L 31 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne).

Fremsat den 7. oktober 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven

(Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »indeholde«: ­», herunder oplysninger til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse.«

2. I § 2, stk. 3,2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 3, stk. 2, 2. pkt.,«.

3.§ 3 affattes således:

» § 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om, at juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den skatteansættende myndighed. Er regnskabet endnu ikke godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den skatteansættende myndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet.

Stk. 3. Er et skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet efter de regler, skatteministeren har fastsat efter stk. 1, eller er et skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt, jf. stk. 2, 1 pkt., finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er en meddelelse som nævnt i stk. 2, 2. pkt., ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«

4. § 7, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

5. I § 7, stk. 8, 1. pkt., der bliver til § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »2 og 5-7« til: »2, 5 og 6«.

6. I § 7 A, stk. 4, ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-7«.

7. I § 7 B, stk. 4, ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4-6«.

8. I § 7 C, stk. 3, ændres »stk. 3-8« til: »stk. 3-7«.

9. § 7 D, stk. 3, ophæves.

10. § 7 G, stk. 4, ophæves.

11. I § 7 J, stk. 2, udgår: »og 7«.

12. I § 8 A ændres tre steder »Socialministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.

13. § 8 A, stk. 4, ophæves.

14. § 8 B, stk. 6, ophæves.

15. § 8 F, stk. 4, ophæves.

16. § 8 H, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

17. § 8 P, stk. 6, ophæves.

18. § 8 Q, stk. 4, ophæves.

19. § 8 T, stk. 4, ophæves.

20. § 8 U, stk. 4, ophæves.

21. § 8 V, stk. 4, ophæves.

22. I § 8 X, stk. 6, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3 og 4«.

23. I § 9 A indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Skatteministeren kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angiven frist.«

24. § 9 B, stk. 7, ophæves.

25.§ 10, stk. 6, ophæves.

26.§ 10 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

27.§ 10 B, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

28. I § 10 B, stk. 1, 5. pkt., der herefter bliver 4. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«.

29. I § 10 C udgår i 1. pkt.: »og underretningspligt«, og 3. pkt., ophæves.

§ 2

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«: »(Opkrævningsloven)«.

2.§ 17, stk. 1, nr. 3, ophæves.

3. I § 17, stk. 2, udgår: »eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende omstændigheder,«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget består af følgende tre elementer:

For det første går forslaget ud på at skabe de rette rammer for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker digitalt. Forslaget skal ses i lyset af regeringens ønske om at effektivisere ligningsarbejdet og at lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til skattemyndighederne.

For det andet går forslaget ud på at afskaffe virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give den enkelte adgang til de oplysninger, som er indberettet om denne fra 1. marts. Formålet med denne del af forslaget er at lette virksomhedernes administrative byrder.

For det tredje går lovforslaget ud på at ophæve opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikke-betaling eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag €" de såkaldte kildeskattebøder. Forslaget skal ses som led i regeringens generelle bestræbelser på at forenkle og rationalisere skattereglerne og skatteadministrationen.

2. Gældende ret

2.1. Indsendelse af regnskabsoplysninger

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde.

Endvidere afgiver Ligningsrådet efter skattekontrollovens § 1, stk. 4, indstilling til skatteministeren angående udformningen af skemaer til selvangivelsen for såvel fysiske som juridiske personer. Det gælder alle selvangivelsesblanketter samt andre blanketter, som skal vedlægges selvangivelsen, f.eks. virksomhedsskemaet. Ligningsrådet indstiller også til skatteministeren, hvilke oplysningsfelter på selvangivelsesblanketten m.v., der skønnes nødvendige til brug for skatteansættelsen eller skatteberetningen.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, skal selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

Foreligger selvangivelsen ikke rettidigt, kan der efter skattekontrollovens § 5 som hovedregel pålægges virksomheden et skattetillæg på 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at fremtvinge selvangivelsen ved pålæg af daglige bøder. Endelig kan skatteansættelsen efter samme bestemmelse foretages skønsmæssigt, hvis selvangivelsen ikke foreligger på ansættelsestidspunktet.

Virksomhedernes selvangivelse består af en egentlig selvangivelsesblanket, hvor virksomheden skal afgive en række oplysninger, der er nødvendige for skatteansættelsen eller skatteberegningen, og af nogle papirbilag. Det er først og fremmest et skatteregnskab, men for mange virksomheder - ca. 120.000 - er det tillige et virksomhedsskema.

Skatteregnskabet er en detaljeret opgørelse af årets skattepligtige indkomst for virksomheden. Skattemyndighederne anvender det €" sammen med andre oplysninger, der foreligger om virksomhederne (R 75) €" som grundlag for udvælgelse af virksomheder, der skal underkastes ligning og kontrol. I praksis sker det oftest ved manuel gennemgang af materialet - en såkaldt manuel visitering - undertiden med supplement af digital udsøgning eller regnskabsanalyse.

Virksomhedsskemaet er et bilag, hvor virksomheden skal anføre udvalgte regnskabstal. Oplysningerne indtastes i et edb-system og stilles til rådighed for ligningsmyndighederne som understøttelse til visiterings- og ligningsarbejdet. Imidlertid er det erfaringen, at ligningsmedarbejdere typisk ser det detaljerede skatteregnskab som et bedre udvælgelsesgrundlag end de edb-registrerede oplysninger fra virksomhedsskemaet. Det har forringet værdien af de oplysninger, som gives i virksomhedsskemaet.

