L 98 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Investeringsselskaber og hedgeforeninger).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 24-02-2005

Lovforslag som fremsat

20042_l98_som_fremsat (html)

L 98 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Investeringsselskaber og hedgeforeninger).

Fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove
(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

 

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. Fortjeneste og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, 1.-3. pkt. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og selskabet har forskelligt indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af selskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af selskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af selskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af selskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab opgøres som tilbagekøbsværdien efter stk. 7, nr. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst henføres fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg henføres fortjeneste og tab dog til salgstidspunktet. Ved skattepligts ophør eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Fortjeneste og tab henføres til samme tidspunkt. §§ 13 a, stk. 2, og 13 b finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i §§ 2 b og 2 d.

Stk. 4. Ved afståelse af et investeringsbevis i en investeringsforening, der har været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsbeviset på grund af foreningens beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. omfattes af stk. 1 og 2, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om stk. 1 og 2 samt § 9, stk. 5, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 6, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 2, 2 c, 2 e, 3 og 4 ikke anvendelse, jf. dog stk. 1, 2. pkt.

Stk. 7. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selvom kravet kun imødekommes indenfor en vis frist.

Stk. 8. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 7, omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.

Stk. 9. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 7, omfatter ikke et selskab m.v., som et andet selskab eller en fysisk person kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Et selskab m.v. eller en person anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse, når det opfylder betingelserne herfor i enten selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. - 4. pkt.

Stk. 10. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 7, omfatter hverken en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.«

2. I § 2 d, stk. 1, affattes 2. og 3. pkt. således:

»Investeringsforeningen kan vælge, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis foreningen udelukkende anbringer sin aktivmasse i aktier som omhandlet i denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 2 a, og konvertible obligationer samt retten til at tegne sådanne, samt i dens administrationsbygning. Foreningen kan dog anbringe sin aktivmasse i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.«, og »2. pkt.« (5 steder) ændres til »3. pkt.«

3. I § 2 d ophæves stk. 7 og i stedet indsættes:

»Stk. 7. Valget i stk. 1 af beskatning som aktiebaseret forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til skatteministeren i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt. inden 31. december i det år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.

Stk. 8. Foreningen skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt., overskrides i et år, til skatteministeren senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt., overskrides i et år, eller oplysningerne ikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og fortjeneste ved afståelse i det år, som overskridelsen eller oplysningerne vedrører, og i fire hele år efter det år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af stk. 1, 1. pkt., i fire hele år efter det år, som det ændrede valg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes rettidigt eller valg ændres vedrørende de år, for hvilket stk. 1, 1. pkt., herefter gælder, regnes en ny periode efter 2. - 4. pkt., fra det seneste år, for hvilket valg ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller oplysninger ikke indsendes rettidigt.

Stk. 9. Selvom skattepligt af fortjeneste indtræder efter reglerne i stk. 1, 1. pkt., på grund af for sen indsendelse af oplysninger efter stk. 7, beskattes fortjenesten, som om foreningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 2 a, stk. 4, samtidig finder anvendelse.

Stk. 10. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens status efter stk. 1, herunder regler om administrationen af den i stk. 1, 3. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsbeviserne er registrerede som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne samt til skatteministeren.«

4. § 2 f ophæves.

5. I § 3, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 7 €" 9« til: »§ 6, stk. 6 €" 9«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 8 og 9« til: »§ 6, stk. 6, 8 og 9«.

7. I § 6, stk.1, 1. pkt., udgår »§ 2 a,«.

8. § 6, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. I tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende udbetaling. Det gælder dog kun, såfremt den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb. Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.«

9. § 9, stk. 5 og 6, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 5. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. § 2 a, stk. 7, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt. Aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 4, gælder ikke. Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt. gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab.

Stk. 7. Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i stk. 5 forstås, at fortjeneste og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt. Ændring af en aktiebaseret udloddende forening, jf. § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til en ikke-aktiebaseret udloddende forening anses dog ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en ikke-aktiebaseret udloddende forening til en aktiebaseret udloddende forening, jf. § 2 d, stk. 1, 2. pkt., anses ikke for en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning som nævnt i § 2 d, stk. 1, 2. pkt. Ændring af en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes af denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.

Stk. 8. Handelsværdien af investeringsbeviser, som nævnt i stk. 5, opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger, som nævnt i stk. 5, udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige minimumsudlodning.

Stk. 9. Overgang som nævnt i stk. 5, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til investeringsselskab henføres fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter statusændringen.

Stk. 10. I det første år, hvor årets fortjeneste eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af § 2 a, stk. 1, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter statusændring, i det omfang den vedrører tiden før, jf. stk. 8. Tilsvarende nedsættelse gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved statusskift til andet end investeringsselskab. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.

Stk. 11. Aktier, der tilhører en forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 5, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til handelsværdien.

Stk. 12. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til beskatning efter § 2 a, stk. 1, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 13.

10. Som bilag til loven medtages:

» Bilag 1:

Rådets direktiv 85/611/EØF:

€€€.

Artikel 1

1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,

- der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

- hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).

I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.

4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

5. €..

7. €.

Artikel 2

1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:

- lukkede investeringsinstitutter,

- investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette,

- investeringsinstitutter, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,

- de kategorier af investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling V og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

2. €€.

€€€..«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra g, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 10« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 9«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som senest ændret ved § 13 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »Ved fusion af aktieselskaber« til:»Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber, som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk.1, nr. 19,«.

2.§ 11, stk. 1, 4. pkt. ophæves.

3. I § 14 ændres »Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:« til: »Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:«.

4. I § 14 ophæves nr. 7 og i stedet indsættes:

»7) Ved fusion af de af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede udloddende investeringsforeninger. Hvis den ene forening opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at den anden forening opfylder de samme betingelser.

8) Ved fusion af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri selskaber.«

Nr. 8 bliver herefter nr. 9.

5. I § 15 a, stk. 4, indsættes som nr. 3:

»3) Ved spaltning af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri investeringsselskaber dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.«

6. § 15 b, stk. 4, 10. pkt., ophæves.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5, 6 eller 7« til: »stk. 5 €" 8«.

2. I § 65, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes.«

3. I § 65, stk. 3, 1. pkt., ændres »investeringsforeninger« til: »investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, nr. 19, samt investeringsforeninger«.

4. I § 65, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.: »Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. «

5. I § 65, stk. 3, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., ændres »Det« til: »1. og 2. pkt.«

6.§ 65, stk. 3, 5. pkt., der bliver til 6. pkt., ophæves.

7. I § 65 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber hjemmehørende her i landet, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, der ikke er investeringsforeninger, og til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, skal der indeholdes 19,8 pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger, hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.«

8. I § 65, stk. 6, ændres »og 9« til: »og 8«.

§ 5

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter »i dette kapitel«: »og § 29«.

2. I § 7, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3.«

3. I § 12 indsættes efter »i dette kapitel«: »og § 29«.

4. I § 29 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer , der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i valuta og udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks indenfor den europæiske union eller dens medlemslande, medmindre fordringen er udstedt i danske kroner, eller fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i danske kroner.«

5.§ 31, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. I § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt ., der bliver 2. og 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«

7.§ 34, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.«

8. I § 34, stk. 3, ændres »som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,«.

9.§ 43, stk. 1, affattes således:

»§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder dog ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden 1. marts 2005.«

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 5 E ophæves.

2. I § 16 A, stk. 1, ophæves 3. pkt. og i stedet indsættes:

»Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Uanset 1. og 2. punktum henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.«

3. § 16 A, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 - 11 bliver herefter stk. 8 €"10.

4. § 16 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger.«

5. I § 16 C, stk.1, 2. pkt., ændres »kan undlade« til: »kan dog undlade« og »foretage« ændres til »opgøre«.

6. 16 C, stk. 1, 4. og 5. pkt ., affattes således:

»Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.«

7. I § 16 C, stk. 1, indsættes efter 6. pkt.: »En eventuelt a conto udlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.«

8. § 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7) Gevinst på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.«

9. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6, for skattepligtige personer« til: »for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2«.

10. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 16« til: »kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a«.

11. I § 16 C, stk. 4, 2. pkt., ændres »fordringer« til: »tab på fordringer«.

12. Efter § 16 C, stk. 10 , indsættes som stk. 11- 15 :

»Stk. 11. Ved ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier ejet under tre år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under tre år.

Stk. 12. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til skatteministeren senest 31. december i det første år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår. Endvidere skal foreningen inden to måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v. dog senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til skatteministeren om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. stk. 3, og oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.

Stk. 13. Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende fire indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med fire år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Stk. 14. Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende fire indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.

Stk. 15. En udloddende investeringsforening kan i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. § 16 C, stk. 1, 2. - 4. pkt. gælder ikke. Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, skal beslutningen være truffet inden 31. december 2005. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v. En beslutning om at ophøre med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan først tillægges virkning fra begyndelsen af indkomståret efter, at beslutningen er taget. Foreningen kan ikke herefter igen vælge at opgøre minimumsudlodningen som nettofortjenesten.«

§ 7

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1 og 4, ændres »sikret« til: »dækket«.

2. I § 4, stk. 4, ændres »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter« til: » Finanstilsynets regler om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter på dækket basis«.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:

»Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt.«

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som senest ændret ved lov nr. 1390 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) skattepligtig aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.1-9, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 19:

»19) Udbytte efter ligningslovens § 16 C, stk. 15.«

3. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 2 a.«

4. § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,«.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves.

6. I § 4 a, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 €" 6« til: »stk. 1, nr. 1 €" 4«, og »§ 16 A, stk. 10« ændres til: »§ 16 A, stk. 9«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:

»5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 18:

»19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.«

3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.«

4. I § 5 D, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-18,«

5. I § 5 D, stk. 8, udgår », dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse«.

6. Efter § 5 E indsættes:

»§ 5 F. Hvis et investeringsselskab overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 19, til at være skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning fra udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt.«

7.§ 13, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

8. I § 13, stk. 3, ændres » ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3« til: » hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3 eller ligningslovens § 16 C, stk. 15«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr 1441 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 11 B , stk.5, indsættes efter nr. 2 c:

»d) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.«

§ 11

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, og investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, kan dog indgå i virksomhedsordningen.«

§ 12

Stk. 1. Skatteansættelser, som er foretaget for indkomstårene 1996 €" 2003 af afkast fra aktiver, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 a kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra nærværende lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteansættelser, som er foretaget for indkomstårene 1996 €" 2003 i henhold til ligningslovens § 5 E, kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra nærværende lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fristen for valget efter ligningslovens § 16 C af, at foreningens indkomst fra og med 2005 skal udloddes i det efterfølgende år og beskattes efter reglerne for udloddende foreninger, er 31. december 2005. Det samme gælder valget af, at foreningens indkomst fra og med 2005 skal opfylde reglerne for aktiebaserede udloddende foreninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Det samme gælder valget af, at selskaber beskattes som investeringsselskab fra begyndelsen af indkomståret 2005. Meddelelse om valget indsendes til skatteministeren senest den 31. december 2005.

Stk. 4. Grænserne for anbringelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke foreningens indkomst i 2005, medmindre foreningen har været udloddende i 2004.

Stk. 5. For så vidt angår udbytter, som der i henhold til § 12, stk. 3, ikke er indeholdt kildeskat i, og som er oppebåret af et investeringsselskab i indkomståret 2005, selvangiver selskabet og betaler skat efter de for skattepligtige selskaber gældende regler.

Stk. 6. Foreninger, der den 1. januar 2005 er registreret hos Told- og Skattestyrelsen som udloddende foreninger, anses for at have valgt status som udloddende foreninger, medmindre en anden beslutning træffes. Foreninger, der indtil den 1. januar 2005 blev behandlet som aktiebaserede foreninger, anses for at have valgt status som aktiebaserede foreninger, medmindre en anden beslutning træffes.

Stk. 7. Når en akkumulerende investeringsforening i 2005 er omdannet til en udloddende forening, kan den i 2005 til én ny udloddende forening overføre alle sine hidtidige aktier. Endvidere kan den overføre sine hidtidige finansielle instrumenter til foreningen, dog højst den del, der ligger indenfor placeringsgrænserne for aktiebaserede foreninger i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Det er en betingelse, at den nye forening til brug for opgørelse af udlodningsforpligtelsen overtager anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter for de modtagne aktiver samt uudnyttet realiseret aktietab og en forholdsmæssig del af tab på finansielle instrumenter fra den forening, som aktiverne udskilles fra. Den forholdsmæssige del af tabet på finansielle instrumenter opgøres efter forholdet mellem værdien af overførte finansielle instrumenter på overførselstidspunktet og værdien af alle finansielle instrumenter på samme tidspunkt. Det er endvidere en betingelse, at de hidtidige medlemmer tildeles beviser i den nye forening svarende til deres hidtidige ejerandel, og at der ikke ydes nogen kontant udligningssum. Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på opgørelsen af avanceskatten på beviser i det indskydende og i det modtagende selskab.

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har med de nedenfor anførte undtagelser virkning fra og med indkomståret 2005.

Stk. 2. Overgang i indkomståret 2005 til udloddende investeringsforening eller investeringsselskab sker med virkning fra 1. juli. Ved overgang pr. 1. juli 2005 er selskabet til og med den 30. juni 2005 omfattet af skattepligt efter selskabsskatteloven, således som denne er affattet ved lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004. Et selskab kan i stedet vælge at overgå til udloddende investeringsforening eller investeringsselskab med virkning fra begyndelsen af indkomståret 2005.

Stk. 3. Loven har virkning for udbytter, herunder udlodningspligtige beløb, fortjenester og tab, der hidrører fra afståelser og værdiændringer i selskaberne, som skal indtægtsføres hos medlemmer eller aktionærer efter udgangen af selskabernes indkomstår 2005. Endvidere har loven virkning for a conto udbytter, der udbetales efter 1. juli 2005.

Stk. 4. Såfremt en aktie, investeringsbevis m.v. i et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening, der tidligere har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, afstås senest den 30. juni 2005, beskattes afhændelsen efter de indtil 2004 gældende regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., som ændret ved § 4, nr. 3, har virkning for udbytter deklareret i 2006 og senere år.

Stk. 6. Investeringsforeninger, der ellers er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6 eller 7, omfattes i 2005 af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt de opfylder betingelserne herfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 111 af 19 februar 2004. § 1, nr. 4, gælder fra og med indkomståret 2006.

Stk. 7. § 6, nr. 1, gælder med virkning fra og med indkomståret 2004.

Stk. 8. Aktieavancebeskatningsloven § 2 a som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004 ophæves med virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formål og resume

Forslaget går ud på at ændre en række skatteregler omkring investeringsforeninger og investeringsselskaber, herunder aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Det sker bl.a. som følge af en dom af 15. juli 2004 om østrigske skatteregler om indeholdelse af udbytteskat (Lenz-dommen).

I denne har EF-domstolen udtalt, at de pågældende skatteregler umiddelbart set var en hindring for investeringer i udlandet. De var heller ikke i overensstemmelse med EF-retten, blot fordi de kunne begrundes med skatteniveauet i udlandet. Domstolen afviste samtidig at tage stilling til, om de ville blive lovlige, hvis de tillod udenlandske skatter at blive fratrukket i indenlandske skatter. Det skete under henvisning til, at sådan fungerede de østrigske regler rent faktisk ikke.

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a om beskatning af fortjeneste på salg af aktier i selskaber, der er oprettet i lavskattelande, er begrundet med skatteniveauet i de pågældende lande. På baggrund af dommen må det antages, at bestemmelsen er i strid med traktatens bestemmelser om adgang til fri investering over landegrænserne.

Samtidig har dele af den finansielle sektor rejst ønske om nye beskatningsregler for hedgeforeninger.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a er en særregel, der beskytter effektiviteten af de generelle danske regler om beskatning af fortjenester på aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber. § 2 a løser følgende problem:

Renter fra en obligation, som ejes af en person her i landet, beskattes som kapitalindkomst. Hvis obligationerne ejes af et selskab i et land uden selskabsskat, og personen ejer aktierne, er det alene udbytterne fra selskabet, der beskattes. Udbytterne beskattes som aktieindkomst, som ofte vil være lavere beskattet. Forudsætningen for, at det er rimeligt, at der kun betales aktieindkomstskat, er imidlertid en selskabsskat og den mangler.

Uden § 2 a er et hul i skattereglerne, som lukkes ved hjælp af § 2 a og visse andre regler.

§ 2 a og de andre regler betyder, at udbytterne i stedet beskattes som kapitalindkomst. Tilsvarende gælder, at avance på aktier omfattet af § 2 a også er kapitalindkomst.

På baggrund af det ovenfor anførte er formålet med lovforslaget:

- At indføre nye generelle beskatningsregler for finansielle selskaber, der ikke skelner mellem danske og udenlandske selskaber, og som ikke rejser samme behov for særregler i stil med aktieavancebeskatningslovens § 2a, som gældende regler gør.

- At øge konkurrencen på det finansielle marked ved at lette udenlandske investeringsforeningers adgang til det danske marked.

- At sikre overholdelse af EF-domstolens seneste praksis.

- At imødegå, at skattereglerne hindrer stiftelse af hedgeforeninger.

- At lette danske investeringsforeningers investeringer i udenlandske selskaber igennem en klarere afgrænsning af hvilke selskaber, der omfattes af de nye regler.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger fremsat af økonomi- og erhvervsministeren, der tilvejebringer det civilretlige grundlag for stiftelse af hedgeforeninger.

Formålet søges opnået igennem følgende tiltag:

1. Ophævelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a om investeringsselskaber

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a indeholder særligt strenge regler om beskatning af fortjenester på aktier, når de hidrører fra salg af aktier i finansielle selskaber, der er hjemmehørende i lavskattelande i udlandet. Reglerne er lempeligere, når selskaberne er hjemmehørende her i landet.

Disse regler foreslås ophævet og afløst af andre regler om investeringsselskaber. Herved tilgodeses samtidig behovet for skatteregler, der gør det muligt at drive hedgeforeninger her i landet.

Forslaget om at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 2 a og indføre nye skatteregler for investeringsselskaber går ud på at beskatte ejerne af et investeringsselskab af selskabets indkomst. Det sker ved at beskatte ejerne af udbytter og af årets kursgevinster på ejerandelene i selskabet. Det kaldes beskatning efter lagermetoden. Til gengæld gøres investeringsselskaber her i landet skattefri. Der foreslås således beskatning i ét led ved at beskatte ejerne, mens selskabet er fritaget for skat. Forslaget om at beskatte ejerne gælder, hvad enten selskabet er beliggende her i landet eller i udlandet.

Endvidere indføres en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte til investeringsselskaber. Det er samme resultat, som dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fører til ved udbytte til udenlandske investeringsselskaber.

Begrebet investeringsselskab omfatter navnlig de akkumulerende investeringsforeninger.

I forbindelse hermed ophæves de særlige regler om skattefri PAL-foreninger, der i stedet i et vist omfang omfattes af de foreslåede regler om investeringsselskaber.

2. Kursgevinstloven

For at undgå markedsmæssige forvridninger, som forstærkes af den foreslåede beskatning af andele i investeringsselskaber, foreslås det at ændre kursgevinstlovens regler med henblik på at sikre, at obligationer, hvis hovedstol udvikler sig i overensstemmelse med værdien af investeringsselskaber, også beskattes efter lagermetoden. Det foreslås, at de beskattes efter reglerne for finansielle instrumenter.

3. Lettere adgang for udenlandske foreninger til det danske marked

Investeringsforeninger kan akkumulere, dvs. de udlodder ikke. Investeringsforeninger kan også udlodde.

Det foreslås, at hvad enten foreningerne akkumulerer eller udlodder, kan de vælge beskatning efter de skatteregler, der i dag gælder udloddende foreninger. De går ud på, at medlemmerne beskattes af foreningens indtægter, som om de var oppebåret direkte.

Ændringen har praktisk betydning for de udenlandske aktiebaserede foreninger, fordi disse ikke behøver at indrette deres udbyttepolitik efter danske skatteregler for at komme ind på det danske marked.

4. Visse administrationsselskaber

Endvidere foreslås selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, ophævet. Den giver skattefrihed for et børsnoteret administrationsselskab, der investerer i danske mindretalsaktier, når blot udbyttet videreudloddes straks til administrationsselskabets ejere. Den må antages at være i strid med EF-retten. Der er ingen børsnoterede selskaber, der i dag er omfattet af reglen.

5. Visse lån.

Det foreslås at ophæve reglen i ligningslovens § 5 E om bortfald af fradragsret for renter af lån, der er optaget for at købe aktier i udenlandske finansielle selskaber hjemmehørende i lavskattelande. Den må antages at være i strid med EF-retten.

1. Ophævelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a om investeringsselskaber

Gældende ret

Investering i værdipapirer kan ske direkte ved, at investor køber dem. Det kan også ske indirekte, f.eks. ved at investor investerer i en investeringsforening, der derefter foretager den egentlige investering i værdipapirer. Investeringsforeninger har eneret til at markedsføre sig over for offentligheden. Investeringsforeninger er derfor det vigtigste mellemled, men ikke det eneste mulige. Man kan også forestille sig et aktieselskab skudt ind imellem investor og den egentlige investering.

I skatteretlige sammenhænge er en investeringsforening et bredt begreb. Det dækker f.eks. både de egentlige investeringsforeninger, specialforeninger (med en særlig snæver investeringsprofil) og fåmandsforeninger (med en lukket medlemskreds). Det skatteretlige begreb investeringsforening dækker også de hedgeforeninger, der foreslås reguleret i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag. De må efter gældende regler anses for akkumulerende investeringsforeninger, jf. herom nedenfor.

Begrebet investeringsforening dækker kun foreninger, der investerer. Aktieselskaber, der investerer, er ikke dækket af begrebet.

I skatteretten deles investeringsforeningerne op i kontoførende investeringsforeninger og bevisudstedende foreninger.

Kontoførende foreninger er kendetegnet ved, at medlemskabet ikke kan overdrages til andre. Hvis et medlem vil ud af foreningen, kan det kun ske ved, at foreningen udbetaler medlemmets indskud til denne. Hvis en person vil ind i foreningen, kan det kun ske ved, at personen foretager et indskud, der gør personen til medlem. Den kontoførende forening betaler ikke skat. Medlemmet af den kontoførende forening beskattes med visse modifikationer direkte af indkomsten i foreningen, når den oppebæres, og det hvad enten indkomsten bliver udloddet eller ej. Skattereglerne er kun egnede til foreninger med få medlemmer.

Bevisudstedende foreninger er kendetegnede ved, at medlemskabet (investeringsbeviserne) kan købes og sælges, uden at foreningen nødvendigvis blandes ind.

Det anføres ofte, at bevisudstedende foreninger er enten udloddende foreninger eller akkumulerende foreninger. Betegnelsen sigter til, at de enten udlodder deres indkomst til medlemmerne (udloddende) eller samler deres indkomst sammen i foreningen uden udlodning (akkumulerende).

I skattemæssige sammenhænge er betegnelserne misvisende, selvom de også bruges i det følgende. I virkeligheden sondres mellem foreninger, der mindst udlodder et beløb svarende til medlemmets skattepligtige indkomst, hvis medlemmet selv ejede sin part af foreningens aktiver (udloddende foreninger) og foreninger, der ikke opfylder dette krav (akkumulerende foreninger). En dansk eller udenlandsk forening kan derfor sagtens opfatte sig selv som udloddende, uden at den er det i skattemæssige sammenhænge.

I Danmark er der væsentlig flere udloddende foreninger end akkumulerende foreninger.

De udloddende foreninger er skattefri som følge af, at indkomsten overføres til modtagerne af udlodningerne, og udlodningerne selv deles op i kapitalindkomst og aktieindkomst afhængig af de underliggende aktivers karakter.

De akkumulerende foreninger, som ændringerne under nærværende punkt vedrører, selskabsbeskattes ligesom aktieselskaber og fortjenesten på investeringsbeviserne beskattes ligesom fortjeneste på aktierne. Eventuelt udbytte beskattes som aktieudbytte.

For nogle akkumulerende foreninger €" de såkaldte PAL-foreninger €" gælder dog særlige regler.PAL-foreningerne må som medlemmer kun have livsforsikringsselskaber, pensionsselskaber og personer, der beskattes af afkastet af deres pensionsordning efter pensionsafkastbeskatningslovens regler. Endvidere må de danske pengeinstitutter, der forestår handelen med beviserne, også godt være medlemmer. Ellers kan handelen ikke formidles.

PAL-foreningerne betaler ikke skat. Medlemmerne beskattes til gengæld af stigning og fald i værdien af beviserne med 15 pct., som er den almindelige skattesats, der gælder PAL-skatten.

Som anført i indledningen af beskrivelsen af gældende regler kan aktieselskaber også benyttes som mellemled ved investering i værdipapirer.

I disse tilfælde gælder ikke særlige regler. Selskaberne beskattes af deres indkomst opgjort efter de almindelige regler, og aktionærerne er omfattede af de almindelige regler om skat af udbyttet og skat af fortjenesten ved afståelse.

