L 76 (som fremsat): Forslag til lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v.

Fremsat den 24. februar 2005 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v.

Kapitel 1

Evalueringsinstituttets formål

§ 1. Evalueringsinstituttet er en statslig institution, der har til formål ved analyser at evaluere den kommunale og regionale opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og regioner for at fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse, kvalitetsudvikling og økonomistyring.

Kapitel 2

Evalueringsinstituttets opgaver og finansiering

§ 2. Instituttet gennemfører evalueringer med de i § 1 nævnte formål af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse samt af selvejende institutioner m.v., som kan henregnes til den offentlige forvaltning. Evalueringerne kan omfatte en eller flere af de i 1. pkt. nævnte myndigheder.

Stk. 2. Instituttet rådgiver offentlige myndigheder om evalueringer. Instituttet samarbejder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre offentlige myndigheder og institutioner i spørgsmål om evaluering, herunder evalueringer af økonomistyring m.v. inden for den decentrale forvaltning.

Stk. 3. Instituttet har til opgave at indsamle nationale og internationale erfaringer med evalueringer. Instituttet skal løbende udvikle og forny metoder til evaluering, herunder metoder til økonomistyring m.v.

§ 3. Instituttet gennemfører af egen drift de i § 2 nævnte opgaver. Evaluering og rådgivning kan inden for en særskilt økonomisk ramme rekvireres af indenrigs- og sundhedsministeren. Andre ministerier, kommunalbestyrelser og regionsråd samt andre offentlige institutioner kan mod anvisning af finansiering hertil ligeledes rekvirere evalueringer og rådgivning, jf. de i § 2 nævnte opgaver.

§ 4. Instituttet kan modtage supplerende finansiel støtte i form af tilskud og gaver m.v. fra andre, jf. Finansministeriets regler herom. Eventuelle tilskud og gaver m.v. skal offentliggøres i instituttets årsprogram, årsberetning samt regnskab, jf. § 6 stk. 2.

Stk. 2. Instituttet kan drive indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. Finansministeriets regler herom.

Kapitel 3

Evalueringsinstituttets bestyrelse

§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for instituttets virksomhed inden for rammerne af gældende regler og normer for statslige virksomheder.

Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, og fire andre medlemmer der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra regionsrådene i forening.

3) 1 medlem udpeges efter indstilling fra finansministeren.

4) 1 medlem udpeges efter indstilling fra den videregående uddannelsesinstitution, som geografisk er placeret i samme område eller by, og hvor der er en faglig tilknytning til instituttet.

Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for en tre-årig periode. Bestyrelsens medlemmer kan maksimalt udpeges for to perioder ad gangen. Der vil være mulighed for genudpegning efter en periode uden sæde i bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsen kan i samarbejde med direktøren indhente særlig bistand fra eksterne personer og myndigheder, f.eks. i form af nedsættelse af sagkyndige grupper til gennemførelse af evalueringer med deltagelse af såvel interne som eksterne personer.

§ 6. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af evalueringsinstituttet og fastlægger rammerne for instituttets virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder efter forslag fra instituttets direktør, jf. § 9, et årsprogram for instituttets virksomhed i det kommende år, herunder indsatsområder, et budget for instituttets virksomhed i det kommende år, herunder den del af instituttets virksomhed, der er nævnt i § 4, instituttets regnskab, herunder den del af finansieringen, der er nævnt i § 4 samt en årsberetning over instituttets aktiviteter i det sidste år. Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter, jf. § 11.

Stk. 3. De i § 6, stk. 2 nævnte oplysninger offentliggøres inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist.

Kapitel 4

Evalueringsinstituttets rådgivende udvalg

§ 7. Bestyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget udarbejder en udtalelse om evalueringsinstituttets årsprogram og årsberetning. Det rådgivende udvalgs udtalelse fremsendes til bestyrelsen og offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af årsprogram og årsberetning, jf. § 6, stk. 3.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt instituttets årsprogram og årsberetning skal ændres som følge af det rådgivende udvalgs udtalelser i henhold til stk. 1. Beslutning herom træffes inden bestyrelsens fremsendelse af årsprogram og årsberetning til indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 3. Det rådgivende udvalg, der består af 14 medlemmer, udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Socialforskningsinstituttet.

2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Evalueringsinstitut.

3) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Arbejdsmiljøinstituttet.

4) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Statistik.

5) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd.

6) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Det Kommunale Kartel.

7) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

8) 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd.

9) 4 medlemmer udpeges personligt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 4. Det rådgivende udvalg nedsættes for en tre-årig periode, der følger bestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 5. Bestyrelsesformanden indkalder til og leder møder i det rådgivende udvalg.

Stk. 6. Nærmere regler om det rådgivende udvalg og dets virke, herunder regler for det rådgivende udvalgs råd og vejledning til instituttets bestyrelse og direktør om faglige og metodemæssige problemstillinger, fastsættes i evalueringsinstituttets vedtægter, jf. § 11.

Kapitel 5

Evalueringsinstituttets direktør

§ 8. Instituttets direktør ansættes og afskediges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren har det daglige ansvar for ledelse af instituttet inden for de for statslige institutioner gældende regler.

§ 9. Instituttets direktør varetager den daglige ledelse af instituttet og er i sin virksomhed ansvarlig over for bestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 6, stk. 1. Direktøren udarbejder forslag til instituttets årsprogram, årsberetning, budget og regnskab, jf. § 6, stk. 2.

§ 10. Instituttets direktør har ansvaret for såvel gennemførelsen af evalueringer, som det faglige ansvar for resultaterne i rapporterne fra instituttet.

Kapitel 6

Evalueringsinstituttets virksomhed

§ 11. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter instituttets vedtægter, herunder bestemmelser for bestyrelsens og det rådgivende udvalgs virke og regler. Bestyrelsen og det rådgivende udvalg fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af instituttets vedtægter.

Stk. 2. Instituttets årsprogram, budget, årsberetning og regnskab, jf. § 6, stk. 2, skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren. Årsprogrammet og budgettet skal forelægges indenrigs- og sundhedsministeren til godkendelse inden den 1. oktober og årsberetning og regnskab inden den 1. april.