Det er i dag muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at indgive deres selvangivelse digitalt via Internettet (TastSelv), men mindre end 10 % benytter sig af denne mulighed. En væsentlig barriere herfor er de papirbilag, som efter de gældende regler skal vedlægges selvangivelsen.

I dag står muligheden for digital indsendelse af selvangivelsen ikke åben for selskaber.

2.2. Underretningspligten efter skattekontrolloven

Efter skattekontrolloven skal arbejdsgivere foretage årlige indberetninger til ToldSkat om løn mv. til ansatte. Tilsvarende skal der foretages indberetning om andre former for vederlag for personligt arbejde.

Endvidere skal virksomheder med nærmere angivne kundemellemværender efter skattekontrolloven foretage årlige indberetninger herom til ToldSkat. Det drejer sig primært om oplysninger om renter vedrørende ind- eller udlån, om ind- og udbetalinger vedrørende pensionsordninger, om kontingenter til fagforeninger og arbejdsløshedskasser samt om værdipapirer.

Endelig skal visse offentlige myndigheder efter skattekontrolloven foretage årlige indberetninger til ToldSkat. Det drejer sig primært om oplysninger om SU-ordningen, om tilbagebetalinger af kontanthjælp og lignende, om underholdsbidrag og om tilskud fra det offentlige.

Indberetningerne skal med enkelte undtagelser ske senest den 20. januar, jf. skattekontrollovens § 9 A.

Eksempelvis skal indberetning om det fælles regnskab i visse anpartsvirksomheder, jf. skattekontrollovens § 8 S, først ske inden den 15. april, og indberetning om indbetalinger på pensionsordninger for tidligere selvstændige skal først ske senest den 1. august, jf. skattekontrollovens § 9 A, stk. 2.

Til disse indberetningspligter er der knyttet en pligt for virksomhederne og de offentlige myndigheder til at underrette den ansatte, respektive kunden m.v., om de oplysninger, der er indberettet til ToldSkat om den pågældende.

Denne underretning skal med enkelte undtagelser ske senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

2.3. Kildeskattebøderne

Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, straffes den med bøde, der forsætligt eller groft uagtsomt underlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid. Dette er en undtagelse til hovedreglen om, at manglende betaling ikke er strafbar i dansk ret.

Reglen om bødestraf for ikke-betaling eller for sen betaling af indeholdt A-skat stammer oprindeligt fra kildeskattens indførsel i 1970, hvor det som noget nyt blev pålagt arbejdsgivere at indeholde A-skat i forbindelse med udbetaling af løn m.v. og efterfølgende afregne den indeholdte skat til skattemyndighederne. I forbindelse med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 udvidedes reglen til at omfatte manglende betaling af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

I praksis gives kildeskattebøder, når indeholdelse og betaling af A-skat er misligholdt i flere tilfælde, og når bøden overstiger 3.000 kr. Den gennemsnitlige bøde ved de administrativt vedtagne sager var i 2003 på ca. 15.000 kr., og det samlede bødebeløb udgjorde ca. 4 mio. kr. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der i 2003 blev afskrevet for ca. 2,3 mio. kr. uerholdelige kildeskattebøder.

Bøden beregnes med 1 pct. pr. måned af den akkumulerede restance, hvis restancen ikke er betalt på det tidspunkt, hvor bødeforelæg fremsendes eller told- og skattemyndighedens begæring om tiltale fremsendes til anklagemyndigheden. Procentsatsen falder, jo mindre restancen er, på det tidspunkt, hvor bødeforelægget fremsendes, i forhold til den akkumulerede restance i overtrædelsesperioden. Hvis restancen er betalt på tidspunktet for fremsendelsen af bødeforelægget beregnes bøden med 0,5 pct. pr. måned af den akkumulerede restance. Der henvises til afsnit L.3.2 i ToldSkats juridiske vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, 2004.

Som følge af de ganske indviklede regler om beregning af kildeskattebøder, kan sagsbehandlingen være længerevarende.

3. Forslaget

3.1. Digitalisering af regnskabsoplysninger

Forslaget går ud på at skabe de rette rammer for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker digitalt. Forslaget skal ses i sammenhæng med arbejdet med modernisering af ToldSkat´s edb-systemer, der er igangsat ved aktstykke 157 af 17. maj 2004. At forslaget fremsættes nu, skyldes hensynet til tilrettelæggelse af arbejdet med systemmoderniseringen og udvikling af et nyt udsøgningssystem.

Forslaget giver virksomhederne mulighed for at opnå lettelser i arbejdet med at indsende selvangivelse og regnskabsmateriale til skattemyndighederne. Det sker ved at etablere mulighed for, at data til skattemyndighederne i videre omfang kan indsendes digitalt.

Forslaget går ud på at gøre det muligt at indarbejde regnskabsdata, der er nødvendige for skattemyndighedernes udvælgelse af ligningsegnede virksomheder, i selvangivelsen. Dette vil gøre det muligt at afskaffe virksomhedsskemaet og €" for langt hovedparten af virksomhederne - at ophæve kravet om, at der med selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab for virksomheden. Dog skal skattemyndighederne kunne kræve skatteregnskabet - eller dele af skatteregnskabet - indsendt, hvis virksomheden udtages til ligning. Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at der fortsat skal bogføres og udarbejdes regnskab efter bogførings- og regnskabslovgivningens almindelige regler. Det er alene indsendelseskravet, som i denne forbindelse foreslås ændret.

