L 21 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (En styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager m.v.).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område

(En styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager m.v.)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret senest ved lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge.«

2. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål.

Stk. 4. Lægeerklæringer efter stk. 2 og 3 gives på blanketter godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringer efter stk. 2 betales af arbejdsgiveren. Erklæringer efter stk. 3 betales af kommunen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats efter kapitel 10 a.«

4. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Varighedsbegrænsning«.

5. Efter § 23 indsættes:

»Kapitel 10 a

Visitation og opfølgning«.

6.§ 24 affattes således:

»§ 24. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Stk. 2. Formålet med opfølgningsforløbet efter stk. 1 er at sikre, at

1) flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og at

2) den enkeltes sygefraværsperiode gøres så kort som muligt.

Stk. 3. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. stk. 5.

Stk. 4. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§ 24 a-24 d.

Stk. 5. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Herudover skal kommunen efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. arbejdsprøvning, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.

Stk. 6. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. § 7, stk. 3.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen.«

7. Efter § 24 indsættes før kapitel 11:

»§ 24 a. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte dagpenge. Derfor skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunen. Kommunen skal sende et oplysningsskema til sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

§ 24 b. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 24 a og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation til en af følgende kategorier:

1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).

2) Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).

3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3).

Stk. 2. Kommunen fastlægger ved visitationen efter stk. 1 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale.

Stk. 5. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum afholdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge.

Stk. 6. Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på anden vis.

Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. stk. 1.

Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 2-5 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i løbende sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, vente med at foretage den første visitation, således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første revisitation sker herefter ved 2. opfølgning.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og visitationen og revisitationen.

§ 24 c. På baggrund af den første samtale efter § 24 b med sygemeldte og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for behandling, optræning, revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats.

Stk. 3. Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til sygemeldtes familie.

§ 24 d. Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen, som senest skal udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning, skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.

Stk. 2. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen.

Stk. 3. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.

§ 24 e. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.

Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.«

8. Før kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 10 b

Andre aktører

§ 24 f. Kommunen kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2. Kommunen udarbejder en opfølgningsplan, inden anden aktør inddrages. I planen fastsættes den anden aktørs indsats m.v.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.

§ 24 g. Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygeforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgavevaretagelsen.«

9. I § 30 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 41 a ændres »§§ 6, 7, 20, 24, 26, 27 og 28« til: »§§ 6, 7, 20, 24, 24 a-24 d, 26, 27 og 28«.

§ 2

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 37 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », samt personer, der er omfattet af et opfølgningsforløb efter kapitel 10 a i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel«.

2. Efter § 12 c indsættes som ny paragraf:

»§ 12 d. Til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.«

3. I § 43, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel«.

4. I § 43, stk. 3, indsættes efter »29«: », 31«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.