§ 12. Instituttet udarbejder en rapport over en evaluering, instituttet har gennemført, jf. § 2. De evaluerede myndigheder, jf. § 2, stk. 1, modtager inden offentliggørelse rapporten i høring og gives lejlighed til at fremkomme med udtalelser. Instituttet skal tage stilling til høringssvarene, herunder hvorvidt den fremsendte rapport til de evaluerede myndigheder skal ændres som følge af de indhentede udtalelser.

Stk. 2. En af instituttet afgivet rapport sendes med de indhentede udtalelser til indenrigs- og sundhedsministeren til orientering senest 14 dage før offentliggørelsen. Bestyrelsen fastsætter retningslinier for, hvorledes de evaluerede myndigheder skal orienteres før offentliggørelse.

Stk. 3. Instituttet offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer offentligheden om instituttets aktivitet.

Stk. 4. Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort.

Stk. 5. Når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelse af en evalueringsrapport modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

§ 13. Instituttet kan i forbindelse med udarbejdelse af en evalueringsrapport m.v. forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for evalueringen, tilvejebragt og udleveret af de eller den evaluerede myndighed. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form.

§ 14. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om evalueringer, som er gennemført efter § 2, stk. 1.

Kapitel 7

Geografisk placering

§ 15. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer, hvor i landet instituttet er placeret.

Kapitel 8

Nedlæggelse

§ 16. Indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om at nedlægge instituttet, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 18. I forbindelse med udpegning af instituttets bestyrelse fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren procedure for igangsætning af instituttets virksomhed.

Stk. 2. De beføjelser, jf. §§ 2 og 13, som instituttet har over for regionerne, har instituttet indtil den 1. januar 2007 over for amtskommunerne.

Stk. 3. Indtil regionsrådene i forening kan udpege et medlem til bestyrelsen, udpeges dette medlem af Amtsrådsforeningen, jf. § 5, stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Det af Amtsrådsforeningen udpegede medlem, jf. stk. 2, udtræder af bestyrelsen senest pr. 1. januar 2007, jf. § 5, stk. 3.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, H:S og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører etablering af et evalueringsinstitut.

2. Evalueringsinstituttets formål

Med kommunalreformen bliver kommunerne større og får et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Samtidig er det vigtigt at skabe åbenhed og gennemsigtighed i hele den offentlige sektor, således at det står klart for borgeren, hvilke krav der kan stilles til offentlig service, og hvordan ressourcerne anvendes.

Givet de makroøkonomiske rammer og udviklingen i arbejdsstyrken i de kommende år vil større effektivitet i den kommunale og regionale opgavevaretagelse være afgørende for, i hvor høj grad det vil være muligt at gennemføre serviceforbedringer.

For at udnytte potentialet i den nye kommunale struktur fuldt ud med større og mere bæredygtige kommuner oprettes et evalueringsinstitut, der systematisk følger op på både den kommunale og regionale opgavevaretagelse og offentliggør sammenligninger af resultaterne.

Hovedsigtet for instituttets virksomhed vil være den kommunale opgavevaretagelse. Samtidig foreslås regionerne også at være omfattet af evalueringsinstituttets virksomhed. Baggrunden er bl.a., at kommunalreformen lægger op til et styrket samarbejde mellem kommuner og regioner. Derfor bør muligheden for at inddrage samspillet mellem kommuner og regioner og egentlig regional opgavevaretagelse være til stede for instituttet.

Evalueringsinstituttet vil få en væsentlig rolle i forbindelse med den nye kommunale struktur, idet instituttets analyser kan øge politikernes og forvaltningens indsigt i effektiv opgavetilrettelæggelse og dermed mulighederne for udbredelse af bedste praksis. Det kan således allerede i dag være svært for såvel borgere som folkevalgte at danne sig et klart billede af, hvilke dele af den offentlige forvaltning, der mest effektivt leverer de offentlige ydelser, og hvad der er årsagerne til effektiv opgavevaretagelse. Instituttet skal således gennem dets analyser udbrede de gode eksempler på effektiv administration og styring.

Evalueringsinstituttet har til formål ved analyser at evaluere den kommunale og regionale opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og regioner for at fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse, kvalitetsudvikling og økonomistyring. Instituttets evalueringer skal sprede kendskabet til de bedste metoder for effektiv anvendelse af ressourcerne.

Det er målsætningen, at instituttet skal gennemføre en bred vifte af analyser med henblik på at levere de bedst mulige og præcise anbefalinger til effektiv opgavetilrettelæggelse i kommuner og regioner. Instituttet skal således gennemføre mere traditionelle evalueringer, men skal også udarbejde benchmarking og andre typer af analyser alt afhængig af formålet.

Instituttets evalueringer vil medvirke til, at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag, og at borgerne får den bedst mulige kvalitet i den offentlige forvaltning set i forhold til ressourceforbruget. Instituttets evalueringer skal således skærpe kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes opmærksomhed om ressourceforbrug og effektiv opgavevaretagelse.

Endvidere vil evalueringer af kommuner og regioner samtidig gennem større åbenhed medvirke til at styrke borgernes demokratiske kontrol med de folkevalgte, øge kommunalpolitikernes og regionsrådenes mulighed for kontrol med administrationen og give administrationen en række værktøjer til bedre opgaveudførelse.

3. Evalueringsinstituttets opgaver

Hovedopgaven for instituttet vil være at gennemføre evalueringer af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse samt af selvejende institutioner, som medregnes til den offentlige forvaltning med det formål bl.a. at vise, hvor opgavetilrettelæggelsen er mest effektiv. I den forbindelse vil en central opgave være at pege på konkrete tiltag, som kan skabe en bedre kvalitet og effektivitet i de offentlige ydelser.

Evalueringerne kan omfatte sammenligninger (benchmarking) på tværs af kommuner, regioner og institutioner. Evalueringerne kan endvidere foretages på tværs af sektorområder, herunder håndteringen af disse områder i forhold til den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne. Endelig kan evalueringerne omfatte den enkelte kommune eller region, herunder institutionerne.

Evalueringerne kan omfatte et eller flere kalender- og/eller regnskabsår.

