L 184 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.,
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Opfølgning
på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og
taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.).
Fremsat den 29. marts 2006 af
undervisningsminister (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler)
(Opfølgning på
Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og
taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.)
§ 1
I lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 2.
december 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 334 af 18.
maj 2005 og § 1 i lov nr. 591 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk.
6, ændres ", lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen" til: "og lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.".
2. Efter § 17 a
indsættes:
Ȥ 17 b.
Undervisningsministeren kan bemyndige Universitets- og
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger,
huslejekontrakter og leasingkontrakter, som
Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra
amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og
Bornholms Regionskommune, jf. § 9 i lov nr. 591 af 24. juni
2005.«
3. Efter § 18
indsættes:
» § 18 a.
Undervisningsministeren kan godkende, at en institution driver
kollegievirksomhed efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed, hvis institutionen var en amtskommunal institution og
drev kollegievirksomhed pr. 31. december 2006. Tilsvarende
gælder for institutioner, der sammenlægges med en
tidligere amtskommunal institution, hvori der indgår et
kollegium.«
4. § 26
b affattes således:
Ȥ 26 b.
En institution kan efter aftale med en eller flere andre
institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom. «
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk.
1 , 2. pkt., ændres: »§ 4, stk. 1,
3. pkt.« til: »§ 4, stk. 1, 1. pkt.«.
2. § 2,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Institutionens forhold
reguleres i en vedtægt, som er godkendt af
undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af
undervisningsministeren udstedt standardvedtægt.«
3. I § 3
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Formue hidrørende fra
en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der
pr. 31. december 2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1,
tilfalder statskassen ved institutionens ophør.
Stk. 4. For fusionerede
uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning, opgøres
de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på
fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af
nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale
institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue
fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4. § 4,
stk. 1, affattes således:
»Undervisningsministeren kan efter indstilling
fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for
en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen,
bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller
flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. godkende, at to
eller flere af institutionerne sammenlægges til én
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne
følger reglerne i de pågældende uddannelseslove.
Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov
den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen
til højere forberedelseseksamen eller almen voksenuddannelse
og en institution for erhvervsrettet uddannelse, finder
bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del
af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til stx,
hf eller avu. Ved sammenlægningen opløses
institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver
og gæld til den fortsættende institution.«
5. § 4
a affattes således:
» § 4 a. Institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale,
eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger
eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der
tidligere var amtskommunale, er selvejende institutioner inden for
den offentlige forvaltning.
Stk. 2 .
Institutioner, der forud for den 1. januar 2007 var godkendt efter
§ 1, stk. 1, kan beslutte at være selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette skal
fremgå af institutionens vedtægt.«
6. §
5 affattes således :
Ȥ 5.
Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen består af 6-12 medlemmer. Undervisningsministeren
kan dog tillade, at bestyrelsen består af flere end 12
medlemmer, jf. stk. 10. Bestyrelsen sammensættes
således, at flertallet af stemmeberettigede medlemmer er
udefrakommende, primært fra institutionens lokalområde.
Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er
udefrakommende.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal
tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke
med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i
arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Stk. 4. De udefrakommende medlemmer udpeges
i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med
ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af
budgetter og regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser i
forening udpeger et medlem til bestyrelsen. De medlemmer, der
udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal
være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.
Stk. 5. To medlemmer udpeges af og blandt
medarbejderne ved institutionen, hvoraf et har stemmeret.
Elevrådet, jf. § 35, udpeger 2 medlemmer, hvoraf et har
stemmeret. Eleven, der har stemmeret, skal være myndig.
Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme
måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende
eller tilsvarende område.
Stk. 6. Institutionens leder er
bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder
uden stemmeret.
Stk. 7. Følgende personer kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen:
1) Personer der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til
institutionen.
3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, der er omfattet af nr. 1, eller for
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er
omfattet af nr. 2.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der
er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller
andre virksomheder, der er omfattet af nr. 2.
Stk. 8. Er lejeforholdet af
uvæsentligt omfang, finder stk. 7, nr. 1-4, ikke anvendelse.
Undervisningsministeren fastsætter regler herom.
Stk. 9. For bestyrelsen, lederen og andre
ansatte ved institutionen gælder i øvrigt
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i
kapitel 8 om tavshedspligt m.v., jf. dog § 4 a, stk. 2.
Stk.10. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde tillade fravigelse fra bestemmelserne
i stk. 2 og 4, herunder i forbindelse med sammenlægning af
institutioner.«
7. Efter § 15
indsættes:
» § 15 a.
Undervisningsministeren kan godkende, at en institution driver
kollegievirksomhed som indtægtsdækket virksomhed, hvis
institutionen var en amtskommunal institution og drev
kollegievirksomhed pr. 31. december 2006. Tilsvarende gælder
for institutioner, der sammenlægges med en tidligere
amtskommunal institution, hvori der indgår et
kollegium.«
8. Efter § 18
indsættes:
Ȥ 18 a.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der
efter lov om erhvervsuddannelser, l ov om grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser, lov om
uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) og efter lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om administration af de særlige
tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter, herunder om
ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, frister,
tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling
fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne
har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte
institutioner skal indsende nødvendige oplysninger til
styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af tilskud,
herunder at oplysninger skal gives i elektronisk form.«
9. Efter § 21 a
indsættes:
Ȥ 21 b.
Undervisningsministeren kan bemyndige Universitets- og
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger,
huslejekontrakter og leasingkontrakter, som
Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra
amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og
Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni
2005.«
10. §
26 affattes således:
Ȥ 26.
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og institutionens leder. Institutionernes årsregnskab
indsendes til Undervisningsministeriet. I forbindelse med
indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8.
Stk. 2. Institutionernes regnskaber
revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen
for institutionen en intern revisor, som skal være
statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre
revision i henhold til regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor.
Stk. 3. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om
intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.
Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af
undervisningsministeren.«
11. Efter § 30
indsættes:
» § 30 a.
Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at
indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren
konstaterer, at kvaliteten i en institutions undervisning eller
uddannelse er utilstrækkelig.
Stk. 2. Indsatsaftalen skal blandt andet
fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller
uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at
rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelse i
forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.«
12. Efter § 33
indsættes:
Ȥ 33 a.
En institution kan efter aftale med en eller flere andre
institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, institutioner for almen
voksenuddannelse og Centre for Videregående Uddannelse eller
andre selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en
eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.«
13. § 33
b ophæves.
14. I § 37
a ændres »lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen« til: »lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.«
15. I § 37 a,
stk. 1, ændres »§ 17, stk. 1-8« til:
»§ 46, stk. 1-8« og i stk. 2,
ændres »§ 17, stk. 8« til: »§ 46,
stk. 8«.
16. § 37
b ophæves.
17. Efter § 38
indsættes:
Ȥ 38
a. Afgørelser, som Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til
ekstraudgifter til elever, kursister og studerende med behov for
specialpædagogisk bistand, jf. § 18 a, kan af eleverne
og de studerende inden 4 uger efter meddelelsen af
afgørelsen indbringes for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den
endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ved behandling af en klage over
afgørelse i henhold til stk. 1, tiltrædes
ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af
de Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk. 1.«
§ 3
I lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 590 af 24.
juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel
affattes således:
»Lov om almen voksenuddannelse«
2. §
2 affattes således:
Ȥ 2.
Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18
år, inden for en rimelig geografisk afstand kan modtage
undervisning i henhold til denne lov.«
3. § 3,
stk. 1 , affattes således:
»Almen voksenuddannelse udbydes
på voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner,
jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.«
4. I § 4, stk.
1, 1. pkt., ændres »jf. § 12« til:
»jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v.«.
5. §
6 ophæves.
6. §
7 ophæves.
7. I § 9, stk.
2 , indsættes efter »afgørelse«:
»i pædagogiske anliggender«.
8. Kapitel
2 og Kapitel 2 a ophæves.
§ 4
I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 19. august
2004, foretages følgende ændring:
1. Efter § 52 b
indsættes:
Ȥ 52 c.
Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og
Efterskole fravige loven i en overgangsperiode på indtil 6
år.«
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, og
§ 2, nr. 9, træder i kraft dagen efter, at loven er
bekendtgjort i Lovtidende med henblik på at forberede
bygningsovertagelsen.
Stk. 2. Institutionens vedtægter, jf.
§ 2, nr. 2, skal være bragt i overensstemmelse med loven
senest den 1. januar 2009.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter krav til indhold af åbningsbalancen for en
amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder
sygeplejerske- henholdsvis radiografuddannelsen eller varetager
opgaven som center for undervisningsmidler, og herunder som efter
undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i
et center for videregående uddannelse, jf. § 8, stk. 3
og 4, i lov nr. 591 af 24. juni 2005.
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter krav til indhold af åbningsbalancen for en
amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder
uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser og almen voksenuddannelse, og herunder som
efter undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007
inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf.
§ 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform. Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
For at sikre bedre sammenhæng i
ungdomsuddannelserne og sikre gode og tilgængelige
uddannelsestilbud samles alle ungdomsuddannelser i staten. For at
styrke kvaliteten og samspillet mellem de forskellige
sundhedsuddannelser, styrke de efterspurgte tværfaglige
kompetencer i sundhedssektoren samt sikre et fortsat geografisk
spredt tilbud af sundhedsfaglige uddannelser placeres social- og
sundhedsuddannelserne samt sygeplejerske- og radiografuddannelserne
i staten. En samling af uddannelserne i staten giver bl.a. mulighed
for ensartede styrings- og rammevilkår, som muliggør
et mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte
institutioner, når faglige og lokale forhold taler til fordel
herfor.
I folketingsåret 2004-05 blev der den 24.
februar fremsat forslag til lov, der blandt andet ændrer lov
om institutioner for erhvervsrettet udannelse, lov om almen
voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre og forskellige andre
love, L 106, og forslag til lov, der blandt andet ændrer lov
om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v., L 107.
Lovforslagene blev vedtaget som henholdsvis lov nr. 590 af 24. juni
2005 om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love og lov nr. 591 af
24. juni 2005 om ændring af lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange
videregående uddannelser, lov om centre for
undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på
Undervisningsministeriets område.
Lov nr. 590 af 24. juni 2005 og lov nr. 591 af
24. juni 2005 regulerer ikke endeligt styringen af de selvejende
institutioner, da det i strukturaftalen er forudsat, at
indretningen af selveje- og bestyrelsesmodellen først
fastlægges, efter at der er foretaget en analyse af det
eksisterende styringssystem for de selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet. Institutioner for mellemlange
videregående uddannelser samt institutioner for
erhvervsrettet uddannelse er i dag selvejende institutioner og
omfattet af taxameterfinansieringen. Der henvises herom til de
almindelige bemærkninger til forslag til lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som
fremsættes samtidigt med dette lovforslag.
Af aftalen om strukturreform fremgår, at
sygeplejerske- og radiografuddannelserne samt centre for
undervisningsmidler skal være omfattet af lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v., og at social- og
sundhedsuddannelserne skal være omfattet af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og at sygepleje- og
radiografuddannelserne samt social- og sundhedsuddannelserne skal
overgå til taxameterfinansiering fra 1. januar 2007.
Undervisningsministeriet yder inden for en fastsat tilskudsramme
på de årlige finanslove tilskud til
CVU€™erne til varetagelse af opgaven som centre for
undervisningsmidler.
Af aftalen fremgår endvidere, at der forud
for overgangen af de nye statslige selvejende institutioner
(institutioner for uddannelsen til studentereksamen, institutioner
for uddannelsen til højere forberedelseseksamen samt
voksenuddannelsescentre) til selveje og taxameterfinansiering pr.
1. januar 2008 skulle gennemføres en generel analyse af
styringssystemet, herunder af selveje og taxameterfinansiering.
Resultatet heraf skulle danne grundlag for beslutningen om, hvordan
det nuværende styringssystem kunne moderniseres, og hvordan
styringen inden for de nye institutionsområder kunne
tilrettelægges. Som et led i styringsanalysen skulle der
foretages en evaluering af den nuværende styringsmodel.
Som følge heraf nedsatte
Undervisningsministeriet i efteråret 2004 et udvalg til
analyse af uddannelsesområdets styringssystem. Udvalget
bestod af embedsmænd fra Finansministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling og Undervisningsministeriet. Udvalget har afsluttet sit
arbejde i oktober 2005, og lovforslaget er blandt andet udarbejdet
på baggrund af resultaterne af analysen.
En del af styringsudvalgets opgave var at
fremkomme med anbefalinger til rammer for det fremtidige
bestyrelsesarbejde, herunder vedrørende kompetencer,
sammensætning og inddragelse af interessenter samt samspillet
mellem bestyrelser og ledelser på institutionerne. Som
grundlag for det arbejde bad ministeriet konsulentfirmaet Pluss
Leadership A/S (Pluss) om en undersøgelse af området,
der skulle indeholde både en kortlægning og en analyse
af området. Undervisningsministeriet ønskede på
den ene side at sætte fokus på de konkrete erfaringer
med bestyrelsesarbejdet, herunder identificere hvad god praksis er
i forbindelse med bestyrelsernes virke. På den anden side
ønskede Undervisningsministeriet at sætte fokus
på udviklingspotentialet for godt bestyrelsesarbejde,
herunder blandt andet at vurdere behovet for og i den
sammenhæng udvikle anbefalinger til god bestyrelsesskik.
Baggrunden for kortlægningen er, at
rammevilkårene for de selvejende uddannelsesinstitutioner har
ændret sig væsentligt gennem de senere år.
Reformer i retning af selveje og mål- og rammestyring, der
startede i begyndelsen af 1990€™erne, omfatter nu
næsten hele institutionsområdet. Nye institutions- og
samarbejdsformer er opstået med indførelsen af blandt
andet erhvervsakademisamarbejder, og institutionerne har fået
nye opgaver og forpligtelser i relation til erhvervs- og
professionsudvikling og arbejdsmarkedspolitik. Der er ved
institutionssammenlægninger skabt mange store og
uddannelsesmæssigt meget brede institutioner, der ud over
grunduddannelserne også skal varetage efter- og
videreuddannelsesaktivitet, udviklingsaktiviteter og
videncenterfunktioner. Endvidere er der gennem de seneste år
både internationalt og i Danmark genereret megen viden om
ledelse, herunder bestyrelsesarbejde, f.eks. betænkningerne
fra Nørbyudvalget og betænkningen om
universitetsbestyrelser, der opstiller nye teorier for, hvad der er
godt bestyrelsesarbejde.
