Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004)

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt samt afskaffelse af kildeskattebøderne)

(Lovforslag nr. L 31).

Regeringen har som overordnet mål at gennemføre forenklinger, således at reglerne bliver mere forståelige og fair samt at skabe bedre retssikkerhed for borgere og erhvervsliv. Regelforenklingsarbejdet har også til formål at nedbringe omkostningerne til administration. Regeringen har til målsætning at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet med op til 25 pct. frem til 2010 med henblik på at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Målsætningen søges opnået gennem færre regler, flere digitale løsninger og bedre service.

Det foreliggende lovforslag skal ses i sammenhæng med dette regelforenklingsarbejde. Forslaget består af følgende 3 elementer:

For det første går lovforslaget ud på at skabe de rette rammer for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker digitalt. Forslaget har til formål at effektivisere ligningsarbejdet og at lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til skattemyndighederne. Forslaget er et led i ToldSkats systemmodernisering. At forslaget fremsættes nu, skyldes hensynet til tilrettelæggelsen af arbejdet med systemmoderniseringen og udvikling af et nyt udsøgningssystem.

For det andet går forslaget ud på at afskaffe virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give den enkelte adgang til de oplysninger, som er indberettet om denne fra 1. marts. Formålet med denne del af lovforslaget er at lette virksomhedernes administrative byrder. Efter forslaget skal det være muligt at pålægge indberetningspligtige, der indberetter så sent, at ToldSkat ikke kan nå at lægge oplysningerne ud på Internettet den 1. marts, at underrette den ansatte, kunden m.v. om de indberettede oplysninger.

Gennemføres forslaget i løbet af efteråret, vil underretningspligten allerede kunne afskaffes med virkning for oplysninger vedr. kalenderåret 2004.

For det tredje går lovforslaget ud på at ophæve opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikke-betaling eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag €" de såkaldte kildeskattebøder. Tiden er løbet fra kildeskattebøderne, og forslaget skal ses som led i de generelle bestræbelser på at forenkle og rationalisere skattereglerne og skatteadministrationen.

Forslaget om digital regnskabsindsendelse indebærer, at mange virksomheder fra og med indkomståret 2006 slipper for at indsende et skatteregnskab til skattemyndighederne, fordi de ikke underkastes ligning. Det vurderes, at mellem 350.000 - 400.000 virksomheder derved vil kunne spare portoudgifter.

Herudover slipper ca. 120.000 virksomheder for at udarbejde og indsende et virksomhedsskema fra og med indkomståret 2005. Til gengæld skal et antal virksomheder i størrelsesordenen 250.000 €" 300.000 fra og med indkomståret 2005 give flere oplysninger (regnskabsdata og besvare forskellige spørgsmål) i selvangivelsen. Samlet skønnes det €" virksomhederne set under ét - at blive administrativt neutralt for virksomhederne, idet det forudsættes, at de supplerende data i selvangivelsen i omfang vil svare nogenlunde til halvdelen af de oplysninger, der i dag gives i virksomhedsskemaet.

Virksomhederne vil opnå en lettelse som følge af, at dataene til skattemyndighederne vil kunne afgives digitalt i en og samme arbejdsgang. For personligt erhvervsdrivende indebærer den digitale arbejdsgang tillige en nedsættelse af ekspeditionstiden og dermed en fremrykket årsopgørelse.

Endvidere giver den digitaliserede udsøgning til ligning besparelser hos myndighederne.

Det forventes, at 90 pct. af alle virksomheder efter en jævn indfasningsperiode på 10 år vil selvangive digitalt. De resterende 10 pct. forventes at vedblive med at anvende papirbaserede regnskaber.

Det skønnes på den baggrund, at den samlede kommunale og statslige administrative lettelse vil være ca. 16 årsværk det første år (2006), og denne lettelse vil stige med 16 årsværk pr. år, indtil den samlede skønnede besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk.

Det skønnes, at gennemførelse af muligheden for at afgive regnskabsoplysninger digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio. kr. og årlige driftsudgifter på ca. 1,6 mio. kr. De med gennemførelse af digitale regnskaber forbundne udgifter forudsættes finansieret af ToldSkats bevillinger indenfor fase 1 i "systemmoderniseringspuljen", jf. Akt. 157 af 17. maj 2004.

Der skønnes at medgå 2 årsværk til edb-udvikling på dette punkt.

Forslaget om ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt indebærer, at indberetningspligtige virksomheder, som rettidigt indsender oplysninger om ansatte, kunder m.v. til ToldSkat, vil opnå en administrativ og økonomisk lettelse, eftersom de ikke længere behøver at underrette den, som oplysningerne vedrører, om indberetningen.

Det skønnes, at erhvervslivet årligt vil spare udgifter i størrelsesordenen knap 83 mio. kr. ved ophævelsen af underretningspligten. Dette skøn baserer sig på en test- og fokuspanelundersøgelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ladet foretage. Tilsvarende skønnes indberetningspligtige offentlige virksomheder at kunne opnå en besparelse ca. 40 mio. kr.

Ophævelsen af underretningspligten skønnes i ToldSkat at medføre engangsudgifter til systemtilretning og information på i alt 10 mio. kr. og 10 årsværk til besvarelse af henvendelser. Endvidere skønnes det, at der vil være øgede driftsudgifter på årligt ca. 3,8 mio. kr. til porto og IT-drift.

Det må påregnes, at der i en overgangsperiode vil være borgere, som ikke er fortrolige med elektroniske hjælpemidler, og som følge heraf vil rette henvendelse til myndighederne med henblik på at få en papirudgave af de indberettede oplysninger eller på anden måde søge oplysninger om de indberettede oplysninger. Det er bl.a. derfor, at der er afsat 10 årsværk til besvarelse af henvendelser, jf. ovenfor.

Forslaget indeholder på den anden side den serviceforbedring for borgerne, at de slipper for hvert år at skulle holde styr på breve fra arbejdsgiver, pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.v. om indberettede oplysninger til brug for selvangivelsen. Som følge af forslaget vil Told- og Skattestyrelsen sørge for, at de indberettede oplysninger gøres elektronisk tilgængelige for borgerne allerede fra 1. marts. Endvidere vil oplysningerne blive tilgængelige i en mere brugervenlig og overskuelig form, end det er tilfældet i dag, hvorved borgernes retssikkerhed styrkes.

Afskaffelsen af kildeskattebøderne skønnes at indebære et provenutab på ca. 4 mio. kr. I den forbindelse bemærkes, at der i 2003 er blevet afskrevet for ca. 2,3 mio. kr. uerholdelige kildeskattebøder. Denne del af forslaget indebærer endvidere, at der opnås en systembesparelse på ca. 100.000 kr. årligt ved nedlæggelse af bødeberegningssystemet samt en administrativ lettelse på 9-10 årsværk.

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Med disse ord skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.