På den baggrund kan der peges på følgende hovedopgaver for instituttet:

· Gennemføre evalueringer og benchmarking på tværs af kommuner og regioner samt af enkelte kommuner og regioner og på grundlag af disse udvælge de mest effektive og i dialog med de evaluerede afdække forklaringerne på resultaterne. Instituttets analyser vil omfatte bl.a. den økonomiske, juridiske, organisatoriske og administrative opgavetilrettelæggelse. Sigtet med analyserne vil være at afdække, hvorvidt opgavevaretagelsen og forvaltningen af de offentlige ressourcer sker effektivt og økonomisk.

· Rådgive offentlige myndigheder om evalueringer.

· Indsamle nationale og internationale erfaringer med evalueringer.

· Tjene som videns- og læringscenter for kommuner og regioner, herunder udarbejde og benytte den nyeste viden og værktøjer til øget effektivisering og forbedret økonomistyring.

Instituttets evalueringer kan omfatte de rammebetingelser, som kommuner og regioner er undergivet i deres opgavevaretagelse, herunder statslige rammebetingelser for kommunernes og regionernes drift. Dette vil medvirke til, at der i evalueringer også bliver sat fokus på evt. uhensigtsmæssigheder i rammebetingelserne. Hvor statens og kommunernes opgavevaretagelse sker i tæt sammenhæng, kan det endvidere være naturligt at inddrage sammenligninger til den statslige opgavevaretagelse.

Analyserne fra instituttet har således et bredt sigte og omfatter bl.a. ydelserne fra kommuner og regioner, den organisatoriske ramme og processen for fremskaffelse af den enkelte kommunale og regionale ydelse. Det er udgangspunktet at fremhæve de eksempler på effektiv drift og organisering, som der måtte være med henblik på at fremme disse, således at andre kommuner og regioner kan tage ved lære heraf.

Instituttets virksomhed vil ikke omfatte finans- og forvaltningsrevision i den udformning, som er beskrevet i den kommunale styrelseslov. Analyserne vil hovedsageligt omfatte en økonomisk, organisatorisk og forvaltningspolitisk tilgang til den kommunale og regionale opgavevaretagelse i modsætning til finans- og forvaltningsrevision.

Oprettelsen af evalueringsinstituttet berører ikke den kommunale revisions opgaver.

Den uafhængige og sagkyndige revisor, som kommunalbestyrelsen ansætter efter reglerne i den kommunale styrelseslov, varetager såvel finansiel revision som forvaltningsrevision. Den finansielle revision indebærer, at revisor foretager en regnskabsmæssig og bevillingsmæssig legalitetskontrol. Ved forvaltningsrevisionen vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Den kommunale revision skal ikke ved forvaltningsrevisionen vurdere hensigtsmæssigheden af de kommunalpolitiske beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen og udvalgene. Efter den kommunale styrelseslov stilles der alene krav om, at den kommunale revision foretager en løbende forvaltningsrevision, dvs. med udgangspunkt i de analyser og vurderinger, som allerede udføres til støtte for den finansielle revision af regnskabet. Den kommunale revision kan derimod ikke uden aftale med kommunalbestyrelsen udføre udvidet forvaltningsrevision, dvs. særligt dybtgående forvaltningsrevision i form af større analyser m.v.

I instituttets arbejde og analyser skal der anvendes en bred vifte af analyseredskaber som f.eks. produktivitetsanalyser, effektivitets- og kvalitetsanalyser, analyse af økonomistyring og sagsgange, organisatoriske analyser, tidsrække- og tidsserieanalyser og inter- og intrakommunale analyser. En af instituttets opgaver vil være at udbrede anvendelsen af disse analyseredskaber til forskellige sektorer med henblik på at skabe mulighed for på tværs at vurdere kvaliteten og effektiviteten i opgavevaretagelsen.

Instituttet bør i sin virksomhed i forhold til specifikke fagområder trække på eksisterende arbejder og analysekapacitet, herunder samarbejde med f.eks. Socialforskningsinstituttet, Danmarks Evalueringsinstitut, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut m.fl. Instituttet bør generelt indgå i et bredt samarbejde med allerede eksisterende analyse- og evalueringsinstitutioner.

Instituttet kan i udviklingen af datagrundlaget tage udgangspunkt i de allerede eksisterende nøgletal på det kommunale og regionale område samt andre evalueringsmetoder fra forskellige sektorer. Instituttet skal samtidig vurdere, om det nødvendige datagrundlag er til stede, og hvis ikke, så indsamle og bearbejde de nødvendige informationer.

Instituttet skal endvidere tjene som videns- og læringscenter for landets kommuner og regioner, herunder udarbejde værktøjer til øget effektivisering og forbedring af økonomistyringen. Instituttet får således en væsentlig rolle i forbindelse med dialog med relevante institutioner, herunder forskningsinstitutioner, universiteter m.v., der beskæftiger sig med evalueringsvirksomhed på forskellig vis.

Instituttet skal så vidt muligt samarbejde med relevante institutioner, bl.a. i forbindelse med indhentning og udveksling af oplysninger. Instituttet er ikke reguleret af lov om sektorforskningsinstitutionen.

Udover den ordinære drift, som beskrevet ovenfor, kan evalueringsinstituttet påtage sig rekvirerende opgaver. Instituttet kan som rekvireret aktivitet (indtægtsdækket virksomhed) udføre analyser i det omfang, en myndighed, eksempelvis et ministerium, en kommunalbestyrelse, et regionsråd, en institutionsbestyrelse el.lign. måtte ønske det.

Det konkrete metodevalg og opbygning af evalueringerne overlades til instituttet, ligesom det er instituttets ansvar at sikre kvaliteten af evalueringerne.

4. Evalueringsinstituttets organisering

Forslaget om organiseringen af evalueringsinstituttets virksomhed afspejler tre overordnede hensyn.

For det første sikres det, at gennemførelse og indholdet af instituttets rapporter, herunder anbefalinger og konklusioner fremstår som uafhængige. Endvidere forudsættes det, at kvaliteten af instituttets rapporter m.v. er høj. Dette forudsætter, at den nødvendige faglige kapacitet er til stede i instituttet enten gennem fastansættelse eller gennem anden tilknytning, herunder faglige konsulenter m.v.

