. pr. maltbaseret alkoholsodavand ved fuld overvæltning af afgiften. Dette forventes at reducere salget af alkoholsodavand med skønnet 6 mio. flasker, til gengæld vil der ske substitution til bl.a. almindelig spiritus og øl. Det forventes, at tillægsafgiften sammen med pantpligten vil fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.

7.4 Lavere afgifter på øl og vin

Nedsættelse af afgiften på vin og øl vil medføre et stigende dansk salg som følge af hjemvendt grænsehandel, øget dansk forbrug samt øget grænsehandel til svenskerne. Samlet set ventes det danske salg af øl at stige med ca. 17 mio. liter, mens salget af vin stiger med ca. 4 mio. liter. Samtidig vil de danske bryggeriers salg til grænsebutikkerne i Tyskland dog blive reduceret med ca. 7 mio. liter.

7.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Gebyromkostningerne for de danske producenter og importører som følge af indførelse af pant på alkoholsodavand kan opgøres til ca. 50 øre pr. flaske ekskl. moms. Dette modsvares dog til dels af lavere emballageafgift på ca. 40 øre pr. flaske. Netto bliver producenter og importører dog belastet med ca. 10 øre pr. flaske ekskl. moms, men dertil kommer ekstraomkostninger i forbindelse med pant bl.a. i detailhandelen. På langt sigt ventes omkostninger fuldt overvæltet i priserne, men det forventes tillige at fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der forventes visse omstillingsbyrder i forbindelse med nedsættelse af øl- og vinafgifterne, som følge af muligheden for godtgørelse af afgiftsdifferencen.

Skatteministeriet vurderer, at der i store træk vil blive tale om de samme konsekvenser for virksomhederne, som fulgte i forbindelse med lovforslag nr. L 79, 2002-03, vedrørende afgiftsnedsættelser på cigaretter, spiritus og mineralvand. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte i den forbindelse en fokuspanelundersøgelse, som viste omstillingsbyrder på omkring 3 timer for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der var og er tale om engangsbyrder, og forslagets administrative konsekvenser på samfundsniveau blev derfor betegnet som små.

På den baggrund finder Skatteministeriet det ikke hensigtsmæssigt at forelægge denne del af lovforslaget for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Der kan endvidere forventes omstillingsbyrder i forbindelse med forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften samt i forbindelse med indførelse af tillægsafgift på alkoholsodavand.

Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have miljømæssige konsekvenser, som følge af, at afgiftsnedsættelsen følges af krav om, at emballagerne omfattes af Miljøministeriets obligatoriske pant- og retursystem.

Pant- og retursystemet medfører derimod, at emballagerne enten genbruges, eller materialerne genanvendes. Tilsvarende emballagemængder vil dermed ikke blive henkastet i naturen, på gader mv. eller skulle indsamles sammen med andet husholdningsaffald til forbrænding.

Det forventes derfor, at pantpligten vil medføre et betydeligt fald i de mængder af emballager til alkoholsodavand, der henkastes i naturen, på gader mv. Værdien af denne miljøgevinst er ikke opgjort, men er sandsynligvis betydelig.

Herudover indeholder lovforslaget ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt i henhold til Rådets direktiv 95/59/EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.

Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Forslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv 95/59/EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift og Rådets direktiv 92/79/EØF, som bl.a. ændret ved 2002/10/EF og senest ændret ved 2003/117/EF, om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne.

Efter direktiv 92/79/EØF skal minimumsafgiften på cigaretter bestå af en stykafgift og en værdiafgift.

Ifølge artikel 2 i direktiv 92/79/EØF skal minimumsafgiften, det vil sige styk- og værdiafgift til sammen, mindst udgøre 57 pct. af detailprisen i den mest efterspurgte prisklasse. Da den danske moms yderligere udgør 20 pct. af detailprisen, skal punktafgift og moms til sammen mindst udgøre 77 pct. af detailprisen.