Pluss€™ undersøgelse er
udmøntet i tre rapporter: En dybdeanalyse, en breddeanalyse
til kortlægning og analyse af udviklingspotentialet for
bestyrelser for selvejende erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner
og en rapport om Centre for Videregående Uddannelser
(CVU€™er). Herudover er der udarbejdet et sæt
anbefalinger til godt bestyrelsesarbejde i erhvervsrettede
uddannelsesinstitutioner.
Dybdeanalysen har dannet grundlaget for de
udarbejdede anbefalinger til godt bestyrelsesarbejde, mens
breddeanalysen har afdækket udviklingspotentialet for
forbedring af bestyrelsesarbejdet. Rapporten om CVU€™er
har peget på særlige CVU-problemstillinger i relation
til forbindelsen mellem CVU-bestyrelsen og studiebestyrelsen. Det
findes mest hensigtsmæssigt, at opfølgningen på
styringsanalysen for CVU-området afventer regeringens
debatoplæg om Videregående uddannelser i verdensklasse.
I den opfølgende lovgivning herpå vil blive medtaget
tilsvarende nye regler om bestyrelsens kompetenceprofil, som
foreslås i dette lovforslag for institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, ligesom forbuddet mod at sidde i flere
bestyrelser for institutioner omfattet af samme lovgivning vil
blive ophævet. Der forventes at indgå forslag om
CVU€™ernes forhold til den offentlige forvaltning.
Den grundlæggende opfattelse i
undersøgelsen er, at det er en afgørende
forudsætning, at der eksisterer et kvalificeret
ledelsessystem på den enkelte institution bestående
bl.a. af en professionelt arbejdende bestyrelse, og at man ved at
sætte fokus på godt bestyrelsesarbejde, der tager
afsæt i god praksis, kan bidrage til en videreudvikling og
professionalisering af bestyrelsesarbejdet på såvel de
eksisterende erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner som på
kommende selvejende uddannelsesinstitutioner.
Undersøgelsen konkluderer, at
bestyrelserne på de selvejende erhvervsrettede
uddannelsesinstitutioner i dag udfører et godt og solidt
ledelses- og bestyrelsesarbejde. Samtidig findes et
udviklingspotentiale, der ligger i at gøre godt
bestyrelsesarbejde bedre.
I relation hertil kommer undersøgelsen med
et sæt anbefalinger i forhold til en professionalisering af
bestyrelsesarbejdet. Anbefalingerne omfatter følgende
områder: Bestyrelsens strategiske ansvar, bestyrelsens
opgaver, bestyrelsens størrelse og sammensætning,
bestyrelsesarbejdet, bestyrelseshonorar, samspillet med revisor og
åbenhed.
I forhold til bestyrelsens størrelse
anbefaler undersøgelsen, at størrelsen på
bestyrelsen søges begrænset under hensyntagen til, at
der kan foregå en konstruktiv debat og en effektiv
beslutningsproces, hvor alle medlemmer har muligheder for at
deltage aktivt. Ud fra et praktisk perspektiv vurderer
undersøgelsen, at bestyrelser på mellem 6-10
stemmeberettigede medlemmer er de mest effektive.
I forhold til bestyrelsens sammensætning
anbefaler undersøgelsen, at bestyrelsen arbejder mere
proaktivt med at udarbejde kompetenceprofiler, der kortlægger
sammenhængen mellem eksisterende og ønskede
kompetencer i bestyrelsen. Kompetenceprofilen bør være
rammesættende for udnævnelsen af de medlemmer, der
udpeges ved selvsupplering. Eksisterende bestyrelser (særligt
bestyrelsesformanden) bør gennem en dialog med de udpegende
organisationer forsøge at påvirke udpegningen af nye
medlemmer ud fra en kompetenceprofil sammenholdt med strategi,
ændringer i aftagermønstret m.v. Bestyrelsen
bør i forbindelse med arbejdet med kompetenceprofil og
selvevaluering tage konkret stilling til, om aldersprofil og
anciennitet for de enkelte medlemmer og for bestyrelsen som helhed
er tilfredsstillende. Undersøgelsen anbefaler endvidere, at
antallet af bestyrelsesmedlemmer, der udpeges paritetisk på
erhvervsskolerne, reduceres for at give plads til bl.a.
bestyrelsesmedlemmer med særlige kompetencer, og at det
tilstræbes, at medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer ikke
samtidig er faglige tillidsrepræsentanter. Hertil kommer, at
andelen af kvinder blandt bestyrelsesformændene €" ud
fra et ligestillingsprincip €" fremover bør
øges.
Udvalget har tilsluttet sig Pluss€™
anbefalinger.
Undervisningsministeriet er generelt enigt i
undersøgelsens konklusioner og udvalgets anbefalinger. Nogle
af udvalgets anbefalinger er indarbejdet i lovforslaget, men
ministeriet finder, at andre af udvalgets anbefalinger bedre kan
fremmes via dialog og frivillighed end via lovbestemmelser.
Det er ikke hensigtsmæssigt at bevare et
lovkrav om, at regionsrådene udpeger et medlem til
bestyrelsen.
Ministeriet har til hensigt at tage initiativ til
at udsende en kodeks for godt bestyrelsesarbejde. Kodeksen vil tage
afsæt i undersøgelsens anbefalinger.
Udsendelse af en kodeks skal bidrage til at give
institutionerne en fælles platform for, hvad godt
bestyrelsesarbejde er. Kodeksen vil blive fulgt op af en
informationsindsats, der ud over anbefalingerne i kodeksen skal
bidrage til videndeling om allerede eksisterende initiativer og
værktøjer til understøttelse og fortsat
udvikling af bestyrelsesarbejdet.
Lovforslaget indeholder alene de forslag, der
kræver lovgivning i indeværende Folketingsår. En
lang række af forslagene, herunder forslagene om
ressourceregnskaber, brugerdeklarationer, auditering og
akkreditering forudsætter et større udviklingsarbejde
i samarbejde med institutionssiden, der vil blive igangsat i
foråret 2006.
Med lovforslaget fastlægges de overordnede
principper for bestyrelsessammensætning og udpegning,
herunder generelle krav til kvalifikationer og erfaring. Regeringen
ønsker med forslaget at sikre, at institutionerne fortsat
har de nødvendige rammer for og vilkår til at kunne
varetage bestyrelsesopgaverne på kvalificeret vis.
2. Lovforslagets indhold
1. Selvejende institutioner for
videregående og erhvervsrettede uddannelser m.v.
1.1.
Bestyrelsessammensætning
Lovforslaget skal først og fremmest styrke
ledelsen på de selvejende institutioner for erhvervsrettet
uddannelse ved at fastsætte overordnede rammer for
bestyrelsens sammensætning og udpegning.
Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer er
afgørende for at kunne drive en effektiv
bestyrelsesvirksomhed, og beslutningsprocessen effektiviseres og
kvalificeres med en bredere kompetenceprofil for den samlede
bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne skal tilsammen kunne bidrage til
at fremme institutionernes strategiske virke med deres erfaring og
indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for de
professionsrettede uddannelser. Den samlede bestyrelsesprofil skal
have uddannelsesfaglig kompetence, erfaring med ledelse,
organisation og økonomi samt forankring i det lokale og
regionale område.
Med lovforslaget fastlægges de overordnede
principper for bestyrelsessammensætning og udpegning,
herunder generelle krav til kvalifikationer og erfaring.