For det andet sikres det, at der med respekt for evalueringsinstituttets status er et samspil mellem instituttets overordnede prioritering af den ordinære virksomhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriets virksomhed.

For det tredje sikres det, at de evaluerede parter, herunder først og fremmest kommunerne og de kommunale institutioner samt regionerne i bred forstand samarbejder med evalueringsinstituttet på en hensigtsmæssig måde.

For at imødekomme bl.a. disse hensyn oprettes instituttet som en statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en bestyrelse.

5. Ledelse af evalueringsinstituttet

Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger bestyrelsesformanden og bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, regionsrådene i forening, Finansministeriet og desuden en repræsentant for én lokal videregående uddannelsesinstitution i forhold til instituttets geografiske placering. Udpegningen og sammensætningen af bestyrelsen tager udgangspunkt i de væsentligste interessenter i forhold til det kommunale og regionale område. Den foreslåede model skal sikre, at bestyrelsen er effektiv, og samtidig sikres en høj faglighed og dermed troværdighed omkring instituttet.

Til instituttet knyttes et rådgivende udvalg, som skal bidrage til instituttets faglige udvikling samt give mulighed for faglig sparring i forhold til den daglige ledelse og bestyrelsen. Det rådgivende udvalg sikrer inddragelse af en bred repræsentation af interessenter i forhold til råd og vejledning m.v. af instituttet.

Evalueringsinstituttets direktør udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren har ansvaret for ledelse af instituttet, herunder ansættelse og afskedigelse af instituttets øvrige personale. Direktøren skal i samarbejde med bestyrelsen og instituttets rådgivende udvalg sikre evalueringer af høj faglig kvalitet.

6. De konkrete evalueringer

I instituttets vedtægter, som fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, fastsættes nærmere retningslinier for bl.a. arbejdsdelingen mellem bestyrelse, rådgivende udvalg og instituttets ledelse i forhold til de enkelte evalueringer m.v.

Til hver større evaluering kan bestyrelsen i samarbejde med direktøren nedsætte en evalueringsgruppe. Evalueringsgruppen kan bestå enten af ansatte fra instituttet og/eller særlige kyndige med ekspertise inden for det område, som rapporten omhandler. Evalueringsgruppen får lejlighed til at gennemgå udkast til rapport m.v., når evalueringen er gennemført.

Instituttet kan til gennemførelse af evalueringer ligeledes anmode om faglige ydelser hos andre relevante institutter, centre, private virksomheder m.v. under hensyntagen til de statslige udbudsregler.

De evaluerede parter skal have mulighed for at komme med en udtalelse i forhold til den konkrete evaluering. Instituttet skal efterfølgende træffe beslutning om, hvorvidt udtalelsen giver anledning til ændringer i rapporten.

Inden offentliggørelse af instituttets evalueringer fremsendes disse til indenrigs- og sundhedsministeren til orientering. Alle instituttets evalueringer offentliggøres, når de er afsluttede.

Instituttet gives mulighed for at forlange alle relevante oplysninger tilvejebragt og udleveret i forbindelse med gennemførelse af evalueringer.

7. Opgave og kompetencefordeling

I nedenstående oversigt er opgavefordelingen mellem indenrigs- og sundhedsministeren, bestyrelse, direktøren og det Rådgivende udvalg for instituttet skitseret:

8. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte på den baggrund lovforslaget i høring den 1. december 2004. Formålet med drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke har nævneværdige kommunaløkonomiske konsekvenser i forbindelse med tilvejebringelsen af oplysninger m.v., men det forventes, at instituttet bidrager til en mere effektiv kommunal opgavevaretagelse.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/2006.

8.1. Økonomiske konsekvenser for staten

Driftsudgifterne til instituttet fastsættes årligt på finansloven under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

På Finansloven for 2005 er der afsat 2,5 mio.kr. i 2005, 3,5 mio.kr. i 2006 og fra 2007 og frem 5,5 mio.kr. årligt.

Instituttet vil kunne udføre analyser som indtægtsdækket virksomhed efter statens regler herom. Indenrigs- og sundhedsministeren godkender en ramme for denne aktivitet.

Instituttet vil have mulighed for at lade eksterne udføre analyseaktiviteter. Dog vil ansvaret for instituttets rapporter altid ligge hos direktøren og bestyrelsen, jf. forslagets §§ 6 og 10.

Ønsker andre ministerier eller myndigheder at blive inddraget i ordningen efter forslagets § 3, forudsættes det, at udgifterne til en analyse afholdes af det pågældende ministerium, kommunalbestyrelse, regionsråd eller anden myndighed.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

9. Høring

Lovforslaget har i perioden den 1. december 2004 til den 7. januar 2005 været i høring hos Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens udviklingsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Akademikernes Centralorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Centralorganisationernes FællesUdvalg, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Landsforeningen af landsbysamfund, Landdistrikternes fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer, Folketingets Kommunaludvalg, Det Kommunale Kartel, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Århus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Forskerparken i Århus, Socialforskningsinstituttet, Danmarks Evalueringsinstitut, Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Statistik.

10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

11. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med instituttet er at sikre en høj faglig kvalitet i gennemførelse af evalueringer af kommuners og regioners opgavevaretagelse for herigennem at fremme kommuners og regioners ressourceanvendelse, herunder gennem kvalitetsudvikling og økonomistyring. Overordnet skal instituttet på sigt medvirke til at fremme effektiviteten i kommuner og regioner.

Bestemmelsen fastsætter, at instituttet oprettes som en statslig institution. Ved den foreslåede bestemmelse sikres, at evalueringerne gennemføres, så der skabes størst mulig accept og deltagelse fra de evaluerede parter og det øvrige samfund. Ved oprettelse som en statslig institution følger, at instituttet i sin virksomhed bl.a. vil være omfattet af de gældende regler for statslige bevillinger og regnskabsføring. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler.

Det er hensigten, at instituttets evalueringer hovedsageligt vil være på det kommunale område.

Oprettelsen af evalueringsinstituttet berører ikke den kommunale revisions opgaver, jf. de generelle bemærkninger

Til § 2

Til stk. 1.