Endvidere gælder for stykafgiften, at den ikke må være under 5 pct. eller over 55 pct. af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer ved en sammenlægning af værdiafgiften, stykafgiften og momsen, der opkræves for disse cigaretter, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 95/59/EF.

Direktivændring 2002/10/EF indeholder en mulighed for at se bort fra 57 pct.€™s reglen, hvis den samlede punktafgift udgør mindst 95 euro pr. 1.000 stk. i den mest efterspurgte prisklasse (101 euro pr. 1.000 stk. fra den 1. juli 2006).

Med lovforslaget omlægges afgiftsstrukturen, det vil sige forholdet mellem styk- og værdiafgiften, således, at værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og stykafgiften hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.

Denne sammensætning sikrer, at EU€™s regler om forholdet mellem værdi- og stykafgift er overholdt. Ved uændrede priser uden afgift vil stykafgiften præcis udgøre 55 pct. af værdiafgift, stykafgift og moms i den mest efterspurgte priskategori.

Desuden sikrer afgiftsniveauet, at reglen om 95 euro pr. 1.000 stk. er overholdt. Afgiftssatserne er endda fremtidssikrede i forhold til reglen om 101 euro pr. 1.000 stk. fra den 1. juli 2006, da den danske afgift allerede nu overstiger 101 euro pr. 1000 stk.

Alkoholsodavand

Alkoholbeskatningsdirektiverne

Alkoholbeskatningsdirektiverne, jf. Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (bl.a. retningslinier for afgiftspålæggelsen) og Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftsstrukturerne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (bl.a. minimumssatserne), definerer bl.a. afgrænsningen af alkoholholdige drikkevarer samt angiver retningslinier for beskatningen heraf.

Som udgangspunkt skal der anvendes samme afgiftssats for samme gruppe af drikkevarer, dvs. for øl, vin, andre gærede drikkevarer end vin og øl, henholdsvis spiritus.

Der er få undtagelser fra hovedreglen, f.eks. hvis vinen er mousserende, hvor der er mulighed for at pålægge en tillægsafgift €" udover vinafgiften.

Alkoholbeskatningsdirektiverne levner således begrænset mulighed for at pålægge særafgifter på alkoholholdige drikkevarer.

Alkoholsodavand afgiftsbelægges i dag forskelligt €" afhængig af alkoholens oprindelse. Spiritusbaserede alkoholsodavand afgiftsbelægges på baggrund af spiritusafgiftssatsen, mens malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand afgiftsbelægges på baggrund af de lavere øl- henholdsvis vinafgiftssatser.

De hovedsageligt dansk producerede malt(øl)baserede alkoholsodavand er, som nævnt ovenfor, i dag lempeligere beskattet end de tilsvarende hovedsageligt importerede spiritusbaserede produkter.

Rådet har under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige tradition på beskatningsområdet og den hyppige brug af indirekte beskatning til gennemførelse af andre politikker end budgetpolitik indsat artikel 3, stk. 2, i cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv 92/12/EF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed).

Domstolen anfører i sag C-434/97 (Samling af Afgørelser 2000 side I €" 01129), præmis 19, at denne bestemmelse har til formål at gøre det muligt for medlemsstaterne €" ud over den minimumspunktafgift, der er fastsættes i direktivet om afgiftsstrukturen (Rådets direktiv 92/83/EØF) €" at fastsætte andre indirekte skatter i særligt øjemed , dvs. et andet formål end et budgetmæssigt.

Ved at bringe afgiften på malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på spiritusbaserede alkoholsodavand ligestilles produkterne afgiftsmæssigt.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti ønsker at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng at være det relevante mål, og midlerne til opnåelse af formålet, at hindre en tidlig alkoholdebut, er at indføre en tillægsafgift, som bringer afgiften på malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand samt indføre en generel ensartet tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.

Det er forventningen, at forbruget af alkoholsodavand er særligt stort blandt unge, og at pålæggelse af en tillægsafgift på disse produkter derfor vil have den største effekt i forhold til at opnå formålet, at hindre en tidlig alkoholdebut.