Bestyrelsen får som i dag flertal af udefra
kommende medlemmer. Medarbejderindflydelsen lovfæstes, og
medarbejderne får 2 repræsentanter i bestyrelsen,
hvoraf den ene har stemmeret. Elever/studerende får ligeledes
2 repræsentanter, hvoraf den ene har stemmeret.
Bestyrelsen skal fremover være en
kombination af bestyrelsesposter, der besættes ved udpegning,
og bestyrelsesposter, der besættes ved selvsupplering, idet
selvsupplering giver bestyrelsens medlemmer mulighed for at
tilføre bestyrelsen bestemte kompetencer ved at udpege
personer, der besidder disse kompetencer. Det skal fremgå af
vedtægten, hvem der udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder
hvordan proceduren skal være ved selvsupplering.
1.2. Forholdet til den
offentlige forvaltning.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelse om,
at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere har
været amtskommunale eller kommunale, og sammenlagte
institutioner, hvori indgår en selvejende institution inden
for den offentlige forvaltning, bliver selvejende institutioner
inden for den offentlige forvaltning. Institutionerne vil, ud over
at være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven,
blandt andet blive omfattet af lov om Folketingets Ombudsmand,
statsbyggeloven og lov om ligestilling af kvinder og mænd
efter reglerne om statslige forvaltningsmyndigheder. Endvidere
gælder de særlige bestemmelser for den offentlige
forvaltning i lov om behandling af personoplysninger. Det findes
rimeligt at sikre, at tidligere offentlige institutioner fortsat
giver elever/studerende, ansatte og andre borgere, der kommer i
kontakt med institutionerne, de retsgarantier, som denne lovgivning
giver.
Med lovforslaget indsættes en bestemmelse
om, at en institution for erhvervsrettet uddannelse, der er
godkendt efter den hidtil gældende lovgivning, kan
vælge at blive en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning. Styringsanalysen anbefaler, at alle
selvejende institutioner for regulerede uddannelser bliver
statslige selvejende institutioner inden for den offentlige
forvaltning.
1.3. Bindende standardvedtægt
Som led i opfølgningen på
anbefalingerne i styringsanalysen indeholder lovforslaget
bestemmelser om, at ministeren kan fastsætte regler af
bindende karakter om vedtægternes indhold i en
standardvedtægt. Der kan herunder fastsættes regler om
bestyrelsens sammensætning, nedsættelse og
organisering.
1.4. Øvrige
ændringer.
På baggrund af anbefalingerne i
styringsanalysen indeholder lovforslaget bestemmelse om, at
undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at
indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis kvaliteten i
uddannelse eller undervisning er utilstrækkelig.
Endvidere indeholder forslaget en ændret
revisionsbestemmelse, hvorved revisionsbestemmelserne for
selvejende institutioner for regelstyrede uddannelser
harmoniseres.
2. Almen voksenuddannelse og centre for
voksenundervisning
Forslaget indeholder tekniske konsekvensrettelser
som følge af, at voksenuddannelsescentrene pr. 1. januar
2007 omfattes af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
3. Høng
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at
undervisningsministeren kan fravige lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler) for så vidt angår Høng Gymnasium,
HF-kursus og Efterskole i en overgangsperiode i forbindelse med
gymnasiet og hf-kursets forventede overgang til at være en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
4. Administrative og
økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser
for det offentlige €" der henvises i øvrigt til
bemærkninger til lov nr. 591 af 24. juni 2005 ( Lovforslag
nr. L 107, 2004/05, 2.samling, Folketingets Forhandlinger, spalte
1094, 4569, 4919, Tillæg A, spalte 4088, 4116, Tillæg
B, spalte 1363, Tillæg C, spalte 863).
Dog bemærkes, at de nye selvejende
institutioner fra 1. januar 2007 vil være omfattet af
Finansministeriets kantinecirkulære og cirkulære om
udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Dog vil eksisterende kontrakter og lignende aftaler om
kantinevirksomhed kunne fortsætte til udløbet af
kontrakten. Institutionerne vil være forpligtet til hurtigst
muligt at bringe kantinevirksomheden i overensstemmelse med
kantinecirkulærets regler.
Tilskudsordningen til specialpædagogisk
bistand foreslås indrettet på samme måde som den
gældende ordning på erhvervsuddannelsesområdet.
For så vidt angår indretningen af befordringsordningen
planlægges der fremsat et selvstændigt lovforslag i
denne samling.
5. Administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Institutionernes overgang fra amtskommunalt
til statsligt regi vil medføre ændrede administrative
opgaver for institutionerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen konsekvenser for
miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt
til høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Se bilag 2.
Lovforslaget har desuden været
offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja,
angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Institutionernes overgang fra amtskommunalt
til statsligt regi vil medføre ændrede administrative
opgaver for institutionerne. | |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af at lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen foreslås samlet i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og lov om almen
voksenuddannelse m.v.
Til nr. 2
Der henvises til § 9 i lov nr. 591 af 24.
juni 2005.
Med overflytningen af de amtskommunale
institutioner til statsligt regi overtager undervisningsministeren
de faste ejendomme, der huser institutionerne.
Undervisningsministeren stiller herefter ejendommene til
rådighed for de selvejende institutioner på
nærmere fastsatte vilkår, idet det forudsættes,
at institutionerne i lighed med øvrige, tilsvarende
institutioner på Undervisningsministeriets område
senere overgår til bygningstaxameterstyring.
Bestemmelsen supplerer § 9 i lov nr. 591 med
en bemyndigelse til undervisningsministeren til at delegere
administrationen af de omfattede bygninger til Universitets- og
Bygningsstyrelsen (UBST) i forbindelse med overflytningen af disse
institutioner til statsligt regi.
Til nr. 3
Bestemmelsen omhandler tidligere amtskommunale
institutioners kollegievirksomhed, og den giver ministeren hjemmel
til at godkende, at en institution omfattet af loven kan drive
kollegievirksomhed for institutionens studerende, hvis
institutionen drev sådan virksomhed ved overgang til selveje
pr. 1. januar 2007. Tilsvarende gælder for en institution,
der sammenlægges med en tidligere amtskommunal institution,
der drev sådan virksomhed pr. 31. december 2006. Det
foreslås, at driften af kollegierne sker efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed. Dette indebærer, at
institutionen ikke får særligt tilskud hertil, og at
institutionens øvrige tilskud ikke må anvendes til at
drive disse kollegier.
Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse
med sygeplejekollegierne ved de nuværende amtskommunale
sygeplejeskoler i Slagelse og Viborg, hvor kollegierne er en
integreret del af skolerne. Bestemmelsen medfører, at
institutionen fortsat vil kunne drive kollegievirksomhed med samme
kapacitet som før 31. december 2006. Det er tanken, at
kollegierne skal afvikles. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at
give nye godkendelser til at drive kollegievirksomhed.
Til nr. 4
Bestemmelsen viderefører og
præciserer gældende bestemmelse.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af den forslåede
formulering af § 4, stk. 1, i § 2, nr. 4.
Til nr. 2
Ministeren godkender som hidtil institutionernes
vedtægter og påser, at vedtægterne ligger inden
for lovens rammer.
Der foreslås som noget nyt indsat en
hjemmel til, at ministeren kan udstede en standardvedtægt,
hvori der kan fastsættes regler om vedtægternes
indhold. Standardvedtægten vil blandt andet skulle indeholde
regler om bestyrelsessammensætning, opgaver og ansvar.