De ovenfor beskrevne regler om beskatning af medlemmerne af en investeringsforening, henholdsvis aktionærerne i et aktieselskab, gælder, hvad enten foreningen eller selskabet har hjemsted i Danmark eller i udlandet.

For investorer i akkumulerende investeringsforeninger og aktionærer i finansielle aktieselskaber gælder dog en undtagelse.

Den hænger sammen med, at akkumulerende investeringsforeninger og finansielle aktieselskaber betaler selskabsskat. Den danske aktieindkomstskatteprocent og selskabsskatten giver tilsammen en belastning, der nogenlunde svarer til skatten ved en direkte investering i obligationer. Denne sammenhæng mellem udbytteskat og selskabsskat lader sig ikke sikre ved investeringer i udlandet.

Som følge heraf findes der en regel i aktieavancebeskatningslovens 2 a, der medfører, at der sker en hårdere beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier i visse lavt beskattede udenlandske selskaber m.v. end ved afståelse af aktier i danske selskaber.

§ 2 a sikrer, at der ikke sker spekulation ved investering i f. eks. obligationer via lavt beskattede udenlandske selskaber.

§ 2 a og de andre regler betyder, at obligationsrenter, der kanaliseres igennem et 0-beskattet udenlandsk selskab og bliver udloddet fra dette, beskattes som kapitalindkomst €" ligesom ved direkte eje.

Ejeren af selskabet kan vælge ikke at udlodde indkomsten, men i stedet spare den op i selskabet (uden skat), som han derefter sælger. Derved får han en fortjeneste på aktierne i stedet for en udlodning, som uden § 2 a skulle beskattes som aktieindkomst. § 2 a betyder, at fortjenesten beskattes som kapitalindkomst. Heroverfor står, at fortjeneste ved afståelse af aktier efter mere end tre års ejertid i tilsvarende danske selskaber højst beskattes som aktieindkomst.

Ved at spare op i det skattefri selskab får ejeren en rentefordel sammenlignet med direkte eje. Ved direkte eje skal der hvert år betales skat af obligationsrenterne. I det skattefri selskab bliver skatten udskudt indtil salget. Denne rentefordel bliver udlignet efter § 2 a på den måde, at fortjenesten bliver forhøjet med et procenttillæg. Den er på 1 pct. for hvert år, hvori sælger har ejet aktierne. Forhøjelsen er dog altid mindst 10 pct.

Endelig gælder, at ved direkte eje kan kurstab på blåstemplede obligationer ikke fradrages. Det har smittet af på § 2 a på den måde, at kurstab på § 2 a aktier heller ikke kan fradrages.

§ 2 a omfatter aktier i et udenlandsk selskab m.v., herunder en investeringsforening, hvis det udøver finansiel virksomhed i væsentlig grad, og afkastet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler i mindst tre år forud for afståelsen.

Virksomheden i et selskab antages i væsentligt omfang at have været af finansiel karakter, når mindst 1/3 af indtægterne stammer fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed eller hvis handelsværdien af selskabets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af selskabets samlede aktiver.

§ 2 a er begrænset til finansielle aktiver, fordi disse er særlig lette at flytte rundt på, og fordi den nødvendige aktivitet med køb og salg ikke behøver at foregå fra udlandet. Ved egentlig produktionsvirksomhed er der en langt større tilknytning til udlandet.

Bestemmelsen er kritiseret for at tage for mange forskellige slags virksomheder i udlandet med. F.eks. er pengeinstituter og forsikringsselskaber omfattet uden forbehold, selvom udlånsforretninger og forsikringsvirksomhed i princippet ikke adskiller sig væsentligt fra anden produktionsvirksomhed, som man naturligt opfatter som havende tilknytning til det udland, hvori den foregår.

Den er samtidig kritiseret for at være vanskelig at administrere, fordi eventuelle købere kan have vanskeligt ved at vurdere, om en aktie er omfattet af § 2 a. Det skyldes bl.a., at grænsen for, hvornår den udenlandske skat er for lav, skal vurderes over en periode forud for salgstidspunktet. Perioden fremstår som ubestemt, fordi salgstidspunktet ikke kendes på købstidspunktet.

Bestemmelsens funktion har været at beskytte effektiviteten af de generelle danske regler om beskatning af fortjenester på aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber.

EF-domstolen har imidlertid i en dom af 15. juli 2004 i sagen C-315/02 (Anneliese Lenz) afgjort, at østrigske regler om udbyttebeskatning er i strid med EF-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed, fordi de giver mulighed for, at udbytte fra østrigske selskaber bliver beskattet mere lempeligt end udbytte fra selskaber i andre EU-lande.

Domstolen udtalte også, at selvom indkomsten i et selskab i et andet EU-land eventuelt beskattes mere lempeligt dér, kan den omstændighed ikke berettige, at Østrig ikke giver modtagere af udbytter fra det andet EU-land samme fordele som modtagere af udbytter fra Østrig.

Domstolen udtalte udtrykkeligt (præmis 41) at beskatningsniveauet for selskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke er relevant for spørgsmålet om, hvorvidt en national lovgivning er i overensstemmelse med traktatens artikel 73 B og artikel 73 D, stk. 1 og 3, om frie kapitalbevægelser, skattelovgivning og kontrol. (Den gældende traktat artikel 56 og 58).

Domstolen tilføjer (præmis 42), at for så vidt angår kapitalindtægter fra Østrig skaber den omhandlede østrigske skattelovgivning ikke nogen direkte forbindelse mellem beskatning af selskabernes overskud i form af selskabsskat og de skattefordele i relation til indkomstskat, som skatteyderne med bopæl i Østrig nyder godt af. Under disse omstændigheder kan niveauet for beskatning af selskaber i lande udenfor Østrig ikke berettige de østrigske regler.

Disse synspunkter må også have gyldighed ved vurderingen af avanceskatten efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a .

Det må betyde, at de særlig strenge regler i den gældende § 2 a, der begrundes med beskatningsforholdene i udlandet, ikke kan opretholdes ved siden af et sæt almindelige regler, der begrundes med beskatningsforholdene i Danmark. EU-retten er derimod ikke til hinder for generelle skatteregler, der ikke er diskriminerende og ikke uberettiget udgør en hindring for kapitalens frie bevægelighed.

Opgaven er derfor at opstille et sæt almindelige regler, der ikke kan misbruges, og det er det, som forslaget nedenfor går ud på.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a skal ses i sammenhæng med de såkaldte CFC-regler (tvungen sambeskatning), der på nogle områder overflødiggør § 2 a.

Efter CFC-reglerne skal en person eller et selskab, der kontrollerer et udenlandsk lavtbeskattet selskab, der i væsentlig grad har finansiel indkomst, medregne den del af den finansielle indkomst i sin indkomst, der svarer til vedkommendes ejerandel. Samtidig får den pågældende fradrag for udenlandske skatter i den danske skat.

En person, der ejer over 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeretten, anses for at kontrollere det pågældende selskab.

CFC-beskatningen berøres ikke af den ovenfor nævnte dom vedrørende Østrig. Dommen vedrører alene udbytter og avancer. Det bemærkes endvidere, at det udtrykkeligt anføres i dommen, at man ikke i dommen ønsker at tage stilling til betydningen af, at der gives fradrag for udenlandske skatter i indenlandske skatter, fordi dette i den østrigske sag er et hypotetisk spørgsmål. Et sådant fradrag findes i CFC-reglerne.

Reglerne om CFC-beskatning overflødiggør aktieavancebeskatningslovens § 2 a i de tilfælde, hvor enkelte personer går sammen om et aktieselskab el. lign. i et udland uden beskatning med det formål, at lade aktieselskabet investere i obligationer og på den måde konvertere obligationsrente til lavere beskattet aktieudbytte.

Forslaget

Det foreslås at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 2 a i sin nuværende form således, at der ikke længere findes særregler om investeringer igennem udenlandske investeringsselskaber. Det sker med tilbagevirkende kraft, idet §  2 a efter afsigelsen af Lenz-dommen den 15. juli 2004 (C-315/02) må antages at være i strid med EF-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed.

Endvidere foreslås, at en person (eller et selskab) med en andel i et investeringsselskab beskattes af forskellen mellem kursværdien af andelen ved årets udgang og kursværdien af andelen ved årets begyndelse. Hvis kursen er steget, beskattes gevinsten. Hos personer beskattes den som kapitalindkomst. Hvis kursen er faldet, er der fradragsret for tabet. For personer gives fradraget i kapitalindkomsten. (Beskatning af forskellen mellem værdien ved årets udgang og værdien ved årets begyndelse kaldes beskatning efter lagermetoden). Endvidere beskattes udbytter fra selskabet. Hos personer beskattes de som kapitalindkomst. Forslaget omfatter både de tilfælde, hvor investeringsselskabet er dansk, og de tilfælde, hvor det er udenlandsk.

Til gengæld for, at kursværdistigning og udbytter beskattes hos ejerne som kapitalindkomst, bliver investeringsselskabet skattefrit.

Det foreslås også, at der indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. ved udbetaling af udbytte til investeringsselskabet.

Den finansielle sektor har stillet forslag til Skatteministeriet om enklere skatteregler, der muliggør oprettelse af hedgeforeninger.

En hedgeforening er en investeringsforening, der undergives særlige regler i investeringsforeningsloven, såfremt Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag herom vedtages.

Begrebet dækker over et meget vidt spektrum af foreninger med forskellig investeringsfilosofi og risikovillighed.

Der er dog visse fællestræk for de såkaldte hedgeforeninger, nemlig:

De har et absolut afkastmål, som er uafhængigt af den generelle markedsudvikling.

Den enkelte forening har en klar investeringsstrategi.

Lovgivningen indeholder ikke begrænsninger på foreningernes investeringsfrihed, hverken vedrørende markeder, instrumenter, spredning af investeringer i værdipapirer eller gearing. En hedgeforening kan optage lån. Det må almindelige investeringsforeninger ikke.

Investeringsrådgiver har selv placeret betydelige midler i foreningerne og får præstationsbetinget honorar.

Det er blevet gjort gældende, at det er kompliceret at drive en hedgeforening på grund af de mange transaktioner i foreningen, der undergives forskellige skatteregler.

De generelle regler om investeringsselskaber, der foreslås nedenfor, kan også anvendes af hedgeforeninger. Den opfylder de rejste ønsker om enkle regler. Der stilles herefter ikke forslag om særskilte regler for hedgeforeninger. De behandles efter forslagets almindelige regler for investeringsselskaber.

1.a. Hvad er et investeringsselskab?

Det er ikke muligt at foreslå nye regler, der er identiske med den hidtil gældende § 2 a, og dens værn af de danske skatteregler, uden at komme i strid med EF-retten. Kredsen af investeringsselskaber, der er omfattet af de foreslåede nye regler, er således snævrere end kredsen af selskaber, der er omfattet af de gamle. Det er et produkt af, at det af hensyn til EF-retten tilstræbes, at reglerne er ens, hvad enten investeringsselskabet ligger her i landet eller udlandet.

En for bred definition af investeringsselskab kunne føre til provenutab for så vidt angår selskaber her i landet med udenlandsk ejerkreds. Provenutabet hidrører fra tab af selskabsskat, som ikke udlignes af de ændrede aktieavanceskatteregler. Det skyldes, at der ikke er skattepligt her til landet af udlændinges aktieavancer. En for bred definition kunne også føre til, at udenlandske koncerner brugte Danmark som et skattelyland. Begge dele er uønskværdige. En for smal definition vil på sigt føre til provenutab, fordi formuer vil kunne flyttes til skattefri selskaber i udlandet. Afkastet fra disse selskaber beskattes alligevel kun med aktieindkomstskat, idet EF-retten hindrer et krav om en forudgående beskatning i selskabet. Der er ikke i den danske skattelovgivning den direkte sammenhæng mellem selskabsskat, udbytteskat og avanceskat, der ifølge præmis 42 i AnneLiese Lenz dommen muligvis kunne have ført til et andet resultat.

De investeringsselskaber, der omfattes af de foreslåede regler om skattefrihed for selskabet og lagerbeskatning af ejerandelen, er selskaber (herunder akkumulerende investeringsforeninger), hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Investeringsselskabet må ikke have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer. Der sker altså en snævrere afgrænsning af de selskaber, der omfattes af lagerbeskatningen end af de selskaber, der hidtil har været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Investeringsselskab omfatter ikke udloddende investeringsforeninger eller kontoførende investeringsforeninger. De er omfattet af andre regler.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

For at et selskab er et investeringsselskab, er det endvidere en betingelse, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue.

Denne betingelse afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer.

Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Betingelsen omfatter ikke bare investeringsforeninger. Den omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist.

Med tilbagekøb på forlangende af ihændehaveren sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver overfor investeringsinstituttet, at den pågældende tredjemand eller en anden tredjemand på forlangende køber alle andele til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi. Tilkendegivelsen behøver ikke være skriftlig.

Hermed dækkes de tilfælde, hvor et investeringsaktieselskab stiftes uden aktionæroverenskomst, men hvor f.eks. det pengeinstitut, der forestår salget, tilkendegiver overfor investeringsinstitut eller kunder, at det i givet fald vil købe papiret til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi.

Danmark bør undlade at virke som skattelyland i forhold til udlandet. Som følge heraf omfatter et investeringsselskab ikke selskaber, som kontrolleres i et omfang, der i forholdet Danmark - udlandet vil medføre tvungen sambeskatning, jf. nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7. Af samme grund er holdingselskaber heller ikke omfattet af investeringsselskabsbegrebet.

I selskaber, der kontrolleres af meget få aktionærer, er der ikke behov for aktionæroverenskomster for, at aktionæren frit kan iværksætte tilbagekøb til indre værdi for selskabets egne midler. Hvis selskabet ligger i Danmark, er det imidlertid selskabsskattepligtigt. Hvis det ligger i udlandet, gælder reglerne om CFC-beskatningen (tvungen sambeskatning). CFC-beskatningen gælder aktionærer, der ejer over 25 pct. af aktiekapitalen. De bliver beskattet af de finansielle indtægter i selskabet.

Efter forslaget inddrages selskaber uden aktionæroverenskomster og uden tredjemands tilkendegivelse om at ville købe til indre værdi ikke under de foreslåede regler for investeringsselskaber. Det kan betyde, at visse finansielle selskaber, som i dag er omfattet af enten § 2 a eller CFC-beskatningen, ikke bliver det fremover.

1.b. Hvorfor foreslås lagerbeskatning ?

Lagerbeskatning kan lade sig gøre, fordi værdien af andelene i investeringsselskabet nøje svarer til værdien af de værdipapirer, som investeringsselskabet sidder inde med. Det sikres igennem et forslag om, at andelenes værdi skal opgøres som den indre værdi uden hensyntagen til goodwill og knowhow. Ved investeringsforeninger findes der endvidere i investeringsforeningsloven særlige regler om medlemmernes adgang til indløsning af medlemsbeviser hos foreningen, der sikrer denne overensstemmelse.

Når foreningerne skal fortælle medlemmerne, hvor meget de har tjent på deres investeringer, går de også ud fra udbytter og kursstigning i årets løb. Dvs. foreningen bruger lagermetoden, når medlemmernes fortjeneste skal opgøres.

Beskatning efter lagermetoden er på mange måder enklere end de eksisterende regler i den gældende § 2 a, som bygger på realisationsprincippet.

Realisationsprincippet betyder, at skattekravet først opstår, når beviset realiseres. Når lagermetoden bruges, skal man kun vurdere, om foreningen i det enkelte år opfylder kravet til at være et investeringsselskab. Det kan man nøjes med, fordi lagermetoden inddrager fortjenesten under beskatning opgjort for hvert år for sig.

Bruger man realisationsprincippet, skal der på salgstidspunktet tages stilling til forholdene i hele ejerperioden eller i hvert i en længere periode inden salget, når det skal vurderes om betingelserne for, at der foreligger et investeringsselskab, er opfyldt. Dvs. at køber på købstidspunktet bør have en fornemmelse for forholdene på salgstidspunktet.

Endelig betyder beskatning efter lagermetoden i akkumulerende investeringsforeninger en større ligestilling med udloddende investeringsforeninger. Udlodningspligten i de sidste betyder nemlig, at hvert års gevinster beskattes med det samme. Det er stort set samme resultat, som når lagermetoden anvendes i akkumulerende foreninger.

1.c. Hvorfor beskatning som kapitalindkomst?

Beskatningen som kapitalindkomst skyldes, at der kan forekomme obligationsrenter m.v. i selskabet, som ville være kapitalindkomst, hvis de var oppebåret igennem en direkte investering i obligationer.

Det er endvidere ikke muligt uden et større administrativt apparat at skille indkomsten fra foreningen i dets forskellige bestanddele.

Hvis indkomsten skal skilles i dets forskellige bestanddele, skal det ske igennem valg af beskatningsform som udloddende investeringsforening. Denne adgang står åben for alle €" også for udenlandske foreninger .

Obligationsrenter er ikke den eneste kapitalindkomst. Kursgevinster på obligationer er også kapitalindkomst. Det samme gælder fortjeneste på finansielle instrumenter og fortjeneste på aktier, der sælges mindre end tre år efter, at de er anskaffet.

Når foreningen ejer blåstemplede obligationer, medfører forslaget, at tab kan fradrages, og at gevinster beskattes. Det er i modstrid til, hvad der gælder ved direkte eje, hvor der hverken er tabsfradrag eller beskatning. Noget tilsvarende gælder aktieavancer ved salg senere end tre år efter, at aktierne er erhvervet. Tab kan fradrages og gevinster skal medregnes i kapitalindkomsten. Ved direkte eje kan tab ofte ikke fradrages, mens aktieavancerne er enten skattefri eller medregnes i aktieindkomsten.

1.d. Hvorfor udbytteskat?

Det foreslås, at der skal indeholdes en endelig udbytteskat af udbytte, som danske selskaber betaler til investeringsselskaber (herunder akkumulerende investeringsforeninger), med mindre der er tale om udbytte i moder-/datterselskabsforhold. Den endelige udbytteskat over for det danske investeringsselskab er på 15 pct. Den foreslåede regel skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet undgår den nuværende beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab, akkumulere udbytterne skattefrit i investeringsselskabet og derefter sælge aktierne uden begrænset skattepligt. Samtidig bliver reglerne ens for danske og udenlandske foreninger, idet den typiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fører til, at der indeholdes 15 pct. udbytteskat overfor det udenlandske investeringsselskab.

Forslaget indeholder ikke nogen adgang til at tilbagesøge udbytteskatten på 15 pct. for så vidt angår danske ejeres andel af investeringsselskabet. Efter afsigelsen af domstolens afgørelse af 7. september 2004 i en sag vedrørende Petri Manninen og de finske skatteregler (C-319/02) må en sådan tilbagesøgningsret mindst skulle udstrækkes til også at omfatte danske ejeres andele af udenlandske investeringsselskaber. Afhængig af dobbeltbeskatningsoverenskomst måtte man overveje, om udenlandske ejere også i et vist omfang skulle have en sådan tilbagesøgningsret. Dette er formentlig udelukket af praktiske grunde. Uanset den nøjere afgrænsning kan et system med tilbagesøgning næppe realiseres i praksis uden at komme i strid med EU rettens regler om frie investeringer over grænserne.

1.e. De særlige skatteregler for PAL-foreninger bortfalder.

Det foreslås at de særlige skatteregler for akkumulerende PAL-foreninger bortfalder.

Forslaget betyder, at den almindelige regel for akkumulerende foreninger bliver, at beviserne i foreningen lagerbeskattes, og at foreningen er skattefri, men dog således, at der indeholdes udbytteskat af danske udbytter, der betales til foreningen med 15 pct. Hvis de særlige regler for PAL-foreninger opretholdes uændret, vil det betyde, at der ved siden af de almindelige regler for akkumulerende foreninger findes et særligt sæt regler for akkumulerende foreninger, hvor beviserne hovedsagelig sælges til personer med bopæl i Danmark, hvor handlerne kun kan formidles af danske pengeinstitutter m.v., og som yderligere har den fordel, at at der ikke indeholdes udbytteskat på 15 pct. I lyset af EF-traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed er dette en betænkelig fortrinsstilling, som ikke kan begrundes med generelle principper, og det foreslås derfor, at de særlige skatteregler for PAL-foreninger bortfalder fra og med 2006. Foreningerne vil kunne benytte sig af forslagets regler om udloddende foreninger, jf. forslaget til ligningslovens § 16 C, stk. 15, i § 6 nr. 12. Foreningerne får mulighed for at omdanne sig til skattefri udloddende foreninger med summarisk opgjort udlodningsindkomst og udbytteskat. Indeholdelse af udbytteskat sker ved udbetaling til indkomstskattepligtige her i landet og til udlændinge. For PAL-pligtige fungerer de som de eksisterende PAL-foreninger, og overfor andre indeholder den summariske udlodningsindkomst og udbytteskatten heraf et værn mod misbrug, der er lige så god som den foreslåede udbytteskat på 15 pct., der opkræves ved betaling af danske udbytter til investeringsselskaber.

En ophævelse af de gældende regler er en forenkling af skattereglerne for investeringsforeninger, som bl.a. befrier pengeinstitutterne fra at skulle sikre sig, at beviserne kun handles til pensionsdepoter.

2. Kursgevinstloven

Gældende ret

En obligation lyder typisk på, at skyldneren skal betale et bestemt fastsat beløb til en bestemt fastsat rente. Kursgevinsten på en sådan obligation er skattefri, hvis den er udstedt i danske kroner og opfylder kravet om en mindsterente i kursgevinstlovens § 38.

En obligation kan imidlertid også være udformet således, at gælden følger udviklingen i et forbrugerprisindeks o.l. Også her er kursgevinsten skattefri, hvis obligationen er udstedt i danske kroner og opfylder kravet til en mindsterente. Hvis skylden følger kursen i et valutaindeks, påvirker gevinst og tab skatteopgørelsen, men først når den realiseres.

Alle disse former for obligationer har været forudsat i loven lige siden den første kursgevinstlov.

Herudover er der i de senere år dukket obligationer op, hvor gælden følger prisudviklingen på andre værdipapirer, dvs. obligationer, der snarere har haft karakter af finansielle instrumenter end af traditionelle obligationer. Alligevel skal disse papirer efter den gældende kursgevinstlov behandles som obligationer og ikke som finansielle instrumenter.

Det er således muligt at udstede obligationer i danske kroner, hvor eventuelle kursgevinster er skattefri, selvom obligationerne skal indfries til en kurs, der er bestemt af prisudviklingen på bestemte aktier. Obligationen skal blot opfylde kravet til en mindsterente efter kursgevinstloven.

Hvis obligationen er udstedt i fremmed mønt, er kursgevinsten dog aldrig skattefri. Beskatningen sker imidlertid efter de regler, der gælder for obligationer, og ikke efter reglerne for finansielle instrumenter, som de ligner. Det betyder navnlig, at kursgevinst beskattes, når den realiseres, i stedet for at beskatningen sker efter et lagerprincip.

Hvis reglerne i kursgevinstloven ikke ændres, vil obligationerne endvidere kunne udstedes således, at de følger prisudviklingen i en hedgeforening eller i de papirer, som en hedgeforening indeholder. En sådan obligation vil være undergivet realisationsbeskatning. De gældende regler indeholder altså nogle forvridninger til skade for investeringer igennem hedgeforeninger.

Forslaget

Hvis reglerne om udlodningspligt i obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger ikke skal gøres illusoriske, bør man anvende lagerprincippet ved opgørelsen af fortjeneste på aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber. På samme måde gælder, at man er nødt til at anvende lagerprincippet på obligationer, hvis gæld følger udviklingen i et investeringsselskab, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et værdipapirindeks. Man kan spørge, hvor mange danske hedgeforeninger, der vil blive oprettet, hvis man bedre kan bruge en obligation, og lagerprincippet anvendt på investeringsselskaber kommer i for høj grad til at fremstå som noget, der har særlig betydning for udenlandske investeringsforeninger. Det skyldes, at de udenlandske foreninger typisk skal kvalificeres som akkumulerende foreninger efter de i dag gældende danske skatteregler. Det forventes dog, at en række af disse vil blive udloddende efter de for fremtiden foreslåede regler.

Samtidig gælder, at obligationerne minder om finansielle instrumenter, men med en anden beskatning end disse. Finansielle instrumenter beskattes efter et lagerprincip med visse begrænsninger i tabsfradraget.

Det foreslås herefter, at obligationer, hvis skyld følger udviklingen i en investeringsforening, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et værdipapirindeks, beskattes efter reglerne for finansielle instrumenter.

3. Lettere adgang for udenlandske foreninger til det danske marked

Gældende ret

Foran under punkt 1 redegøres der for, at bevisudstedende foreninger er enten udloddende foreninger eller akkumulerende foreninger. Der redegøres også for, at betegnelserne er misvisende i skattemæssige sammenhænge.

I virkeligheden sondres imellem foreninger, der mindst udlodder et beløb, som svarer til modtagerens skattepligtige indkomst ved direkte investering i stedet for investering igennem foreningen (udloddende), og foreninger, der ikke gør det (akkumulerende).