Instituttets kompetence dækker samtlige kommuner og regioner samt selvejende institutioner, som modtager tilskud mv. fra kommuner og regioner og dermed sidestilles med offentlig myndighed. Disse offentlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at medvirke til evalueringerne eller dele heraf, jf. § 13.

Der vil kunne gennemføres evalueringer på tværs af myndigheder, herunder forvaltningerne eller af enten enkelte kommuner og regioner eller delsektorer heraf. Endvidere kan analyserne omfatte enkelte myndigheder og institutioner under kommunernes og regionernes opgavevaretagelse samt omfatte tværgående forvaltninger, f.eks. fælleskommunale samarbejder og institutioner. Evalueringer på tværs af sektorer, f.eks. mellem socialområdet og sundhedsområdet, kan ligeledes være en del af instituttets virksomhed.

Til stk. 2 og 3.

Instituttet skal være et centralt videnscenter for analyser af kommunal og regional opgavevaretagelse til brug for statslige, regionale og kommunale interessenter samt i samarbejde med interessenterne være en væsentlig kilde til udvikling af evalueringsværktøjer, herunder udvikling af økonomistyring og kvalitetsudvikling m.v. Med kvalitetsudvikling forstås i første omgang metoder til måling af kvalitet, f.eks. brugertilfredshedsundersøgelser som kan anvendes i forbindelse med effektivitetsopgørelser. Det er væsentligt, at instituttet løbende opsamler ny viden på området både nationalt og internationalt. Hermed skal instituttet sikre en vedvarende høj kvalitet i såvel egne analyser som i rådgivningen til eksterne parter vedrørende disse analyser.

Til § 3

Evalueringsinstituttet vil på eget initiativ kunne iværksætte større analyser. Instituttet vil i den forbindelse - i modsætning til den kommunale revision - kunne vurdere hensigtsmæssigheden af de kommunalpolitiske beslutninger med henblik på at komme med anbefalinger til en effektiv opgavetilrettelæggelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan rekvirere evalueringer og rådgivning fra instituttet inden for en særskilt økonomisk ramme på finansloven. Endvidere kan andre ministerier, kommunalbestyrelser eller regionsråd anmode instituttet om at foretage evalueringer. Det kan f.eks. være evalueringer af et bestemt område eller mellem en række kommuner og regioner. Evalueringer rekvireret af andre ministerier, kommunalbestyrelser eller regionsråd finansieres af de eller den rekvirerende part.

Til § 4

Til stk. 1.

Bestemmelsen giver instituttet mulighed for at indhente finansiel støtte til almindelig virksomhed og forskningsvirksomhed finansieret af andre, herunder bl.a. forskellige offentlige puljer. Det sikres i vedtægten til instituttet, at offentligheden får kendskab til, hvilke midler der finansierer instituttet, og til hvilke formål/evalueringer midlerne gives gennem offentliggørelse i instituttets årsprogram og årsberetning. Med instituttets mulighed for at indhente yderligere finansiering end den til enhver tid gældende finanslovsbevilling sikres en mulighed for at udnytte instituttets kompetencer i en bred kontekst. Bestemmelsen giver i øvrigt instituttet mulighed for at kunne modtage tilskud og gaver inden for reglerne i Finansministeriets budgetvejledning. Modtagne tilskud og gaver offentliggøres i såvel instituttets årsprogram som i årsberetning.

Til stk. 2.

Bestemmelsen giver instituttet mulighed for at kunne gennemføre eksternt finansierede opgaver via indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Denne bestemmelse giver bl.a. instituttet mulighed for på linie med tilsvarende institutioner at afgive tilbud på evaluerings- og analyseopgaver, som udbydes. Instituttet skal overholde Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulærer samt reglerne for ikke-konkurrenceforvridende virksomhed.

Til § 5

Til stk. 1.

I bestemmelsen foreslås, at instituttet ledes af en bestyrelse, som er ansvarlig for instituttets faglige virksomhed. Endvidere er bestyrelsen ansvarlig over for indenrigs- og sundhedsministeren i forhold til instituttets overholdelse af de regler, som følger af en status som statslig institution. Instituttet er grundlæggende i sin faglige virksomhed uafhængig af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til stk. 2.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren udpeger bestyrelsens formand. Ministeren udpeger herudover fire bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra en række af interessenterne.

Ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen skal der lægges vægt på, at medlemmet besidder faglig indsigt og kompetence vedrørende evalueringsinstituttets opgaver. Det er således væsentligt, at bestyrelsesmedlemmerne kan bidrage aktivt til sikring af instituttets faglige udvikling, hvilket forudsætter et solidt kendskab til instituttets opgavevaretagelse. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal også formå at profilere instituttet og sikre instituttets omdømme og troværdighed.

Bestyrelsen skal ligeledes sikre sammenhængen mellem det kommunale og statslige niveau, herunder i forhold til indenrigs- og sundhedsministeren. Et kendskab til disse offentlige områder vil være en fordel for bestyrelsesmedlemmerne.

Bestyrelsens sammensætning bliver herefter:

· Formanden udpeges af indenrigs- sundhedsministeren.

· 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

· 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra regionerne i forening.

· 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra finansministeren.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra den videregående uddannelsesinstitution, som geografisk er placeret i samme område eller by, og hvor der er en faglig tilknytning til instituttet.

For at sikre en lokal forankring af instituttet får den videregående uddannelsesinstitution, som geografisk er placeret i samme område eller by, og hvor der kan være en faglig tilknytning til instituttet, en plads i instituttets bestyrelse. Hermed sikres ligeledes en faglig repræsentant i bestyrelsen.

Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for indstilling og udpegning.

Til stk. 3.

I bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen udpeges for en tre-årig periode, og at samme person vil kunne blive udpeget igen, dog maksimalt én gang, således at bestyrelsesmedlemmer maksimalt har sæde i bestyrelsen seks år ad gangen. Dette skyldes hensynet til en fortsat videreudvikling af instituttets faglige virksomhed, hvor nye indfaldsvinkler vil have betydning for den fremadrettede faglige udvikling. Ved flere på hinanden gentagne udpegninger af de samme bestyrelsesmedlemmer risikeres en ensretning af instituttets virksomhed mod f.eks. bestemte metoder og evalueringsområder. Ved at begrænse antallet af gentagne udpegninger sikres en dynamik og derigennem fortsat faglig og kvalitativ udvikling for instituttet.