Endvidere vil standardvedtægten skulle indeholde regler om
institutionens daglige ledelse, tegningsret, samt regnskab og
revision. Disse regler vil have bindende karakter. Der vil i
standardvedtægten kunne tages hensyn til institutioner med
vedtægter, der er godkendt før 1. januar 2007. Nye
institutioner, herunder sammenlagte institutioner, vil skulle
følge de nye krav til vedtægternes indhold.
Ved fastsættelsen af vedtægterne
eller ved fastsættelsen af reglerne om vedtægternes
indhold i en standardvedtægt vil ministeren sikre, at
vedtægterne og herunder bestyrelsens sammensætning
tjener realiseringen af institutions- og uddannelsespolitiske
målsætninger, jf. almindelige bemærkninger under
pkt. 2.1.1.
Til nr. 3
For selvejende uddannelsesinstitutioner for
erhvervsrettet uddannelser, der er godkendt før 1. januar
2007, videreføres de gældende regler om
formueanvendelse ved ophør. Det betyder, at for godkendte
uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 1990 var selvejende
institutioner, anvendes den del af institutionens nettoformue, der
var opgjort pr. 31. december 1990, til de formål, der er
fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter. Det
samme gælder for gaver skænket efter 1. januar 1991 og
frem til ophørstidspunktet i form af løsøre,
fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom. Den
øvrige del af nettoformuen, der hidrører fra perioden
efter 1. januar 1991, anvendes ved institutionens ophør til
undervisnings- og uddannelsesformål efter
undervisningsministerens bestemmelse.
En selvejende institution inden for den
offentlige forvaltnings nettoformue tilfalder statskassen ved
institutionens ophør, bortset fra formue der måtte
hidrøre fra en pr. 31. december 2006 godkendt selvejende
institutions aktivitet. Dette indebærer, at tidligere
amtskommunale institutioners ejendom og formue tilfalder
statskassen ved ophør efter bestemmelsen i § 3, stk. 3
og 4, jf. forslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 4
For at skabe mulighed for sammenlægninger
af institutioner på tværs af de eksisterende
institutioner foreslås indsat en hjemmel til, at ministeren
efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner
kan godkende sådanne sammenlægninger. Ved
sammenlægning opløses den enkelte institution, der
indgår i sammenlægningen, som hidtil uden likvidation
ved overdragelse af aktiver og gæld til den
fortsættende institution. Ministeren beslutter i den
forbindelse, efter hvilken lov den sammenlagte institutionen
godkendes, dvs., hvilken lov der regulerer dens styringsforhold
(institutionens organisering, bestyrelsens sammensætning,
opgaver og ansvar m.v.)
Bestemmelsen betyder også, at de
særlige uddannelsesspecifikke regler, der f.eks. gælder
for institutioner for uddannelsen til studentereksamen, fortsat vil
kunne gælde, selvom den sammenlagte institution godkendes
efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Med bestemmelsen sikres endvidere, at
pædagogisk råd, jf. § 26 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
opretholdes for den del af institutionen, der varetager uddannelsen
til stx, hf og avu.
Til nr. 5
Ifølge § 4 a i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, som affattet ved § 7, nr. 3, i
lov nr. 590 af 24. juni 2005, er institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, der forud for godkendelsen efter institutionslovens
§ 2, stk. 1, var amtskommunale/kommunale (social- og
sundhedsskoler), eller som er resultatet af en sammenlægning
med en eller flere selvejende institutioner, der forud for den 1.
januar 2007 har været amtskommunale, fortsat omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Det foreslås nu, at disse institutioner
bliver selvejende institutioner inden for den offentlige
forvaltning (statsligt selveje) hvorfor bestemmelsen i § 7,
nr. 3 (§ 4 a ) i lov nr. 590 af 24. juni 2005 ikke vil finde
anvendelse for disse institutioner.
For at skabe mulighed for, at de øvrige
selvejende uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af den
gældende lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
kan blive statslige selvejende institutioner inden for den
offentlige forvaltning, foreslås det i stk. 2 at give disse
institutioner mulighed for selv at beslutte, om de vil være
institutioner inden for den offentlige forvaltning. En beslutning
herom kan blandt andet være begrundet i hensynet til ansattes
og studerendes retssikkerhed. Endvidere kan forskellige regler
være en barriere for sammenlægninger.
Overgår en institution til at være en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, finder
bestemmelsen i forslagets § 2, nr. 6 (§ 5, stk. 9), ikke
anvendelse, idet bestyrelsens medlemmer, leder og andre ansatte i
så fald bliver omfattet af hele forvaltningsloven og hele
offentlighedsloven.
Såfremt en institution har besluttet sig
for at være en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning, kan den ikke efterfølgende beslutte
at ændre status i forhold til den offentlige forvaltning.
Det skal fremgå af institutionens
vedtægt, at institutionen er en selvejende institution inden
for den offentlige forvaltning.
Til nr. 6
Erfaring og faglig indsigt i erhvervsrettede
uddannelser og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne
bør være repræsenteret i bestyrelsen. De udefra
kommende medlemmer udpeges i kraft af egen person og kompetence og
ikke som repræsentanter for bestemte interesser,
organisationer eller sektorer. Ved udefra kommende medlemmer
forstås personer, der ikke er ansat på institutionen
eller ikke er elever eller studerende ved institutionen.
Det foreslås, at medlemmerne med deres
samlede erfaring og indsigt skal bidrage til at fremme
institutionens strategiske virke, herunder styrke kvalitet og
relevans i varetagelsen af institutionens kerneopgaver.
De udefra kommende medlemmer skal komme fra
forskellige sektorer, f.eks. det private erhvervsliv, andre
uddannelsesinstitutioner og offentlige virksomheder m.v.
Formålet hermed er at sikre, at bestyrelsen afspejler
institutionens samlede profil og opgaver og bliver sammensat
så bredt, at der ikke er en ensidig repræsentation af
bestemte kompetencer, interesser og erfaringer. Ingen sektorer
eller særinteresser må have flertal.
Lovforslaget fastsætter ikke regler om,
hvordan bestyrelsens udefra kommende medlemmer findes. Det er med
lovforslaget hensigten at give institutionerne og bestyrelserne
frihed til inden for de i standardvedtægten fastsatte rammer
selv at fastlægge den fremtidige procedure for udpegning af
udefra kommende medlemmer, under forudsætning af at de lever
op til de fastsatte krav i § 5, stk. 3 og 4. Kommunerne
udpeger et medlem til bestyrelsen. I det omfang arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer udpeger medlemmer til bestyrelsen,
bevares kravet om paritet. I forbindelse med godkendelse af
vedtægten vil ministeren €" foruden almindelig
legalitetskontrol €" påse, at kravene i § 5, stk. 3
og 4, er opfyldt.
I dag har elever og medarbejdere hver 2
repræsentanter i bestyrelsen uden stemmeret. Det
foreslås i stk. 5 på baggrund af styringsanalysens
anbefalinger, at de fortsat hver har 2 repræsentanter i
bestyrelsen, og at den ene af de to repræsentanter har
stemmeret. Elever, der skal have stemmeret, skal være
myndige, ligesom de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Medarbejdere, der udpeges til bestyrelsen,
foreslås omfattet af reglerne om afskedigelse/forflyttelse i
Finansministeriets cirkulære om tillidsrepræsentanter i
staten m.v.
Forslaget indebærer færre
bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter,
som følge af, at elever og medarbejdere fremover
repræsenteres i bestyrelsen hver med en, der har stemmeret.