For at en forening er udloddende, er det ikke nok, at den rent faktisk udlodder et beløb, der svarer til modtagerens skattepligtige indkomst opgjort efter dansk skattelovgivning. Det skal også fremgå af vedtægterne, at foreningen har denne udbyttepolitik. Det giver skattemyndighederne en højere grad af garanti for, at udbyttepolitikken bliver overholdt.

Et medlem af en forening kan godt indgå en aftale med foreningen om, at udlodningen ikke udbetales. Men i så fald anses udlodningen for indskudt i foreningen igen, således at medlemmet har erhvervet en ny andel på det tidspunkt, hvor udlodningen sker. Anskaffelsessummen svarer til den manglende udlodning.

At en forening er udloddende, behøver altså ikke nødvendigvis at føre til, at der netto sker en pengestrøm fra foreningen til medlemmet.

Den udloddende investeringsforening er skattefri. Det skyldes, at indkomsten udloddes.

I udloddende foreninger deles udlodningerne op i kapitalindkomst og aktieindkomst afhængig af de underliggende aktivers karakter. På den måde beskattes investor (dvs. investeringsbevisets ejer) af det udloddede, som om det var afkast af en direkte investering.

Den væsentligste indkomst i udloddende foreninger, der er undtaget fra udlodningspligten, er aktieavancer, der er opstået ved salg mere end tre år efter anskaffelsen af aktien. For personer er disse fortjenester ofte, men ikke altid skattefri. For selskaber er de altid skattefri.

Det er teknisk og praktisk muligt at opdele udlodninger i kapitalindkomst og aktieindkomst, men det samme er ikke tilfældet med fortjenester på salg af investeringsbeviser. Det nødvendiggør, at de udloddende foreninger deles op i aktiebaserede foreninger og obligationsbaserede foreninger.

Opdelingen afspejler også et behov i markedet til enten at investere i obligationer o.l. eller til at investere i aktier o.l.

Fortjenesten på investeringsbeviserne i de aktiebaserede foreninger beskattes ligesom fortjeneste på aktier. Beskatningen består i, at fortjenesten behandles som kapitalindkomst ved realisation indenfor de første tre år efter anskaffelsen og derefter som aktieindkomst. Ved børsnoterede aktiebeholdninger under 136.660 kr. (enlige, 2005) er fortjenesten dog skattefri efter tre år. Fortjenesten på investeringsbeviser i de obligationsbaserede foreninger beskattes som kapitalindkomst.

Som følge af at avancerne er aktieindkomst, må en aktiebaseret forening kun indeholde almindelige aktier. Den må ikke indeholde obligationer eller aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Det skyldes, at fortjenesten på disse er kapitalindkomst. Af hensyn til foreningernes afdækning af aktiekursrisiko og afvikling af handel må en aktiebaseret forening dog gerne indeholde finansielle aktiver og kontanter indenfor en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Foreningen skal føre et dagligt regnskab over, at grænserne ikke overskrides, som afleveres til skattemyndighederne. Hvis grænserne overskrides, anses foreningen ikke længere for aktiebaseret. Det gælder også i de følgende år.

Forslaget.

I dag opfylder udenlandske foreninger ofte ikke kravene til at være udloddende foreninger. Det kan skyldes, at de, i det omfang de har andet end danske kunder i afdelingen, formentlig ikke vil binde sig til en udbyttepolitik, der er afstemt efter danske skatteregler. De vil derfor ofte have status af akkumulerende foreninger. Det er ikke noget større problem, hvis den udenlandske forening er baseret på obligationer. Hvad enten obligationsindtægter i udenlandsk mønt giver sig udslag i en kursgevinst i en akkumulerende forening eller en udloddet indtægt i en udloddende forening, skal indtægten beskattes som kapitalindkomst. Forskellen i den skat, som de to regelsæt giver, er næppe markant stor.

Anderledes, hvis der f.eks. investeres i aktier. I den akkumulerende forening vil gevinster på aktier altid blive beskattet som kapitalindkomst. I den udloddende forening behøver fortjeneste efter tre år ikke at blive udloddet, men hvis den udloddes, er den aktieindkomst.

Der er derfor behov for, at en udenlandsk forening får lettere ved at få status som udloddende forening.

Behovet søges imødekommet på fire måder:

1. Der stilles ikke længere krav om, at det skal fremgå af vedtægterne, at foreningen skal være udloddende.

2. Hvis blot foreningen oplyser om den rigtige udlodning efter dansk skatteret, således at skatteyderen kan blive beskattet af den, er det ikke nødvendigt, at den rent faktisk også udbetales.

3. Det præciseres, hvor længe en forening bliver ramt af overtrædelser af betingelserne for at være udloddende.

4. Der lempes i reglerne for, hvor længe en udloddende forening bliver ramt af overtrædelser af betingelserne for at være aktiebaseret.

Ændringerne er ens for danske og udenlandske foreninger. Ændringerne betyder, at det bliver lettere for en forening at skifte fra akkumulerende forening til udloddende forening og tilbage igen. Det nødvendiggør, at der også indeholdes en kildeskat af udbytte til de danske udloddende foreninger, der dog kan tilbagesøges, når der er forsvarlig dokumentation for, at foreningen er udloddende. Den foreslåede lovtekst åbner mulighed for, at indeholdelse kan undlades, hvis det findes forsvarligt, fordi foreningen må antages at kunne fastholde, at den er udloddende.

1. Der stilles ikke længere krav om, at det skal fremgå af vedtægterne, at foreningen skal være udloddende.

I stedet for at stille krav til vedtægterne er det nok, at foreningen meddeler de danske skattemyndigheder, at den ønsker at blive behandlet efter de danske skatteregler for udloddende foreninger. En sådan meddelelse kan foreningen godt afgive, selvom den i sine vedtægter angiver, at den er akkumulerende. Foreningen skal træffe beslutningen om at være udloddende inden det første indkomstår i foreningen, som beslutningen skal gælde for. (For lovens ikrafttrædelsesår 2005, gælder dog en senere frist.) Kravet gælder såvel danske som udenlandske investeringsforeninger.

2. Hvis blot foreningen oplyser om den rigtige udlodning efter dansk skatteret, således at skatteyderen kan blive beskattet af den, er det ikke nødvendigt, at den rent faktisk også udbetales.

Det foreslås, at det ikke længere er en betingelse, at foreningerne rent faktisk udbetaler det udlodningspligtige beløb, den såkaldte minimumsudlodning. Det er nok, at de oplyser det og specificerer det, så skattemyndighederne kan gennemføre beskatning af det rigtige beløb.

Det er i givet fald også minimumsudlodningen, som foreningen skal indeholde udbytteskat af, og ikke det faktiske beløb, der udbetales til medlemmet.

I beskrivelsen af gældende ret er det fremhævet, at dette, at en forening er udloddende, ikke behøver at føre til, at der netto sker en pengestrøm fra foreningen til medlemmet.

Det hænger sammen med, at et medlem af en forening godt kan indgå en aftale med foreningen om, at udlodningen ikke udbetales. Men i så fald anses udlodningen for indskudt i foreningen igen, således at medlemmet har erhvervet en ny andel på det tidspunkt, hvor udlodningen sker. Anskaffelsessummen svarer til den manglende udlodning.

Dette forhold ændrer forslaget ikke på.

Det nye i forslaget er, at blot oplysningskravene m.v. vedrørende minimumsudlodningen m.v. overholdes, kan en forening, der er omfattet af direktivet om investeringsforeninger, UCITS-direktivet (85/611/EØF) undlade at udbetale hele udlodningen, selvom der ikke foretages et nyt indskud. Det vil typisk have interesse, når foreningen, således som det typisk er tilfældet med udenlandske investeringsforeninger, ikke er interesseret i at tilrettelægge sin udlodningspolitik efter danske skatteregler. Det kan f.eks. skyldes, at kun en mindre del af foreningens medlemmer er danske.

Hvis det sker uden stiftelse af nye medlemsandele, ændres der ikke ved, at det kun er den oprindelige medlemsandel, der anses for at foreligge, og at dennes stiftelsestidspunkt ikke ændres. Medlemsandelens anskaffelsessum forhøjes dog med den ikke udbetalte minimumsudlodning, hvis skatteyderen til sin tid, når avancen gøres op, kan dokumentere, hvor stort det ikke udbetalte beløb var.

Hvis en forening udbetaler mere end minimumsudlodningen, er det for meget udbetalte kapitalindkomst efter gældende ret. Det ændres der ikke ved.

3. Det præciseres, hvor længe en forening bliver ramt af overtrædelser af betingelserne for at være udloddende

Hvis meddelelse og specifikation m.v. af minimumsudlodningen ikke indsendes, vil foreningen som udgangspunkt blive behandlet efter reglerne for akkumulerende foreninger i det år, som meddelelse og specifikation vedrører, og i de følgende fire år.

Der har hidtil ikke været udtrykkelige regler om, hvorvidt en forening kan svinge frem og tilbage mellem udloddende og ikke udloddende. Det skyldes, at det har været et krav, at det skulle fremgå af vedtægterne, om en forening er udloddende. Dette krav ophæves af hensyn til de udenlandske foreninger. Til gengæld er det nødvendigt med den foreslåede femårsregel, der hindrer foreningerne i at skifte status alt efter, hvad der er skattemæssigt mest fordelagtigt.

4. Der lempes i reglerne for, hvor længe en udloddende forening bliver ramt af overtrædelser af betingelserne for at være aktiebaseret.

Der redegøres foran i afsnittet om gældende ret for, at en aktiebaseret forening kun må indeholde almindelige aktier. Den må ikke indeholde obligationer eller aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Af hensyn til foreningernes afvikling af handel må en aktiebaseret forening dog gerne indeholde finansielle aktiver og kontanter indenfor en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktiemasse.

Foreningen skal føre et dagligt regnskab over, at grænserne ikke overskrides, som afleveres til skattemyndighederne. Hvis regnskabet ikke føres, eller hvis grænserne overskrides, anses foreningen ikke længere for aktiebaseret. Disse regler gælder såvel for danske som for udenlandske aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, og det er ikke meningen at ændre dem. Det er dog hensigten at gennemføre en enkelt ændring. Hidtil har virkningen skullet gælde i al fremtid. Udenlandske foreninger kan have lettere end danske ved at begå undskyldelige overtrædelser af reglerne. Det foreslås derfor at nedsætte virkningen af at overtræde reglerne fra at skulle gælde altid til normalt kun at skulle gælde i fem år.

5. Overgang til investeringsselskab fra udloddende forening eller akkumulerende forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

En udloddende forening, der ønsker det, kan uanset sin tidligere erklæring om at ville være en udloddende forening fremtvinge, at medlemmerne overgår til beskatning som medlemmer af et investeringsselskab. Foreningen kan blot undlade at indsende oplysninger om minimumsudlodningen. Det betyder, at foreningens medlemmer med virkning fra året før oplysning om minimumsudlodningen skal indsendes, omfattes af lagerbeskatningen. Det kan umiddelbart være en fordel for medlemmerne, fordi der kan være lidt et tab i året før, som der så kan opnås fradrag for. Der er imidlertid også ulemper, som gør, at der næppe vil spekuleres i reglen. Overgangen behandles således som en skattepligtig afståelse, jf. næste afsnit, og foreningen fastholdes som investeringsselskab i normalt fem år.

For at undgå for gunstig skattemæssig behandling af tab og for hård behandling af gevinst ved overgang fra udloddende forening til investeringsselskab foreslås det, at der ved overgangen opgøres et tab eller en fortjeneste, der behandles efter de regler, der gælder inden overgangen. En udloddende forening kan f. eks. have haft et kurstab som følge af udlodning af skattefri kursgevinster på såkaldte blåstemplede obligationer, som foreningen ejer. Ved overgangen til lagerbeskattet investeringsselskab opgøres et tab efter de regler der gælder indtil overgangen. Disse regler medfører i det konkrete eksempel, at der ikke er fradrag for tabet. Efter overgangen til investeringsselskab beskattes eventuelle udlodninger altid, også af kursgevinster på eventuelle blåstemplede obligationer i investeringsselskabets eje. Samtidig er der fradrag for kurstab, hvis udlodningerne får investeringsbeviset til at falde i værdi. (Om selve overgangsåret henvises til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5 - 10 .)

4. Visse administrationsselskaber

Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, er udbytte fra danske selskaber skattefrit for et børsnoteret selskab, hvis eneste formål er at eje aktier i andre danske selskaber, såfremt de indtjente udbytter udloddes inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indtjeningsåret.

Bestemmelsen har kun betydning for minoritetsaktieposter. Hvis moderselskabet (holdingselskabet) ejer mere end 20 pct., er udbytter fra alle datterselskaber skattefri, uanset om de er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.

Forslaget

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, idet dens sondring imellem danske og udenlandske selskaber må anses for at være i strid med EF-retten. Det betyder, at de andre regler i loven om investeringsselskaber og ikke-investeringsselskaber kommer til at gælde. Det bemærkes, at der ikke i dag er selskaber, der benytter bestemmelsen.

5. Visse lån

Gældende ret

Efter gældende ret kan renteudgifter ikke fratrækkes, når de stammer fra lån, der er blevet brugt til at købe aktier i finansielle selskaber, som er beliggende i lavskattelande, dvs. aktier som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Forslaget

EF-domstolen har i dommen af 15. juli 2004 i Anneliese Lenz-sagen udtalt, at det er i strid med EF-traktatens artikel om kapitalens fri bevægelighed, at Østrig giver skattepligtige mulighed for en lempelig beskatning, for så vidt angår udbytte af aktier i østrigske selskaber, men ikke for så vidt angår aktier i selskaber i andre lande.

Konsekvensen af denne EF-dom er, at reglen i ligningslovens § 5 E kan antages også at være EF-stridig, idet reglen medfører, at selskaber m.v. ikke kan få fradrag for renteudgifter af lån, som er anvendt til anskaffelse af aktier i visse udenlandske selskaber, hvorimod der ikke er en sådan regel for renteudgifter af lån, som er anvendt til anskaffelse af aktier i danske selskaber.

Det foreslås derfor at ophæve ligningslovens § 5 E.

Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommuner

Der foreligger ikke holdepunkter for velunderbyggede skøn over forslagets provenumæssige konsekvenser.

EF-domstolens underkendelse af regler svarende til aktieavancebeskatningslovens § 2 a må uden dette lovforslag forventes at medføre en betydelig udhuling af det danske skatteprovenu med tiden, idet investeringsforeningsindskud må forventes at ville blive foretaget i lande uden selskabsskat. De foreslåede regler uden selskabsskat, men med lagerbeskatning af beviser i investeringsforeninger, der ikke opfylder udlodningsreglerne, skønnes i meget vidt omfang at dæmme op for en sådan udvikling, da der primært som følge af overgangen til lagerprincippet ikke vil være væsentlig forskel på beskatningen ved investering i en dansk investeringsforening i forhold til en udenlandsk investeringsforening.

Situationen for de danske udloddende investeringsforeninger med samlede aktiver på lidt over ca. 300 mia. kr. vil herefter i det store og hele være uændret i forhold til før EF-domstolens afgørelse, om end forslaget vil bevirke, at udenlandske investeringsforeninger lettere vil kunne markedsføre sig i Danmark og dermed øge konkurrencen til glæde for danske opsparere. Endvidere muliggør reglerne etablering af hedgeforeninger i Danmark.

De samlede aktiver i de eksisterende danske akkumulerende investeringsforeninger skønnes at udgøre i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. og består næsten udelukkende af obligationer. Selskabsskatten heraf skønnes at udgøre lidt over 30 mio. kr. årligt. Denne skat bortfalder, ligesom beskatningen af investorernes avancer og tab ved realisation bortfalder. Til gengæld sker der i det efterfølgende år en løbende beskatning af medlemmets andel af foreningens gevinster og tab, opgjort efter lagerprincippet. Omlægningen vil netto medføre en fremrykning af beskatningstidspunktet af både gevinster og tab. Herudover vil kunne ske en ændring i det samlede beskatningsniveau. For investorer med tab vil ophævelsen af kildeartsbegrænsningen medføre en lempelse af beskatningen, mens virkningen for investorer med positivt afkast vil afhænge af individuelle forhold. Efter gældende regler med den 2-ledede beskatning udgør den sammensatte skatteprocent ca. 60 pct. for personer med den høje sats for aktieindkomst og ca. 50 pct. med den lave aktieindkomstskattesats, mens afkastet efter forslaget beskattes som kapitalindkomst med skatteprocenter, som går fra ca. 33 pct. til ca. 60 pct. Disse ændringer skønnes samlet set at indebære et årligt merprovenu i størrelsesordenen 10 mio. kr. på længere sigt ved uændret renteniveau. Staten vil få et provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt, mens de kommunale skatter vil stige med ca. 30 mio. kr. årligt som følge af, at der efter forslaget lægges større vægt på personbeskatning, hvor den kommunale andel af provenuet er større. Bortfaldet af selskabsbeskatningen og overgangen til lagerbeskatning i det efterfølgende år skønnes i 2005 at medføre et engangstab på ca. 15 mio. kr.

Provenuet af den foreslåede kildeskat på danske aktieudbytter m.v., der tilfalder danske skattefrie akkumulerende investeringsforeninger m.v., skønnes ikke at blive af nævneværdig størrelse, da aktieinvesteringer fortsat med fordel kan ske gennem udloddende investeringsforeninger. Reglen har derfor karakter af en værnsregel mod, at udlændinge ellers vil få mulighed for at omgå den begrænsede skattepligt for aktieudbytter gennem investeringsforeninger. Reglen indebærer endvidere konkurrenceneutralitet mellem danske og udenlandske investeringsforeninger.

For at sikre at sammenhængen i de foreslåede regler ikke omgås ved, at hedgeforeninger forklædes som - eller »indpakkes i« - en obligation, hvor indfrielseskursen afhænger af kursudviklingen på andre hedgeforeninger eller andre værdipapirer, er det foreslået, at sådanne obligationer beskattes som et finansielt instrument. Reglen har således primært karakter af en værnsregel, både i relation til de foreslåede regler for investeringsforeninger m.v. og i forhold til gældende regler, hvor reglerne om finansielle kontrakter undviges ved at forklæde dem som obligationer. De ændrede regler indebærer derfor en vis stramning, og vil derfor netto indebære en provenugevinst, formentlig af begrænset størrelse, da adgangen til tabsfradrag samtidig udvides.

Den foreslåede ophævelse af skattefriheden for aktieudbytter, som tilfalder et børsnoteret selskab, hvis eneste formål er at eje aktier i andre selskaber, og som efter vedtægterne straks skal udloddes, vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser, da der i dag ikke er børsnoterede selskaber, der er omfattet af reglen.

Administrative konsekvenser for stat, amt og kommuner

Forslaget antages at føre til en række engangsudgifter til tilpasning af de elektroniske datasystemer hos Told og Skat i størrelsesordenen lidt under 4 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget må antages at føre til, at det bliver lettere at afgrænse investeringsselskaber fra ikke investeringsselskaber, end det i dag er at afgrænse de selskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a fra de selskaber, der ikke er det. Samtidig er udenlandske pengeinstitutter m.v. ikke omfattet af definitionen. Det letter danske investeringsinstitutters investeringer i udlandet.

Endvidere må forslaget antages at føre til en større konkurrence på markedet for investeringsforeninger, fordi udenlandske foreningers adgang til det danske marked lettes.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget ophæver de gældende regler om beskatning af finansielle selskaber, der hører hjemme i lavt beskattede lande. Det er regler, som efter den i de almindelige bemærkninger omtalte dom af 15. juli 2004 (C-315/02) må antages at være i strid med EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed.

Om genoptagelse henvises til bemærkningerne til § 11, hvoraf fremgår, at genoptagelse sker i overensstemmelse med praksis på indkomstskatteområdet.

Forslaget ophæver de særlige regler om PAL-foreningers beskatning. Det sker af hensyn til reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. punkt 1 e.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning:

Forslaget skønnes efter en årrække at medføre et samlet merprovenu på 10 mio. kr. årligt, hvor staten vil få et provenutab på 20 mio. kr. og kommunerne et merprovenu på 30 mio. kr. årligt.

Indkomstårsvirkning:

I 2005 skønnes der at komme et provenutab på 15 mio. kr. som følge af overgangen til de nye regler, hvoraf ca. 13 mio. kr. vedrører staten og ca. 2 mio. kr. kommunerne.

Finansårsvirkning:

Provenutab på 30 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

 

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på lidt under 4 mio. kr. for Told * Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Strukturelle forbedringer, idet der sker en udvidelse af aktiver, som erhvervslivets investeringer kan placeres i.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Bortfald af de særlige PAL-foreninger indeholder administrative lettelser for pengeinstitutterne.

 

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer af beskatningen af finansielle selskaber, der skyldes Lenz-dommen.

Følgende er blevet hørt over lovforslaget

Advokatrådet; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; ATP; Børsmæglerforeningen; Danmarks Rederiforening; Dansk Industri; Den Danske Fondsmæglerforening; Den Danske Skatteborgerforening; Finansministeriet; Finansrådet; Finanstilsynet; Foreningen af Statsautoriserede Revisorer; Foreningen Danske Revisorer; Foreningen Registrerede Revisorer; Forsikring og Pension; Frederiksberg Kommune; InvesteringsForeningsRådet; Justitsministeriet; Kommunernes Landsforening; Københavns Fondsbørs; Københavns Kommune; Forbrugerrådet; Lønmodtagernes Dyrtidsfond; Skattechefforeningen; Skatterevisorforeningen; Told‑ og Skattestyrelsen; Økonomi‑ og Erhvervsministeriet.

I det følgende refereres kommentarerne fra interesseorganisationerne, idet lovtekniske bidrag dog er udeladt. Offentlige myndigheders udtalelser er udeladt. Det samme gælder udtalelser, der alene går ud på, at modtageren ingen bemærkninger har. Endvidere er Dexia Bank selv fremkommet med en kommentar.

Organisation/Myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer

Advokatrådet

Er fremkommet med lovtekniske kommentarer.

 

Forsikring og Pension (F&P)

Som udgangspunkt støtter F&P, at den hidtidige § 2 a i aktieavancebeskatningsloven ophæves og erstattes af ny regler, som F&P finder enklere. F&P støtter også lagerbeskatning af investor efter den ny § 2 a.

 

 

F&P kritiserer ophævelsen af reglerne om PAL-foreninger. Reglerne gav livsforsikringsselskaber m.v. mulighed for at investere i f.eks. K/S€™er med enkle skattemæssige virkninger. Det gav mulighed for at fremme tilførsel af kapital til erhvervslivet. Direkte investering i K/S€™er medfører store administrative byrder som følge af, at K/S€™er er skattemæssigt gennemsigtige. Investering gennem en PAL-forening er derimod enkel, idet foreningen ikke beskattes, mens stigning eller fald i værdien af beviserne i foreningen indgår ved medlemmernes beskatning.

Lovforslaget er €" som omtalt nedenfor - ændret med henblik på, at livsforsikringsselskaber fortsat kan investere i K/S€™er med enkle skattemæssige virkninger.

 

Der henvises endvidere til punkt 1 i bemærkningerne til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

 

Endvidere er det regeringens hensigt at forenkle opgørelsesreglerne for direkte investeringer i K/S. Det er hensigten at fremsætte forslag i folketingsåret 2005/2006, men det skal samtidig understreges, at reglerne om forenklet udlodningsopgørelse for udloddende foreninger i forslaget til ligningslovens § 16 C, stk. 15, gør det muligt at anvende udloddende foreninger til PAL formål lige så godt som de eksisterende PAL-foreninger.

 

Efter lovforslaget bliver en PAL-forening som hovedregel omfattet af den ny § 2 a som en akkumulerende forening, så foreningen ikke beskattes, men ejerne beskattes af kursstigning og udbytter. Dog skal foreningen beskattes med 15 pct. af modtagne udbytter. F&P kritiserer, at det giver merbeskatning, idet foreningen først beskattes med 15 pct. af modtagne udbytter, hvorefter ejerne PAL-beskattes med 15 pct. af resten. Desuden omfatter den ny § 2 a ikke en PAL-forening med få medlemmer.

Lovforslaget er ændret med henblik på at imødegå de nævnte problemer for tilfælde, hvor en PAL-skattepligtig ejer beviser i en akkumulerende forening, som modtager udbytter af danske aktier. Foreningen kan omdannes til en udloddende forening, og en udloddende foreninger får mulighed for at opgøre minimumsudlodningen efter lagerprincippet.

 

Ganske vist kan en PAL-forening undgå disse ulemper ved omdannelse til en udloddende forening. Men det giver den ulempe, at foreningen hvert år skal opgøre minimumsudlodningen vedr. realiserede renter, udbytter og aktiegevinster med under tre års ejertid m.v., hvilket er besværligt sammenlignet med lagerbeskatning.

 

Finanstilsynet

Tilsynet bemærker, at de foreslåede regler er en af forudsætningerne for, at det bliver praktisk muligt at etablere hedgeforeninger i Danmark og støtter derfor kraftigt forslaget.