Det sikres dog i bestemmelsen, at personer, som har siddet i bestyrelsen i to på hinanden følgende perioder, efter en periode uden for bestyrelsen kan genudpeges.

Til stk. 4.

Der lægges med bestemmelsen op til, at instituttet kan anmode eksterne eksperter om bistand til udførelse af instituttets opgaver, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Ekspertbistand kan komme fra udefrakommende enkeltpersoner og institutioner m.v. Dette kan enten ske via løs tilknytning gennem enkeltydelser eller ved egentlig ansættelse. Indhentning af særlig bistand foretages i samarbejde mellem bestyrelse og direktør.

Til § 6

Til stk. 1.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af instituttet og fastlægger rammerne for instituttets virksomhed, herunder for metodevalg og koncept for instituttets analyser. I denne sammenhæng bør selvevaluering indgå som et element. Det forudsættes, at instituttet i valg af metode og koncept for de enkelte rapporter tager hensyn til de forhold og egenarter, herunder styreformer som måtte kendetegne de evaluerede områder. Dette vil blive reguleret i vedtægten, jf. § 11, stk. 1.

Instituttets rapporter skal gennemføres ved anvendelse af et bredt spektrum af metoder. Eksempler kan være produktivitetsanalyser, benchmarking, effektivitets- og kvalitetsanalyser, herunder kvalitetsindikatorer, økonomistyring, sagsgangsanalyser, tidsrække- og tidsserieanalyser og brugertilfredshedsundersøgelser. Endvidere kan der foretages internationale sammenligninger. Kvantitative og kvalitative data hos institutioner, kommuner, regioner og andre bør uden begrænsninger være til rådighed for evalueringerne, jf. lovforslagets § 13.

Til stk. 2.

Bestyrelsen udarbejder efter indstilling fra instituttets direktør forslag til instituttets virksomhed i de kommende år (årsprogram), der indeholder en prioriteret plan for de aktiviteter og indsatsområder, der tænkes gennemført i det kommende år. Endvidere udarbejdes efter indstilling fra direktøren forslag til budget, herunder forslag til omfang og prioritering af den indtægtsdækkede virksomhed m.v. Desuden udarbejdes regnskab for instituttets virksomhed, herunder evt. tilførte midler som falder ud over finanslovsbevillingen. Endvidere sikrer bestemmelsen, at det er bestyrelsens ansvar efter indstilling fra direktøren at udarbejde en beretning om instituttets virksomhed i det forgangne år (årsberetning). Af årsberetning fremgår, hvilke evalueringer instituttet har foretaget i det forgangne år samt andre forhold omkring instituttets virksomhed, som måtte have offentlighedens interesse, herunder instituttets økonomi m.v.

Nærmere regler for årsprogram, budget, årsberetning og regnskab samt indholdet heraf fastsættes i instituttets vedtægter.

Til stk. 3.

Årsprogram, budget, årsberetning og regnskab offentliggøres inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist.

Til § 7

Til stk. 1.

For at sikre instituttet en faglig udvikling og sparring og med henblik på instituttets muligheder for udvikling af kompetencer i en bred forstand oprettes et rådgivende udvalg i tilknytning til instituttet. Et rådgivende udvalg giver ligeledes en bredere repræsentation af interessenter til instituttet, end det er muligt i en bestyrelse.

Det rådgivende udvalg har som opgave mindst én gang årligt at udtale sig om instituttets årsprogram og årsberetning samt udtale sig om bestyrelsens indstilling om prioriteringen af indsatsområder. Endelig skal det rådgivende udvalg give råd og vejledning til instituttets ledelse og bestyrelsen om faglige og metodemæssige problemstillinger.

Udvalgets udtalelser fremsendes til bestyrelsen inden offentliggørelse samt offentliggøres i forbindelse med offentliggørelsen af instituttets årsprogram og årsberetning. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at det rådgivende udvalgs udtalelser offentliggøres på passende vis.

Til stk. 2.

Bestemmelsen sikrer, at det er bestyrelsens ansvar, at instituttets rådgivende udvalg bliver orienteret om instituttets virksomhed, samt at bestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt det rådgivende udvalgs udtalelser giver anledning til ændringer af årsprogram og årsberetning. Endvidere sikres det i bestemmelsen, at det rådgivende udvalgs udtalelser kan have indflydelse på årsprogrammet. Nærmere regler herom fastsættes i instituttets vedtægter, jf. § 11, stk. 1.

Til stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsen, at det rådgivende udvalg består af 14 medlemmer. Medlemmerne udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra en række interessenter. Forslaget lægger op til, at instituttets rådgivende udvalg får en bred sammensætning fra de faglige miljøer, som dels afspejler instituttets opgavevaretagelse, dels at sammensætningen afspejler de personalegrupper, som vil være omfattet af evalueringerne. Endelig er det ønsket, at det rådgivende udvalg rummer en række personer med særlig faglig indsigt i instituttets opgavevaretagelse, herunder kendskab til evalueringer og metoder hertil. Dette sikres bl.a. ved, at Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd udpeger tre medlemmer.

Endelig udpeger indenrigs- og sundhedsministeren fire medlemmer til udvalget bl.a. med henblik på at inddrage relevante interessenter, som ikke selv kan indstille medlemmer.

Fælles for medlemmerne af det rådgivende udvalg er, at medlemmerne skal bidrage aktivt til instituttets faglige udvikling samt medvirke til instituttets omdømme og troværdighed. En solid faglig forankring i forhold til området for instituttets opgavevaretagelse er derfor en forudsætning og ligger da også til grund for de organisationer, som foreslås. Særligt i forhold til kendskab og erfaring med evalueringer vil det rådgivende udvalgs medlemmer kunne bidrage til instituttets faglige udvikling. Kendskab til den offentlige organisering og politiske forhold er ligeledes væsentlige egenskaber, som kan bidrage yderligere til instituttets udvikling.