Indtægterne fra indførelse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand foreslås øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Konkurrerende produkter

Alkoholsodavand og øl er konkurrerende produkter, som i dag afgiftsbelægges ens i overensstemmelse med alkoholbeskatningsdirektiverne, men som fremover foreslås afgiftsbelagt forskelligt.

I henhold til EF-traktatens artikel 90 må ingen medlemsstat direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer. Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

En forskel i afgiftsniveauet kan dog kun være i overensstemmelse med artikel 90, såfremt der er en saglig begrundelse for forskellen.

Afgiftsdifferentieringen mellem de konkurrerende varer kan begrundes ud fra følgende saglige hensyn:

De nordiske sundheds- og finansministre har i fællesskab udtrykt et ønske om at arbejde for en forhøjelse af afgiften på alkoholsodavand for at gribe ind over for de unges stigende forbrug af alkoholsodavand.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti ønsker i den forbindelse at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng at være det relevante mål, og midlet til opnåelse af formålet, at hindre en tidlig alkoholdebut, er bl.a. at bringe afgiften på malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand samt indføre en generel ensartet tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.

Formålet om at hindre en tidlig alkoholdebut vurderes ikke at kunne nås ved at lægge en tilsvarende afgift på øl og vin, da det er forventningen, at det er forbruget af alkoholsodavand, der er særligt stort blandt unge, og at pålæggelse af en tillægsafgift på disse produkter derfor vil have den største effekt i forhold til at opnå formålet, at hindre en tidlig alkoholdebut.

Indtægterne fra indførelse af en tillægsafgift på malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand, som bringer afgifterne op på niveau med afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand €" samt for den generelle tillægsafgift på alkoholsodavand €" foreslås øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Lavere afgifter på øl og vin

Det foreslås, at der foretages en parallel nedsættelse af afgiften på øl og vin. En parallel nedsættelse af afgifterne på øl og vin vil både være i overensstemmelse med artikel 90 og alkoholbeskatningsdirektiverne €" både for så vidt angår overholdelse af minimumssatser, retningslinierne for afgiftspålæggelse samt balancen mellem beskatningen af øl og bordvin.

Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet

Vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er i konkurrence med malt(øl)baserede alkoholsodavand.

Afgiften på emballager til vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand blev fastholdt ved den seneste afgiftsnedsættelse på emballager (lovforslag nr. L 86, 2003-04). Vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er i dag endvidere ikke omfattet af det obligatoriske pant- og returkrav.

Det foreslås, at afgiften på emballager til vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand nedsættes til niveauet for afgiften på emballager til malt(øl)baserede alkoholsodavand, dvs. med 80 pct. Samtidig omfattes emballagerne af Miljøministeriets obligatoriske pant- og retursystem €" hvilket svarer til de gældende krav til de malt(øl)baserede alkoholsodavand.

Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige aspekter.

12. sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Lovforslaget vil blive sendt i ekstern høring ved fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som led i indførelsen af mere brugervenlig navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om tobaksafgifter navngivet »tobaksafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne version af lovnavnet.

Til nr. 2

Den gældende afgift for cigaretter er en kombineret værdi- og stykafgift. Stykafgiften er på 48,92 øre pr. cigaret, medens værdiandelen udgør 21,22 pct. af detailprisen inkl. moms.

Det foreslås at forhøje den samlede punktafgift, således at detailprisen i den mest efterspurgte priskategori stiger med 1 kr. fra 30 til 31 kr. for en pakke med 20 cigaretter ved uændret avance.

Afgiftsstrukturen omlægges samtidig, således at værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og stykafgiften hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.

Omlægningen mod større vægt på stykafgiften betyder, at afgiftsstigningerne er større for billige end for dyre cigaretter. Dette gælder uanset om stigningen udregnes i procent eller i kroner.

Ved uændrede avancer vil cigaretter i gennemsnit stige med ca. 1,25 kr. for 20 stk.

Det bemærkes, at afgiften for røgtobak ikke omfattes af afgiftsstigningen.