 

 

Finanstilsynet skønner, at der med afskaffelsen af den gældende aktieavancebeskatningslovens § 2 a og de særlige PAL-foreninger er tale om en forenkling.

 

 

Tilsynet er ligeledes tilfreds med, at den skattemæssige forskelsbehandling af besiddelse af andele i hedgeforeninger og hedge-fund €" linked obligationer bringes til ophør.

 

Finansrådet og Børsmæglerforeningen

Foreningerne støtter de ny regler om hedgeforeninger, idet reglerne medfører en relativt enkel og hensigtsmæssig model. Foreningerne noterer dog, at beskatning af investor sker løbende efter lagerprincippet, hvilket forøger rådgivningsforpligtelsen vedr. sådanne investeringer.

 

 

Foreningerne hilser det velkomment, at PAL-foreningerne ophæves som begreb, idet de hidtidige regler medførte administrativt besvær for pengeinstitutter.

 

 

Foreningerne kritiserer forslaget om, at de såkaldt strukturerede obligationer bliver omfattet af det gældende regelsæt for beskatning af finansielle kontrakter, som foreningerne finder uhensigtsmæssigt. Foreningerne anfører, at det i de sidste 6 €" 8 år er blevet populært at investere i aktiebaserede obligationer og andre indekserede obligationer, og at baggrunden herfor er, at disse produkter sædvanligvis er forbundet med hovedstolsgaranti, så potentielle tab er lettere at overskue. Foreningerne mener, at forslaget vil skabe forhindringer for disse investeringer, idet investor som følge af lagerbeskatning skal betale skat af en urealiseret gevinst og dermed belastes likviditetsmæssigt, samt at investor får begrænset mulighederne for tabsfradrag.

Efter lovforslaget vil de såkaldt strukturerede obligationer blive omfattet af samme regler som finansielle instrumenter. Obligationer, hvor gælden følger prisudviklingen på værdipapirer og andre aktiver, har mere karakter af finansielle instrumenter end af traditionelle obligationer.

 

Som nævnt i høringssvaret fra InvesteringsForeningsRådet kan beviser i hedgeforeninger udbydes »indpakket som obligationsprodukter«. Der vil opstå konkurrenceforvridning og muligheder for omgåelse af skattepligt, såfremt obligationer, hvor gælden følger prisudviklingen i en hedgeforening, behandles efter andre skattemæssige principper end beviser i en hedgeforening.

Dansk Industri

Dansk Industri har ikke specifikke bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Industri beklager, at lovforslaget ikke medfører den ønskede forenkling af skattereglerne.

En forenkling af aktieavancebeskatningsloven falder uden for lovforslagets rammer.

Investerings-
foreningsrådet

InvesteringsForeningsRådet er overordnet tilfreds med lovforslaget, som løser problemet for de danske investeringsforeninger, som opstod efter EF-domstolens afgørelse i Anneliese Lenz sagen, som giver mulighed for at investere i udenlandske banker og forsikringsselskaber m.v. i lavt beskattede lande, og som samtidig åbner op for hedgeforeninger. Endvidere er det positivt, at der åbnes for en mere fleksibel definition af udloddende foreninger og at danske investeringsforeningers muligheder for at markedsføre sig i udlandet forbedres ved at tillade skattefri akkumulerende foreninger.

 

 

Investeringsforeningsrådet er endvidere af den opfattelse, at lagerbeskatning er velegnet til at løse de problemer, som EU-dommen har skabt.

 

 

InvesteringsForeningsRådet har dog samtidig en række indvendinger og ønsker.

 

 

1. InvesteringsForeningsRådet ønsker en gennemgribende forenkling af kapitalgevinstbeskatningen.

1. En forenkling af kapitalgevinstbeskatningen falder udenfor lovforslagets rammer.

 

2. InvesteringsForeningsRådet ønsker, at skattepligten for de skattefri investeringsselskaber tydeliggøres (§ 2a selskaber). Det sker for at få lettere at tilbagesøge udenlandske skatter.

2. På baggrund af diskussionen i OECDs modeloverenskomst om tilbagesøgning af udenlandske skatter må det imidlertid antages, at den formelle skattepligt er uden betydning for udlandets vilje til at refundere udbytteskat.

 

3. InvesteringsForeningsRådet finder det uheldigt, at investeringsselskaber, hvori der er ejerandele over 25 pct. skal selskabsbeskattes. Rådet finder, at der i dag er en del enkeltejede PAL-foreninger, der så bliver udsat for en overbeskatning. Rådet foreslår, at det alene er kontrollerede aktieselskaber, der omfattes af selskabsbeskatningen eller mest subsidiært investeringsforeninger, der ikke er under tilsyn.

3. Hvis de pågældende selskaber var skattefri ville udenlandske koncerner kunne oprette skattefri finansielle selskaber her i landet. Det finder man er i strid med Danmarks ønske om en fair optræden på skatteområdet i forhold til de øvrige EU medlemslande og i strid med Danmarks politik på dette område i EU.

 

 

Det er ikke tilstrækkeligt, at lade reglerne omfatte aktieselskaber eller akkumulerende foreninger under tilsyn. Det skyldes, at akkumulerende foreninger ikke har udlodningspligt.

 

 

De investeringsforeninger, der berøres af forslaget er kun de akkumulerende investeringsforeninger. De vil med fordel kunne omdanne sig til udloddende foreninger med en særlig forenklet opgørelse af den tvungne udlodning og en indeholdelse af udbytteskat, der ikke har betydning for PAL- pligtige, men som har betydning i forhold til udlandet, og modvirker, at Danmark udvikler sig til et »tax haven« for udlandet.

 

4. InvesteringsForeningsRådet ønsker, at der ikke skal opkræves en udbytteskat på 15 pct. ved udbytter til investeringsselskaber, hverken ved udbytter til de eksisterende foreninger eller udbytter til nye selskaber. Der bør indføres en tilbagesøgningsret, subsidiært en creditlempelse i en eller anden form. Det har særlig betydning for de PAL-pligtige, som ellers bliver udsat for overbeskatning.

4. Udbytteskatten er efter regeringens opfattelse nødvendig, for at investeringsselskaberne ikke kan bruges til at omgå udbytteskatten af danske udbytter, der betales til udlandet. Den er i kraft af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne typisk 15 pct. af aktieudbytter.
En adgang til til tilbagesøgning af udbytteskatten måtte i givet fald også skulle udstrækkes til udenlandske foreninger for ikke at komme i strid med EU-retten. Det vil ikke kunne lade sig gøre i praksis.
De investeringsforeninger, der berøres af forslaget, er kun de akkumulerende investeringsforeninger. De PAL-pligtige vil med fordel kunne omdanne sig til udloddende foreninger med en særlig forenklet opgørelse af udlodningen. Der er ikke udbytteskat, når udbytter betales til en udloddende forening. Til gengæld er der med virkning for udenlandske investorer udbytteskat af udlodningen.

 

5. InvesteringsForeningsRådet ønsker, at der ikke skal indeholdes 15 pct. skat af udbytte fra obligationsbaserede foreninger, der betales til investeringsselskaberne.

5. Ønsket er imødekommet i det fremsatte forslag. Den typiske udbytteskat, der kan indeholdes ved udbetaling af udbytter fra Danmark til udlandet er nemlig på nul.

 

6. Endvidere fremsættes et ønske om begrænsning af den udbytteskat, som indeholdes ved betaling af udbytte fra danske investeringsforeninger til kun at omfatte udbytte, som oprindelig stammer fra danske selskaber.

6. Ønsket er ikke imødekommet. I de udloddende investeringsforeninger, som opgør en summarisk udlodning, kan det ikke lade sig gøre. Herudover repræsenterer forslaget en uønskelig svækkelse af skatteopkrævningen.

 

7. InvesteringsForeningsRådet opfordrer til, at de eksisterende regler om danske akkumulerende foreninger med selskabsskattepligt og almindelig udbytteskat bevares, eller at de eksisterende foreninger får lov til at bevare deres status. Det skyldes, at overgangen til investeringsselskab udløser skat.

7. Forslaget har ingen mening, medmindre det begrænses til de danske foreninger, men hvis de udenlandske foreninger ikke fik samme adgang som de danske, ville § 2 a imidlertid blive en regel rettet imod udenlandske investeringsforeninger. Det ville selvsagt være i strid med EU retten.
Det samme gælder, hvis man lod de eksisterende foreninger fortsætte.
Herom bemærkes yderligere, at hvis man lod de danske eksisterende foreninger fortsætte som hidtil, må det samme skulle gælde de eksisterende udenlandske, der så €" som følge af EU dommen - skulle fortsætte uden forhøjelser m.v. i medfør af den hidtil gældende aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

 

8. InvesteringsForeningsRådet anfører, at det ikke vil være muligt for de foreninger, der er interesserede heri, at gennemføre nødvendige vedtægtsændringer.

8. Lovforslaget er blevet ændret og præciseret således at det nu giver den fornødne tid.

 

9. Investeringsforeningsrådet finder, at der er behov for, at de eksisterende akkumulerende foreninger i forbindelse med skift til udloddende foreninger kan spaltes skattefrit og at der gives adgang til at fremføre aktietab.

9. Ønsket er imødekommet med de foreslåede regler hvorefter den fortsættende udloddende forening succederer i anskaffelsestider m.v. og aktietab i den ophørende akkumulerende forening, jf. forslaget til ligningslovens § 16 C, stk. 11. Endvidere gives der i forslagets § 12 regler om spaltning af udlodningsregnskabet.

 

10. InvesteringsForeningsRådet peger på, at foreningen ikke kender medlemmet og at dette sætter grænser for, hvad der kan meddeles dette.

10. Kritikken er imødekommet.

 

11. InvesteringsForeningsRådet finder, at der ikke bør være regler om, at investeringsforeninger skal dokumentere sammenhængen mellem udlodningen og årsregnskabet i udloddende foreninger. Dokumentationskravet skal udfyldes administrativt.

11. Dokumentationskravet kan ikke frafaldes. Det går ud på, at man skal kunne redegøre for, hvordan man kommer fra årsregnskabet til den enkelte udlodning. Det skal være ens overfor danske og udenlandske foreninger, hvor forholdet samtidig er det, at man ikke har samme lette adgang til revision m.v. overfor de udenlandske foreninger som overfor de danske.

 

12. InvesteringsForeningsRådet ønsker at eventuelle utilsigtede fejl skal kunne rettes indenfor en frist på 2 måneder.

12. Problemet er, at det er vanskeligt at give regler for, hvornår en fejl er utilsigtet eller af mindre betydning. Ønsket er derfor ikke imødekommet. Samtidig er der en vis begrænset frihed i udlodningsreglerne samt tid til at rette fejl op i aktiebaserede foreninger, hvis beholdningsgrænsen overskrides.

 

13. Herudover ønsker Rådet regler om funds of funds ændret, regler om andelsklasser samt regler om aktielån.

13. Emnerne, der hver for sig er temmelig omfattende, vedrører ikke nærværende lovforslag.

Københavns Fondsbørs

Fondsbørsen roser, at såfremt Skatteministeriets udspil og Økonomi- og Erhvervsministeriets udspil gennemføres vil de reguleringsmæssige og skattemæssige rammevilkår for at etablere hedgeforeninger i Danmark være til stede.

 

 

Fondsbørsen anfører, at bortfald af de særlige PAL-foreninger og indførelse af en udbytteskat på 15 pct. betyder en dobbeltbeskatning af pensionskunders udbytter fra danske selskaber ved investeringer igennem akkumulerende investeringsforeninger.

Hertil bemærkes, at det ikke er nødvendigt at bruge akkumulerende foreninger til dette formål. Udloddende foreninger kan bruges uden ulemper. Der henvises til punkt 4 i kommentaren til InvesteringsForeningsRådets henvendelse samt 1, 12 og 26 i kommentaren til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

 

Fondsbørsen anfører, at en ny § 2 a kan give konkurrenceforvridning, hvis der oprettes investeringsselskaber i udlandet, der ikke er omfattet af § 2 a.

Det er ikke rigtigt, hvis Fondsbørsen hermed sigter til, at kontoførende foreninger og udloddende foreninger ikke er omfattet af § 2 a. Hverken udloddende foreninger eller kontoførende foreninger her i landet betaler selskabsskat. Det skyldes, at al indkomst i foreningen beskattes som indkomst for medlemmerne. Det gælder også selvom foreningerne oprettes i udlandet.

 

 

Det er heller ikke rigtigt, hvis der sigtes til de i stk. 7 og 8 omtalte moderselskaber og kontrollerede selskaber. Hvis disse kontrolleres her fra landet (aktiepost over 25 pct.) gælder særlige regler om tvungen sambeskatning, der sikrer dansk skat af kapitalafkastet.

 

Fondsbørsen mener ikke, at forslaget vil føre til flere udenlandske foreninger, der markedsføres i Danmark.

 

Fondsbørsen anfører således, at ingen udenlandske udloddende investeringsforeninger vil investere i administrative systemer eller afholde løbende driftsudgifter der kan håndtere dokumentationen til de danske skattemyndigheder. Især ikke i betragtning af, at det danske marked i international sammenhæng er et beskedent marked.

De pligter, som de udenlandske foreninger påføres, er de samme som gælder for danske foreninger, og de er essentielle for, at reglerne kan fungere. De går ud på, at indkomst, der efter danske regler kan være skattepligtig indkomst, skal oplyses. De går endvidere ud på, at der ikke må være andet end aktier i aktiebaserede foreninger. Det skyldes hensynet til avanceskatten. Man må ikke nøjes med at betale aktieavanceskat, hvis man sælger beviser i en forening, der kun består af skattepligtige obligationer.

At det danske marked måske er for lille, er der ikke noget at gøre ved.

 

Fondsbørsen mener, at der bør igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at forenkle udlodningsforpligtelsen.

Udlodningsreglerne er i princippet enkle. De går ud på, at indkomst, der kan være skattepligtig indkomst, skal udloddes eller oplyses, således at den kan komme til beskatning. De afspejler indkomstskattereglerne. Der er derfor ikke grundlag for at iværksætte et udredningsarbejde omkring udlodningsforpligtelsen.

Registrerede Revisorer

Foreningen vil gerne have, at der udsendes et genoptagelsescirkulære omkring aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Det er et af de spørgsmål, som vil blive taget op efterfølgende i forbindelse med den administrative gennemførelse af lovforslaget.

Statsautoriserede revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er tilfreds med, at den gældende aktieavancebeskatningslovens § 2 a ophæves, da denne bestemmelse har givet betydelige fortolkningsvanskeligheder, og er samtidig glad for, at det nye forslag giver mulighed for at investere i banker og forsikringsselskaber i lavskattelande.

 

 

1. Foreningen er utilfreds med, at de særlige skatteregler for PAL-foreninger afskaffes.

Hertil bemærkes, at reglerne formentlig er i strid med EU-retten (kapitalens frie bevægelighed), jf. de almindelige bemærkninger, og at foreningerne bør kunne klare sig med reglerne om udloddende foreninger, der er blevet forenklet i forslaget, siden det udkast, som foreningen har modtaget i høring. Samtidig er afskaffelsen af reglerne blevet udskudt et år.

 

2. Foreningen ønsker, at der skal tages stilling til beskatning ved tilbagesalg af investeringsbeviset.

Efter ligningslovens § 16 B udløser tilbagesalget til investeringsforening (hvilket er de fleste tilfælde) ikke anden skat end avanceskat, og i de øvrige tilfælde må der ligesom efter gældende regler for lagerbeskattede, søges om dispensation for, at avancebeskatning indtræder. Den dobbeltbeskatning, som foreningen nævner i sin henvendelse, vil derfor ikke indtræde.

 

3. Foreningen mener, at der bør gives udtrykkelige regler for værdiansættelsen af beviserne i investeringsselskaber og udtrykkelige regler om, at tab kan fradrages.

Af forslaget fremgår nu, at man skal lægge den regnskabsmæssige indre værdi til grund (uden hensyntagen til goodwill og knowhow). Det er samme principper, som investeringsforeningerne bruger. Det er næppe nødvendigt at regulere yderligere, idet den indre værdi er den samme, som skal bruges ved indløsning af medlemmerne. Disse ønsker næppe at lade sig snyde af urealistiske værdiansættelser. Endvidere bemærkes, at det fremgår af forslaget, at tab kan fradrages.

 

4. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er modstandere af lagerprincippet.

Det er imidlertid en økonomisk nødvendighed. Hvis man ikke gennemførte lagerprincippet, men i stedet tillod realisationsprincippet, således at avancer først blev beskattet, når beviserne blev solgte, risikerer man, at udloddende obligationsbaserede foreninger omdanner sig til investeringsselskaber med den virkning, at der ikke længere er pligt til at udlodde obligationsrenter. Det betyder, at beskatningen af obligationsrenter udskydes, indtil beviserne sælges. (Sælges de i et ikke for stort dødsbo, udløses der slet ikke skat). Det får en umiddelbar virkning på skatten, men kan også medføre øgede udgifter til indtægtsbestemte sociale ydelser. Problemets omfang kan illustreres af omfanget af de unoterede udloddende foreninger, der hovedsagelig investerer i obligationer. I disse indestår ultimo 2003 midler for 111 mia. kr. I den tænkte situation, at alle omdanner sig til investeringsselskaber, betyder det forskydninger af skattepligtig indkomst til senere, der er i størrelsesordenen 2 €" 4 mia. kr. om året, med heraf følgende virkninger. Selvom dette er den værst tænkelige situation, der ikke indtræder i sit fulde omfang, er der alligevel tale om en risiko i en størrelsesorden, der gør, at lagerprincippet ikke bør opgives.

 

5. Foreningen mener, at det bør overvejes, om anvendelse af lagerbeskatningen er prohibitiv for udbredelsen af investeringsselskaber, fordi medlemmerne ikke kan betale skatten.

Dette kan ikke antages. Der er intet til hinder for, at investeringsselskabet foretager udlodninger, der gør det muligt for medlemmerne at finansiere skatten.

 

6. Foreningen kan ikke forstå, at lagerprincippet begrundes med, at det er lettere at skulle holde øje med status i et år frem for i flere år.

På den anden side er foreningen enig i, at den eksisterende § 2 a er besværlig. Besværlighederne skyldes i høj grad, at kvalifikationen af, om et selskab beskæftiger sig med investering, afgøres ved at vurdere flere år under et, når realisationsmetoden bruges.

 

7. Foreningen mener ikke, at beskatningen kan begrundes med en ligestilling med de udloddende foreninger. De udloddende foreninger adskiller sig ved, at medlemmerne får midler i hænderne til at betale skatten med.

Et investeringsselskab kan imidlertid fuldstændig ligesom en udloddende forening udlodde midler til medlemmerne til at betale med. Efter forslaget behøver en udloddende forening i øvrigt ikke udlodde. Ligestilling med de udloddende foreninger er et meget væsentligt argument. Hvis reglerne om investeringsselskaber blev gennemført på grundlag af realisationsprincippet kunne man frygte, at en lang række udloddende obligationsbaserede foreninger skiftede status til investeringsselskab med provenutab til følge, jf. ovf.

 

8. Endvidere anføres, at en dansk investor, der investerer i investeringsinstitut, stilles ringere end en udenlandsk investor, fordi man efter forslaget bruger lagermetoden.

Der er intet mærkeligt i, at danske og udenlandske investorer i samme investeringsselskab stilles forskelligt. Det er en følge af, at der er forskellige skatteregler i de forskellige lande.

 

9. Foreningen anfører endvidere, at lagermetoden har det problem i sig, at negativ kapitalindkomst har en mindre fradragsværdi end skatteprocenten for positiv kapitalindkomst. Dette kan føre til, at der netto betales skat, selvom der ikke har været nogen fortjeneste, når hele perioden ses under et.

Det er rigtigt, men forudsætningen er, at der ikke har været anden kapitalindkomst i form af renter m.v. i løbet af året. Det er en følge af et problem, som er generelt for hele skattesystemet, nemlig at der ikke er symmetri i beskatning af positiv kapitalindkomst og negativ kapitalindkomst.

 

10. Foreningen anfører endvidere, at for en person, der efter at have boet i Danmark flytter til Sverige, vil der opstå dobbeltbeskatning, fordi Sverige også beskatter den del af avancen, der måtte være opstået, mens personen boede i Danmark.

Danmark beskatter kun den del af avancen på beviser i investeringsselskaber, der er opstået, mens personen boede i Danmark, og hvis der opstår dobbeltbeskatning som følge af en mulig videregående beskatning i Sverige, må det være et svensk problem €" ikke et dansk problem.

 

11. Foreningen anfører, at man mener, at lagerbeskatningen betyder, at udenlandske eksperter, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 E, beskattes af opsparing, mens de er i Danmark, og at dette vil betyde, at det bliver vanskeligere at få udenlandske eksperter hertil.

Der er temmelig mange forudsætninger, der skal opfyldes, for at foreningens problem opstår.

For det første skal udlændingen beskattes som hjemmehørende her i landet, både efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og intern skattelovgivning. Det kræver en stærk tilknytning til Danmark. Den pågældende må ikke bevare familie og en fast bolig i udlandet. Midtpunktet for den pågældendes livsinteresser skal være her i landet.

 

 

Endvidere må aktierne i investeringsselskabet ikke indgå i en ordning, som Danmark anerkender som en udenlandsk pensionsordning. Hvis de anerkendes som en udenlandsk pensionsordning, sker der ingen beskatning. Foreningen mener, at der findes udenlandske opsparingsordninger, der ikke anerkendes, fordi de mangler et element af livsforsikring.

 

 

For så vidt angår de tilfælde, hvor opsparingsordningen ikke er anerkendt, gælder, at man herefter skal tage stilling til, hvad opsparingsordningen er. Hvis det er et depot i en bank eller i en kontoførende investeringsforening, skal indkomst fra ordningens værdipapirer beskattes direkte hos udlændingen her i landet. Dette problem har ikke noget med lagerbeskatningen at gøre. Indkomsten består formentlig også i vid udstrækning af renter og udbytter.

 

 

Hvis opsparingsordningen skal sidestilles med et investeringsselskab (en akkumulerende investeringsforening) og ikke udbetaler udbytte, beskattes evt. kursgevinster på medlemsbeviset uden at skatten finansieres af ordningen selv, men det bemærkes, at forudsætningen er, at den pågældende har den stærke tilknytning til Danmark som bopæl og hjemsted her betyder. Samtidig bor den pågældende her under et særligt gunstigt sæt skatteregler, der burde gøre det muligt for den pågældende at finansiere sine udgifter.

 

 

Endelig bemærkes, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt en del af de udenlandske ordninger ikke snarere er kontoførende investeringsforeninger end de er akkumulerende investeringsforeninger.

 

 

Det skyldes, at forskellen mellem de to foreninger alene består i, at ved kontoførende investeringsforeninger kan medlemsskabet ikke omsættes. Er der tale om en ordning, der er tænkt at skulle sikre alderdommen, kan man meget vel forestille sig, at medlemskabet ikke kan omsættes.

 

12. Foreningen mener, at der bør gives fradrag for udenlandske udbytteskatter, som er tilbageholdt i udlandet ved betaling til investeringsforeningen. Fradraget bør gives i skatterne hos investor i en udloddende eller akkumulerende investeringsforening.

Efter gældende ret gives fradraget i indkomsten. Det kan ikke styres rent administrativt at give fradraget i skatten.

 

13. Tab på investeringsbeviser i udloddende foreninger, som er obligationsbaserede, kan ikke fradrages. Det ønsker foreningen ændret.

Hvis foreningen investerer i blåstemplede obligationer, skyldes tabet på investeringsbeviserne tab på obligationerne. Det er uheldigt, fordi gevinst på blåstemplede obligationer ikke beskattes. Den kan nemlig udloddes skattefrit. Situationen er efter forslaget helt anderledes for investeringsselskaberne: Her foreslås både gevinst og tab på beviserne i foreningen beskattet.

 

14. Foreningen ønsker, at foreninger fortsat skal kunne vælge at blive selskabsbeskattet således, at udlodningen beskattes med almindelig udbytteskat. Foreningen anfører i denne forbindelse, at overgang til investeringsselskab udløser avanceskat, og at der er behov for at den udloddende forening, der så opstår, kan opdeles i henholdsvis en obligationsbaseret og en aktiebaseret forening.

En sådan adgang måtte i givet også skulle stå åben for investeringsforeninger i udlandet, hvor der er lav eller ingen selskabsskat. Det reelle indhold af foreningens forslag kunne opnås på en enklere måde ved at undlade at fremsætte nærværende forslag og kan ikke anbefales.

Der henvises også til besvarelsen af det tilsvarende ønske hos InvesteringsForeningsRådet (punkt 6).

 

 

Avanceskatten kan undgås ved at skifte til udloddende forening, jf. besvarelsen på IinvesteringsForeningsRådets henvendelse (punkt 8), hvoraf også fremgår, at der er åbnet adgang til den ønskede opsplitning.

 

15. Foreningen beder ministeren bekræfte, at kvalifikationen som finansiel kontrakt og lagerbeskatning ikke gælder almindelige udbyttegivende gældsbreve, hvis afkast afhænger af det regnskabsmæssige resultat af et selskab.