Ved ændringen kommer der proportionalitet mellem de regnskabsoplysninger, som virksomhederne indsender, og de regnskabsoplysninger, som skattemyndighederne rent faktisk bruger for at udføre deres ligningsarbejde. Hertil kommer, at skattemyndighederne undgår at skulle bruge ressourcer på skatteregnskaber og virksomhedsskemaer for alle de virksomheder, der ikke underkastes ligning.

Samtidig bliver ligningsarbejdet effektiviseret. Det skal ske ved edb-udsøgning af virksomheder til ligning og ved bedre udnyttelse af de data, som ToldSkat allerede er i besiddelse af. Det er en del af systemmoderniseringen i ToldSkat, og det skal ske ved etablering af et nyt udsøgningssystem, der efter planen skal udvikles frem til forsommeren 2007.

En maskinel udsøgning vil frigøre ressourcer og fremrykke ressourcer i skatteadministrationen til den egentlige skattemæssige kontrol, idet det administrative arbejde i forbindelse med visiteringen helt eller delvist vil forsvinde for den enkelte skattemedarbejder. Det vil øge fokus på den skattemæssige kontrol samtidig med, at kontrollen kan blive mere målrettet.

For at ordningen skal være velfungerende, er det vigtigt, at det nødvendige datagrundlag er til stede, og at dataene fra virksomhederne kan indgives digitalt. Det forudsætter, at der forinden etableres mulighed for digital indgivelse af selvangivelse for alle virksomheder. Den mulighed eksisterer ikke i dag for selskaber m.v. Det er vurderingen, at papirbilagene er en væsentlig barriere for digital indgivelse af selvangivelsen, og at virksomhederne vil se digitaliseringsmuligheden som en forenkling, som kan lette deres arbejde i forbindelse med indsendelse af selvangivelse og regnskab.

Hvis alle data indsendes digitalt, og virksomhederne ikke som en del af deres selvangivelse skal udfylde og indsende papirbilag, giver det mere ideelle rammer for løsning af ligningsopgaven. Organisatorisk bliver det også nemmere at samle eller flytte ligningen af virksomheder med ensartede forhold til bestemte enheder.

På sigt vil det blive muligt for virksomhederne at indgive selvangivelse og modtage en årsopgørelse i en og samme arbejdsgang. Der vil hermed kunne ydes virksomhederne en bedre service.

Bemyndigelsen i forslaget tænkes udnyttet således, at gruppen af de største virksomheder fortsætter med at indgive papirregnskab sammen med selvangivelsen under hensyn til, at de er så store, at de hvert år skal underkastes en eller anden form for ligning. Det skal tilsvarende gælde for virksomheder, der er underlagt særlovgivningen, som f.eks. tonnagebeskatning, kulbrintebeskatning samt finansiel virksomhed. Sådanne virksomheder kan vanskeligt indpasses i det nye udsøgningssystem.

Mellemgruppen af virksomheder indgiver selvangivelse udvidet med regnskabsdata og spørgsmål om hændelser, som f.eks. om salg/køb af aktiver og omstrukturering - emner som har ligningsmæssig interesse.

Gruppen af mindste virksomheder indgiver som udgangspunkt kun selvangivelse dvs. uden supplerende regnskabsdata og skatteregnskab på papir under hensyn til, at deres regnskaber kan have en sådan karakter, at indberetning af udvalgte regnskabsdata ikke skønnes at have særlig udvælgelsesværdi.

Det forventes, at gruppen af virksomheder, der fortsat skal indgive skatteregnskab (selskaber herunder grupper underlagt særlovgivningen), vil udgøre mindre end 20.000 virksomheder. Hvis den årlige omsætningsgrænse for hvilke virksomheder, der skal indsende skatteregnskab sammen med selvangivelsen, fastsættes til et beløb på 100 mio. kr. og derover, vil ca. 5.000 virksomheder blive omfattet. Dette tal omfatter alene store selskaber og indeholder således ikke juridiske personer, som er underlagt særlovgivningen. Mellemgruppen, hvor selvangivelsen udvides med regnskabsdata, skønnes at udgøre godt 250.000 virksomheder. Endelig skønnes gruppen af mindste virksomheder at udgøre godt 200.000 virksomheder. Der henvises i øvrigt til omtalen neden for under pkt. 6.1. om de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget.

Planen er nærmere at udvikle et udsøgningssystem, der implementeres over en 2-årig periode, således at systemet i det første år skal fungere parallelt med den nuværende udvælgelsesprocedure (manuel visitering med udgangspunkt i skatteregnskabet). De supplerende regnskabsdata i selvangivelsen fra virksomhederne skal altså det første år ledsages af et skatteregnskab på papir.

Formålet er at afprøve og udbygge udsøgningssystemet, så der er sikkerhed for at det kan stå alene, når selvangivelsen ikke længere er vedlagt et skatteregnskab. Hertil kommer, at udsøgningssystemet det første år kun vil indeholde ét års regnskabsdata og vil ikke have optimal værdi til regnskabsanalyse (sammenligning fra år til år).

Før systemet kan iværksættes for selskaber, skal der etableres mulighed for digital indgivelse af selskabsselvangivelsen.

