B 29 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af hepatitis B-vaccination i
børnevaccinationsprogrammet.
Fremsat den 18. marts 2005 af
Lone Møller (S),
René Skau Björnsson (S),
Karen Hækkerup (S),
Rasmus Prehn (S) og Lise von Seelen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af hepatitis B-vaccination
i børnevaccinationsprogrammet
Folketinget pålægger regeringen inden
den 1. januar 2006 at indføre vaccination mod hepatitis B
som en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 125 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling. Der henvises til
Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4952 og
4955.
Formålet med
beslutningsforslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
beskytte danske børn mod hepatitis B-virus via
indførelse af vaccination mod denne sygdom i
børnevaccinationsprogrammet. Mennesker, der smittes med
hepatitis B, har risiko for at udvikle kronisk og akut
leverbetændelse, som på lang sigt kan føre til
alvorlige følgesygdomme som f.eks. leverkræft og
skrumpelever og i sidste ende dødsfald. Indførelse af
vaccination vil være i overensstemmelse med anbefalingerne
fra WHO og desuden imødekomme et ønske hos mange
danske småbørnsforældre. Færre børn
vil opleve, at de isoleres eller stigmatiseres som følge af
smitte eller frygt for smitte, og samtidig vil der ske en reduktion
i antallet af dødsfald som følge af sygdomme
relateret til hepatitis B-infektioner. Der er mulighed for at
gennemføre forslaget med få eller ingen omkostninger,
jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser.
Baggrunden for
beslutningsforslaget
Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og
Medicinsk Teknologivurdering valgte i 2001 at støtte et
projekt, som 2 år senere €" i 2003 €" resulterede i
udgivelsen af MTV-rapporten »Indførelse af hepatitis
B-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet i
Danmark €" En medicinsk teknologivurdering«.
Rapporten, som ikke indeholder nogen entydig
faglig vurdering af, om hepatitis B-vaccination bør
indføres, har af Sundhedsstyrelsen været sendt til
høring hos en række organisationer og selskaber.
Socialdemokratiet er €" i lighed med et overvældende
flertal af de høringsberettigede organisationer €" af
den opfattelse, at danske børn bør beskyttes mod
hepatitis B som en integreret del af vaccinationsprogrammet.
Hepatitis B-virus i Danmark
Hepatitis B-infektion er normalt en seksuelt
overført sygdom, men kan også smitte via f.eks. blod
eller urene kanyler.
Virus kan overføres
»vertikalt«, dvs. fra mor til barn under fødsel.
Danmark indfører nu screening af gravide for hepatitis
B-virus. Virus kan imidlertid også overføres
»horisontalt«, f.eks. blandt børn og voksne i
institutioner og blandt familiemedlemmer og andre i
nærkontakt. Derfor er det logisk at supplere screening af
gravide med vaccination som en del af
børnevaccinationsprogrammet.
Tal fra Statens Serum Institut, jf. artiklen
»Spædbørn smittes hvert år med hepatitis
B« af journalist Christian Andersen i Ugeskrift for
Læger nr. 40, 29. september 2003, viser, at 72 børn i
aldersgruppen 0-14 år har fået påvist kronisk
hepatitis B-infektion. Omkring 20 pct. af børnene vil efter
20-30 år udvikle skrumpelever, og 5 pct. vil få
leverkræft.
MTV-rapporten anslår, at der årligt
forekommer 120-300 tilfælde af akut opstået hepatitis B
og i alt 350-1.000 nye smittetilfælde årligt. Det
skønnes, at det nuværende antal infektioner vil
føre til op mod 10 dødsfald årligt på
grund af kronisk leversygdom.
Rapporten påpeger, at antallet af nye
tilfælde af hepatitis B-virus i Danmark er nedadgående,
mens antallet af personer med kronisk hepatitis B er stort set
uændret. Samtidig nævnes, at der kan forventes et
stigende antal smittede de kommende år, bl.a. på grund
af immigration fra lande med høj forekomst af hepatitis
B.
Ifølge MTV-rapporten vil fordelen ved at
indføre vaccination være, at antallet af akutte
hepatitis B-tilfælde vil kunne reduceres fra de
nuværende minimum 120 tilfælde årligt til
næsten 0, og at ca. 20 nye tilfælde af kronisk
hepatitis B årligt vil kunne undgås.
Hepatitis B er en mere alvorlig sygdom
(målt på antallet af dødsfald og kroniske
smittebærere) end øvrige sygdomme, for hvilke der er
indført vaccination.
Hertil kommer, at man ved at indføre
vaccination kan undgå tab af livskvalitet og andre sociale og
menneskelige omkostninger både hos pårørende og
ikke mindst hos børn, der smittes og som følge heraf
udelukkes af sociale fællesskaber.
Hepatitis Foreningen har i sit høringssvar
vedrørende MTV-rapporten peget på tre konkrete
eksempler: På Odense Universitetshospital blev seks
børn smittet i forbindelse med indlæggelse, i Skovbo
Kommune opstod en sag, hvor to hepatitissmittede børn skulle
integreres, og forældregruppen frygtede, at deres egne
børn ville blive smittet, og på Odense
Universitetshospital døde en kvinde efter at være
blevet smittet med hepatitis B.
Herudover har Sundhedsstyrelsen beskrevet et
tilfælde fra 1999, hvor en dagplejemor og nogle
pædagoger i daginstitutioner blev smittet af børn, der
var smittet af hepatitis B, jf. bl.a. artiklen »Et godt
tilbud« af Annie Hagel i Vital nr. 2, 2003. Og for nylig har
forældre til børn i Børnegården
Vinterslev i Hadsten samlet underskrifter for at få hepatitis
B indført i vaccinationsprogrammet.
