L 16 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats – D-bidrag).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-11-2005

Lovforslag som vedtaget

20051_l16_som_vedtaget (html)

L 16 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats €" D-bidrag).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. november 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats €" D-bidrag)

 

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved lov nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det inden udgangen af 2005 aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med det samme kronebeløb, som årsbidraget efter § 15, stk. 1, forhøjes med pr. 1. januar 2006 og senere.«

2. I § 17 f, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 5. pkt., indsættes efter »2004 og 2005«: »samt for 2006 og 2007«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Ved den opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2006, der foretages i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de ændringer i kommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, der er en følge af denne lovs § 1, nr. 2 .

Stk. 3. Den beregnede korrektion af kommunernes slutskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2008.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.