Derudover er det ikke intentionen at begrænse antallet af
bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter.
Derimod indebærer forslaget i stk. 4, at medlemmer udpeget af
arbejdsmarkedets parter skal være i besiddelse af de
kompetencer, som de udefra kommende medlemmer af bestyrelsen skal
have.
Det vurderes hensigtsmæssigt at lade
funktionsperioden være 4 år og lade perioden
følge valgene til kommunalbestyrelser. Selvsupplering kan i
et vist omfang finde sted, såfremt det fremgår af
vedtægten. Det er ikke hensigten, at et flertal af
bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer skal kunne udpeges ved
selvsupplering. Medlemmer, der er fundet ved selvsupplering,
bør kun sidde i højst 2 funktionsperioder, dvs.
maksimalt 8 år. Reglerne herom fastsættes i
standardvedtægten.
Bestemmelserne i stk. 6-8 er en justeret
videreførelse af gældende bestemmelser i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 5, stk. 3-7.
Det er i forbindelse hermed foreslået, at bestemmelsen om at
medlemmer af bestyrelsen ved en anden institution, der er godkendt
efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ikke kan
sidde i bestyrelsen, ophæves.
Bestemmelsen i stk. 9 er en videreførelse
af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 5, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det skal
præciseres, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse
der overgår til at være selvejende institutioner inden
for den offentlige forvaltning ikke er omfattet af
bestemmelsen.
Efter stk. 10 kan ministeren som hidtil i
særlige tilfælde fravige kravene til bestyrelsens
størrelse og sammensætning. Bestemmelsen kan anvendes
i forbindelse med sammenlægninger af institutioner, hvor
kravet til størrelsen kan fraviges og overstige 12 medlemmer
i en overgangsperiode på 4-8 år.
Endvidere kan bestemmelsen anvendes i forbindelse
med sammenlægninger med f.eks. gymnasier, hvor det kan
være hensigtsmæssigt at fravige paritetskravet til
arbejdstager- og arbejdsgiversiden.
Det skal sikres, at de kompetencer, som
medlemmerne af et gymnasiums bestyrelse skal have, fortsat skal
være repræsenteret i bestyrelsen for en sammenlagt
institution, i hvilken et gymnasium indgår.
Social- og
sundhedsuddannelsesskolerne.
Sosu-skolerne bliver som udgangspunkt omfattet af
samme bestyrelsesmodel som de øvrige institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, herunder krav om paritet med hensyn til
arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentation, m.m. Der vil
ikke være samme behov for store bestyrelser som ved store og
fusionerede institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og der
bør derfor tilstræbes en bestyrelse på 6-10
medlemmer afhængig af de konkrete forhold på
institutionen.
Sosu-skolerne kan på grund af deres egenart
og profil have behov for en anden bestyrelsessammensætning.
Efter bestemmelsen i stk. 9 er det muligt at godkende en anden
sammensætning end den, der følger af § 5, stk. 2
og stk. 4 i loven. Den midlertidige bestyrelses udkast til
vedtægt kan indeholde forslag herom. Bestemmelsen kan
især tænkes anvendt til at fravige paritetskravet til
arbejdsgiver-/arbejdstagerudpegede medlemmer af bestyrelsen, jf.
også lovbemærkningerne til lovforslag nr. 106 (
spalte i Folketingstidende) om ændring af lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love.
Til nr. 7
Bestemmelsen omhandler tidligere amtskommunale
institutioners kollegievirksomhed, og den giver ministeren hjemmel
til at godkende, at en institution omfattet af loven kan drive
kollegievirksomhed for institutionens studerende, hvis
institutionen drev sådan virksomhed ved overgang til selveje
pr. 1. januar 2007. Tilsvarende gælder for en institution,
der sammenlægges med en tidligere amtskommunal institution,
der drev sådan virksomhed. Det foreslås, at driften af
kollegierne sker efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed. Dette indebærer, at institutionen ikke får
særligt tilskud hertil, og at institutionens øvrige
tilskud ikke må anvendes til at drive disse kollegier.
Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse
med kollegierne ved den nuværende amtskommunale sosu-skole i
Næstved og Skolen i Hammer Bakker, hvor kollegierne er en
integreret del af skolerne. Bestemmelsen medfører, at
institutionen fortsat vil kunne drive kollegievirksomhed med samme
kapacitet som før 31. december 2006. Det er tanken, at
kollegierne skal afvikles.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at give nye
godkendelser til at drive kollegievirksomhed.
Til nr. 8
Der foreslås indsat udtrykkelig hjemmel til
at give særlige tilskud til institutionernes udgifter til
specialpædagogisk støtte til elever og kursister i
ungdomsuddannelser på institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. Elever og kursister skal i dag efter § 29 i lov om
erhvervsuddannelser, § 7 i l ov om grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser, § 13 i lov om landbrugsuddannelser,
§ 40 i lov om uddannelsen til studentereksamen, § 40 i
lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) og § 36 i lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen have tilbud om
specialpædagogisk bistand.
Det er planen, at der skal gælde ensartede
regler for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne m.fl.
og at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte skal varetage
administrationen af tilskud til specialpædagogisk
bistand.
Det præciseres, at der med undervisning som
specialpædagogisk støtte tænkes på
særligt tilrettelagte undervisningstimer, samt
hjælpemidler og anden bistand, der skal være et
individuelt tilrettelagt supplement til den almindelige
undervisning, og som skal sikre, at eleverne kan opfylde
uddannelsens mål på baggrund af deres særlige
uddannelsesforudsætninger og ikke undervisning, der skal
afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige
forudsætninger.
Oplysningspligten, jf. stk. 2, indebærer,
at institutionerne skal indsende de nødvendige oplysninger
til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, herunder
helbredsoplysninger.
Den specialpædagogiske støtte skal
som hidtil efter behov således blandt andet kunne
omfatte:
Særligt tilrettelagte
undervisningsforløb, tegnsprogstolkning og skrivetolkning,
hjælpemidler og instruktion i brug heraf, særligt
udformede undervisningsmaterialer, personlig assistance og
sekretærhjælp samt særligt vilkår for og
arbejdsformer under prøver og eksaminer.
Til nr. 9
Der henvises til § 9 i lov nr. 591 af 24.
juni 2005 samt til bemærkningerne hertil.
Til nr. 10
Bestemmelsen er en udmøntning af
styringsanalysens anbefalinger om harmonisering af styringssystemet
for de selvejende institutioner for regelstyrede uddannelser.
Bestemmelsen er revideret i forhold til den
gældende bestemmelse. Bestemmelsen indebærer, at de
selvejende institutioners regnskaber skal revideres af
Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, og
derudover af en statsautoriseret eller registreret revisor
(institutionsrevisor). Der bliver ikke hermed tale om dobbelt
revision, idet institutionsrevisionens primære opgaver i
relation til de selvejende institutioners bestyrelse og
Undervisningsministeriet ikke er de samme som dem, Rigsrevisionen
skal varetage. Begrundelsen for at bevare institutionsrevision er,
at der i loven er pålagt den selvejende institutions
bestyrelse et væsentligt selvstændigt ansvar og
tilsvarende beslutningskompetence. Dette betyder, at der må
stilles krav om en revision, som er målrettet en selvejende
institution. Det drejer sig dels om løbende gennemgang og
kontrol af regnskaberne (controller-funktion), dels om den
rådgivning og vejledning af bestyrelsen i økonomiske
og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af
institutionsrevisionens rolle på andre
uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af
disse opgaver forudsætter en institutionsrevision, som kan
indgå i en tæt og hyppig dialog med institutionens
bestyrelse og administration.