Hvis udsøgningssystemet som planlagt skal være udviklet i forsommeren 2007, hvor ligningen af indkomståret 2006 skal begynde, vil det være nødvendigt første gang at få de supplerende regnskabsdata fra virksomhederne i selvangivelsen for indkomståret 2005, hvor virksomhedsskemaet så kan afskaffes. I oversigtsform ser overgangen således ud:

3.2. Ophævelse af underretningspligten efter skattekontrolloven

Forslaget går ud på, at virksomheder og offentlige myndigheder som udgangspunkt fritages for pligten til at underrette om indberetninger til ToldSkat.

Forslaget skal ses som led i regeringens bestræbelser på at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Det er vurderingen, at den byrde, man pålægger virksomhederne med hensyn til at underrette borgerne om indberettede oplysninger til ToldSkat, ikke længere står mål med den nytte borgerne har af virksomhedernes underretningspligt. Det skyldes navnlig den teknologiske udvikling.

Det er væsentligt, at den enkelte borger har mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke oplysninger om den pågældende, der er indberettet til ToldSkat. Herved får borgeren bl.a. mulighed for at påpege eventuelle fejl i de indberettede oplysninger over for den arbejdsgiver, virksomhed eller offentlig myndighed, der har foretaget indberetningen, mulighed for at forberede selvangivelsen, og mulighed for at beregne størrelsen af eventuel restskat, således at et eventuelt procenttillæg for for sen betaling af restskat kan undgås.

Allerede i dag oplyses der om de indberettede oplysninger i forbindelse med selvangivelsen, enten i form af fortrykte oplysninger på selvangivelsesblanketten eller i form af et »servicebrev«, der fremsendes sammen med selvangivelsen. Herudover giver ToldSkat adgang til de indberettede oplysninger over Internettet fra et tidspunkt i marts måned.

Det foreslås på denne baggrund, at underretningspligten som udgangspunkt afskaffes.

Til erstatning for underretningspligten vil ToldSkat stille de indberettede oplysninger til rådighed for borgerne allerede fra den 1. marts. Ordningen er tænkt udformet således, at ToldSkat stiller oplysningerne til rådighed i elektronisk form. Herved får borgerne oplysningerne præsenteret i en samlet oversigt frem for, som det sker i dag, via et større antal rudekuverter, som borgerne selv skal huske at samle sammen til selvangivelsen.

For borgere, der ikke har adgang til Internettet, etableres der mulighed for, at oplysningerne kan rekvireres på papir via TastSelv-telefonen eller ved personlig henvendelse til myndighederne.

Ordningen indebærer, at den enkelte får adgang til disse oplysninger før skæringsdagen den 15. marts for indbetaling af restskat over 40.000 kr. uden procenttillæg.

De tiltag, som ToldSkat vil gennemføre til opfølgning på ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt, indebærer en serviceforbedring i forhold til borgerne. Disse slipper hvert år for at skulle holde styr på et antal breve, som arbejdsgivere, pengeinstitutter, realkreditinstituttet m.v. sender borgerne til brug for deres arbejde med selvangivelsen. Borgerne vil fremover kunne finde oplysningerne i en mere brugervenlig og overskuelig form på ToldSkats hjemmeside i forhold til tidligere. Endvidere vil oplysningerne i forhold til i dag være tilgængelige allerede fra 1. marts. I og med at borgerne opnår et bedre overblik over de indberettede oplysninger, betyder det, at borgernes retssikkerhed styrkes.

Samlet set skønnes den foreslåede ordning at indebære så store fordele, at disse opvejer ulemperne ved, at den enkelte borger først vil få kendskab til de indberettede oplysninger på et senere tidspunkt end efter den gældende underretningsordning. Det gælder også ulempen ved, at den direkte kontakt om indberetningen mellem den indberetningspligtige virksomhed og kunden m.v. reduceres.

Underretningspligten over for juridiske personer vil blive etableret ved, at ToldSkat stiller oplysningerne til rådighed via Internettet.

Efter forslaget ophæves underretningspligten ikke, hvis en virksomhed m.v. først indberetter efter fristens udløb og ToldSkat ikke kan nå at lægge de for sent indberettede eller korrigerede oplysninger ud, før man den 1. marts giver elektronisk adgang til oplysningerne. ToldSkat skal have tid til at systematisere de indberettede oplysninger, så de kan præsenteres samlet for den enkelte borger fra den 1. marts. For disse virksomheder m.v., der indberetter sent, fastholdes underretningspligten således. Virksomhederne m.v. vil få en meddelelse fra ToldSkat om at indberetningen ikke er rettidig, og at virksomheden m.v. må underrette den pågældende borger om de sent indberettede oplysninger.

Der stilles derfor forslag om, at skatteministeren kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den 20. januar, at underrette den pågældende borger om de indberettede oplysninger inden for en nærmere angiven frist, jf. forslaget under § 1, nr. 23. Opgaven med at pålægge en virksomhed underretningspligt tænkes uddelegeret til Told- og Skattestyrelsen gennem en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 241 af 28. marts 2004.

For de anpartsvirksomheder, der efter skattekontrollovens § 8 S kan indberette sent om det fælles regnskab, og for de pensionsinstitutter, der kan indberette sent om indbetalinger på pensionsordninger for tidligere selvstændige, vil den gældende underretningsordning blive opretholdt.

Det foreslås, at underretningspligten afskaffes med virkning fra og med for indberetninger vedrørende kalenderåret 2004. Det er planen, at ordningen med underretning fra ToldSkat sættes i værk fra den 1. marts 2005.

