L 124 Forslag til lov om ændring af fiskeriloven.

(Udvalg for muslingeproduktion, overdragelse af rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet).

Af: Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 19-05-2005

Lovforslag som vedtaget

20042_l124_som_vedtaget (html)

L 124 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Udvalg for muslingeproduktion, overdragelse af rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2005

Forslag

til

Lov om ændring af fiskeriloven

(Udvalg for muslingeproduktion, overdragelse af rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet)

 

§ 1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, som ændret ved lov nr. 1428 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Udvalget for Muslingeproduktion, jf. § 6 a.«

2. I § 5, stk. 2, indsættes efter »Forbrugerrådet«: », Dansk Fisk«, og »Danmarks Naturfredningsforening« ændres til: »Verdensnaturfonden«.

3. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri«: », Dansk Fisk«.

4. Efter § 6 indsættes :

»§ 6 a. Udvalget for Muslingeproduktion rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr, herunder om udarbejdelse af regler om fiskeri og opdræt. Udvalget rådgiver endvidere andre myndigheder, der udsteder og administrerer regler, som påvirker den erhvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr.

Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Fisk, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Dansk Akvakultur, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden og Amtsrådsforeningen samt re­præ­sen­ta­tion efter indstilling fra miljøministeren og fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Herudover deltager repræsentanter for de myndigheder, der på lokalt niveau er ansvarlige for miljøspørgsmål. Amtsrådsforeningens repræsentation ophører fra den 1. januar 2007 og erstattes fra dette tidspunkt af repræsentation for KL (Kommunernes Landsforening).«

5. I § 7, stk. 2, ændres »De danske Landboforeninger/Dansk Familiebrug« til: »Dansk Landbrug«.

6. I § 7, stk. 3, ændres »Dansk Dambrugerforening« til: »Dansk Akvakultur.«

7. Overskriften til kapitel 13 affattes således:

»Opdræt i saltvand«.

8. § 67 affattes således:

» § 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg samt om, at en tilladelse forudsætter, at ansøgeren opfylder krav til praktisk og teoretisk uddannelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg kan overdrages.«

9. § 68 ophæves.

10. I § 69 ændres »havbrugsdrift« til: »opdrætsvirksomhed« .

11. I § 70, stk. 1, ændres »havbrugets« til: »opdrætsanlæggets«, og »havbrug« ændres til: »opdrætsanlæg«.

12. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan tillade, at ejeren af et opdrætsanlæg og den, der i øvrigt er ansvarlig for driften af anlægget, kan fange undslupne fisk fra anlægget med nærmere angivne fiskeredskaber.«

13. I § 75 ændres »havbrug« til: »opdrætsanlæg.«

14. I § 112 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at parterne skal indberette salgspris for en overdraget kvoteandel.«

15. Efter § 112 a indsættes i kapitel 20:

»§ 112 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentlig adgang til nærmere angivne dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet.«

16. I § 116, nr. 8, udgår efter »jf. § 123, stk. 2,«: »og«.

17. I § 116, nr. 9, ændres »§ 133.« til: »§ 133 og«.

18. I § 116 indsættes som nr. 10:

»10) betaling for fjernelse af redskaber, pæle m.v., som er placeret i strid med regler udstedt i medfør af § 82, stk. 1.«

19. I § 122, stk. 3, ændres »i strid med« til: »omfattet af«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.