L 25 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Private leverandører af dagtilbud – pengene følger barnet).

Af: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 10-03-2005
Betænkning afgivet 28-04-2005
2. behandlet/henvist til udvalg 10-05-2005
Betænkning afgivet 12-05-2005
Tillægsbetænkning afgivet 12-05-2005
3. behandlet, vedtaget 17-05-2005
Ministerområde:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Resumé:
Loven indebærer en forbedring af mulighederne for private leverandører af dagtilbud for at oprette og drive daginstitutioner, herunder muligheden for at kunne tjene penge på børnepasning. Private institutioner skal ifølge loven godkendes af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner, hvorefter der efterfølgende kan tildeles kommunalt driftstilskud og eventuelt et administrationsbidrag pr. barn, der bliver optaget i institutionen.

Baggrund:

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 85 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), som igen var en delvis genfremsættelse af L 207 fra folketingsåret 2003-04, jf. omtalen af dette under folketingsåret 2003-04. L 207 blev trukket tilbage, delt og genfremsat som to selvstændige lovforslag, hvoraf L 85 var det ene.
Lovforslaget var en udmøntning af det supplerende regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd og Fornyelse II« fra 2003, hvor regeringen fremlagde forslag til udbygning og styrkelse af muligheden for frit valg.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, RV, SF og EL).