På baggrund heraf foreslås det rådgivende udvalgs sammensætning at blive som følger:

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Socialforskningsinstituttet.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Evalueringsinstitut.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Arbejdsmiljøinstituttet.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Statistik.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Det Kommunale Kartel.

· 1 medlem udpeges efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

· 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd.

· 4 medlemmer udpeges personligt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til stk. 4.

I bestemmelsen foreslås, at medlemmerne af det rådgivende udvalg udpeges for en tre-årig periode. Der er ikke forudsat nogle begrænsninger på antallet af perioder, den enkelte kan udpeges. Hensigten hermed er at sikre instituttet så god og faglig ekspertise i den faglige udvikling som muligt, herunder en kontinuitet i instituttets virksomhed. Perioden for udpegningen følger bestyrelsens perioder.

Til stk. 5.

Bestemmelsen fastsætter, at instituttets bestyrelsesformand indkalder til og leder møder i det rådgivende udvalg. Formålet er at sikre en sammenhæng mellem bestyrelse og instituttets rådgivende udvalg.

Til stk. 6.

Med henblik på at sikre at det rådgivende udvalg bliver en integreret del af instituttets virke, fastsættes nærmere regler om samspillet mellem bestyrelsen, direktøren og det rådgivende udvalg i instituttets vedtægter, jf. i øvrigt § 11, stk. 1. Dette omfatter bl.a. regler for udvalgets muligheder for at rådgive instituttets bestyrelse og direktør om faglige og metodemæssige problemstillinger.

Til § 8

I bestemmelsen foreslås, at instituttets direktør ansættes og afskediges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Endvidere foreslås i bestemmelsen, at direktøren i sine dispositioner er undergivet de til enhver tid gældende regler for statslige institutioner.

Til § 9

Instituttets direktør varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af instituttet og er således ansvarlig for instituttets personale og finansiering, herunder indtægtsdækket virksomhed. Det foreslås endvidere, at direktøren har en væsentlig rolle i forhold til samarbejdet mellem bestyrelsen, det rådgivende udvalg og instituttet. Desuden foreslås det, at direktøren spiller en væsentlig rolle i forhold til instituttets omdømme, herunder er medvirkende i samarbejde med bestyrelse og rådgivende udvalg til at sikre en høj faglig kvalitet af instituttets arbejde. Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter.

Med bestemmelsen sikres endvidere, at direktøren har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af instituttets øvrige personale under hensyntagen til de statslige regler på området.

Det forudsættes, at instituttets faste medarbejdere yder sekretariatsbistand og bidrager med evalueringsfaglig ekspertise i forhold til bestyrelsen. Instituttet bør tilstræbe at rekruttere personale bredt, dvs. både ansætte personer med evalueringsfaglig ekspertise og ekspertise i forhold til den kommunale og regionale opgavevaretagelse.

Bestemmelsen sikrer dog også, at det er bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for instituttets virksomhed, jf. § 6, stk. 1, samt at direktøren ligeledes har et administrativt ansvar over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Endvidere fastslår bestemmelsen, at direktøren udarbejder forslag til instituttets årsprogram, årsberetning, budget og regnskab, som forelægges til bestyrelsens godkendelse, jf. § 6, stk. 2.

Til § 10

Det foreslås, at instituttets direktør har ansvaret for, at evalueringernes gennemførelse og resultater foretages på et højt fagligt niveau. Det er endvidere direktørens ansvar, at evalueringerne gennemføres inden for de givne tidsrammer. Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter.

Til § 11

Til stk. 1.

Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af instituttets vedtægter. Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter vedtægten.

Vedtægten skal nærmere regulere instituttets forhold og arbejdsmåde.

Vedtægten skal endvidere præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejder og dialog med relevante eksterne institutioner, universiteter og andre med faglig relevant ekspertise.

I vedtægten skal præciseres, at bestyrelsen kan etablere netværk til interessenter, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.v. under hensyntagen til instituttets faglige profil og troværdighed. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte mere detaljerede regler herfor.

Vedtægterne skal endelig fastlægge rammerne for bestyrelsens og det rådgivende udvalgs forretningsorden, herunder rammerne i forhold til det rådgivende udvalg.

Til stk. 2.

For at sikre sammenhæng med øvrige aktiviteter inden for ministerområdet og koordinationen med andre ministerier og myndigheder samt sikre en hensyntagen til det administrative departementale tilsyn godkender indenrigs- og sundhedsministeren instituttets årsprogram for de kommende evalueringer, budget, herunder rammerne for indtægtsdækket virksomhed m.v. samt årsberetning og regnskab, jf. § 6, stk. 2.

Til § 12

Til stk. 1.

Det foreslås, at de evaluerede parter høres senest en måned før offentliggørelsen af rapporten. Høringssvar fremsendes til instituttet.

Høringssvarene forelægges bestyrelsen for instituttet. Instituttet har ifølge bestemmelsen en pligt til at forholde sig til høringssvarene med henblik på, om høringssvarene giver anledning til ændringer i evalueringen. Endvidere skal instituttet afgive skriftlige bemærkninger til de evaluerede myndigheder om høringssvarene, herunder hvorvidt svarene giver anledning til ændringer i evalueringen.

Det sikres i vedtægten, jf. § 11, for instituttet, at de evaluerede parter får mulighed for at udtale sig gennem høringsprocedure, inden rapporten offentliggøres. Hensigten hermed er, at de evaluerede parter, herunder kommunalbestyrelserne og regionsrådene, får mulighed for at udtale sig også i forhold til evalueringer m.v. af selvejende institutioner, jf. §  2, stk. 1.

Til stk. 2.

I bestemmelsen foreslås, at offentliggørelsestidspunktet fastsættes til tidligst 14 dage efter, at indenrigs- og sundhedsministeren er orienteret om rapporten m.v. Endvidere foreslås i bestemmelsen, at instituttets bestyrelse fastsætter nærmere retningslinjer for orientering af de evaluerede myndigheder.

Til stk. 3.