Spørgsmålet drejer sig om nogle gældsbreve, hvor man i stedet for at indeksere hovedstolen indekserer renterne. Uagtet at det er renterne, der indekseres, er der muligvis alligevel opstået en ligningsmæssig praksis, hvorefter man behandler indekseringen som en kursgevinst, der e.o. kan være skattefri, selvom renterne er skattepligtige. Der er fuldt samme behov for at lade disse gældsbreve omfattes af forslaget, som gældsbreve, hvor det er hovedstolen der indekseres, og der kan derfor ikke besvares bekræftende. Lovforslaget er tydeliggjort, således at disse gældsbreve omfattes af forslaget på lige fod med de øvrige.

 

16. Efter lovforslaget skal en investeringsforening meddele, hvis den vil være udloddende. Foreningen anfører, at dette næppe er nødvendigt for de allerede eksisterende foreninger, der er bundne af deres vedtægter.

Heri er man enig. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.

 

17. Foreningen mener, at der ikke vil ske udlodning i udenlandske foreninger, fordi omkostningerne til at etablere en udlodning efter danske regler ikke må belaste de danske medlemmer.

Fradrag for omkostninger er i første række et tilsynsspørgsmål. I det omfang et tilsyn med investeringsforeninger tillader skævdeling af omkostninger, skal der derefter tages stilling til, om skævdelingen hindres af ligningslovens § 16 C. Dette problem er der, så vidt vides, aldrig taget stilling til. Om ligningslovens § 16 C er en hindring eller ej kan kun vurderes, hvis man kender den model, hvorefter skævdeling i givet fald tillades. Det fremgår ikke af foreningens henvendelser, hvad der konkret ligger bag dens overvejelser på dette punkt.

 

18. Foreningen mener, at de danske regler om opgørelse af minimumsudlodningen m.v. er så komplicerede, at de må anses for en teknisk hindring for de udenlandske institutter på det danske marked.

Dette er urigtigt. De danske regler er lige lette og lige besværlige at overholde for såvel danske som udenlandske investeringsforeninger. Lovforslaget ophæver nogle formelle krav, som kan siges at være af mindre betydning, og som samtidig er en belastning for de udenlandske foreninger. Det reelle, nemlig at danske indehavere af beviser i udenlandske foreninger skal selvangive en indkomst efter danske regler, kan man ikke give køb på.

 

19. Foreningen ønsker udlodningsreguleringen inddraget i eksemplerne for så vidt angår foreninger, der skifter fra akkumulerende til udloddende, uden at ville udlodde.

Udlodningsreguleringen i ligningslovens § 16 C er imidlertid uden betydning i denne sammenhæng. Den skal foretages fuldstændig på samme måde, hvad enten der bliver udloddet eller ej.

 

20. Foreningen spørger om der er nogen begrænsninger for, hvor tit en forening kan ændre status.

Det er der som udgangspunkt ikke, idet der dog gælder noget særligt for foreninger, der udlodder efter forslaget til ligningslovens § 16 C, stk. 15, jf. den pågældende bestemmelse. Noget andet er, at man undertiden bliver fastholdt på en bestemt status i længere tid. Dette fremgår nærmere af lovforslaget.

 

21. Endvidere mener foreningen, at genoptagelsesadgangen i lovforslagets § 12 ikke blot skal omfatte den gamle aktieavancebeskatningslovens § 2 a, men også udbytter m.v. fra de pågældende selskaber.

Heri er man enig. Lovteksten er klargjort.

 

22. Foreningen mener, at lagerprincippet er uklart beskrevet.

Der er nu medtaget nogle eksempler i bemærkningerne.

 

23. Foreningen mener, at det er uheldigt, at investeringsselskaber, hvori andre har kontrollerende indflydelse, undergives selskabsbeskatning. Det skyldes, at foreningerne ikke kan modsætte sig, at enkelte får kontrollerende indflydelse.

Hertil bemærkes, at kontrollerende indflydelse kræver mere end 25 pct. ejerskab, og at det derfor formentlig er en ret upraktisk situation. Hertil kommer, at foreningerne kan omdanne sig til udloddende foreninger og dermed komme helt ud af situationen. Det gælder ikke mindst de såkaldte PAL-foreninger. Der henvises nærmere til kommentaren til InvesteringsForeningsRådets henvendelse.

 

24. Et investeringsselskab omfatter ifølge forslaget ikke et selskab, hvis formue igennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. Foreningen ønsker en fast grænse.

24. En fast grænse vil i mange tilfælde virke vilkårlig, og ønsket er derfor ikke imødekommet.

 

25. Foreningen ønsker tydeliggjort, hvorledes der forholdes med fremførte tab og tab opstået i ændringsåret ved ændring af beskatningsform.

Heri er man enig. Lovteksten er klargjort, jf. navnlig forslaget til ligningslovens § 16 C, stk. 11.

 

26. Foreningen mener, at der i overgangsåret kan forekomme dobbeltbeskatning af udlodninger, idet udlodningen nedsætter anskaffelsessummen ved salg efter overgangsåret.

Heri er man ikke enig. Det er nu tydeliggjort, at der sker en tilsvarende nedsættelse af afståelsessummen i overgangsåret.

 

27. Foreningen finder det uheldigt, at der indføres en udbytteskat på 15 pct. af udbytte til investeringsselskaber, og at udbytteskatten ikke kan tilbagesøges.

Der henvises til kommentaren til InvesteringsForeningsRådets henvendelse.

 

28. Foreningen hævder endvidere, at udbytteskatten på udbytte der skal tilbageholdes af et investeringsselskab, der udbetaler udbytte, hindrer investeringsselskabet i at foretage udbytte til finansiering af udbyttemodtagerens skat.

Dette er en misforståelse. Udbytte beskattes som kapitalindkomst og den indeholdte udbytteskat modregnes altid fuldt ud i modtagerens skat. Det udbetalte udbytte medfører en tilsvarende mindre værdistigning på beviset. Den samlede kapitalindkomsten er uafhængig af hvor meget, der udloddes eller ikke udloddes.

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening opsummerer sit høringssvar i fem punkter:

 

 

1. Forslaget skaber formelt ligestilling mellem udenlandske og danske investeringsforeninger.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, punkt 3, går lovforslaget ud på en række ændringer af skattelovgivningen med henblik på at gøre det lettere for udenlandske investerings-selskaber og -foreninger at markedsføre sig i Danmark, så danske kunder får bedre muligheder for at vælge mellem danske og udenlandske investeringsselskaber og -foreninger.

 

2. Forslaget fører næppe til styrket konkurrence på det danske marked fra udenlandske investeringsselskaber og €"foreninger.

 

3. Forslaget styrker ikke danskernes muligheder for at vælge mellem danske og udenlandske investeringsselskaber.

 

4. Dansk beskatning af opsparing i værdipapirer bør være på niveau med gennemsnittet i EU.

 

5. Lavere beskatning og forenklet lovgivning vil styrke konkurrencen og give borgerne bedre muligheder.

Foreningens synspunkter om niveauet for dansk beskatning af opsparing, dvs. lavere beskatning, samt ønsket om forenklet lovgivning falder uden for lovforslagets rammer.

 

Foreningen anfører, at skattesatserne i Danmark på en række områder er højere end i andre EU-lande, og som følge heraf har dansk skattelovgivning på en række punkter til formål at imødegå unddragelse af dansk beskatning, hvorfor den hindrer virkeliggørelsen af det indre marked og dermed er i strid med EU-retten.

Regeringen er ikke enig i, at regler, som skal imødegå unddragelse af dansk beskatning, hindrer et indre markeds funktion og dermed er i strid med EU-retten.

Dexia Bank Denmark

Dexia Bank Denmark kritiserer, at lovforslaget medfører en flytning af beskatningstidspunkt for kursgevinst på strukturerede obligationer som følge af skift fra realisationsprincip til lagerprincip.

Som nævnt ovenfor vedr. Finansrådet og Børsmæglerforeningen har obligationer, hvor gælden følger prisudviklingen på værdipapirer og andre aktiver, mere karakter af finansielle instrumenter end traditionelle obligationer. De bør derfor behandles på samme måde som finansielle instrumenter.

 

Banken finder det sandsynligt, at lagerprincippet medfører asymmetrisk skattemæssig behandling af gevinst og tab på strukturerede obligationer for personer. Banken nævner et eksempel, hvor der er urealiseret tab det ene år og et tilsvarende tab det næste år, men hvor beskatningen det første år er højere end værdien af fradrag i det andet år.

Det er korrekt, at fradragsværdi for negativ kapitalindkomst er lavere end beskatning af positiv kapitalindkomst. Resultatet i det nævnte eksempel er i princippet korrekt - under forudsætning af, at den pågældende person ikke har anden kapitalindkomst i det andet år. Resultatet hænger sammen med, at kapitalindkomstbeskatningen ikke er symmetrisk, hvad angår positiv kapitalindkomst og negativ kapitalindkomst.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen indeholder reglerne om beskatning af andelene i et investeringsselskab.

Investeringsselskaber er internationalt set særligt mobile og nemme at flytte til udlandet. Forslaget går derfor ud på at opkræve skatten ikke i selskabet, men hos indehaveren af andele i selskabet. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at skattepligten for selskaberne ophæves i § 9.

Terminologien i aktieavancebeskatningsloven er således, at den taler om aktier alle vegne, hvor den ikke bare handler om aktier, men også handler om investeringsbeviser og øvrige andele, der efter aktieavancebeskatningslovens § 1 er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Nærværende forslag fortsætter denne terminologi, idet man dog også nævner investeringsbeviser, hvor anvendelsen af udtrykket aktier alene føles meget unaturligt.

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder forslaget om, at ejerandele i investeringsselskaber beskattes efter lagermetoden, dvs. at ejeren beskattes af forskellen mellem værdien ved årets udgang (ultimoværdi) og værdien ved årets begyndelse (primoværdi). Når ejeren og selskabet har forskelligt indkomstår, opgøres forskellen som forskellen mellem værdien hos ejeren ved årets begyndelse i selskabet og ved årets udgang i selskabet Værdien opgøres stort set som indre værdi , jf. bemærkningerne til stk. 5, under 2 c.Det sker efter samme principper, hvad enten ejer og selskab har samme indkomstår eller ej. Også i år, hvor en forening skifter fra at være udloddende til at være akkumulerende, foreslås det, at primoværdien er den faktiske værdi ved årets begyndelse. Det er ikke den historiske anskaffelsessum. Det hænger sammen med forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, hvorefter der samtidig opgøres en avance efter de regler, der gælder indtil skiftet, som medtages i den skattepligtige indkomst i det år, hvori skiftet finder sted (det første år under lagermetoden). Lagerbeskatning behandles i de almindelige bemærkninger under 1 b.

Til stk. 2

Medlemmer af udloddende foreninger beskattes af deres indtjening i det år, der følger efter indtjeningsåret. Det er i det år, at udlodningen sker. Forslaget går ud på også at tage forskellen mellem ultimo og primo i et år til indtægt i året efter, således at der indtræder samme tidsforskydning ved et investeringsselskab som i de udloddende foreninger, jf. at lovforslaget henfører fortjeneste og tab til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Det hænger sammen med, at der kan ske skift af status fra investeringsselskab til udloddende investeringsforening.

Af hensyn til indeholdelse af udbytteskat skal evt. udbytter, som udloddes fra et investeringsselskab, indtægtsføres i det år, hvor de udloddes. Hvis disse udbytter er endelig udlodning efter indkomstårets afslutning, afgøres spørgsmålet, om hvorvidt der er tale om udbytter fra et investeringsselskab eller udbytter fra en udloddende forening, på grundlag af foreningens status i året forud for udlodningen. Hvis der er tale om foreløbig udlodning inden indtjeningsårets afslutning, lægges vægt på foreningens status i samme år som udlodningen Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler i aktieavanccebeskatningslovens § 9, stk. 5, om beskatning ved statusskift.

Mens kursstigninger på aktierne i investeringsselskabet tages til indtægt pr. 1. januar dvs. typisk i året efter, at de er opstået, så tages kursgevinst ved salg og fraflytning m.v. til indtægt på salgs eller fraflytningstidspunktet. Hvis den skattepligtige bliver hjemmehørende i udlandet iht. dobbeltbeskatningsoverenskomst sidestilles dette med fraflytning. Reglen i § 13 a. stk.2, om de tilfælde, hvor ophør af fuld skattepligt ikke medfører beskatning, og ophør af begrænset skattepligt medfører beskatning, gælder efter forslaget også lagerbeskatningen. Det betyder, at beskatningen varer enten indtil fuld skattepligt her til landet ophører som følge af de danske skattepligtsregler eller indtil det tidspunkt, hvor skatteyderen efter dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for at være hjemmehørende i udlandet. Indgår aktierne i investeringsselskabet i et fast driftssted her i landet, varer beskatningen, indtil det faste driftssted ophører. Reglerne i § 13 b om de tilfælde, hvor der sker beskatning ved overdragelse af aktier til ægtefælle i § 13 b gælder efter forslaget også lagerbeskatningen.

Forslaget til stk. 1 og 2 kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1

En person med kalenderårsregnskab køber den 1. maj 2007 et bevis i et investeringsselskab, der også har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 1. august 2009. Kursen forudsættes at stige jævnt med 1 pct.point pr. måned.

Kursen ved køb er 104.

Kursen den 31. december 2007 er 112.

Kursen den 31. december 2008 er 124.

Kursen ved salg er 131.

I indkomståret 2007 tager personen ingenting til indtægt.

I indkomståret 2008 tager personen 112-104= 8 til indtægt.

I indkomståret 2009 tager personen 124 €" 112 = 12 til indtægt.

I indkomståret 2009 tager han endvidere 131 €" 124 = 7 til indtægt.

I alt i 2009 12+7=19.

Eksempel 2

Hvis personen i det forrige eksempel har bagud forskudt indkomstår, (1. juli 2007 til 30. juni 2007 er lig med indkomståret 2008) gælder følgende:

I indkomståret 2008 tager personen 112-104= 8 til indtægt.

I indkomståret 2009 tager personen 124 €" 112 = 12 til indtægt.

I indkomståret 2010 tager personen 131 €" 124 = 7 til indtægt.

Det er kursen, når selskabet skifter indkomstår, der er afgørende for periodiseringen. Kursen, når skatteyderen selv skifter indkomstår (den 30. juni), er derimod opgørelsen uvedkommende.

Til stk. 3

§ 2 b vedrører særlige avanceopgørelsesregler for visse andelsbeviser. § 2 d vedrører visse udloddende investeringsforeninger. I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3, går de to bestemmelser forud for den foreslåede § 2 a.

Til stk. 4.

Baggrunden for forslaget til stk. 4 skal findes i det forhold, at manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om udlodning m.v. i en ellers udloddende forening medfører, at avancer på investeringsbeviser i denne bliver omfattet af § 2 a. Hvis det f.eks. på en generalforsamling i 2010 vedrørende regnskabet for 2009 besluttes, at foreningen ikke længere vil opgøre en minimumsudlodning vedrørende 2009, bliver investeringsbeviset omfattet af reglerne om lagerbeskatning fra og med 2009. Endvidere opgøres en avance efter de indtil 2009 gældende regler for beviset

Hvis en skatteyder sælger f. eks. et bevis i perioden fra begyndelsen af 2009 indtil generalforsamlingen i 2010, har sælger ikke adgang til den generalforsamling, hvor regnskabet for 2009 godkendes, hvor udlodningen godkendes, og hvor beslutning om indsendelse af oplysning om minimumsudlodning træffes.

Forslaget sikrer, at sælger ikke i denne situation beskattes i henhold til en generalforsamlingsbeslutning om f.eks. manglende udlodning, der betyder at der opstår et investeringsselskab når han ikke har adgang til generalforsamlingen, fordi han ikke længere ejer beviser i foreningen. I stedet beskattes han af afståelsen efter de regler, som ville gælde, hvis der ikke var opstået et investeringsselskab.

Til stk. 5 og 6

En række af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler er nært knyttede til opgørelse af avance efter realisationsmetoden. Det gælder § 2, § 4 og delvis § 6. Det foreslås derfor, at de ikke gælder opgørelse af avance på ejerandele i investeringsselskaber efter lagermetoden.

I den gældende aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, findes en bestemmelse om, at tab ved afståelse af aktier ikke kan fradrages, hvis det svarer til skattefri aktieudbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Aktieudbytte fra investeringsselskaber er imidlertid ikke skattefri efter forslaget, selvom der i et vist omfang gives nedslag i skatten efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2. Der er derfor ikke behov for en tilsvarende regel om tabsbegrænsning ved afståelse af aktier i investeringsselskaber. Der foreslås derfor ikke nogen regel svarende til § 6, stk. 7.

Ejertidsnedslag i fortjenesten ydes efter gældende regler ikke i fortjenesten på § 2 a aktier. Lagermetoden er uforenelig med ejertidsnedslag, og der foreslås derfor ikke nogen ændringer på dette punkt.

Familiesuccession og medarbejdersuccession i den gældende aktieavancebeskatningslov §§ 11 og 11a gælder ikke aktier i selskaber, der i overvejende grad besidder værdipapirer o.l. Successionsreglerne i §§ 11 og 11 a kommer derfor heller ikke til at gælde aktier i investeringsselskaber.

Investeringsselskaber er ikke omfattet af fusionsdirektivet. Det skyldes, at der ikke betales almindelig selskabsskat. Allerede af denne grund gælder reglerne i den gældende aktieavancebeskatningslov § 13 om ombytning af aktier ikke aktier i investeringsselskaber.

Det følger af personskatteloven, at gevinst og tab for personer i de enkelte år henregnes til kapitalindkomsten, således som det også er tilfældet med aktier, der sælges efter mindre end tre år. Det er samme retsstilling, som også gælder § 2 a aktier efter gældende ret.

Selvom ejerne af aktien i investeringsselskabet selv er næringsbeskattede, foreslås, at de foreslåede regler om lagerbeskatning af aktier i investeringsselskaber anvendes i stedet. Det har kun ringe betydning, fordi næringsbeskatning i forvejen typisk sker efter regler om lagerbeskatning. Forslaget til ændring af personskattelovens § 4, stk. 5, 2. pkt., betyder, at næringsskattepligtige skal medregne fortjenester og tab i deres personlige indkomst.

Til stk. 7

Bestemmelsen indeholder definitionen af et investeringsselskab. Dette emne behandles også i de almindelige bemærkninger under 1 a.

Aktier i investeringsselskaber (men ikke ejerandele i udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger) beskattes efter stk. 1.

Definitionen omfatter danske og udenlandske selskaber på lige fod.

1. Investeringsselskaber omfattet af investeringsforeningsdirektivet

Beskatning efter stk. 1 omfatter efter forslaget til stk. 7, nr. 1, for det første fortjeneste og tab på ejerandele i alle selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet (UCITS- direktivet, dir. 85/611/EØF, EF-Tidende nr. L 375 af 31/12/1985 s. 0003 - 0018 ) bortset fra kontoførende foreninger og udloddende investeringsforeninger. Der er ikke tale om, at nærværende forslag er en implementering af direktivet. Der er alene tale om, at direktivets afgrænsning har tjent som inspiration til afgrænsningen i forslaget.

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: »foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.«

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke de i direktivet artikel 2, nr. 4, eller de i artikel 4 nævnte selskaber.

De foreninger, der er omfattet af direktivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndigheden vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet.

De danske selskaber, der er omfattet af denne del af definitionen, er investeringsforeninger, der betegnes som sådanne i lov om investerings- og specialforeninger, der udsteder beviser for medlemskabet, og som er akkumulerende. Det er uden betydning, om de henvender sig til PAL-pligtige eller til andre.

2. Andre investeringsselskaber

Beskatning efter stk. 1 omfatter for det andet fortjeneste og tab på ejerandele i selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af selskabernes formue. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selvom kravet kun kan imødekommes indenfor en vis frist. Beskatning efter stk. 1 omfatter dog ikke fortjeneste og tab på ejerandele i akkumulerende foreninger, som kontrolleres af andre, jf. nedenfor til stk. 9, eller holdingselskab, jf. nedenfor til stk. 8

Definitionen kommer herved til at omfatte en række investeringsinstitutter - herunder hedgeforeningerne, der ikke er omfattet af direktivet, enten fordi de ikke henvender sig til offentligheden, eller fordi låneoptagelsespolitikken eller investeringspolitikken gør direktivets regler uhensigtsmæssige, eller fordi de har hjemsted udenfor EU.

De pågældende institutter vil typisk være omfattet af den danske lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Begrebet selskab m.v. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også f.eks. aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

2 a. Investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at den kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Forslagets udtryk »tilbagekøb« sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet. Det er derfor fundet overflødigt i lovteksten også at bruge udtrykket »indløse«. Det er dækket af »tilbagekøb«.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Efter forslaget er det en betingelse, at »andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue.« Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

Forslaget betyder, at en forening, der ikke er omfattet af direktivet, alligevel €" i henhold til forslaget i stk. 7, nr. 2, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, vil være investeringsselskaber. Det samme gælder de såkaldte hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb har imidlertid også et videre område. Den omfatter således også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst.

I selskaber, der beherskes af en enkelt aktionær, er der ikke behov for aktionæroverenskomster for, at aktionæren frit kan iværksætte tilbagekøb til indre værdi for selskabets egne midler. I disse tilfælde gælder reglerne i ligningslovens § 16 H m. fl. om tvungen sambeskatning imidlertid. Efter forslaget inddrages disse selskaber ikke under de foreslåede regler for investeringsselskaber.

2 c. Indre værdi

Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse. Den skal dog foretages uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Man er omfattet af reglerne om investeringsselskab, hvis tilbagekøbet sker til en kursværdi, der i ikke væsentlig grad afviger fra indre værdi. Afvigelserne kan f. eks. skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

2 d Tredjemands tilkendegivelse

Med tilbagekøb på forlangende af ihændehaveren sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver overfor investeringsinstituttet, at den pågældende tredjemand eller en anden tredjemand på forlangende køber alle andele til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi. Tilkendegivelsen behøver ikke være skriftlig.

Hermed dækkes de tilfælde, hvor et investeringsaktieselskab stiftes uden aktionæroverenskomst, men hvor f.eks. det pengeinstitut, der forestår salget, tilkendegiver overfor investeringsinstitut eller kunder, at det i givet fald vil købe papiret til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Afvigelserne kan f. eks. skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

Til stk. 8

Efter bestemmelsen omfatter investeringsselskab aldrig selskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer.

Det vil således ikke være muligt hverken for danske eller udenlandske produktionsvirksomheder o.l. at oprette et skattefrit holdingselskab i Danmark, selvom der er indløsningsret til indre værdi., jf. herom foran til stk. 7. (Emnet behandles i de almindelige bemærkninger under 1 a.)

Ved begrebet aktiekapital i definitionen af moderselskab forstås det samme som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Til stk. 9

Efter bestemmelsen omfatter et investeringsselskab ikke et selskab, der er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse fra et andet selskab eller en fysisk person. Ved afgørelsen af om der foreligger kontrol eller væsentlig indflydelse, anvendes samme kriterier som efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 og ligningslovens § 16 H om tilfælde, hvor et selskab eller en person, der er fuldt skattepligtigt, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab. (Emnet behandles i de almindelige bemærkninger under 1 a).

Til stk. 10

Bestemmelsen undtager fortjeneste på beviser i bevisudstedende, udloddende investeringsforeninger fra beskatning efter stk. 1. En sådan forening er heller ikke et investeringsselskab. Selve foreningerne er skattefri (efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6), men deres skattefrihed modsvares af, at de har pligt til at udlodde alle fortjenester (bortset fra aktieavancer, der stammer fra salg af aktier besiddet i mere end tre år), der derefter beskattes, som om de var oppebåret direkte. En forening er efter gældende ret kun bevisudstedende og udloddende, hvis den opfylder betingelserne herfor i ligningslovens § 16 C. Foreningen kan efter gældende ret (og efter forslaget) godt have hjemsted i udlandet.

Endvidere er fortjeneste på medlemskab af kontoførende foreninger undtaget fra beskatning efter stk. 1. En kontoførende forening er heller ikke et investeringsselskab. Det skyldes, at der i forvejen er en beskatning på medlemskabet efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

Til nr. 2 og 3.

De foreslåede ændringer vedrører aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. og 3. pkt. § 2 d er en bestemmelse, som omhandler udloddende investeringsforeninger. Stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med personskattelovens regler, betyder, at fortjeneste på alle investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger som udgangspunkt beskattes som kapitalindkomst ligesom obligationsrenter. Der er ikke fradrag for tab. 2. og 3. pkt., som de foreslåede ændringer vedrører, handler om, at foreninger, der er aktiebaserede, kan vælge, at investeringsbeviserne beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler for aktier, dvs. at fortjenester ved salg af aktier mindre end tre år efter købet er kapitalindkomst, mens senere fortjenester er aktieindkomst eller skattefri, alt afhængig af de nærmere omstændigheder.