Befolkningens holdninger
Hepatitis Foreningen har i april 2004
gennemført en stor undersøgelse af befolkningens
kendskab til hepatitis og holdninger til vaccination
(»Kendskab til hepatitis og holdninger til
vaccination«, Hepatitis Foreningen, april 2004). Tilsvarende
gennemførte Sundhedsstyrelsen en noget mindre
undersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af
MTV-rapporten.
Hepatitis Foreningens undersøgelse viser
bl.a., at
€" 98 pct. kender til
leverbetændelse/hepatitis og hele 62 pct. vurderer, at
hepatitis/leverbetændelse er den alvorligste sygdom i
sammenligning med bl.a. infektionssygdommene difteri (6 pct.),
kighoste (1 pct.) og polio (13 pct.). Blandt årsagerne til,
at leverbetændelse opfattes som særdeles farlig,
nævnes risiko for kræft, dødelighed og kronisk
tilstand.
€" 73 pct. synes, det er en god idé at
indføre hepatitis B-vaccination i
børnevaccinationsprogrammet. Blandt
småbørnsforældre (0-6 år) er tallet 78
pct.
€" kun 14 pct. vurderer uden oplysning, at det
er en dårlig idé at indføre hepatitis
B-vaccination. En stor del ændrer holdning, når de
får yderligere oplysning om hepatitis B. På den
baggrund vurderer Hepatitis Foreningen, at den samlede tilslutning
vil blive stor, og med en informationskampagne kan tilslutningen
blive fuldt på højde med tilslutningen til det
øvrige vaccinationsprogram.
Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser
bl.a., at flest forældre (60 pct.) foretrækker en
kombinationsvaccine frem for separat vaccination. Andelen, som
accepterer indførelse af hepatitis B-vaccination i det
danske børnevaccinationsprogram, varierer mellem 42 og 80
pct.
Internationale erfaringer
På verdensplan er 350 millioner mennesker
smittet med hepatitis B-virus.
WHO har på baggrund af det globalt stigende
antal tilfælde af hepatitis B-virus-infektion anbefalet, at
alle medlemslande senest i 1997 inkluderer hepatitis B-vaccination
i de nationale vaccinationsprogrammer.
En lang række vesteuropæiske lande
følger anbefalingen, heriblandt Belgien, Frankrig, Italien,
Portugal, Schweiz, Spanien og Tyskland. De skandinaviske lande har
været mere tilbageholdende, men i Sverige har nogle amter
indført vaccinationen til risikogrupper, mens andre er
på vej.
Danmark bør følge anbefalingen fra
WHO og tage del i den globale indsats imod hepatitis B ved at
indføre vaccination i børnevaccinationsprogrammet.
Hepatitis er en af de sygdomme, det er muligt at udrydde
definitivt, hvis man vaccinerer.
Økonomiske
konsekvenser
I øjeblikket vaccineres danske børn
som led i vaccinationsprogrammet med to kombinationsvacciner, dels
mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-infektion
(Di-Te-Ki-Pol/Hib) og dels mod mæslinger, fåresyge og
røde hunde (MFR).
Det fremgår af den nye MTV-rapport, at
hepatitis B-vaccination kan tænkes gennemført som en
del af børnevaccinationsprogrammet på tre
måder:
1) Hepatitis B-vaccine anvendes i tillæg
til den nuværende, femvalente vaccine (Di-Te-Ki-Pol/Hib) fra
Statens Serum Institut
2) En kombineret hepatitis B-Hib-vaccine gives i
tillæg til en firevalent vaccine (Di-Te-Ki-Pol).
3) Der indføres en seks-valent vaccine,
der via en enkelt indsprøjtning giver samtidig beskyttelse
mod i alt seks sygdomme, herunder hepatitis B.
Model 1 og 2 vil begge indebære, at
børnene skal have to indsprøjtninger i forbindelse
med vaccinationsbesøgene hos den praktiserende læge i
3-, 5- og 12-måneders-alderen (i alt 2 x 3 = 6
indsprøjtninger). Derimod vil børnene kunne
nøjes med ét stik pr. besøg, hvis en
kombinationsvaccine (model 3) indføres (i alt 1 x 3 = 3
indsprøjtninger). Denne model har yderligere den fordel, at
hepatitis B vil kunne indføres i
børnevaccinationsprogrammet uden ekstra omkostninger.
Det fremgår således af MTV-rapporten,
at »de sundhedsøkonomiske analyser viser, at
tillæg af en separat hepatitis B-vaccination til det
eksisterende børnevaccinationsprogram vil føre til
øgede økonomiske udgifter for samfundet. Hvis
vaccinationen indføres med anvendelse af nye
kombinationsvacciner, kan det gøres uden umiddelbare
merudgifter«.
Det vil ved alle tre modeller være muligt
at opnå den samme høje beskyttelse af børnene
mod hepatitis B. Der er tale om sikre vacciner, som de vaccinerede
tåler godt.
Konklusion
Regeringen bør inden den 1. januar 2006
tage initiativ til at indføre vaccination mod hepatitis B
som en del af børnevaccinationsprogrammet. Det vil
være i overensstemmelse med anbefalingerne fra WHO og opfylde
et ønske fra mange danske forældre. Vaccinationen kan
indføres uden ekstra stik af børnene og uden
umiddelbare merudgifter.
Skriftlig fremsættelse
Lone Møller (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af hepatitis B-vaccination i
børnevaccinationsprogrammet.
(Beslutningsforslag nr. B 29).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.