Ud over at offentliggøre rapporter har instituttet pligt til at informere offentligheden om sin aktivitet. Instituttet offentliggør efter indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse således sin plan for det kommende års aktiviteter. Herudover offentliggør og videreformidler instituttet som statens videnscenter på området løbende de erfaringer og den viden, som opsamles i form af publikationer, nyhedsbreve m.v.

Det er en forudsætning, at der i den forbindelse ikke offentliggøres oplysninger, der er omfattet af regler om tavshedspligt.

Endvidere må der ikke offentliggøres materiale med personhenførbare oplysninger, jf. persondataloven. Nærmere regler herfor fastsættes i vedtægten.

Nærmere regler for instituttets offentliggørelser fastsættes i vedtægten for instituttet, jf. § 11.

Til stk. 4.

Som udgangspunkt må der udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i bestemmelsen, at instituttets sager om evaluering først er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort. I denne situation finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der gælder særlige hensyn, idet bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den/de kommuner og regioner, der er undergivet evaluering og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Evalueringsinstrumentet er i denne sammenhæng et relativt nyt instrument, og det er derfor nødvendigt at tage særlige hensyn til den/de evaluerede parter. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som instituttets endelige rapport er udtryk for. Der er dermed risiko for, at formålet med loven forsømmes, idet det kan medføre, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et ufærdigt og uprofessionelt grundlag, hvis fragmenter og brudstykker kommer frem før tiden. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer, dataoplysninger m.v., være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når rapporten er offentliggjort.

Det understreges, at begrænsningen af offentlighed kun omfatter sager om evaluering, hvorimod andre typer af sager vil være omfattet af offentlighedsprincippet.

Samme type bestemmelse er gældende for Danmarks Evalueringsinstitut inden for Undervisningsministeriets ressort, jf. lov nr. 905 af 12. september 2000 om Danmarks Evalueringsinstitut § 8, stk. 5.

Skulle der mod forventning være tale om personhenførbare data, er disse omfattet af persondatalovens bestemmelser om indsigt i personoplysninger.

Til stk. 5.

I bestemmelsen foreslås, at når instituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, så mister arbejdsdokumenterne ikke deres interne karakter som følge af videregivelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at instituttets behov for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende myndighed mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. offentlighedsloven indebærer. Bestemmelsen indebærer ikke ændringer i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Skulle der mod forventning være tale om personhenførbare data, er disse omfattet af persondatalovens bestemmelser om indsigt i personoplysninger.

Samme type bestemmelse er gældende for Danmarks Evalueringsinstitut indenfor Undervisningsministeriets ressort, jf. lov nr. 905 af 12. september 2000 om Danmarks Evalueringsinstitut § 8, stk. 5.

Til § 13

Med bestemmelsen får instituttet hjemmel til at forlange alle oplysninger som f.eks. nøgletal, regnskaber og budgetter tilvejebragt og udleveret af betydning for evalueringer eller øvrige aktiviteter. Såvel kommuner og regioner som andre myndigheder, herunder de selvejende institutioner, som henregnes som offentlig forvaltning, jf. § 2 stk. 1, og kommunalbestyrelser, regionsråd og institutioner skal således medvirke ved gennemførelse af instituttets virksomhed, idet der gælder en pligt for den eller de evaluerede institutioner m.v. til at udlevere oplysninger, som instituttet forlanger.

Instituttet kan tage udgangspunkt i eksisterende oplysninger og data, hvor dette er muligt. Der kan være behov for at tilvejebringe nye oplysninger, da instituttet ellers ville være afskåret fra at gennemføre evalueringer på områder, hvor der ikke allerede foreligger oplysninger. Tilvejebringelse af nye oplysninger kan så vidt det er muligt ske i samarbejde mellem de evaluerede myndigheder og evalueringsinstituttet.

Da der i forbindelse med analyser på tværs af kommuner, regioner og evt. sektorer kan være tale om store mængder data og oplysninger, foreslås det, at disse indhentes i elektronisk form, så vidt det er muligt.

Der vil ikke i evalueringerne være registreret forhold omkring enkeltpersoner. Vil der i forbindelse med indhentning af data være tale om personhenførbardata, følges persondatalovens bestemmelser herom.

Til § 14

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om instituttets analysevirksomhed, som er gennemført efter § 2, stk. 1. Der tænkes først og fremmest på tværgående regler om procedurer og rammer for evalueringerne. Dette kunne f.eks. være nærmere regler i forbindelse med høring af de evaluerede parter, offentliggørelse m.v., jf. § 12 eller præcisering i forhold til finansiering af evalueringer, jf. § 4.

Til § 15

Bestemmelsen giver indenrigs- og sundhedsministeren en mulighed for at afgøre instituttets geografiske placering.

Til § 16

Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at kunne nedlægge instituttet, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Bestemmelsen giver mulighed for at nedlægge instituttet, såfremt instituttet f.eks. ikke lever op til forventningerne, eller at der tages andre organisatoriske tiltag, som ændrer instituttets grundlag for opgavevaretagelsen.

Til § 17

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

En nærmere procedure for instituttets igangsætning fastlægges af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til § 18

Til stk. 1

Det foreslås i bestemmelsen, at nærmere procedure, herunder datoer for instituttets igangsætning, fastlægges nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med udpegning af instituttets bestyrelse.

Til stk. 2

Idet regionerne ikke er oprettet før den 1. januar 2007 sikrer bestemmelsen, at instituttet fra dets nedsættelse har mulighed for at påbegynde sin virksomhed. I perioden indtil oprettelse af regionerne vil instituttets regionale fokus være amtskommunerne. Det vil således være muligt for instituttet at evaluere den amtskommunale opgavevaretagelse indtil regionernes oprettelse. Det skal bemærkes, at instituttets hovedsigte også i starten vil være kommunernes opgavevaretagelse.

Til stk. 3 og 4.

Når regionerne er oprettet, udpeges et bestyrelsesmedlem af regionsrådene i forening. Indtil regionernes oprettelse udpeges et medlem indstillet af Amtsrådsforeningen, jf. § 5, stk. 2. Der gives i denne sammenhæng dispensation for udpegelsesperioden, idet det af Amtsrådsforeningen udpegede medlem af bestyrelsen udtræder senest den. 1. januar 2007.