Til § 2

Til nr. 1-8

Der foreslås indsat en bestemmelse om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning i ligningslovens § 30 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet sygdomsbehandling og sygdomsforebyggende behandling samt behandling af alkoholmisbrug, misbrug af andre rusmidler og misbrug af medicin.

Skattefrihed for medarbejderen kommer til at gælde for de ydelser, som arbejdsgiveren afholder med henblik på rygeafvænning af medarbejderen. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning samt farmakologiske hjælpemidler som eksempelvis nikotinpræparater (plaster, tyggegummi, inhalator etc.).

Tilbuddet om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skal ligesom de sygdoms- og sygdomsforebyggende behandlinger i ligningslovens § 30 efter forslaget gennemføres som et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, jf. § 30, stk. 3, hvoraf det også fremgår, at tilbuddet dog kan begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Arbejdsgiveren kan efter forslaget afholde udgiften til medarbejderens rygeafvænning på de samme måder, som arbejdsgiveren kan afholde udgiften til arbejdstagerens behandlinger efter den gældende formulering i ligningslovens § 30. Det vil sige, at der vil være skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning, uanset om arbejdsgiveren afholder udgiften hertil direkte, om arbejdsgiveren tegner en forsikring, der dækker udgiften, om arbejdsgiveren refunderer medarbejderen udgiften til en forsikring, der dækker udgiften til rygeafvænning, eller om arbejdsgiveren yder medarbejderen et lavtforrentet lån til dækning af udgifterne ved medarbejderens rygeafvænning.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 30, stk. 4 og 5, er det en betingelse for skattefrihed for de i § 30, stk. 1, nævnte behandlinger, at der foreligger en lægehenvisning, lægeerklæring, lægelig godkendelse m.v. alt afhængig af hvilken type behandling og hvilken dækningsform, der er tale om.

Efter forslaget stilles der ikke krav om, at der skal foreligge en lægehenvisning m.v. som betingelse for medarbejderens skattefrihed for deltagelse på et arbejdsgiverbetalt rygeafvænningskursus og erhvervelse af nikotinpræparater m.v.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 30, stk. 2, er medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med behandling omfattet af § 30, stk. 1, begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende.

Efter forslaget sættes der ikke en sådan 6-måneders begrænsning på arbejdsgiverens afholdelse af udgifter til nikotinpræparater m.v. i forbindelse med rygeafvænning.

Lovforslaget omfatter ligesom de gældende regler i ligningslovens § 30 også personer som f.eks. konsulenter og revisorer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager tilbud om ydelser, der er omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Til nr. 9-17

Forslaget indebærer, at der indføres fradrag for rygeafvænning for selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende ægtefæller for at ligestille selvstændige m.v. med ansatte lønmodtagere. Det er efter forslaget - ligesom ved den gældende ordning for fradrag for sundhedsbehandlinger for selvstændige og medhjælpende ægtefæller - en betingelse, at den selvstændige m.v. deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, og at eventuelle medarbejdere i den eller de personligt drevne virksomheder får tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning.

I øvrigt kan der henvises til bemærkningerne til nr. 1-8.

Til § 3

Til nr. 1

Med forslaget foreslås afgiftssatsen på øl nedsat fra 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet) til 50,90 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet). Endvidere indføjes en henvisning til position 2203 og 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur. Øl tilsat ikke-alkoholholdige drikkevarer (alkoholsodavand) foreslås dog afgiftsbelagt efter den nye foreslåede § 3B (ølafgift og tillægsafgift), jf. nr. 3 og 4 nedenfor.

Til nr. 2

Med forslaget foreslås afgiftssatserne på vin nedsat fra 4,50 kr. til 3,90 kr. pr. liter af varen, såfremt alkoholindholdet er på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol., fra 7,05 kr. til 6,14 kr. pr. liter af varen, såfremt alkoholindholdet er på over 6 pct. vol. , men ikke over 15 pct. vol., og fra 10,55 kr. til 9,20 kr. pr. liter af varen, såfremt alkoholindholdet er på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin i øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 3, ophæves. I stedet foreslås der indsat tre nye kapitler efter kapitel 2.

