L 120 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven.

(Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 17-05-2005

Lovforslag som vedtaget

20042_l120_som_vedtaget (html)

L 120 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven. (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. maj 2005

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven og tonnageskatteloven

(Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)

 

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 3 B, stk. 1, affattes således:

»Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., udgår to steder »udenlandsk«.

3. I § 3 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3 . Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 3 B, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »kontrollerede transaktioner«: », jf. dog stk. 6«.

5. I § 3 B, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med en frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Ligningsrådet.«

6. I § 3 B indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:

» Stk. 6 . Skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder, jf. stk. 7, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr., skal, idet stk. 5, 2.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for

1) kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS,

2) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, og

3) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den skattepligtige, jf. stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.

Stk. 7. Ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i stk. 6 medregnes juridiske personer, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Ved opgørelse af den samlede balance bortses dog fra gæld og fordringer mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer samt kapitalandele i koncernforbundne juridiske personer ejet af den skattepligtige og omvendt. Ved opgørelse af omsætningsgrænsen bortses fra omsætning mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

7. I § 3 B, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5 eller 6«.

8. I § 3 B, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-8«.

9. I § 3 B, stk. 6, der bliver stk. 9, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for selskaber m.v., som opgør deres indkomst efter tonnageskatteloven, for så vidt angår kontrollerede transaktioner med udenlandske juridiske personer eller faste driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den herved oppebårne indkomst skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst.«

10. I § 14 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6.«

11. I § 17 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.«

§ 2

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.«

2. I § 33 E indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . I sager om kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, afgiver den administrative klageinstans en udtalelse om, i hvilket omfang udgifter til sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med klagesagen, jf. § 33 C, stk. 1, nr. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3 . Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. § 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.«

§ 4

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9. Skatteministeren kan samtidig fastsætte, at § 1, nr. 9, skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2 og 4-8 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse med sager, som påklages til de administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene den 2. marts 2005 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning for sager, som rejses ved den pågældende myndighed den 2. marts 2005 eller senere.

Stk. 5. For skattepligtige med kontrollerede transaktioner, der som følge af den i § 1, nr. 1-8, nævnte affattelse af skattekontrollovens § 3 B bliver omfattet af skattekontrollovens § 3 B, har reglerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, for så vidt angår disse kontrollerede transaktioner, virkning for de indkomstår, hvor fristen for afsendelse af varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen ikke er udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.