3.3. Ophævelse af kildeskattebøderne

Baggrunden for at strafsanktionere arbejdsgiverens manglende indbetaling af A-skat har været, dels at der ikke er tale om opkrævning af en endelig pålignet skat, dels at skatten ikke opkræves hos den skattepligtige, men gennem arbejdsgiveren. Man indførte derfor i sin tid særlige straffebestemmelser rettet mod arbejdsgiveren for overtrædelse af kildeskattelovens bestemmelser om indbetaling af A-skat.

Den historiske begrundelse for reglen kan imidlertid næppe siges at have samme aktualitet i dag.

Det bemærkes, at bestemmelsen i opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, kun sanktionerer undladelsen af at indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, hvorimod bestemmelsen ikke omfatter B-skat, moms og andre afgifter.

Manglende eller for sen betaling »straffes« allerede i dag ved pålæg af morarenter svarende til, hvad der gælder i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

Manglende eller for sen betaling af tilsvar bør principielt imødegås gennem en effektiv og forebyggende kontrol- og inddrivelsesindsats (arbejdsgiverkontrol), og i sidste ende kan konkursinstrumentet, som det også er tilfældet for andre skatter og afgifter, hvor der foreligger insolvens, tages i anvendelse.

I bødeberegningssystemet udsøges på grund af de komplekse regler uforholdsmæssigt mange sager, der efter ressourcekrævende manuel behandling må henlægges som ikke bødegivende. Det er således kun relativt få af samtlige udsøgte sager, der er bødegivende.

På denne baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen i opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 4 mio. kr. som følge af afskaffelsen af kildeskattebøderne. Herudover har lovforslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at der i 2003 blev afskrevet for ca. 2,3 mio. kr. uerholdelige kildeskattebøder. For 2001 blev der tilsvarende afskrevet for godt 1,1 mio. kr. og for 2002 for godt 1,4 mio. kr.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca. 22 mio. kr., samt anvendelse af 12 årsværk.

Det skønnes, at der vil være en øget årlig belastning af ToldSkats driftsudgifter på i alt 5,3 mio. kr. Til gengæld skønnes der at komme en lettelse i den løbende administration på ca. 10 årsværk i 2005 stigende med ca. 16 årsværk årligt indtil den samlede lettelse på 172 årsværk er opnået.

Nedenfor er nærmere redegjort for fordelingen på forslagets enkelte elementer.

5.1. Digitalisering af regnskabsoplysninger

Det skønnes, at gennemførelse af muligheden for at afgive regnskabsoplysninger digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio. kr. og årlige driftsudgifter på ca. 1,6 mio. kr. De med gennemførelse af digitale regnskaber forbundne udgifter forudsættes finansieret af ToldSkats bevillinger indenfor fase 1 i »systemmoderniseringspuljen«, jf. Akt. 157 af 17. maj 2004.

Det bemærkes, at omkostningsskønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, idet systemmoderniseringen på nuværende tidspunkt er på et foreløbigt stade.

Der skønnes at medgå 2 årsværk til edb-udvikling. Gennemførelse af digitale regnskaber vil gøre det muligt at effektivisere ligningsarbejdet.

Det forventes, at 90 pct. af alle virksomheder efter en jævn indfasningsperiode på 10 år vil selvangive digitalt. De resterende 10 pct. forventes at vedblive med at anvende papirbaserede regnskaber.

Det skønnes på den baggrund, at den samlede kommunale og statslige administrative lettelse vil være ca. 16 årsværk det første år (2006), og denne lettelse vil stige med 16 årsværk pr. år, indtil den samlede skønnede besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk.

5.2. Ophævelse af underretningspligten

Ophævelse af underretningspligten skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning og information mv. på i alt 10 mio. kr. Hertil kommer anvendelse af ca. 10 årsværk til besvarelse af henvendelser.

Endvidere skønnes det, at der vil være øgede driftsudgifter på årligt ca. 3,8 mio. kr. til porto og IT-drift.

Offentlige myndigheder skønnes samlet at kunne opnå en besparelse hvert år i størrelsesordenen 40 mio. kr. som følge af ophævelse af underretningspligten. Dette er skønsmæssigt beregnet ud fra de udgifter, som de offentlige myndigheder i dag skønnes at bruge på indberetning af oplysninger til ToldSkat.

5.3. Afskaffelse af kildeskattebøderne

Ophævelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, skønnes at medføre en besparelse på IT-driftsomkostningerne på ca. 0,1 mio. kr. årligt.

Endvidere skønnes afskaffelsen af kildeskattebøderne at medføre en samlet administrativ lettelse på 9-10 årsværk årligt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. 1. Digitalisering af regnskabsoplysninger

Forslaget betyder, at mange virksomheder hvert år slipper for at indsende et skatteregnskab til skattemyndighederne, fordi de ikke underkastes ligning. Det vurderes, at mellem 350.000 - 400.000 virksomheder derved vil kunne spare portoudgifter.

Herudover slipper ca. 120.000 virksomheder for at udarbejde og indsende et virksomhedsskema. Til gengæld skal et antal virksomheder i størrelsesordenen 250.000 €" 300.000 give flere oplysninger (regnskabsdata og besvare forskellige spørgsmål) i selvangivelsen. Samlet skønnes forslaget - for virksomhederne set under ét - at blive administrativt neutralt for virksomhederne, idet det forudsættes, at de supplerende data i selvangivelsen i omfang vil svare nogenlunde til halvdelen af de oplysninger, der i dag gives i virksomhedsskemaet.