Ministeriet må ligeledes kræve en
løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder ikke
mindst kontrol af de selvejende institutioners tilskudsgrundlag.
Revisionens controller-funktion er sammen med de
årsregnskabsaflæggelser, som indsendes til ministeriet
i form af revisionsprotokollater samt revisorerklæringer om
tilskudsgrundlaget, en væsentlig forudsætning for, at
ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på
betryggende måde. Institutionsrevisionens ansvar over for
bestyrelsen og ministeriet begrænses ikke af det forhold, at
Rigsrevisionen reviderer institutionernes regnskaber i henhold til
rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle
bemærkninger m.v. til de selvejende institutioners regnskaber
ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar. Rigsrevisionen
bevarer det overordnede revisionsmæssige ansvar.
Hermed harmoniseres revisorreglerne for alle de
regelstyrede selvejende uddannelsesinstitutioner.
Til nr. 11
Forslaget er en udmøntning af
styringsanalysens anbefalinger. Indsatsaftaler mellem
undervisningsministeren og en institution skal ses som et nyt og
konstruktivt styrings- og opfølgningsredskab. Indsatsaftaler
skal anvendes målrettet til at rette op på
afgrænsede specifikke kvalitetsproblemer på
enkeltinstitutioner eller inden for et institutionsområde.
Formålet er at forpligte bestyrelsen til at opnå bedre
kvalitet og resultater.
En indsatsaftale indgås mellem
Undervisningsministeriet og institutionsbestyrelsen. Formålet
er at forpligte bestyrelsen til at iværksætte
nærmere angivne foranstaltninger for at rette op på
utilfredsstillende uddannelses- eller institutionskvalitet.
Formuleringen af en indsatsaftale sker i dialog
med institutionen, og den skal fastsætte de mål og
initiativer, som institutionen skal iværksætte for at
udvikle undervisnings- og uddannelseskvaliteten.
Rationalet i indsatsaftalerne er, at
institutionerne får ansvar for at stille forslag til egnede
initiativer til forbedring af undervisnings- og
uddannelseskvaliteten, der kan indgå i en indsatsaftale, og
ansvar for at initiativerne iværksættes og
forbedringerne realiseres. Dette er i overensstemmelse med den
høje grad af selvstændig dispositionsfrihed, som
institutionerne er givet som selvejende institutioner for at sikre,
at institutionens dispositioner er optimale i forhold til lokale
problemstillinger og løsningsmuligheder.
Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde efter konkret vurdering yde tilskud til
institutionerne til gennemførelse af initiativer, som
indgår i en indsatsaftale.
Til nr. 12 og 13
Ved en fejl blev bestemmelsen indsat som §
33 b i § 7, nr. 6, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Den
foreslås nu ændret til § 33 a. Bestemmelsen er
endvidere en præcisering af, hvilke selvejende institutioner
under Undervisningsministeriet der kan indgå aftaler om at
varetage nærmere bestemte administrative opgaver for
hinanden.
Til nr. 14 og 15
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af ændring af titlen på lov om
institutioner til uddannelse til studentereksamen og lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen til lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse samt om
konsekvensændring af Paragrafhenvisninger, jf. § 46 i
det samtidigt fremsatte lovforslag om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.
Til nr. 16
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet
der i indeværende folketingssamling fremsættes forslag
til en samlet lov om tilskud til befordring for deltagere i
ungdomsuddannelser m.v.
Til nr. 17
Bestemmelsen indebærer, at SU-styrelsens
afgørelser kan indbringes for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten. Dette svarer til den gældende
ordning i henhold til lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser.
Klager over SU-styrelsens afgørelser
stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes
til styrelsen. Det vil blive fastlagt i bekendtgørelsen, at
afgørelser, der træffes af en uddannelsesinstitution
efter § 18 a, stk. 1, inden 4 uger efter meddelelsen af
afgørelsen kan indbringes for styrelsen af den, som
afgørelsen vedrører.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel ændres,
så det fremgår, at loven alene indeholder en regulering
af almen voksenuddannelse. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne om
voksenuddannelsescentrene €" den institutionelle ramme -
foreslås indsat i forslag til lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Til nr. 2
Det præciseres, at undervisningsministeren
skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig
geografisk afstand kan modtage almen voksenuddannelse. Almen
voksenuddannelse skal tilbydes, så der sikres en passende
geografisk placering af udbuddet og et tilstrækkeligt og
varieret tilbud til alle, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004 om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, § 4. Ministeren skal ved
institutionsgodkendelser efter lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. sikre
dette.
Til nr. 3
De nærmere bestemmelser om, hvilke
institutioner der kan udbyde almen voksenuddannelse med
statstilskud, fremgår af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Almen
voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentrene.
Desuden kan institutioner for uddannelsen til studentereksamen og
uddannelsen til højere forberedelseseksamen godkendes til
udbud af almen voksenuddannelse.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af, at bestemmelser om godkendelse af
voksenuddannelsescentre foreslås flyttet til lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
Til nr. 5
Bestemmelserne om deltagerbetaling foreslås
flyttet uændret til lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Til nr. 6
Bestemmelsen foreslås ophævet, da
undervisningsministeren fremsætter lovforslag om
befordringsgodtgørelse til deltagere i uddannelser under
Undervisningsministeriet.
Til nr. 7
Bestemmelser om klageadgang vedr.
institutionernes øvrige afgørelser findes nu i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., jf. det samtidigt hermed fremsatte
lovforslag.
Til nr. 8
Bestemmelserne om voksenuddannelsescentre findes
nu i det samtidige hermed fremsatte forslag til lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. Derfor foreslås kapitel 2 i den
gældende lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre ophævet. Herudover medfører
forslaget, at § 10, nr. 29 (kapitel 2 a ) i lov nr. 590 af 24.
juni ophæves.
§ 4
Til nr. 1
Der henvises til § 3, nr. 42, i lov nr. 590
af 24. juni 2005, hvor det af bemærkningerne fremgår,
at undervisningsministeren vil godkende hf-kurset på
Høng Gymnasium som et statsligt selvejende kursus, hvis
institutionens bestyrelse ønsker dette. Den selvejende
institution Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole er i dag
godkendt som en kombineret institution efter lov om frie kostskoler
og stx- og hf-lovgivningen. Institutionens bestyrelse har fremsat
ønske om, at institutionen overgår til at være
et selvejende gymnasium og hf-kursus inden for den offentlige
forvaltning. Institutionens bygninger forbliver privat ejendom. Der
henvises til § 60 i det samtidig hermed fremsatte forslag til
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. med tilhørende bemærkninger.
Hf-kurset i Høng har iflg. den
gældende lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, jf. § 30, stk. 2, i
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, haft
særstatus med hensyn til kursisters deltagerbetaling, idet
amtskommunen har afholdt denne udgift.
Det foreslås som noget nyt, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at bestemme
vilkårene for gymnasiets og hf-kursets overgang til statslig
selveje. For at lette gymnasiet og hf-kursets overgang til at
være en statslig selvejende institution, foreslås det
ligeledes, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fravige denne lovs bestemmelser i fornødent omfang i en
overgangsperiode på indtil 6 år.