Udloddende aktiebaserede foreninger behandles i de almindelige bemærkninger under punkt 3. 4.

Forudsætningen for, at en forening kan vælge, at investeringsbeviserne beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, er, at den kun ejer aktier. Dog må den besidde kontanter og afledte instrumenter på dækket basis. Besiddelserne af disse to aktivgrupper må dog sammenlagt ikke overstige 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Ved investering i afledte instrumenter på dækket basis forstås investeringer, der er omfattet af kapitel 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 672 af 24. juni 2004. Investeringer, der er omfattet af kapitel 5 (anvendelse på ikke dækket basis), medfører, at investeringsbeviserne beskattes efter stk. 1, 1. pkt.

Der er endvidere udstedt en bekendtgørelse om pligt til at føre et regnskab, der på daglig basis muliggør at se, om der sker overskridelser af grænserne. Dette foreslås der ingen ændringer i. Regnskabet skal fortsat indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Der er dog redaktionelle opstramninger i lovteksten.

Hidtil har det været et krav til de udloddende foreninger, at det ikke har været nok, at de tilkendegav at ville overholde reglerne og rent faktisk gjorde det. Det har også været et krav, at det skal fremgå af vedtægterne, at der ikke må investeres i andet end aktier m.v.

Det foreslås at opgive kravet om, at det skal fremgå af vedtægterne, at der kun må investeres i aktier. Det er nok, at foreningen tilkendegiver, at den vil være aktiebaseret, og at der rent faktisk ikke investeres i andet end aktier og i de 25 pct. kontanter og finansielle instrumenter på dækket basis. Der må ikke investeres i investeringsselskaber.

Ligesom valget af at være en udloddende forening skal valget af at være aktiebaseret træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den avanceskat, der opstår ved et medlems salg.

Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Noget andet er, at valget godt kan ændres på et senere tidspunkt. Det er blot ikke meningen, at man på forhånd skal kunne lægge en plan for et skift med heraf følgende evt. skattemæssige fordele. Valget må godt være betinget af f.eks. nærværende lovforslags gennemførelse

Investeringsforeningen skal føre samme regnskab som i dag over, at anbringelsesgrænserne ikke overskrides. Det er et regnskab, der i princippet føres på daglig basis. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides, er der dog regler, der giver 5 bankdage til at bringe forholdet i orden.

Det regnskab, som foreningen fører, skal indsendes til Told- og Skattestyrelsen. Det skal ske senest samtidig med indsendelse af oplysninger, som skal afgives til bedømmelse af, om foreningen overholder betingelserne for at være en udloddende forening.

Herudover har det hidtil været således, at en overskridelse af anbringelsesgrænserne medførte, at en aktiebaseret forening blev omfattet af stk. 1, 1. pkt. uden tidsbegrænsning. Dette foreslås lempet, jf. ndf.

Overskridelse af anbringelsesgrænserne har kun betydning for avanceopgørelserne hos de, der sælger. Den har ikke også betydning for de blivende medlemmer. Det er derfor nødvendigt, at foreningen så hurtigt som muligt offentliggør overskridelserne, og at perioden i hvilken salg beskattes, som om foreningen er obligationsbaseret, gøres afhængig af offentliggørelsen. De foreslåede regler betyder, at avance i almindelighed, ved offentliggørelse, hvis fejlen opdages straks, blive beskattet som kapitalindkomst ved salg i det år, som overskridelsen vedrører og de fire følgende år.

Hvis en forening, der har overskredet anbringelsesgrænserne, således at den bliver obligationsbaseret, igen ønsker at blive aktiebaseret, skal den også i de år, hvori den er obligationsbaseret overholde anbringelsesreglerne. Det skyldes, at en avanceopgørelse afspejler indkomstforholdene over alle de år, hvori et bevis har været ejet, og man skal ikke kunne indtræde i foreningen på det tidspunkt, hvor foreningen er blevet obligationsbaseret, og sælge det igen dagen efter, at foreningen er blevet aktiebaseret, med avancebeskatning efter reglerne for aktier, hvis foreningen i den mellemliggende periode har fyldt kapitalgevinster på foreningen, der ved realisation skulle have været beskattet som kapitalindkomst.

Behovet for reglen skal vurderes på baggrund af, at skift af status i disse situationer ikke udløser avanceskat.

En forening, der indsender oplysninger for sent, bliver beskattet som obligationsbaseret med virkning fra året før. Det foreslås derfor, at foreningen også kan beslutte at blive obligationsbaseret med virkning fra samme år. Valget får altså samme retsvirkning som forsinkelse.

Om forslaget til § 2 d, stk. 9, bemærkes, at det kun gælder ved for sen indsendelse af oplysninger. Hvis anbringelsesgrænsen tidligere er overtrådt, gælder den ikke. Det bemærkes, at foreningen har pligt til at offentliggøre overtrædelser af anbringelsesgrænserne i lighed med, hvad der allerede er tilfældet efter gældende ret.

Ifølge § 2 d, stk. 10, skal der opgøres et særligt regnskab over 25 pct. grænsen. Det skal fortsat opgøres og indsendes.

Til nr. 4

De særlige regler i § 2 f om skattefri PAL selskaber foreslås ophævet som overflødige. (Skattefri PAL-selskaber behandles bl.a. i de almindelige bemærkninger under 1.e.)

Til nr. 5

I bemærkningerne til ændringen af ligningslovens § 16 C, stk. 15, omtales, at udbyttebegrebet efter lovændringen omfatter minimumsudlodningen i udloddende foreninger, selvom denne rent faktisk ikke udloddes.

For at undgå at det ikke udloddede udbytte beskattes to gange, foreslås det derfor, at det forhøjer primoværdien ved opgørelsen af lagerbeskatningen for næringsskattepligtige.

Efter forslaget finder - som noget nyt - aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Heri ligger nærmere, at i tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet), anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel. Hvis andelen er anskaffet før indkomstårets begyndelse, forhøjes primoværdien med den manglende effektive betaling. Hvis andelen er anskaffet efter, forhøjes anskaffelsessummen med den manglende effektive betaling.

Det anførte gælder dog kun, såfremt den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen.

Til nr. 6

Ændringen er en følge af bestemmelsen i forslaget til § 6, stk. 6, hvorefter anskaffelsessummer, når aktieavance opgøres efter gennemsnitsmetoden (anskaffelsessummen opgøres som et gennemsnit af anskaffelsessummerne for alle aktier), forhøjes med den manglende minimumsudlodning i udloddende investeringsforeninger. Den foreslåede ændring går ud på, at forhøjelsen også skal gælde ved aktie for aktie metoden (anskaffelsessummen opgøres som anskaffelsessummen for den enkelte aktie).

Til nr. 7

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 8

Forslaget indeholder bestemmelsen om, at hvis minimumsudlodningen i en udloddende forening ikke foretages, anses den manglende betaling for en forhøjelse af anskaffelsessummen for den oprindelige andel. (Udloddende foreninger behandles i de almindelige bemærkninger under 2. 3.)

Forslaget kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel 3

A ejer 100 andele anskaffet i 2005 og 100 andele anskaffet i 2006. Ved udlodningen i 2008 af indkomst indtjent af foreningen i 2007 udgør minimumsudlodningen pr. andel 10 kr. Den faktiske udlodning pr. andel udgør imidlertid kun 7 kr. Der udstedes ikke nye andele for de i alt manglende 600 kr. Anskaffelsessummerne opgøres efter gennemsnitsmetoden og som følge heraf forhøjes anskaffelsessummerne for andele anskaffet i 2005 med i alt 300 kr. Endvidere forhøjes anskaffelsessummerne for andele anskaffet i 2006 med i alt 300 kr.

Til nr. 9

(Overgangssituationer behandles også i de almindelige bemærkninger under 3.5.)

Den gældende § 9, stk. 5, indeholder regler for de tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening ændrer skattemæssig status til enten interessentskab (der ikke er nogen selvstændig skattemæssig enhed) eller kontoførende investeringsforening, uden at opløses. Endvidere indeholder den regler for de tilfælde, hvor en bevisudstedende udloddende investeringsforening ændrer skattemæssig status til enten interessentskab (der ikke er nogen selvstændig skattemæssig enhed) eller kontoførende investeringsforening, uden at opløses.

I alle disse tilfælde sidestilles statusskiftet med afståelse af andelene i investeringsforeningen.

Endvidere beskattes aktiverne i foreningen, som om de er afstået og købt igen. For aktier findes hjemmelen i § 9, stk.6. For øvrige aktiver findes hjemmelen i kursgevinstlovens § 34, stk. 2.

Med den nu foreslåede ændrede beskatning af investeringsselskaber (akkumulerende investeringsforeninger), der sker efter et andet princip end udloddende foreninger, er det fundet nødvendigt at udvide afståelsesbeskatningen til at omfatte alle tilfælde, hvor gevinst og tab beskattes efter andre regler end hidtil.

Det foreslås derfor, at udgangspunktet er, at beskatning af ejerandele som ved afståelse sker i alle tilfælde, hvor en investeringsforening eller et investeringsselskab ændrer skattemæssig status.

Tidspunktet for generalforsamlingens beslutning om statusskift er uden betydning for, hvornår statusskiftet sker. Der afgørende er tidspunktet i henhold til generalforsamlingsbeslutning forudsat, at den ligger inden for lovens betingelser i øvrigt. Af reglerne i ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 2 d og af forslaget til stk. 9 følger, at statusskift til f.eks. udloddende foreninger kun kan ske med virkning for et fuldt år. Det kan både være et tidligere tidspunkt og et senere tidspunkt. Hvis man f. eks. på en generalforsamling i 2008 beslutter sig for, at foreningen skal være udloddende og påbegynde sit udlodningsregnskab i 2009 med henblik på udlodning i 2010 skifter den status fra begyndelsen af 2009. Det gælder også, selvom den første udbetaling af udbytte som udloddende forening sker i 2010.

Ved ændring af skattemæssig status forstås alle tilfælde, hvor gevinst og tab på andelen i foreningen m.v. beskattes efter andre regler efter ændringen. Det kan f. eks. være ændringer fra bevisudstedende foreninger til kontoførende foreninger, til investeringsselskaber eller til beskatning som interessentskab. Det kan være fra akkkumulerende foreninger til investeringsselskaber. Forslaget omfatter også det tilfælde, hvor en forening, der efter de gældende regler er akkumulerende, ændrer status til investeringsselskab i anledning af de nye reglers ikrafttræden.

Forslaget om beskatning gælder dog ikke ændring af en aktiebaseret udloddende forening til en obligationsbaseret udloddende forening. Det gælder heller ikke ændring fra en akkumulerende forening, der er omfattet af enten § 1, stk. 1, nr. 5a, i den gældende formulering eller af samme bestemmelse efter forslaget, til en udloddende forening. I alle de nævnte tilfælde gælder, at ved salg af beviser i foreningen efter omdannelsen beskattes fortjenesten på grundlag af foreningens kvalifikation efter omdannelsen. Som anskaffelsessum bruges de oprindelige anskaffelsessummer og de oprindelige anskaffelsestidspunkter. I alle disse tilfælde gælder, at enten beskattes man efter omdannelsen af principielt de samme regler som før omdannelsen, eller også beskattes man efter strengere regler. Efter gældende regler beskattes avance på beviser i en akkumulerende forening efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Det ændres ikke ved omdannelse til en aktiebaseret udloddende forening.

Ændring fra en obligationsbaseret udloddende forening til en aktiebaseret udloddende forening kan skyldes, at sanktionen i henhold til forslaget til ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 2 d udløber efter at have varet i normalt fem år. Det kan også skyldes en beslutning. I det første tilfælde udløser ændringen ikke beskatningen som ved afståelse. Det gør den derimod i det andet tilfælde.

Når ejerandelene beskattes ved statusskift, beskattes aktiverne i foreningen, som om de er afstået og købt igen. For aktier findes hjemmelen i § 9, stk.6 ved overgang til interessentskab. For øvrige aktiver findes hjemmelen i samme tilfælde i kursgevinstlovens § 34, stk. 2. Ellers findes hjemmelen til beskatning i selskabsskattelovens §§ 5, 5 D og 5 E.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel 4

En forening er udloddende i 2006. Foreningen har kalenderårsregnskab. Fra og med 1. januar 2007 beskattes den som et investeringsselskab.

Kursen pr. 31. december 2006 er 110.

Kursen pr. 31. december 2007 er 120.

Den 1. april 2007 udloddes minimumsudlodningen vedrørende 2006. Den er 5 og beskattes i 2007.

Afståelsessum pr. 31. december 2006 ved overgang fra udloddende forening til investeringsselskab er 110 €" 5 = 105.

Primoværdien ved opgørelsen af investeringsselskabets indkomst i 2007 er 105.

Ultimoværdien er 120.

Fortjenesten er 15, der medtages i medlemmets skattepligtige indkomst som indkomst pr. 1. januar 2008. Har medlemmet kalenderårsregnskab, er dette indkomståret 2008.

Til nr. 10

I den foreslåede lovtekst henvises to steder til direktiv nr. 85/611/EØF, EF-Tidende nr. L 375 af 31/12/1985 s. 0003 - 0018. Det foreslås at medtage de steder i direktivet, som skønnes relevante for forståelsen af henvisningen, i et bilag til loven. Det bemærkes, at der ikke er tale om en implementering af direktivet, men alene om, at et enkelt begreb fra direktivet er blevet brugt i afgrænsningen af lovteksten.

Til § 2

Forslaget er redaktionelt. (Der er tale om ændring af en henvisning som følge af, at nummereringen af stykkerne i ligningslovens § 16 A er ændret.)

Til § 3

I det omfang fusionsskatteloven ikke gælder, medfører en sammenlægning af to selskaber, at det indskydende selskabs aktiver anses for overdraget til det modtagende selskab med heraf følgende skattemæssige konsekvenser, og at aktier i det indskydende selskab anses for afstået til gengæld for køb af aktier i det modtagende selskab med heraf følgende skattemæssige konsekvenser.

Reglerne i fusionsskatteloven giver bl.a. adgang til skattefri sammenlægninger. I det omfang, hvori dette kan ske efter gældende regler, indtræder det modtagende selskab i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Det modtagende selskab får altså ikke nye anskaffelsessummer for dets aktiver, men fortsætter med de gamle anskaffelsessummer. Selskab og aktionærer siges at succedere i det indskydende selskabs stilling. Endvidere overtager aktionærerne i det modtagende selskab anskaffelsessummerne for aktierne i det gamle selskab. Heller ikke i forhold til aktionærerne udløser overtagelsen beskatning.

Succession betyder altså, at der ikke sker nogen overdragelsesbeskatning, og at det modtagende selskab og de fortsættende aktionærer indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

De investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger, som nærværende lovforslag vedrører, er alle karakteriseret ved, at de er skattefri. Succession har derfor ikke nogen interesse for selskabsindkomsten. Betydningen af at være omfattet af fusionsskattelovens regler om skattefri fusion er altså alene, at overdragelsen ikke udløser beskatning af fortjeneste på beviserne i foreningen, og at indehaveren fortsætter med at skulle bruge de tidligere anskaffelsessummer og anskaffelsestider, når fortjenesten på beviserne skal gøres op. Navnlig bemærkes, at i udloddende foreninger omfatter successionsreglerne ikke opgørelsen af udlodningspligtige beløb.

Hvis aktierne i det indskydende selskab er undergivet lagerbeskatning efter reglerne for kapitalindkomst og samtidig er skattefrit, har aktionærerne kun yderst begrænset interesse i, at der sker succession. Heller ikke selvom det modtagende selskab og aktionærerne i det modtagende selskab beskattes efter andre regler. Det skyldes, at anskaffelsessummen i henhold til fusionsskattelovens § 9 er værdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori fusionen finder sted. Omvendt derimod: Hvis aktionæren i det indskydende selskab beskattes af realiseret fortjeneste på sine aktier, vil skattefri fusion betyde fradragsret for et skattemæssigt tab, som ellers ikke ville være fradragsberettiget. Det skyldes, at primoværdien i det første år med lagerbeskatning i henhold til § 9 er den historiske anskaffelsessum.

Skattefri fusion kan derfor efter forslaget ikke ske mellem et investeringsselskab og et almindeligt aktieselskab. Det følger af forslagene i § 3, nr. 1€"3 og 5.

Hvis såvel det indskydende som det modtagende selskab er et investeringsselskab, er der imidlertid ingen betænkeligheder knyttet til at tillade skattefri fusion. Selskaberne vil i øvrigt altid kunne tilvejebringe en tilsvarende retsstilling ved en sammenslutning pr. 1. januar i et indkomstår. I § 3, nr. 4, er der derfor i disse tilfælde hjemmel til skattefri fusion.

Det samme er tilfældet, når begge selskaber er udloddende, men kun, hvis de begge er aktiebaserede, eller begge er obligationsbaserede. I § 3, nr. 4, foreslås derfor, at der i disse tilfælde er hjemmel til fusion. Et aktiebaseret selskab og et obligationsbaseret selskab kan derimod ikke fusionere. Det skyldes, at opgørelsen af fortjeneste på beviser i obligationsbaserede foreninger og opgørelsen af fortjeneste på beviser i aktiebaserede foreninger er for forskellige.

Fusionsskatteloven handler også om spaltninger. Herved forstås den transaktion, at et selskab overfører alle eller en del af sine aktiver og passiver til et eksisterende eller nyt selskab imod til gengæld at få aktier i det modtagende selskab.

Spaltninger betragtes også som overdragelser, der udløser skat. Der er dog i fusionsskatteloven adgang til succession ved udspaltning af en gren af en virksomhed.

For aktionærernes vedkommende i det modtagende selskab betyder dette, at de kan overtage anskaffelsessummen fra de aktier, der ophører. Der knytter sig helt samme problemer til dette som til skattefri fusion. Det foreslås derfor, at et investeringsselskab ikke kan spaltes skattefrit. Det kræver ingen lovændring. Det følger af den gældende lovs henvisning til, at selskabet skal være omfattet af artikel 3 i fusionsdirektivet for, at succession kan ske, og det er investeringsselskabet ikke.

Af forslaget til nr. 5 følger dog, at et skattefrit investeringsselskab kan spaltes, hvis det fortsættende selskab også er et skattefrit investeringsselskab.

Ændringen i nr. 6 er redaktionel og er en følge af, at det efter forslaget afgøres hvert år for sig, om et selskab er et investeringsselskab.

Til § 4

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder - sammen med ændringerne under nr. 4 og 5 - forslaget om, at der skal indeholdes udbytteskat af minimumsudlodningen i udloddende investeringsforeninger - også selvom den ikke udloddes.

Hvis der udloddes mere end minimumsudlodningen, skal der indeholdes skat i det faktisk udloddede beløb, ligesom efter gældende ret. Forslaget er en forudsætning for, at en akkumulerende forening kan vælge skattemæssig status som udloddende forening.

Til nr. 3

Det præciseres, at de almindelige regler om indeholdelse af udbytteskat også gælder udbytte fra investeringsselskaber.

Til nr. 4 og 5

Der henvises til bemærkningerne under nr. 2.

Til nr. 6

Ændringen er redaktionel som følge af ophævelsen af den hidtidige regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a og herunder også tillægget i ligningslovens § 16 A, stk. 8.

Til nr. 7

Som nævnt i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 2, foreslås det, at et investeringsselskab (herunder en akkumulerende investeringsforening) skal betale 15 pct. skat af udbytteindtægter fra aktier i et dansk selskab, selvom lovforslaget i øvrigt medfører, at det skal være skattefri af dets overskud. Der skal dog være skattefrihed i moder-/datterselskabstilfælde.

Det foreslås at indsætte en ny regel i kildeskattelovens § 65, stk. 8, hvorefter et selskab, der udlodder udbytte til et investeringsselskab, som defineret i den ny regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal indeholde en udbytteskat på 15 pct. af udbyttet. Forslaget gælder dog ikke udbytte til aktieselskaber eller de få akkumulerende investeringsforeninger, der fortsat efter forslaget vil blive beskattet som aktieselskaber. I disse tilfælde skal der af praktiske grunde fortsat indeholdes 19,8 pct. i udbytteskat ligesom overfor andre danske aktieselskaber. Investeringsselskabet kan dog tilbagesøge de 4,8 pct. I forhold til udenlandske selskaber ændres ikke ved gældende regler, hvorefter der indeholdes 28 pct., modificeret i overensstemmelse med reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Udbytteskat omtales i de almindelige bemærkninger under 1.d. Forslaget omtales i de almindelige bemærkninger under 2.

Til nr. 8

Ændringen er redaktionel.

Til § 5

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Ændringen sikrer, at et selskab, der er debitor på en fordring, kan fratrække tab på gælden i samme tilfælde, som en personkreditor skal indtægtsføre gevinsten, jf. bemærkningerne til nr. 4. Det er i overensstemmelse med de eksisterende principper i kursgevinstloven.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4

Efter forslaget beskattes obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, efter reglerne for finansielle instrumenter. Herved sikres, at lagerbeskatningen af investeringsselskaber ikke gøres illusorisk. Forslaget omfatter herudover også de tilfælde, hvor en obligation følger udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer, idet det kan være en forms sag, om en obligation opregner værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne hedgeforeningen, eller nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne. Forslaget omfatter endelig tilfælde, hvor fordringen følger kursudviklingen på varer og andre aktiver, f.eks. sølv og guld eller korn. Det er aktiver, som også lægges til grund i en række finansielle kontrakter. Det følger samtidig af den gældende § 30 i kursgevinstloven, at der er de samme begrænsninger med hensyn til hvilke aktiver, der er omfattet, som gælder for finansielle kontrakter.

Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det omfatter derimod ikke renter, men det er uden betydning, om ydelsen på kontrakten betegnes som rente eller ej. Det afgørende er, om den skattemæssige behandling går ud på beskatning (eller skattefrihed) som kursgevinst. Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

Forslaget omfatter ikke gæld, idet tab på gæld ikke er fradragsberettiget for personer i dag. Forslaget omfatter tab på fordringer, fordi gevinst på blåstemplede fordringer (fordringer, hvor kursgevinsten er skattefri) er omfattet.

Forslaget omfatter alene fordringer, der efter gældende regler er omfattet af kursgevinstloven. Det er således ikke tanken at udvide fortolkningen af begrebet fordringer i forhold til fortolkningen af begrebet fordringer i kapitel 2 og 3 i kursgevinstloven.

Til nr. 5 og 6.

Ændringen er redaktionel som følge af ophævelsen af den hidtidige regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Til nr. 7 og 8

Ændringen er en parallel til den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 6, der bl.a. vedrører aktier, som investeringsselskabet ejer. Denne bestemmelse vedrører de øvrige finansielle aktiver, som investeringsselskabet ejer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Det foreslås, at forslaget først får virkning for obligationer, der første gang udstedes og sælges den 1. marts 2005 eller senere. Det berører altså ikke obligationer, der allerede er kommet i omløb.

Til § 6

Til nr. 1

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, har EF-domstolen i dommen af 15. juli 2004 i Anneliese Lenz-sagen udtalt, at det er i strid med EF-traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed, at Østrig giver skattepligtige mulighed for en lempelig beskatning, for så vidt angår udbytte af aktier i østrigske selskaber, men ikke for så vidt angår aktier i selskaber i andre lande.

Konsekvensen af denne dom er, at reglen i ligningslovens § 5 E kan antages også at være i strid med EF-traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed, idet reglen medfører, at selskaber m.v. ikke kan få fradrag for renteudgifter af lån, som er anvendt til anskaffelse af aktier i visse udenlandske selskaber, hvorimod der ikke er en sådan regel for renteudgifter af lån, som er anvendt til anskaffelse af aktier i danske selskaber.

Det foreslås derfor at ophæve ligningslovens § 5 E.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget sikres, at også den del af en minimumsudlodning, der ikke udloddes, omfattes af udbyttedefinitionen i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Minimumsudlodningen kan være hjemlet enten i stk. 2 eller 15. I forvejen er de beløb, der faktisk udloddes, omfattet af definitionen. Betydningen af forslaget er, at der skabes sikkerhed for, at begrænset skattepligt af udbytte også omfatter disse beløb. Endvidere betyder ændringen, at hele minimumsudlodningen også bliver omfattet af udbyttedefinitionen i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, der i deres udbyttedefinitioner henviser til den nationale definition.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om at ophæve den hidtil gældende regel i aktieavancebeskatningslov § 2 a.

Til nr.4

Det foreslås, at det ikke længere skal gøres til en betingelse for, at en forening er udloddende, at dette fremgår af dens vedtægter. I stedet foreslås det, at det er nok, at foreningen vælger dette.

Valget skal træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den avanceskat, der opstår ved et medlems salg.

Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Noget andet er, at valget godt kan ændres på et senere tidspunkt. Det er blot ikke meningen, at man på forhånd skal kunne lægge en plan for et skift med heraf følgende evt. skattemæssige fordele. Valget må godt være betinget af f.eks. nærværende lovforslags gennemførelse.

Oplysning om valget skal foreningen sende til skattemyndighederne senest inden udløbet af det år, som valget gælder for.

Til nr. 5 og 6

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 7.