Virksomhederne vil opnå en lettelse som følge af, at dataene til skattemyndighederne vil kunne afgives digitalt i en og samme arbejdsgang. For personligt erhvervsdrivende indebærer den digitale arbejdsgang tillige en nedsættelse af ekspeditionstiden og dermed en fremrykket årsopgørelse.

6.2. Ophævelse af underretningspligten

Indberetningspligtige virksomheder, som rettidigt indsender oplysningerne til ToldSkat, vil opnå en administrativ og økonomisk lettelse, eftersom de ikke længere behøver at underrette den, som oplysningerne vedrører, om indberetningen.

Det skønnes, at erhvervslivet årligt vil spare udgifter i størrelsesordenen knap 83 mio. kr. ved ophævelsen af underretningspligten. Dette skøn baserer sig på en test- og fokuspanelundersøgelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ladet foretage.

6.3. Afskaffelse af kildeskattebøderne

Da kildeskattebøderne ikke anvendes i videre omfang i dag, vurderes det, at forslaget på dette punkt kun indebærer en mindre økonomisk og administrativ fordel for virksomhederne.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

De elementer i forslaget, som angår digitalisering af regnskabsoplysninger og afskaffelse af kildeskattebøderne, har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

For så vidt angår den del af forslaget, som angår ophævelse af underretningspligten efter skattekontrolloven, må det påregnes, at der i en overgangsperiode vil være borgere, som ikke er fortrolige med elektroniske hjælpemidler, og som følge heraf vil rette henvendelse til myndighederne med henblik på at få en papirudgave af de indberettede oplysninger eller på anden måde søge oplysninger om de indberettede oplysninger. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse borgere vil se forslaget som en administrativ belastning i forhold til den gældende retstilstand.

Forslaget indebærer, at borgerne først får kendskab til de indberettede oplysninger på et senere tidspunkt end efter den gældende underretningsordning. Det betyder, at der er kortere tid til eventuel korrektion af indberettede oplysninger, hvilket også vil kunne blive betragtet som en administrativ ulempe.

Forslaget indeholder på den anden side den serviceforbedring for borgerne, at disse slipper for hvert år at skulle holde styr på breve fra arbejdsgiver, pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.v. om indberettede oplysninger til brug for selvangivelsen. Som følge af forslaget vil Told- og Skattestyrelsen sørge for, at de indberettede oplysninger gøres elektronisk tilgængelige for borgerne allerede fra 1. marts. Endvidere vil oplysningerne blive tilgængelige i en mere brugervenlig og overskuelig form, hvorved borgernes retssikkerhed styrkes.

Der er således i vidt omfang tale om et spørgsmål om at yde borgerne information om de fordele, som den nye ordning giver i relation til større overskuelighed over de indberettede oplysninger gennem anvendelse af de elektroniske hjælpemidler, samt at oplysningerne her kan søges fra 1. marts. Endvidere er det et spørgsmål om holdningsændring til brugen af elektroniske hjælpemidler.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsdirektoratet, ATP, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Byggeri, Danske Finansieringsselskabers Forening, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Grundejernes Landsorganisation, HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Endvidere har forslaget været sendt til høring i Told- og Skattestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Nedenfor kommenteres de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved høringsfristens udløb.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, skal selvangivelsen indeholde oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen. I selvangivelsen kan der altså kun kræves oplysninger, der har betydning for, at der kan ske skatteansættelse og skatten kan beregnes.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så der i selvangivelsen også kan kræves oplysninger til brug for skattemyndighedernes udvælgelse af virksomheder til ligning.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004.

Der kan være behov for at skelne mellem konkrete regnskabsoplysninger til regnskabsanalyse mv. (omsætning, vareforbrug, private andele, virksomhedsordning m.v.) og oplysninger om hændelser i virksomheden (salg/køb af aktiver, omstrukturering, eventuel revisorerklæring m.v.) Selvangivelsen skal således både udvides med beløbsfelter og med spørgsmål, som virksomheden kan svare ja eller nej til.

Endvidere skal datagrundlaget kunne ændres, så der er mulighed for at rette fokus mod bestemte regnskabsforhold, f.eks. bestemte udgiftsarter eller bestemte afskrivninger. Det betyder, at der skal være mulighed for at ændre i datagrundlaget fra år til år.

Ændringen er nødvendig, fordi langt de fleste virksomheder efter forslaget ikke længere skal sende et skatteregnskab med årets selvangivelse, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Begrebet »erhvervsdrivende virksomheder« skal forstås således, at det omfatter alle fysiske eller juridiske personer, som er nævnt i bogføringslovens § 1. Begrebet omfatter f.eks. også forældres virksomhed med udlejning af lejlighed til deres børn.

Til nr. 2

Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet af § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, med en elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt kan efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 3, i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at indgive virksomhedens årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder § 3, stk. 1, 2. pkt., om meddelelse til skattemyndighederne om godkendelse af årsregnskab af generalforsamlingen efter selvangivelsesfristens udløb i så fald tilsvarende anvendelse.

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 3, til hvis bemærkninger der henvises.

Til nr. 3

I henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 1, skal selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til skattemyndighederne.

Efter bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., skal der €" såfremt et årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet - senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den skattemyndighed, som skatteministeren anviser, meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende årsregnskabet.

