L 99 Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 17-12-2004

Lovforslag som vedtaget

20041_l99_som_vedtaget (html)

L 99 (som vedtaget): Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2004

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v.
og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om
etablering og benyttelse af en rørledning til transport af
råolie og kondensat

 

§ 1

Lov nr. 254 af 8. juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. ophæves.

§ 2

Anlægslov nr. 232 af 8. juni 1979 for naturgasforsyning ophæves.

§ 3

I lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 254 af 8. juni 1983 og senest ved § 1 i lov nr. 206 af 29. marts 2004, foretages følgende ændring:

1.§ 3 a affattes således:

»§ 3 a. DONG A/S betaler til staten en afgift på 95 pct. af de i § 3, stk. 2 og 3, omhandlede beløb efter fradrag af eventuel nedsættelse efter § 3, stk. 5.

Stk. 2. Afgiften opgøres og betales månedligt. Afgiften erlægges senest ved udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvori transporten af råolie og kondensat har fundet sted.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen og betalingen af afgiften.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.