Kapitel 2A foreslås at omfatte den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin m.m. Afgiftssatsen foreslås nedsat fra 3,50 kr. til 3,06 kr. pr. liter. Afgiften udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen på bordvin og afgiftssatsen på hedvin. Mousserende vin og frugtvin m.m. pålægges udover tillægsafgiften tillige vinafgift.

Mousserende vin eller frugtvin m.m. er karakteriseret ved at have et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.

Kapitel 2B foreslås at omfatte en ny tillægsafgift på maltbaseret alkoholsodavand. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 8,35 kr. pr. liter af blandingen, såfremt blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Såfremt alkoholindholdet overstiger 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter. Maltbaseret alkoholsodavand pålægges udover tillægsafgiften tillige ølafgift.

Kapitel 2C foreslås at omfatte en ny tillægsafgift på vinbaseret alkoholsodavand. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 7,25 kr. pr. liter af blandingen, såfremt blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Såfremt alkoholindholdet overstiger 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter. Vinbaseret alkoholsodavand pålægges udover tillægsafgiften tillige vinafgift.

Til § 4

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig navngivning inden for afgiftsområdet foreslås afgift af spiritus m.m. navngivet »spiritusafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne version af lovnavnet.

Til nr. 2-5

Det foreslås, at der indføres en tillægsafgift på 2,90 kr. pr. liter spiritusbaserede alkoholsodavand €" uanset om alkoholindholdet er over eller under 10 pct. vol. Spiritusbaseret alkoholsodavand pålægges udover tillægsafgiften tillige spiritusafgift.

Tillægsafgiften på 2,90 kr. pr. liter er en generel tillægsafgiftssats, som er indregnet i de i § 3, nr. 4, nævnte tillægsafgiftssatser for de malt- henholdsvis vinbaserede alkoholsodavand.

Til § 5

Til nr. 1

Med forslaget foreslås salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter at udgå af emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, for så vidt angår emballagerne til følgende varegrupper:

· Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU€™s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol.

· Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

Ovennævnte ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter både kulsyreholdige og ikke-kulsyreholdige drikkevarer henhørende under position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur samt drikkevarer henhørende under position 2009 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

Position 2201 og 2202 omfatter diverse læskedrikke med eller uden kulsyre samt kakaomælk, mælk og vand.

Position 2009 omfatter frugt- og grønsagssafter, herunder druemost, som i sig selv er ugærede og ikke tilsat alkohol. Mosten eller saften kan være tilsat sukker eller andre sødemidler.

De ovennævnte emballager foreslås i stedet indsat i emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, hvorved emballagerne tillige omfattes af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke, som ændret ved bekendtgørelse nr. 70 af 9. februar 2004.

Det foreslås i den forbindelse, at emballageafgiftslovens § 1, nr. 1 og 2, nyaffattes, hvorved der kan foretages en opsplitning af nr. 1 i litra A-C og nr. 2 i litra A-D, jf. nedenfor.

Indførelse af henvisninger til EU€™s kombinerede nomenklatur

Det foreslås, at der indføres konsekvente henvisninger til EU€™s kombinerede nomenklatur for at præcisere afgrænsningen mellem emballageafgiftslovens § 1, nr. 1-4. Hidtil har der kun i varegruppen mineralvand mv. €" med og uden kulsyre €" været henvist til EU€™s kombinerede nomenklatur.

Henvisningerne til EU€™s kombinerede nomenklatur medfører, at det præciseres, at kulsyreholdige lavalkoholholdige drikkevarer, dvs. drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, er omfattet af varegruppen mineralvand mv., jf. emballageafgiftslovens § 1, nr. 2.

