Skriftlig fremsættelse (23. februar
2005)
Socialministeren (Eva Kjer
Hansen) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og
lov om kommunal anvisningsret (Indsats mod ghettoisering)
(Lovforslag nr. L 32).
Forslaget indgår som et led i
udmøntningen af regeringens strategi mod ghettoisering, som
blev fremlagt i maj 2004. Der er tale om en genfremsættelse
af L 135, som blev fremsat for Folketinget den 8. december 2004 og
førstebehandlet den 16. december 2004, og som bortfaldt ved
folketingsvalgets udskrivelse.
Ghettoisering er karakteriseret ved, at der i en
række boligområder i stigende omfang sker en
koncentration af personer, der ikke i kraft af arbejde eller
uddannelse har kontakt til det omgivende samfund. Tilflytning af
ressourcesvage grupper og fraflytning af ressourcestærke er
kernen i ghettoiseringsprocessen. Det afgørende for en
vellykket indsats er derfor at forhindre, at flere ressourcesvage
borgere flytter ind i de problemramte boligområder. Samtidig
skal mere ressourcestærke tiltrækkes.
Det foreslås på den baggrund at
ændre de 2 love.
Forslaget består af nye udlejningsregler i
problemramte områder med alment boligbyggeri og bedre
anvisningsmulighed i privat udlejningsbyggeri.
Forslaget indeholder følgende
hovedpunkter:
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i
afdelinger i almene boligområder med en høj andel af
personer udenfor arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende
på ventelisten, der i en længerevarende periode har
modtaget kontanthjælp, starthjælp eller
introduktionsydelse. Kan boligen ikke lejes ud til andre
boligsøgende på ventelisten, lejes den dog ud til de
nævnte boligsøgende.
Afviste boligsøgende på ventelisten
skal af kommunalbestyrelsen have anvist en anden passende bolig.
Dette skal så vidt muligt ske inden for 6 måneder, og
ellers hurtigst muligt herefter.
For at imødekomme det heraf følgende
anvisningsbehov kan socialministeren godkende, at kommunens
anvisningsret til kommunens øvrige almene boligafdelinger
forhøjes.
Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at
boligorganisationen skal stille indtil 100 pct. af de ledige
boliger i afdelingerne til rådighed for kommunalbestyrelsen
med henblik på styrkelse af beboersammensætningen.
Lov om kommunal anvisningsret kan fremover kun
anvendes i de kommuner, hvori der ligger almene afdelinger, hvor
kommunalbestyrelsen har besluttet kombineret udlejning.
En aftale om kommunal anvisningsret kan enten -
som nu - vedrøre højst hver fjerde ledige lejlighed
eller bestemte boliger i ejendommen. De private udlejere får
herved mulighed for at udvælge, hvilke bestemte boliger som
bedst vil kunne indgå i aftalen.
Den maksimale godtgørelse for anvisningen,
som kommunerne kan få refunderet fra staten, forhøjes
til 30.000 kr. Fremover opereres alene med ét beløb
på 30.000 kr. pr. anvist bolig uafhængigt af boligens
størrelse.
Forslaget om kombineret anvisning
forudsættes at ville komme til at omfatte 20-25 almene
boligområder med i alt 30-35.000 boliger. Det skønnes,
at der i disse afdelinger årligt vil blive afvist omkring 600
kontanthjælpsmodtagere m.v. Det skønnes, at 2/3 af de
afviste kontanthjælpsmodtagere m.v. vil tage imod den anviste
erstatningsbolig. Kommunen betaler efter allerede gældende
regler lejen for de anviste boliger i perioden fra boligen stilles
til rådighed for kommunalbestyrelsen til boligen udlejes til
den anviste boligsøgende. Derudover garanterer kommunen for
lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser til at
istandsætte boligen ved fraflytning. Med den kombinerede
udlejning gives der de omfattede kommuner et redskab til at
løse opgaver, der allerede henhører under kommunerne.
Der er tale om en frivillig mulighed for kommunerne, og der er ikke
hermed tilsigtet kommunale merudgifter.
Forslaget om forbedring af kommunernes muligheder
for at indgå aftaler om kommunal anvisningsret i privat
udlejningsbyggeri har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige, idet udgifterne til ordningen holdes inden for de
eksisterende rammer.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
Forslaget vil ikke have administrative
konsekvenser for stat og amter, for kommunerne vil der blive tale
om en mindre administrativ merbelastning.
Det foreslås, at loven træder i kraft
1. juni 2005.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget
og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale
forslaget til Tingets velvillige behandling.