Efter § 3, stk. 2, kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte skattemæssige årsregnskab og om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.

Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, at såfremt et skattemæssigt årsregnskab ikke er indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter stk. 2, finder § 5, stk. 2 og 3, om fremtvingelse af selvangivelse ved pålæg af daglige bøder og skønsmæssig ansættelse tilsvarende anvendelse. Er en meddelelse €" som nævnt i stk. 1, 2. pkt. - ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder bestemmelsen § 5, stk. 1, om skattetillæg tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 ændres, således at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan fastsætte regler, hvorefter erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Begrebet »erhvervsdrivende virksomheder« skal som anvendt i forslagets § 1, nr. 1, forstås således, at det omfatter alle fysiske eller juridiske personer, som er nævnt i bogføringslovens § 1.

Begrebet »skattemæssigt årsregnskab« skal forstås som det regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være årsregnskabet med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens § 3, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det (skattemæssige) årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i øvrigt af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.

I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab« er det årsregnskab, som skal udarbejdes efter årsregnskabsloven eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i bestemmelsen betegnet med udtrykket »regnskab«.

Bestemmelsen i forslaget til den nye § 3, stk. 1, giver skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvad den erhvervsdrivende virksomhed skal indsende ud over selvangivelsen.

Endvidere foreslås det med den nye affattelse af bestemmelsen i § 3, stk. 2, at skatteministeren tilsvarende efter indstilling fra Ligningsrådet kan fastsætte regler om, at juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab.

Bestemmelsen giver skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvem (juridiske personer), der skal indgive et skattemæssig årsregnskab.

Bestemmelserne tænkes udmøntet i mindstekravsbekendtgørelsen som nævnt ovenfor.

Det vil af mindstekravsbekendtgørelsen fremgå, hvilke regnskabskrav der stilles til det regnskab, der kan kræves fremlagt. Tanken er at udvide selvangivelsen med regnskabsdata, således at skattemyndighederne kun har behov for at se skatteregnskabet for de virksomheder, som udtages til ligning.

For at kunne selvangive en skattepligtig indkomst, skal virksomhederne fortsat udarbejde et skatteregnskab. Dog behøver virksomhederne ikke at udarbejde et fuldt færdigt regnskab med alle specifikationer, der følger af mindstekravsbekendtgørelsen. De skal blot kunne dannes, hvis skattemyndighederne anmoder om at se skatteregnskabet.

I øvrigt indeholder forslaget med den nye affattelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 4, en tillempet videreførelse af de gældende reglerne om meddelelse til skattemyndighederne om, at et årsregnskab ikke er godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb, samt om virkningerne af ikke rettidig eller fyldestgørende indsendelse af skatteregnskabet m.v. I mindstekravsbekendtgørelsen vil der blive fastsat bestemmelser om fristen for indsendelse af skatteregnskabet.

Til nr. 4

Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af løn og anden A-indkomst m.v., til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder.

Efter bestemmelsens stk. 7 skal den oplysningspligtige underrette indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren. Underretningen til indkomstmodtageren eller dennes dødsbo skal ske senest 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

Efter forslaget ophæves underretningspligten for den indberetningspligtige efter bestemmelsen i stk. 7. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 5

Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af forslaget i § 1,nr. 4.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 A skal alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af honorarer, provision m.v., der ikke er A-indkomst , hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og modtager til de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal alle, der i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom.

Efter bestemmelsen i stk. 4, finder § 7, stk. 2-8, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hvert år til brug for skatteligningen uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i det foregående kalenderår.

Efter bestemmelsen i stk. 4 finder reglerne i § 7, stk. 4-7, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4 .

Til nr. 8

Efter skattekontrollovens § 7 C skal alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær.

Efter bestemmelsen i stk. 3 finder bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 9

Efter skattekontrollovens § 7 D skal kommunerne til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal den indberetningspligtige kommune senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den enkelte tilbagebetaler om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 7 D, stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 10

Efter skattekontrollovens § 7 G skal kuratorer hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder indberette identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal kuratorer senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 7 G, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 11

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 J skal enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oplyse de statslige told- og skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den periode, den pågældende har været ansat.

Efter bestemmelsens stk. 2 finder bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 12

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 A skal Socialministeriet til brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.

Efter stk. 2 skal den, hvorom indberetning skal foretages, oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer, og efter stk. 4 skal Socialministeriet senest den 1. februar i det kalenderår, hvor indberetningen udløber, underrette den, hvorom indberetningen er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.

Forslaget er alene en konsekvens af, at fleksydelsesordningen er blevet overflyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 13

Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 12, skal Socialministeriet efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 8 A, stk. 4, senest den 1. februar i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne vedr. fleksydelsesbidrag.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 A, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 14

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 B skal forsikringsselskaber hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om forsikringspræmier og indskud m.v.

Efter bestemmelsen i stk. 6 fastsætter skatteministeren regler om, at forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter pensionsordninger skal underrette ejeren af forsikringen eller pensionsordningen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og indskud, som skal indberettes samt fastsætter en frist for denne underretning.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 B, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 15

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 F skal banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om ordningernes nærmere indhold, om indbetalte bidrag, indskud og udbetalinger m.v.

Efter bestemmelsen i stk. 4 fastsætter skatteministeren regler om, at pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen (kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal indberettes samt fastsætter en frist for denne underretning.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 F, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 16

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 H skal banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter eller andet afkast til de enkelte kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år.

