L 60 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser.

(Ny mesterlære).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 22-11-2005
Betænkning afgivet 18-01-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-01-2006
3. behandlet, vedtaget 07-02-2006
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Loven bidrager til at opfylde regeringens målsætning om, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Efter loven indføres i erhvervsuddannelserne med virkning fra den 1. august 2006 mulighed for, at en elev kan indgå uddannelsesaftale med en virksomhed og lade praktisk oplæring i virksomheden i den første del af uddannelsesforløbet helt eller delvis erstatte grundforløbet. Den praktiske oplæring i virksomheden kan eventuelt suppleres af skoleundervisning. Herefter vil der være tre modeller for at gennemføre en erhvervsuddannelse: skoleadgangsvejen, praktikadgangsvejen og mesterlære.
Loven bygger på anbefalinger fra »Udvalget om mesterlære« og har sammenhæng med lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange og sammenhængende uddannelsesforløb) (lovforslag nr. L 59).
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).