Af ordensmæssige grunde foreslås, at a conto udlodninger i en udloddende forening altid skal opgøres som det faktisk udloddede beløb. Det er først ved den endelige udlodning, at det vil kunne forekomme, at det faktisk udloddede beløb er mindre end det skattepligtige beløb, fordi det ikke er hele minimumsudlodningen, der rent faktisk også foretages.

Til nr. 8

Bestemmelsen vedrører den situation, at en udloddende investeringsforening ejer beviser i et investeringsselskab. Den udloddende forenings fortjeneste opgøres efter lagermetoden i forslaget til en ny aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Hvis opgørelsen udviser en nettofortjeneste, skal den udloddes. Den skal udloddes, selvom det ikke er en realiseret fortjeneste. Den skal udloddes som fortjeneste i det år, som den henføres til, jf. forslaget til § 2 a, stk. 2.

Til nr. 9

Ændringen er redaktionel som følge af ændringer i personskatteloven.

Den handler om pligt til at udlodde udbytter m.v., der er aktieindkomst. Pligten efter denne bestemmelse omfatter ikke udbytte fra § 2 a selskaber. Udbyttet er efter formuleringen af personskattelovens § 4 a, stk. 2 ikke omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1. Udbytte fra § 2 a selskaber er kapitalindkomst, og skal i medfør af andre bestemmelser udloddes sammen med den øvrige kapitalindkomst.

Til nr. 10

Bestemmelsen vedrører den situation, at en udloddende investeringsforening ejer beviser i et investeringsselskab. Den udloddende forenings fortjeneste opgøres efter lagermetoden i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Hvis opgørelsen udviser et nettotab, fradrages det efter de almindelige regler for negativ kapitalindkomst i udloddende investeringsforeninger.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel. Efter sammenhængen med 1. pkt. i § 16 C, stk. 4, omhandler 2. pkt., der foreslås tydeliggjort, kun tab.

Til nr. 12

Forslaget under nr. 12 indeholder tre emner.

1. Forslaget til en ny stk. 11 i ligningslovens § 16 C indeholder forslag om succession, når en forening skifter fra at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til at være omfattet af reglerne for udloddende foreninger.

2. Forslaget til stk. 12 - 14 handler om betingelserne for, at en forening kan vælge at blive beskattet efter reglerne for udloddende foreninger, herunder om følgerne, hvis betingelserne ikke opfyldes.

3. Forslaget til stk. 15 indeholder en summarisk opgørelse af minimumsudlodningen.

Ad 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med reglerne i forslaget til § 1, nr. 9, om ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 9. Det foreslås i de pågældende bestemmelser, at overgang fra at være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 a, i selskabsskatteloven til at være omfattet af reglerne om udloddende foreninger ikke udløser beskatning, hverken på beviset eller i foreningen. Efter overgangen (dvs. efter statusskift, se herom bemærkningerne til § 1, nr.8) vil fortjeneste på beviset skulle opgøres på grundlag af foreningens status på salgstidspunktet, men under anvendelse af den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestid. Forslaget til stk. 11 vedrører ikke beviset, men alene forholdene i selve foreningen. Det foreslås, at ved opgørelsen af foreningens udlodningsforpligtelse kan foreningen fremføre uudnyttet realiseret aktietab fra salg inden overgangen af aktier ejet i mindre end tre år til fradrag i udlodningsforpligtelsen efter overgangen fra salg af aktier, der har været ejet i mindre end tre år. Ved opgørelse af fortjenester, der skal udloddes, bruger foreningen endvidere den historiske anskaffelsessum og anskaffelsestid, uanset hvornår overgangen har fundet sted.

Ad 2

Det foreslås at give de foreninger, som ønsker, at deres beviser skal kunne handles efter reglerne for udloddende foreninger, en pligt til hvert år at fremsende dokumentation til Told- og Skattestyrelsen. Dokumentationen skal først og fremmest vise sammenhængen mellem årsregnskabet og udlodningen

I år, hvor dokumentationen er forsinket eller utilstrækkelig, ændrer foreningen status til investeringsselskab med virkning for det år, som dokumentationen vedrører, og de følgende år. Det er ens for danske og udenlandske foreninger, og skyldes, at de udenlandske foreninger ikke er under dansk jurisdiktion i øvrigt.

Hvis foreningen vælger at skifte fra at være udloddende til at være investeringsselskab er den bundet lige så længe som ved statusskift på grund af fejl. Der kan af ordensmæssige grunde ikke skiftes status med virkning for år, hvor rettidig meddelelse er indsendt eller burde være indsendt.

Foreningerne skal dele udlodningerne op i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit beløb i overensstemmelse med kravene i ligningslovens § 16 C, og foreningen skal kunne redegøre for indkomstens sammensætning i foreningen og sammenhængen med udlodningen. De nærmere regler om indholdet af dokumentationen forventes udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen.

Ad 3

Efter forslaget skal foreninger, som ønsker det, kunne foretage en summarisk opgørelse af minimumsudlodningen. Den svarer til stigningen i lagerværdi året før, og beskattes som kapitalindkomst. Hvis der er tab, er der ingen udlodning i det følgende år, og tabet kan ikke fradrages i senere års opgjorte minimumsudlodninger. Minimumsudlodningen er kapitalindkomst. I selskaber beskattes den uden nedsættelse til 66 pct. Endvidere skal der indeholdes udbytteskat, medmindre modtageren har frikort, og også i dobbeltbeskatningssammenhæng behandles beløbet som udbytte.

Forslaget betyder, at en hidtidig PAL-beskattet forening (der jo har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5 a og 6), herunder en fåmandsforening, inden 31. december 2005 kan beslutte at overgå til beskatning som udloddende forening uden skattemæssige konsekvenser, og at den nye udloddende forening €" blot ved at indsende behørige oplysninger om minimumsopgørelsen €" i praksis kan undgå fysiske udlodninger, mod at medlemmerne (medlemmet) medregner udbytterne (tillige med værdiændringerne på beviset), alt sammen efter lagerprincippet. Hele udbyttet medregnes hos den pensionsafkastskattepligtige som følge af, at den almindelige udbyttedefinition efter lovændringen også omfatter de ikke udloddede udbytter, der omfattes af minimumsopgørelsen. Når udbytterne ikke udloddes, henføres de til en forøgelse af anskaffelsessummen på beviset, jf. forslaget til § 3, stk 5, og § 6, stk. 6, i aktieavancebeskatningsloven og § 13, stk. 3 , 5 pkt., i pensionafkastbeskatningsloven. Pensionsafkastskattepligtige beskattes efter lagerprincippet og for dem betyder forøgelsen af anskaffelsessummen blot, at værdien ved årets begyndelse forhøjes med den manglende udlodning. Direkte overgang til beskatning som udloddende forening kan ske med virkning fra og med enten 2005 eller 2006.

Til § 7

Til nr. 1

I bemærkningerne til ændringen af ligningslovens § 16 C, stk. 15, omtales, at udbyttebegrebet efter lovændringen omfatter minimumsudlodningen i udloddende foreninger, selvom denne rent faktisk ikke udloddes.

Udbyttebegrebet i pensionsafkastbeskatningsloven er det samme som udbyttebegrebet i indkomstskattelovgivningen. For at undgå at det ikke udloddede udbytte beskattes to gange, foreslås det derfor, at det forhøjer primoværdien ved opgørelsen af lagerbeskatningen for PAL-skattepligtige.

Efter forslaget finder aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Heri ligger nærmere, at i tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet), anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel. Hvis andelen er anskaffet før indkomstårets begyndelse, forhøjes primoværdien med den manglende effektive betaling. Hvis andelen er anskaffet efter, forhøjes anskaffelsessummen med den manglende effektive betaling.

Det anførte gælder dog kun, såfremt den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af ligningslovens § 16 C, stk. 15.

Til nr. 2 og 3

Ændringen er redaktionel.

Til § 8

Til nr. 1

Det foreslås, at udbytter, tab og avancer fra aktier, der efter forslaget er omfattet af § 2 a, beskattes som kapitalindkomst hos personer.

Til nr. 2

Det foreslås, at udlodningen altid er kapitalindkomst, når den opgøres efter ligningslovens § 16 C, stk. 15.

Til nr. 3

Det er kun 2. punktum i stk. 5, der foreslås nyaffattet. Som hovedregel foreslås det, at indkomst fra § 2 a aktier er kapitalindkomst, jf. nedenfor. I nærværende forslag (til nr. 1) gøres en undtagelse for det tilfælde, at ejeren er næringsdrivende med køb og salg af aktier. I så fald beskattes som personlig indkomst.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5.

Ændringen er redaktionel. Bestemmelserne er overført til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 5

Ændringen er redaktionel.

Til § 9

Til nr. 1

De investeringsforeninger, der er omfattet af forslaget om skattepligt og selskabsskat, er de akkumulerende investeringsforeninger, der ikke beskattes som investeringsselskaber, fordi der er tale om enten et moderselskab eller en investeringsforening, der beherskes af et andet selskab. Der henvises til forslaget til § 2 a i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 2

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at et dansk investeringsselskab (herunder en akkumulerende investeringsforening), som defineret i den ny aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal være undtaget fra skattepligt, men at de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytteindtægter fra aktier i danske selskaber. (Udbytteskatten er nævnt i de almindelige bemærkninger under 1.d.)

Det følger samtidig af forslaget til en ændret § 2 a i aktieavancebeskatningsloven, at fortjeneste og tab på beviserne i investeringsselskabet beskattes fuldt ud efter lagerprincippet. Hos personer beskattes de som kapitalindkomst. Endvidere beskattes udbytterne fuldt ud uden nedsættelse til 66 pct., selvom de oppebæres af aktieselskaber. Lovteknisk opnås det sidste ved, at der ikke foretages ændringer i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, sammenholdt med at forslagets avanceskatteregler indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. (Investeringsselskaber er bl.a. omtalt under 1.a. i de almindelige bemærkninger.)

Den foreslåede beskatning af udbytter fra danske selskaber til investeringsselskaberne skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet kan undgå den nuværende beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab. Efter de gældende regler i kildeskatteloven og selskabsskatteloven er en person eller et selskab, hjemmehørende i udlandet, begrænset skattepligtig af udbytter fra selskaber her i landet. Den begrænsede skattepligt omfatter dog ikke udbytte, som et dansk (datter)selskab udlodder til dets udenlandske moderselskab, hvis forskellige betingelser er opfyldt, herunder at beskatningen skal nedsættes eller bortfalde efter EU€™s moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Når et dansk selskab udlodder udbytte til en person eller selskab, der er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, reguleres beskatningen af udbyttet også af overenskomstens regler. Danmark har som altovervejende hovedregel ret til at beskatte udbytte fra danske selskaber, selv om den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i det andet land, men den danske beskatning må ikke være overstige en vis procentdel af udbyttets bruttobeløb, typisk 15 pct. I moder/datterselskabstilfælde er grænsen dog lavere.

Derimod tillader overenskomsterne som altovervejende hovedregel ikke, at Danmark gennemfører den beskatning af værditilvækst i andele i et investeringsselskab, som skal være modstykket til skattefrihed for selskabet, for så vidt angår personer og selskaber, hjemmehørende i andre lande med dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Forslaget om, at investeringsselskaber skal være skattepligtige af udbytte fra danske selskaber skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet kan undgå den nuværende beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab.

I nr. 2 foreslås det at indsætte en ny regel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter investeringsselskaber, som defineret i den ny aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som hovedregel skal være undtaget fra skattepligt efter denne lov, men at de dog skal være skattepligtige af udbytteindtægter fra selskaber, hjemmehørende her i landet. Den foreslåede ny regel i § 3, stk. 1, nr. 19, går endvidere ud på, at skattepligten af udbytterne skal være opfyldt ved den udbytteskat, som det udloddende selskab skal indeholde.

I lovforslagets § 4 foreslås det at indsætte et nyt stk. 8 i kildeskattelovens § 65, hvorefter der alene skal indeholdes 15 pct. udbytteskat af udbytte til investeringsselskaber, omfattet af den ny aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Der gælder en undtagelse, når det modtagende selskab er et aktieselskab. I så fald indeholdes 19,8 pct. i udbytteskat, hvoraf de 4,8 procentpoint kan tilbagesøges.

Et investeringsselskab, som oppebærer udbytte fra et dansk selskab uden for moder-/datterselskabstilfælde, er ikke omfattet af reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvorefter udbytte modtaget fra et dansk eller udenlandsk selskab kun skal medregnes med 66 pct. af udbyttebeløbet ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Hele udbyttet medregnes.

Til nr. 3

Efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 7, 4. pkt., beskattes avancer hos indehaveren af et investeringsforeningsbevis i en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, ikke, selvom foreningen bliver til en udloddende forening. I stedet succederes i anskaffelsestid og anskaffelsessum, men når salget til sin tid måtte ske, foretages beskatningen på grundlag af foreningens status på salgstidspunktet. Efter forslaget til ligningslovens § 16 C stk. 11, opgøres udlodningsregnskabet således, at den udloddende forening foretager et udlodningsregnskab, der succederer i det tidligere regnskab over skattepligtig indkomst. Nærværende forslag går ud på, at der ikke opstår avanceskat i den skattepligtige investeringsforening som følge af omdannelsen. Det er en konsekvens af de øvrige successioner.

Til nr. 4.

Der er tale om en konsekvens af ændringen under nr. 3.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af den foreslåede ophævelse af den hidtil gældende § 2 a i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 6

Forslaget vedrører de tilfælde, hvor et investeringsselskab bliver skattepligtig efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 8 og 9. Skattepligten indtræder pr. en 1. januar og foretages for et helt år. Indgangsværdierne er værdierne, når investeringsselskabet ophører. Gevinst og tab inden blevet beskattet i kraft af lagerbeskatningen af beviserne i investeringsselskabet.

Til nr.7

Ændringsforslaget omtales i de almindelige bemærkninger under punkt 4. § 13, stk. 1, nr. 3, der foreslås ophævet, medfører, at udbytter som et børsnoteret selskab, der udelukkende administrerer aktier i andre selskaber, modtager fra danske mindretalsaktier, bliver skattefri, når blot de udloddes året efter. § 13, stk. 1, nr. 3, er begrænset til investeringer i danske selskaber og den begrænsning, der antagelig skyldes, at der er sikkerhed for, at danske selskaber betaler selskabsskat, strider imod EF-traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed. Den bliver samtidig overflødig i de tilfælde, hvor den børsnoterede administrator efter forslaget bliver et skattefrit investeringsselskab.

Til nr. 8

Det foreslås, at udlodning opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, altid medtages uden nedsættelse til 66 pct.

Til § 10

Efter bestemmelsen i § 11 B skal værdipapirer, der ikke er registreret i værdipapircentralen, deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet indeholder bestemmelsen nogle regler om de oplysninger, som depotpengeinstituttet skal videresende til de danske skattemyndigheder. Bestemmelsen har ikke hidtil indeholdt regler om, hvad der skal oplyses om udloddende foreningers udlodninger. Det foreslås, at oplysningspligten skal have samme omfang som ved registrering i værdipapircentralen.

Til § 11

Investeringsbeviser kan som udgangspunkt ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis en virksomhedsejer placerer overskydende likviditet fra virksomheden i investeringsbeviser anses købesummen for investeringsbeviserne for hævet efter den almindelig hæverækkefølge. Konsekvensen af at beløbet anses for hævet er, at beløbet beskattes med fradrag af den allerede betalte virksomhedsskat.

Baggrunden for at investeringsbeviser ikke kan indgå i virksomhedsordningen er et samspil af flere forhold. Dels er der i virksomhedsordningen fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifter sammenholdt med at skatteyderen efter udløbet af indkomståret kan frit vælge brugen af virksomhedsordningen til eller fra. Dels beskattes avancen på investeringsbeviser først ved salget af beviset. Hvis almindelige investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsordningen ville købet af investeringsbeviserne kunne ske for et lån i virksomhedsordningen med høj skatteværdi og virksomhedsordningen kunne derefter vælges fra det år, hvori investeringsbeviserne blev solgt.

Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende afkast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser ikke ejes i virksomhedsordningen.

Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 er helt omformuleret. Herved kommer det mere klart til at fremgå hvilke værdipapirer, som kan indgå i virksomhedsordningen.

Til § 12

Til stk. 1

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, har EF-domstolen i dommen af 15. juli 2004 i Anneliese Lenz-sagen udtalt, at det er i strid med EF-traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed, at Østrig giver skattepligtige mulighed for en lempelig beskatning alene for så vidt angår udbytte af aktier i østrigske selskaber og ikke for så vidt angår aktier i selskaber i andre lande.

Konsekvensen af denne dom er, at de hidtidige regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 a kan antages også at være EF-stridige, idet reglerne medfører, at avance ved afståelse af aktier i visse udenlandske selskaber beskattes hårdere end avance ved afståelse af aktier i danske selskaber.

Det samme gælder for de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 a.

Skattestyrelseslovens § 35 har regler om ekstraordinær ændring af en skatteansættelse, f.eks. når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning etc. I så fald kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen.

Dommen i Anneliese Lenz-sagen angik indkomståret 1996.

I overensstemmelse med § 35 foreslås det i stk. 1, at skatteansættelse foretaget i indkomstårene 1996 - 2003 efter den hidtil gældende § 2 a i aktieavancebeskatningsloven kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige, således at ansættelsen foretages efter aktieavancebeskatningslovens andre regler.

På samme måde kan der efter anmodning ske genoptagelse af ansættelser efter realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 a.

Efter forslaget skal fristerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, for fremsættelse af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse finde tilsvarende anvendelse. Dog skal fristen på 6 måneder, efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i lovens § 34 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden. Ligeledes skal bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.

Stk. 2

Konsekvensen af dommen vedrørende Anne-Liese Lenz er, at den danske regel i ligningslovens § 5 E kan antages også at være EF-stridig, idet reglen medfører, at selskaber m.v. ikke kan få fradrag for renteudgifter af lån, som er anvendt til anskaffelse af aktier i visse udenlandske selskaber, hvorimod der ikke er en sådan regel for renteudgifter af lån, som er anvendt til anskaffelse af aktier i danske selskaber.

Skattestyrelseslovens § 35 har regler om ekstraordinær ændring af en skatteansættelse, f.eks. når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning etc. I så fald kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen.

Dommen i Anneliese Lenz-sagen angik indkomståret 1996.

I overensstemmelse med § 35 foreslås det i lovforslagets § 12, stk. 2, at skatteansættelser foretaget i indkomstårene 1996 €" 2003 efter ligningslovens § 5 E kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige, således at de pågældende ansættelser ændres, som om Ligningslovens § 5 E ikke eksisterede.

Efter forslaget skal fristerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, for fremsættelse af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse finde tilsvarende anvendelse. Dog skal fristen på 6 måneder, efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i lovens § 34 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden. Ligeledes skal bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.

Til stk. 3

Meddelelse om valg af status som udloddende aktiebaseret investeringsforening, udloddende ikke aktiebaseret investeringsforening eller som investeringsselskab skal gives skatteministeren inden den 31. december 2005. Efter lovforslagets hovedregel er dette samme frister, som gælder for meddelelse om skifte til status som udloddende forening.

Til stk. 4

Efter lovforslagets hovedregler skal aktiebaserede udloddende investeringsforeninger overholde en placeringsgrænse, idet beholdningen af likvider og finansielle instrumenter ikke må overstige 25 pct. Denne placeringsgrænse foreslås suspenderet i 2005 for de foreninger, som ikke i forvejen er udloddende, men som vælger at blive dette med virkning enten fra 1. januar eller 1. juli 2005. Det giver de foreninger, der får behov for beholdningsomlægninger, tid til at planlægge disse.

Til stk. 5

Efter ikrafttrædelsesreglerne skal der tidligst indeholdes 15 pct. udbytteskat fra og med 2006. I 2005 skal de selskaber, der modtager udbytterne, i stedet selvangive disse.

Til stk. 6

Efter gældende regler skal det fremgå af en forenings vedtægter, om den beskattes som udloddende forening. Dette vil også fremgå af dens registrering hos Told- og Skattestyrelsen. Der er derfor ikke behov for, at en udloddende forening i disse tilfælde sender besked til Told- og Skattestyrelsen om, at den har valgt at blive beskattet som udloddende forening. Det forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtig i forhold til foreningens vedtægter, lægges vægt på registreringen, som den burde være. Tilsvarende gælder for spørgsmålet, om foreningen fortsætter som aktiebaseret. Ved reglen undgås en række overflødige underretninger.

Til stk. 7

Hvis en akkumulerende forening omdannes til en udloddende forening i anledning af de nye regler, følger det af forslaget til til en ny ligningslovs § 16 C, stk. 11, at den fortsættende forening ved opgørelsen af sin udlodningsforpligtelse fortsætter i den akkumulerende forenings skattemæssige status, og det følger af de foreslåede bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven (§ 1, nr. 9) og kursgevinstloven (§ 5, nr.6) , at overgangen ikke udløser selskabsskat. I nogle tilfælde er den udloddende forening en blandet forening bestående af obligationer og aktier. Der vil derfor kunne opstå et behov for at opdele foreningerne, således at den ene forening er en ren aktiebaseret forening og den anden er obligationsbaseret. Det kræver en opdeling af udlodningsopgørelsen, hvilket der stilles forslag om i stk. 7. Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, som kun har betydning i 2005

Til § 13

Til stk. 1

Efter stk. 1 træder loven i kraft allerede fra begyndelsen af indkomståret 2005. Stk. 1 er en undtagelsesbestemmelse. Hovedreglerne findes i de øvrige stykker. Det gælder om alle de tilfælde, der omfattes af den (i forhold til sædvanligt) tidligere ikrafttrædelse, der sker efter stk. 1, at de ikke indeholder skærpelser i forhold til gældende ret.

Stk. 1 skyldes, at en del investeringsforeninger ønsker en virkning allerede fra indkomstårets begyndelse. Det gælder bl.a. dem, der ikke ændrer skattemæssig status som følge af forslaget. For de foreninger, der ikke ligefrem ændrer skattemæssig status som følge af forslaget, men som alligevel berøres af det (dvs. de udloddende foreninger), indeholder forslaget enten en bevarelse af gældende ret eller lempelser i forhold til gældende ret. Det indeholder ikke skærpelser. For disse foreninger følger det af stk. 1, at loven har virkning fra 1. januar 2005. Reglerne om opgørelse og beskatning af udlodningen gælder dog først udlodningen i 2006 af indkomsten fra 2005, jf. stk. 3.

De foreslåede regler i kursgevinstloven træder i kraft den 1. marts 2005. Der henvises til § 5, nr. 9.

Til stk. 2

Bestemmelsen indeholder hovedreglen om selskaber, der i anledning af de nye regler skifter skattemæssig status. Det sker med virkning fra 1. juli 2005, men selskaberne kan i stedet vælge begyndelsen af indkomståret 2005. Om frister for meddelelse henvises til § 11. En forening, der skifter til udloddende pr. 1. juli, påbegynder sit udlodningsregnskab pr. denne dato. Tilsvarende gælder, at medlemmerne af en forening, der pr. 1 juli vælger at blive beskattet som et investeringsselskab, undergives lagerbeskatning fra denne dag at regne, således at de bruger værdien denne dag som indgangsværdi.

Foreningens valg kan have betydning for andre bestemmelser. Hvis en forening vælger at blive beskattet som investeringsselskab pr. 1 juli, bliver den umiddelbare virkning, at evt. beskatning af avance hos et medlem for tiden indtil beskatning som investeringsselskab indtræder, sker den 1. juli. Hvis foreningen vælger at blive beskattet som investeringsselskab fra indkomstårets begyndelse, sker beskatningen (normalt) pr. 1. januar. For skatteydere med kalenderårsregnskab indtægtsføres gevinsten altså i skatteåret 2005. Hvis foreningen vælger at blive beskattet som udloddende forening, sker der ingen beskatning. I stedet indtrædes i anskaffelsessummer og anskaffelsestider på beviserne, der ved et evt. senere salg beskattes på grundlag af foreningens aktuelle status som aktiebaseret eller ikke aktiebaseret forening. En akkumulerende forening, der ønsker at overgå til at være udloddende forening og dermed undgå avancebeskatningen, har tiden indtil 31.december 2005 til at beslutte sig.

Et medlem kan dog altid ved at sælge investeringsbeviset inden den 1. juli 2005 blive beskattet efter de hidtidige regler, jf. herom stk. 4.

Til stk. 3:

Bestemmelsen handler om udbytter og fortjenester og tab fra selskaberne som følge af selskabernes dispositioner. Det er typisk således, at en forenings indtægter først udloddes året efter, at de er oppebåret af foreningen. De i stk. 3 omtalte fortjenester og tab er fortjenester og tab på aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber, som indtægtsføres året efter det år, som gevinst og tab opgjort efter lagermetoden vedrører, dvs. at de også indtægtsføres året efter indtjeningen i foreningen. (Medfører indtægtsførslen restskat, vil restskatten først skulle betales det derefter følgende år.)