Den foreslåede emballageafgiftslovs § 1, nr. 1

Litra A foreslås at omfatte emballager til spiritus henhørende under position 2208 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

Litra B foreslås at omfatte emballager til vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

Litra C foreslås at omfatte emballager til frugtvin henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur med et alkoholindhold på over 10 pct. vol. Endvidere foreslås færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt omfattet af denne varegruppe. Færdigblandet gløgg indeholder oftest under 10 pct. vol., hvorved varegruppen egentlig burde omfattes af emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra D (andre gærede drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder). Færdigblandet gløgg emballeres dog tillige i karton eller laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem €" uden store omkostninger. Det foreslås derfor, at disse emballager forbliver under den højere volumenbaserede emballageafgift, og dermed ikke omfattes af det obligatoriske pant- og retursystem.

Den foreslåede emballageafgiftslovs § 1, nr. 2

Litra A foreslås at omfatte emballager til øl henhørende under position 2203 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

Litra B foreslås at omfatte emballager til mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU€™s kombinerede nomenklatur.

Litra C foreslås at omfatte emballager til blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU€™s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol. omfattes blandingen af nr. 1 (spiritus). Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol. eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).

Litra D foreslås at omfatte emballager til andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende position 2206 i EU€™s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol. omfattes drikkevaren eller blandingen af nr. 1 (frugtvin). Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol. eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).

Andre gærede drikkevarer €" dvs. gærede drikkevarer, som ikke er enten øl eller vin €" omfatter blandt andet æble- og pærecider, mjød og andre gærede frugt- eller grønsagssafter, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol. Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol. eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).

Det foreslås, at færdigblandet gløgg ikke omfattes af emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra D, selvom færdigblandet gløgg oftest indeholder under 10 pct. vol. Færdigblandet gløgg emballeres dog tillige i karton eller laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem €" uden store omkostninger. Det foreslås derfor, at disse emballager forbliver under den højere volumenbaserede emballageafgift (emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, litra C), og dermed ikke omfattes af det obligatoriske pant- og retursystem.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift som bilag 2 til emballageafgiftsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en oversigtstabel over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift €" opdelt på emballagernes indeholdte varegruppe. Oversigtstabellen foreslås indsat som et bilag til denne lov.

Til §§ 6 og 7

§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2005 (ændring af cigaretafgift, skattefrihed for rygeafvænning og nedsættelse af øl- og vinafgifterne).

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift på alkoholsodavand). Det foreslås, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift på alkoholsodavand). Før opkrævningen af tillægsafgiften påbegyndes, skal den konkrete udmøntning af provenuet være aftalt mellem finanslovsaftalens parter.

Det foreslås, at finansministeren i samråd med skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3, nr. 3-4, og § 4. Endvidere foreslås det, at finansministeren årligt redegør for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.

Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3, nr. 4, foreslås dog at træde i kraft den 1. januar 2005, og få virkning fra den 9. januar 2005 (den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin m.m.)

§ 5 foreslås at træde i kraft den 1. april 2005 (nedsættelse af emballageafgiften).

Lovforslagets § 1 og § 3, nr. 1-2, foreslås at få virkning fra den 9. januar 2005 (ændring af cigaretafgiften og nedsættelse af øl- og vinafgifterne). Virkningstidspunktet er udskudt til den 9. januar 2005 for at sikre bl.a. detailhandelen mulighed for at foretage lageropgørelsen i weekenden uden for åbningstiden €" uden at dette skal foregå hen over nytåret.

Det foreslås, at virksomheder får adgang til afgiftsgodtgørelse for det lager af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end afgiften efter denne lov, og som virksomheden har liggende ved lovens ikrafttræden.

Af administrative grunde er der dog fastsat en undergrænse på 500 kr., således at når afgiftsdifferencerne samlet overstiger 500 kr., gives der godtgørelse for hele afgiftsdifferencen.

Der gives herved mulighed for, at disse varer kan sælges i lige konkurrence med varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres fra virksomheder eller indføres fra udlandet, som er pålagt den lavere afgift efter denne lov. Vedrørende kravene i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen henvises til de almindelige bemærkninger.