L 126 Forslag til lov om ændring af lov om Ørestaden m.v.

(Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S).

Af: Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 30-03-2006

Lovforslag som vedtaget

20051_l126_som_vedtaget (html)

L 126 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. (Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. marts 2006

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Ørestaden m.v.

(Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S)

 

§ 1

I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret senest ved § 5 i lov nr. 386 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 15 og før overskriften »Andre bestemmelser« indsættes:

»Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S

§ 15 a. Østamagerbaneselskabet I/S opløses med virkning fra den 1. januar 2007. Østamagerbaneselskabets aktiver og passiver, rettigheder og pligter overtages med virkning fra den 1. januar 2007 af Ørestadsselskabet I/S. Københavns Amtskommunes rettigheder og pligter over for Østamagerbaneselskabet I/S overtages ligeledes med virkning fra den 1. januar 2007 af Ørestadsselskabet I/S forud for overførslen af Københavns Amtskommunes øvrige aktiver og passiver samt rettigheder og pligter til andre myndigheder end Ørestadsselskabet I/S efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 2. Tinglysning og registrering af Ørestadsselskabet I/S€™ rettigheder og pligter kan ske på grundlag af denne lov.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.