Det følger af den beskrevne tidsforskydning mellem indtjening i foreningen og indtægtsførsel hos medlemmet, at lovens bestemmelser ikke får virkning for udlodninger i 2005. Udlodninger i 2005 følger de gældende regler. (For så vidt angår a conto udlodninger i 2005 fra udloddende foreninger bemærkes, at der ikke er forskel på de gamle og nye regler om a conto udlodninger.)

Lovens bestemmelser får derimod første gang virkning for udlodninger i 2006. På samme måde får lovens bestemmelser første gang virkning for gevinster og tab på aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber, der skyldes værdistigninger og fald i selskaberne i 2005, og som efter lovforslagets almindelige regler skal indtægtsføres i 2006.

Det følger af forslaget til stk. 2, at det f.eks. vil kunne forekomme, at en akkumulerende investeringsforening, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, vil blive til en udloddende forening den 1. juli 2005. I en sådan situation vil udlodningen pr. 1. april 2006 for en dels vedkommende kunne bestå af en andel af indtjeningen inden 1. juli 2005, der behandles som almindeligt aktieudbytte. Herudover vil der efter omstændighederne skulle opgøres et udlodningspligtigt beløb, der beskattes efter de nye regler for udloddende foreninger.

Ved overgang fra akkumulerende forening efter § 1, stk. 1, nr. 5 a, til investeringsselskab vil der som følge af overgangen skulle ske afståelsesbeskatning i foreningen, jf. selskabsskattelovens regler herom. Afståelsen anses for at have fundet sted hos § 1, stk. 1, nr. 5 a-selskabet og skal beskattes hos dette. Ved evt. beskatning af bevisets ejer nedsættes dennes afståelsessum med udbyttet. (Der henvises til § 1, nr. 9, forslaget til aktiebeskatningslovens § 9, stk. 8. Denne beskatning henføres altid til indkomståret 2005 hos en personlig skatteyder med kalenderårsregnskab, jf. § 1, nr. 9, forslaget til samme lovs § 9, stk. 9).

Hvis overgang fra akkumulerende investeringsforening til investeringsselskab sker i andet halvår af 2005, kan der muligvis både i 2005 (som a conto udlodning) og i 2006 (endelig udlodning) forekomme udlodninger, der vedrører tiden før overgangen. De skal nedsætte primoværdien pr. 1. juli 2005. Det er ikke fundet nødvendigt at præcisere dette i lovteksten.

Om begrebet indkomstår bemærkes følgende:

For investeringsforeninger følger indkomståret kalenderåret. Indkomståret 2005 er derfor kalenderåret 2005. Det gælder også foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 3, nr. 19.

Aktieselskaber kan have forskudt indkomstår. For dem er indkomståret 2005 det første år, der følger efter indkomståret 2004, selvom de er omfattet af selskabsskattelovens § 3, nr. 19, og derfor er skattefri.

Om forholdet mellem ikrafttrædelsesbestemmelsen og de enkelte bestemmelser i lovforslaget bemærkes flg.:

Bestemmelser om udbytter og avancer fra selskaberne findes i § 1, nr. 1. Denne bestemmelse indeholder imidlertid også regler for avanceopgørelse hos bevisets ejer, der ikke berøres af stk. 3€™s undtagelse fra ikrafttrædelsesreglerne. (De nye avanceregler har virkning for afståelser fra og med 1. juli 2005, jf. ndf til stk. 4.) Tilsvarende gør sig gældende for selskabsdefinitionerne.

Manglende effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb, som nævnt i § 1, nr. 8, kan ikke forekomme tidligere end i 2006

Bestemmelser om udbytter og avancer fra selskaberne findes ligeledes i § 4 bortset fra nr. 1 og 5. Det samme gælder § 6, nr. 7 og forslaget til ligningslovens § 16 C, stk. 15, i § 6, nr. 12. Det samme kan anføres om § 6 og § 9, nr. 5.

Til stk. 4

Det foreslås, at ved afståelser senest 30. juni 2005 beskattes fortjenesterne efter den hidtil gældende aktieavancebeskatningslov. Det betyder, at indehaveren af et investeringsbevis i en akkumulerende investeringsforening, der enten bliver et investeringsselskab eller en udloddende aktiebaseret eller obligationsbaseret investeringsforening, altid kan sælge beviset efter de hidtil gældende regler, uberørt af ændringerne, hvis salget sker senest den 30. juni. (Den personlige skatteyder med kalenderårsregnskab, der ejer et investeringsbevis, der sælges, skal altså selvangive vedrørende indkomståret 2005. Hvis salget medfører restskat, skal denne i overensstemmelse med de almindelige regler om skattebetaling betales i 2006).

Til stk. 5

Bestemmelsen omhandler ikrafttræden af reglerne om indeholdelse af udbytteskat ved udbetaling af udbytte til et investeringsselskab.

Til stk. 6

PAL-foreningerne får lov til at fortsætte som PAL-foreninger i 2005 efter de nuværende skattemæssige regler. Det giver rimelig tid til at omstille foreningerne, hvis dette skønnes nødvendigt. Bestemmelsen udskyder endvidere ophævelsen af de særlige skatteregler for beviser i PAL-foreninger, der kommer på afveje, indtil PAL foreningerne ophører som skatteretligt begreb i 2006.

Til stk. 7

Bestemmelsen i ligningslovens § 5 E ophæves med virkning fra og med indkomståret 2004. Bestemmelsen i stk. 7 er begunstigende.

Til stk. 8

Indkomståret 2004 lignes i 2005. Det er en konsekvens af Lenz-dommen, at ligningen skal foregå, som om § 2 a ikke eksisterede. Som følge heraf foreslås der en udtrykkelig regel om at § 2 a ophæves med virkning fra 2004. Det betyder ikke, at de hidtidige § 2 a aktier nu bliver skattefri. Det betyder blot, at de i stedet skal kvalificeres efter de øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, det vil navnlig sige §§ 2 og 4. De regler i den øvrige skattelovgivning, der med virkning for 2004 knytter sig til den ændrede kvalifikation skal anvendes i stedet for de regler, der knytter sig til kvalifikationen som aktie omfattet af § 2 a, uanset hvor de står. Bestemmelsen i stk. 8 er begunstigende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

Aktieavancebeskatningsloven

 

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1.§ 2 a affattes således:

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. stk. 9 , og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

 

»§ 2 a. Fortjeneste og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, 1.-3. pkt. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og selskabet har forskelligt indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af selskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af selskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af selskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af selskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab opgøres som tilbagekøbsværdien efter stk. 7, nr. 2.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. stk. 9 og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

 

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst henføres fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg henføres fortjeneste og tab dog til salgstidspunktet. Ved skattepligts ophør eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Fortjeneste og tab henføres til samme tidspunkt. §§ 13 a, stk. 2, og 13 b finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

 

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i §§ 2 b og 2 d.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

 

Stk. 4. Ved afståelse af et investeringsbevis i en investeringsforening, der har været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsbeviset på grund af foreningens beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. omfattes af stk. 1 og 2, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om stk. 1 og 2 samt § 9, stk. 5, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.

Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

 

Stk. 5. Bestemmelserne i § 6, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

 

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 2, 2 c, 2 e, 3 og 4 ikke anvendelse, jf. dog stk. 1, 2. pkt.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i en sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

 

Stk. 7. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selvom kravet kun imødekommes indenfor en vis frist.

Stk. 8. Såfremt de i stk. 6 og 7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og 2.

 

Stk. 8. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 7, omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.

Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.

 

Stk. 9. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 7, omfatter ikke et selskab m.v., som et andet selskab eller en fysisk person kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Et selskab m.v. eller en person anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse, når det opfylder betingelserne herfor i enten selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. - 4. pkt.

 

 

Stk. 10. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 7, omfatter hverken en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.«

 

 

 

 

 

2. I § 2 d, stk. 1, affattes 2. og 3. pkt. således:

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a, konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne eller investeringsforeningsbeviser som nævnt i 1. pkt., og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv. For en investeringsforening, der opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som har

 

»Investeringsforeningen kan vælge, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis foreningen udelukkende anbringer sin aktivmasse i aktier som omhandlet i denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 2 a, og konvertible obligationer samt retten til at tegne sådanne, samt i dens administrationsbygning. Foreningen kan dog anbringe sin aktivmasse i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.«, og »2. pkt.« (5 steder) ændres til »3. pkt.)«

udsat indløsningen af andele, jf. nævnte lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. som følge af, at provenuet ved foreningens afståelse af aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter placeres i kontanter, forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den endelige opløsning.

 

 

 

 

 

 

 

3. I § 2 d ophæves stk. 7 og i stedet indsættes:

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

 

»Stk. 7. Valget i stk. 1 af beskatning som aktiebaseret forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til skatteministeren i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt. inden 31. december i det år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.

 

 

Stk. 8. Foreningen skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt., overskrides i et år, til skatteministeren senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt., overskrides i et år, eller oplysningerne ikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og fortjeneste ved afståelse i det år, som overskridelsen eller oplysningerne vedrører, og i fire hele år efter det år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af stk. 1, 1. pkt., i fire hele år efter det år, som det ændrede valg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes rettidigt eller valg ændres vedrørende de år, for hvilket stk. 1, 1. pkt., herefter gælder, regnes en ny periode efter 2. - 4. pkt., fra det seneste år, for hvilket valg ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller oplysninger ikke indsendes rettidigt.

 

 

Stk. 9. Selvom skattepligt af fortjeneste indtræder efter reglerne i stk. 1, 1. pkt., på grund af for sen indsendelse af oplysninger efter stk. 7, beskattes fortjenesten, som om foreningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 2 a, stk. 4, samtidig finder anvendelse.

 

 

Stk. 10. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens status efter stk. 1, herunder regler om administrationen af den i stk. 1, 3. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

 

 

Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsbeviserne er registrerede som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne samt til skatteministeren.«

 

 

 

§ 2 f. Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7 og som ikke er pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber omfattet af denne lovs § 3, stk. 4, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 , 11 og 11 A ikke anvendelse.

 

4.§ 2 f ophæves.

 

 

 

§ 3.

Stk. 5 . Bestemmelserne i § 6, stk. 7-9- finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

 

5. I § 3, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 7 €" 9« til: »§ 6, stk. 6 €" 9«.

 

 

 

§ 5. - - -

Stk. 5. § 6, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

 

6. I § 5, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 8 og 9« til: »§ 6, stk. 6, 8 og 9«.

 

 

 

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-7. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

 

7. I § 6, stk.1, 1. pkt., udgår »§ 2 a,«.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier€€€..

 

 

 

 

 

§ 6. - - -

 

8.§ 6, stk. 6, affattes således:

Stk. 6. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf. selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget efter 1. pkt.

 

»Stk. 6. I tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet), jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende udbetaling. Det gælder dog kun, såfremt den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb. Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.«

 

 

 

§ 9. - - -

 

9.§ 9, stk. 5 og 6, ophæves og i stedet indsættes:

Stk. 5. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes andele af foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til handelsværdien. For bevisudstedende udloddende foreninger opgøres handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger. Samtidig anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis af den kontoførende investeringsforening til handelsværdien på samme tidspunkt. Indløsning af samtlige medlemmer sidestilles med opløsning.

 

»Stk. 5. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. § 2 a, stk. 7, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt. Aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 4, gælder ikke. Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Stk. 6. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som anskaffelse.

 

Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt. gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab.

 

 

Stk. 7. Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i stk. 5 forstås, at fortjeneste og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt. Ændring af en aktiebaseret udloddende forening, jf. § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til en ikke-aktiebaseret udloddende forening anses dog ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en ikke-aktiebaseret udloddende forening til en aktiebaseret udloddende forening, jf. § 2 d, stk. 1, 2. pkt., anses ikke for en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning som nævnt i § 2 d, stk. 1, 2. pkt. Ændring af en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes af denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.

 

 

Stk. 8. Handelsværdien af investeringsbeviser, som nævnt i stk. 5, opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger, som nævnt i stk. 5, udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige minimumsudlodning.

 

 

Stk. 9. Overgang som nævnt i stk. 5, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til investeringsselskab henføres fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter statusændringen.

 

 

Stk. 10. I det første år, hvor årets fortjeneste eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af § 2 a, stk. 1, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter statusændring, i det omfang den vedrører tiden før, jf. stk. 8. Tilsvarende nedsættelse gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved statusskift til andet end investeringsselskab. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.

 

 

Stk. 11. Aktier, der tilhører en forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 5, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til handelsværdien.

 

 

Stk. 12. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til beskatning efter § 2 a, stk. 1, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.«

 

 

Stk. 7 bliver herefter stk. 13.

 

 

 

 

 

10. Som bilag til loven medtages:

 

 

» Bilag 1:

 

 

Rådets direktiv 85/611/EØF:

 

 

€€€.

 

 

Artikel 1

 

 

1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.

 

 

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,

 

 

- der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

 

 

- hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

 

 

3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).

 

 

I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.

 

 

4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

 

 

5. €..

 

 

7. €.

 

 

Artikel 2

 

 

1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:

 

 

- lukkede investeringsinstitutter,

 

 

- investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette,

 

 

- investeringsinstitutter, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,

 

 

- de kategorier af investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling V og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

 

 

2. €€.

 

 

€€€..«

 

 

 

 

 

§ 2

Arbejdsmarkedsfondslov

 

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:

€€..

 

1. I § 8, stk. 1, litra g, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 10« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 9«.

g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.,

 

 

 

 

 

 

 

§ 3

Fusionsloven

 

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som senest ændret ved § 13 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 1. Ved fusion af aktieselskaber eller af selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel.

 

1. I § 1 ændres »Ved fusion af aktieselskaber« til:»Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber, som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk.1, nr. 19,«.

€..

 

 

 

 

 

§ 11. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b , 2 c eller 2 e såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser. Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen.

 

2.§ 11, stk. 1, 4. pkt. ophæves.

 

 

 

§ 14. Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:

 

3. I § 14 ændres »Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:« til: »Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:«.

1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

 

 

2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder samtlige aktier i det indskydende selskab.

 

 

3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

 

 

4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, beskattede gensidige forsikringsforeninger.

 

 

5) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.

 

 

6) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger.

 

 

 

 

 

 

 

4. I § 14 ophæves nr. 7 og i stedet indsættes:

7) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattede udloddende investeringsforeninger.

 

»7) Ved fusion af de af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede udloddende investeringsforeninger. Hvis den ene forening opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at den anden forening opfylder de samme betingelser.

8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.

 

8) Ved fusion af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri selskaber.«

Stk. 2. (Ophævet)

 

Nr. 8 bliver herefter nr. 9.

 

 

 

§ 15 A. - - -

 

 

Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse:

 

 

1) Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

 

 

2) Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes som en udloddende investeringsforening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

 

 

 

 

5. I § 15 a, stk. 4, indsættes som nr. 3:

 

 

»3) Ved spaltning af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri investeringsselskaber dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.«

 

 

 

§15 B. - - -

- - -

 

6.§ 15 b, stk. 4, 10. pkt., ophæves.

Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c eller § 2 e anses aktierne i det eller de modtagende

 

 

selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

 

 

 

 

§ 4

Kildeskatteloven

 

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af Stk. 5, 6 eller 7. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

 

1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5, 6 eller 7« til: »stk. 5 €" 8«.

 

2. I § 65, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes.«

Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

 

 

 

 

 

Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse. Der skal indeholdes udbytteskat af tillægget efter ligningsloven § 16 A, stk. 8. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

 

3. I § 65, stk. 3, 1. pkt., ændres »investeringsforeninger« til: »investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, nr. 19, samt investeringsforeninger«.

 

4. I § 65, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.: »Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15.«

 

5. I § 65, stk. 3, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., ændres »Det« til: »1. og 2. pkt.«

 

6.§ 65, stk. 3, 5. pkt., der bliver til 6. pkt., ophæves.

 

 

 

Stk. 6. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 9, eller § 16 B, stk. 4.

 

8. I § 65, stk. 6 , ændres »og 9« til: »og 9«.

 

 

 

 

 

7. I § 65 indsættes som stk. 8:

 

 

»Stk. 8. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber hjemmehørende her i landet, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, der ikke er investeringsforeninger og til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, skal der indeholdes 19,8 pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger, hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.«

 

 

 

 

 

§ 5

Kursgevinstloven

 

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

 

1. I § 2 indsættes efter »i dette kapitel«: »og § 29«.

 

 

 

 

 

2. I § 7, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

 

»1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3.«

Stk. 2. - - -

 

 

 

 

 

§ 12. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

 

3. I § 12 indsættes efter »i dette kapitel«: »og § 29«.

 

 

 

 

 

4. I § 29 indsættes som stk. 3:

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

 

»Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer , der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i valuta og udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks indenfor den europæiske union eller dens medlemslande, medmindre fordringen er udstedt i danske kroner, eller fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i danske kroner.«

 

 

 

§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2‑4. De i stk. 2‑4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

 

5.§ 31, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

 

6. I § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt. , der bliver 2. og 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«

Stk. 2.-4. - - -

 

 

 

 

 

§ 34. stk. 1€

 

7.§ 34, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal investeringsforeningens aktiver og passiver anses for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis den kontoførende investeringsforening til handelsværdien på ophørstidspunktet.

 

»Stk. 2. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.«

 

 

 

Stk. 3. For medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, behandles overgangen som afståelse til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som anskaffelse.

 

8. I § 34, stk. 3, ændres »som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,«.

Stk. 4. - - -

 

 

 

 

 

 

 

9.§ 43, stk. 1, affattes således:

§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 2. - - -

 

»§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder dog ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden 1. marts 2005.«

 

 

 

 

 

§ 6

Ligningsloven

 

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 5 E. Har skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt det må antages,

 

1.§ 5 E ophæves.

1) at virksomheden i sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en procentsats, der er lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

 

 

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i stk. 1.

 

 

Stk. 3. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med lånoptagelse.

 

 

 

 

 

 

 

2. I § 16 A, stk. 1, ophæves 3. pkt. og i stedet indsættes:

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Dog henregnes udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

 

»Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Uanset 1. og 2. punktum henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.«

Stk. 2.-7. - - -

 

 

Stk. 8. Gevinst fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6. Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.

 

3.§ 16 A, stk. 8, ophæves.

Stk. 9. - - -

 

Stk. 9 - 11 bliver herefter stk. 8-10.

 

 

 

§ 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2‑6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning. En udloddende investeringsforening kan undlade at foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører.

Stk. 2. - - -

 

4.§ 16 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger.«

5. I § 16 C, stk.1, 2. pkt., ændres »kan undlade« til: »kan dog undlade« og »foretage« ændres til »opgøre«.

6. 16 C, stk. 1, 4. og 5. pkt. , affattes således:

»Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.«

7. I § 16 C, stk. 1, indsættes efter 6. pkt.: »En eventuelt a conto udlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.«

§ 16 C, stk. 3

 

 

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

 

 

1) Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.

 

 

2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 9.

 

 

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.

 

 

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, og gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

 

 

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29‑33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2‑4, og § 32, stk. 2 og 3.

 

 

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

 

 

 

 

 

 

 

8.§ 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes således:

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

 

»7) Gevinst på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.«

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

 

 

 

 

 

9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6, for skattepligtige personer.

 

9. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6, for skattepligtige personer« til: »for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2«.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne

 

 

 

 

 

§ 16 C, stk. 4

Stk. 4. 40) I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatnings lovens § 2 d, stk. 4. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5 €" 10. - - -

 

10. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 16« til: »kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a«.

 

11. I § 16 C, stk. 4, 2. pkt., ændres »fordringer« til: »tab på fordringer«.

 

 

 

 

 

12. Efter § 16 C, stk. 10 , indsættes som stk. 11- 15 :

 

 

»Stk. 11. Ved ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier ejet under tre år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under tre år.

 

 

Stk. 12. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til skatteministeren senest 31. december i det første år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår. Endvidere skal foreningen inden to måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v. dog senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til skatteministeren om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. stk. 3, og oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.

 

 

Stk. 13. Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende fire indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med fire år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

 

 

Stk. 14. Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende fire indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.

 

 

Stk. 15. En udloddende investeringsforening kan i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. § 16 C, stk. 1, 2. - 4. pkt. gælder ikke. Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, skal beslutningen være truffet inden 31. december 2005. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v. En beslutning om at ophøre med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan først tillægges virkning fra begyndelsen af indkomståret efter, at beslutningen er taget. Foreningen kan ikke herefter igen vælge at opgøre minimumsudlodningen som nettofortjenesten.«

 

 

 

 

 

§ 7

Pensionsafkastbeskatningsloven

 

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 4. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i § 2, stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del er skattefri.

 

1. I § 4, stk. 1 og 4, ændres »sikret« til: »dækket«.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen ikke udsteder nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.

 

 

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af de underliggende aktiver.

 

 

 

 

 

Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

 

2. I § 4, stk. 4, ændres »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter« til: » Finanstilsynets regler om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter på dækket basis«.

 

 

 

§ 13 , stk. 3

 

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:

Stk. 3. 9) Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

 

»Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt.«

 

 

 

 

 

§ 8

Personskatteloven

 

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som senest ændret ved lov nr. 1390 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

 

 

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

 

 

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

 

 

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

 

 

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

 

 

 

 

 

 

 

1.§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-9, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

 

»4) skattepligtig aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.1-9, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4 eller ligningslovens §§ 16 B eller 16 A, stk. 8, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,

 

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,«.

5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

 

 

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

 

 

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

 

 

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

 

 

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

 

 

10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

 

 

11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

 

 

12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

 

 

13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

 

 

14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

 

 

15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

 

 

16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og

 

 

17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9.

 

 

18) indtægtsførte beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

 

 

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

 

 

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,

 

 

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,

 

 

3) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt,

 

 

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og 4,

 

 

 

 

 

 

 

5.§ 4 a, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves.

5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

 

 

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og

 

 

7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

 

 

 

 

 

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger

 

6. I § 4 a, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 €" 6« til: »stk. 1, nr. 1 €" 4«, og »§ 16 A, stk. 10« ændres til: »§ 16 A, stk. 9«.

 

 

 

 

 

§ 9

Selskabsskatteloven

 

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 1, stk. 1, nr. 5a:

 

1.§ 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes af nr. 6. Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, andre akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af investeringsbeviserne. Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,

 

»5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,«.

 

 

 

 

 

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 18:

 

 

»19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.«

 

 

 

§ 5. - - -

 

3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

Stk. 4. Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

 

»Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.«

 

 

 

§ 5 D. Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

 

4. I § 5 D, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-18,«

§ 5 D. - - -

 

 

 

 

Stk. 8. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

 

5. I § 5 D, stk. 8, udgår », dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse«.

§ 5 E. Aktiver, der pr. 31. december 2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december 2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2005 og senere år.

 

 

 

 

 

 

 

6. Efter § 5 E indsættes:

 

 

»§ 5 F. Hvis et investeringsselskab overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 19, til at være skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning fra udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt.«

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

 

 

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

 

 

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c - 2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 20 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

 

 

 

 

 

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

 

7.§ 13, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

 

 

 

 

 

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3.

 

8. I § 13, stk. 3, ændres » ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3« til: » hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3 eller ligningslovens § 16 C, stk. 15«.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

§ 10

 

 

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

§ 11 B. Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet skal betingelserne som nævnt i stk. 3-5, jf. stk. 2, opfyldes.

 

 

Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab. Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i stk. 1.

 

 

Stk. 3. Deponering i udlandet skal foretages i et udenlandsk pengeinstitut, jf. § 11 A, stk. 3, eller hos udstederen af værdipapiret. Kontoføring gennem et pengeinstitut træder i stedet for deponering for så vidt angår værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

 

 

Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til de statslige told- og skattemyndigheder om dispositionens foretagelse med oplysning om:

 

 

1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR- nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.

 

 

2) Depositarens respektive kontoførerens navn og adresse.

 

 

3) Oplysninger til identifikation af depotet respektive kontoen, herunder dets nummer, og de ved depotets respektive kontoens oprettelse indlagte værdipapirer, herunder papirernes art, navn og pålydende værdi.

 

 

 

 

 

Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være vedlagt:

 

1. I § 11 B, stk.5, indsættes efter nr. 2 c:

1) Fuldmagt fra ejeren til de statslige told- og skattemyndigheder til indseende i depotet respektive kontoen.

 

»d) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.«

2) Erklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift inden den 1. februar til de statslige told- og skattemyndigheder at sende følgende oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregående kalenderår:

 

 

a) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter.

 

 

b) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.

 

 

c) Kursværdien af de deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang.

 

 

Stk. 6. Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke indberetningen til de statslige told- og skattemyndigheder rettidigt og med de krævede oplysninger, kan skatteministeren pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen.

 

 

Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den udenlandske depositar respektive kontofører, kan blive fritaget herfor af skatteministeren, hvis særlige forhold begrunder, at værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet, og skatteministeren er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til den kommunale skattemyndighed.

 

 

 

 

 

 

 

§ 11

Virksomhedsskatteloven

 

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

 

 

 

 

 

1.§ 1, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer og andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

 

»Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, og investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, kan dog indgå i virksomhedsordningen.«