Efter bestemmelsen i stk. 5 skal den oplysningspligtige underrette kontohaveren om størrelsen af de beløb, der skal indberettes. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen til kontohaveren også skal indeholde meddelelser vedrørende særlige ejerforhold til kontoen. Underretning til kontohaveren skal ske senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 H, stk. 5. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 17

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner eller kommuner. Endvidere kan skatteministeren efter stk. 3 fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.

Efter bestemmelsen i stk. 6 skal den oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 P, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 18

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 Q skal banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette oplysninger om renter og kursværdi af restgæld til de statslige told- og skattemyndigheder.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og depothaveren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om de deponerede pantebreve.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 19

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 T skal faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den indberetningspligtige inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 T, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 20

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 U skal arbejdsløshedskasser, der er godkendt af arbejdsministeren i henhold til § 31 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den indberetningspligtige inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 U, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 21

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 V skal Finansstyrelsen til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet og i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal Finansstyrelsen senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 V, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 22

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 X skal banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokat og andre, der betaler eller godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller andre lande til umiddelbar fordel for en fysisk person, som ikke er fuldt skattepligtig, hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om betalinger m.v. i det foregående år.

Efter bestemmelsen i stk. 6 gælder § 8 H, stk. 3-5, tilsvarende for indberetningspligt efter bestemmelserne i § 8 X, stk. 1-4.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 16.

Til nr. 23

Forslaget giver skatteministeren bemyndigelse til at pålægge en virksomhed, der indberetter til ToldSkat efter 20. januar, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angiven frist. Kompetencen tænkes uddelegeret til Told- og Skattestyrelsen gennem en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 241 af 28. marts 2004.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at nogle af de oplysninger, der kommer efter fristens udløb (20. januar) kan nå at blive medtaget, inden der »åbnes« for oplysningerne i ToldSkats elektroniske skattemappe, og det vil være en fordel, at så mange som muligt er medtaget. Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i de tilfælde, hvor ToldSkat ikke kan nå at medtage oplysningerne i den elektroniske skattemappe.

Såfremt den underretningspligtige i denne situation undlader rettidigt at opfylde pålægget, kan vedkommende straffes med bøde efter skattekontrollovens § 14, stk. 2.

Til nr. 24

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 9 B skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det foregående kalenderår.

Efter stk. 2 skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.

Efter bestemmelsen i stk. 7 skal den indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 9 B, stk. 7. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 25

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, tilsvarende hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person.

Efter bestemmelsen i stk. 6 skal den indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning skal foretages, om de oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 10, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 26

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 A skal offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb m.v.

På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved årets udgang.

Efter bestemmelsen i stk. 4 drager indløsningsstedet eller det kontoførende institut omsorg for, at ejeren underrettes om de oplysninger, der skal indberettes. Underretning til ejeren skal ske senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen til ejeren også skal indeholde meddelelser vedrørende særlige ejerforhold til obligationen m.v. eller den indløste rente- eller udbyttekupon.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 10 A, stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 27

Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, skal der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten efter 3. pkt. kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Efter 4. pkt. kan der pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Efter 5. pkt. kan der pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 5.

Forslaget går ud på at ophæve ovennævnte bestemmelse i 4. pkt. om, at der kan pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 28

Som nævnt i bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 27, kan der i de situationer, som er omfattet af § 10 B, stk. 1, efter 5. pkt. pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 5.

I konsekvens af, at § 10 A, stk. 4, foreslås ophævet, jf. bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 27, foreslås henvisningen i § 10 B, stk. 1, 5. pkt. ændret.

Til nr. 29

Efter skattekontrollovens § 10 C, 1. pkt., fastsætter skatteministeren nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i § 10 A, § 10 B og § 11 B omhandlede oplysningspligt og underretningspligt. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan skatteministeren, når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte eller grupper af obligationsejere m.v. Efter 3. pkt. kan skatteministeren under tilsvarende omstændigheder fritage for eller lempe underretningspligten.

Forslaget går ud på at lade udtrykket »underretningspligt« udgå af 1. pkt. samt at ophæve 3. pkt. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2 .

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt underlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid.

Forslaget går ud på at ophæve denne bestemmelse. Der henvises til omtalen af forslaget ovenfor under de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.

Til nr. 3

Efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, straffes den med bøde eller fængsel indtil 2 år, der begår en overtrædelse som nævnt i § 17 med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende omstændigheder.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Det er tanken, at den bemyndigelse, som følger af forslaget i § 1, nr. 1 , udnyttes således, at supplerende data allerede skal indgives for indkomståret 2005. Bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 3 , tænkes udnyttet således, at skatteregnskabet for en række virksomheder ikke skal indsendes fra og med indkomståret 2006.

For så vidt angår forslaget om afskaffelse af underretningspligten efter skattekontrolloven, jf. § 1, nr. 4 €" 11 og 13- 29 , indebærer en gennemførelse af lovforslaget inden udgangen af 2004, at de foreslåede bestemmelser kan få virkning allerede for oplysninger vedrørende kalenderåret 2004.

Angående afskaffelsen af kildeskattebøderne, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3 , indebærer ikrafttrædelsesbestemmelsen, at kildeskattebøder i sager, som ikke er pålagt inden loven træder i kraft, ikke kan gennemføres.