Bemyndigelsen til at fravige lovens bestemmelser
tænkes alene anvendt til at lette overgangen mellem
ejerformerne i overgangsperioden, hvor der vil være behov for
tilpasning som følge af den særlige situation. Der vil
primært være tale om fravigelse af styrelsesregler og
tilskudsregler.
Institutionen skal ikke have en midlertidig
bestyrelse, idet institutionens evt. overgang til at være
statslig selvejende for så vidt angår gymnasiet og
hf-kurset først vil ske efter den 1. januar 2007, hvor de
midlertidige bestyrelsers funktionsperiode er afsluttet.
Institutionens bygninger forbliver privat ejendom.
§ 5
Det foreslås, at loven skal træde i
kraft den 1. januar 2007.
Bestemmelsen om, at ministeren kan indgå en
aftale med Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) om
administration af bygninger, træder i kraft straks efter
lovens vedtagelse, idet nogle institutioner har behov for at
indgå nye huslejeaftaler i 2006.
Af bestemmelserne fremgår, at det er
undervisningsministeren, der fastsætter kravene til indholdet
af de amtskommunale institutioners åbningsbalance pr. 1.
januar 2007.
Der skal for samtlige amtskommunale
institutioner, herunder også amtskommunale institutioner, der
indgår i en sammenlægning med institutioner, der
før 1. januar 2007 var omfattet af lov om Centre for
Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v. eller lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, udarbejdes en åbningsbalance pr.
1. januar 2007.
Åbningsbalancen udarbejdes blandt andet
på baggrund af det afsluttende årsregnskab for amtet
for 2006. Da der kan være behov for flere oplysninger i
åbningsbalancen, end de der fremgår af
årsregnskabet, foreslås det, at undervisningsministeren
får kompetence til at fastsætte kravene til indholdet i
åbningsbalancen.
Bilag 1
Paralleltekst
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | I lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 2.
december 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 334 af 18.
maj 2005 og § 1 i lov nr. 591 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer: : |
| | § 1 |
§ 6 € | | |
Stk. 6. CVU€™er og andre
selvejende nstitutioner for videregående uddannelser, der er
godkendt til udbud af ungdomsuddannelse, er omfattet af
bestemmelserne om samarbejde og koordination i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen. | | 1. I § 6, stk.
6, ændres ", lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen" til: "og lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.". |
| | 2. Efter § 17 a
indsættes: |
| | Ȥ 17 b.
Undervisningsministeren kan bemyndige Universitets- og
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger,
huslejekontrakter og leasingkontrakter, som
Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra
amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og
Bornholms Regionskommune, jf. § 9 i lov nr. 591 af 24. juni
2005.« |
| | 3. Efter § 18
indsættes: » § 18 a.
Undervisningsministeren kan godkende, at en institution driver
kollegievirksomhed efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed, hvis institutionen var en amtskommunal institution og
drev kollegievirksomhed pr. 31. december 2006. Tilsvarende
gælder for institutioner, der sammenlægges med en
tidligere amtskommunal institution, hvori der indgår et
kollegium. « |
| | 4. § 26 b
affattes således: |
§ 26 b. Centre
for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner
for videregående uddannelser m.v. kan efter aftale med et
eller flere andre Centre for Videregående Uddannelse eller
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.,
statsligt selvejende institutioner og institutioner for
erhvervsrettet varetage nærmere bestemte administrative
opgaver for en eller flere af de nævnte
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom | | »§ 26 b.
En institution kan efter aftale med en eller
flere andre institutioner omfattet af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.« |
| | § 2 I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006
foretages følgende ændringer: |
§ 1. Loven
omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Institutionerne er selvejende og godkendt af
undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund-, efter-
og videreuddannelse til og med niveauet for korte
videregående uddannelser efter ministerens nærmere
bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, 3. pkt.. Institutionerne kan
i særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse
på niveauet for mellemlange videregående
uddannelser. | | 1. I § 1, stk.
1 , 2. pkt., ændres: »§ 4, stk. 1,
3. pkt.« til: »§ 4, stk. 1, 1. pkt. «. |
§ 2. € | | 2. § 2, stk.
4, affattes således: |
Stk. 4. Institutionernes
vedtægter godkendes af undervisningsministeren. | | »Stk. 4. Institutionens
forhold reguleres i en vedtægt, som er godkendt af
undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af
undervisningsministeren udstedt standardvedtægt.« |
§ 3. I
tilfælde af institutionens ophør anvendes
tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål
efter undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog
stk. 2. | | 3. I § 3
indsættes efter stk. 2 som nye stykker: |
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter
stk. 1 og 2. | | »Stk. 3. Formue hidrørende fra
en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der
pr. 31. december 2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1,
tilfalder statskassen ved institutionens ophør. |
| | Stk. 4. For fusionerede
uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning, opgøres
de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på
fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af
nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale
institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue
fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2.« Stk. 3 bliver herefter stk. 5. |
§ 4.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne
tillade, at selvejende uddannelsesinstitutioner sammenlægges
til en institution, der godkendes efter loven. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden
likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den
fortsættende institution. Ved sammenlægning kan
ministeren godkende, at den fortsættende institution ud over
erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse kan udbyde
ungdomsuddannelser og grundlæggende voksenuddannelser til og
med gymnasialt niveau. | | 4. § 4, stk.
1, affattes således: »Undervisningsministeren kan efter indstilling
fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for
en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen,
bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller
flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. godkende, at to
eller flere af institutionerne sammenlægges til én
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne
følger reglerne i de pågældende uddannelseslove
. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken
institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved
sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale
uddannelser, uddannelsen til højere forberedelseseksamen
eller almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet
uddannelse, finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
anvendelse for den del af den sammenlagte institution, der
varetager uddannelsen til stx, hf eller avu. Ved sammenlægningen opløses
institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver
og gæld til den fortsættende institution.« |
§ 4 a. For
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der forud for
godkendelsen efter § 2, stk. 1, var amtskommunale eller som er
resultat af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger
af selvejende uddannelsesinstitutioner, der forud for den 1. januar
2007 har været amtskommunale, gælder forvaltningsloven
og offentlighedsloven. | | 5. § 4 a
affattes således: » § 4 a. Institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale,
eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger
eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der
tidligere var amtskommunale, er selvejende institutioner inden for
den offentlige forvaltning. |
| | Stk. 2. Institutioner, der forud for den 1.
januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte at
være selvejende institutioner inden for den offentlige
forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens
vedtægt.« |
| | 6. § 5
affattes således : |
§ 5.
Institutionen ledes af en bestyrelse. | | » § 5.
Institutionen ledes af en bestyrelse. |
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt
bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af et
regionsråd og mindst 1 medlem af en eller flere
kommunalbestyrelser. Bestyrelsens øvrige medlemmer skal
så vidt muligt tilsammen dække institutionens aktuelle
og fremadrettede virkefelt. Arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt
repræsenterede og have tilknytning til det geografiske
område og til det arbejdsmarked, som institutionen
dækker. | | Stk. 2. Bestyrelsen består af 6-12
medlemmer. Undervisningsministeren kan dog tillade, at bestyrelsen
består af flere end 12 medlemmer, jf. stk. 10. Bestyrelsen
sammensættes således, at flertallet af
stemmeberettigede medlemmer er udefrakommende, primært fra
institutionens lokalområde. Bestyrelsen vælger en
formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende. |
Stk. 3. Følgende personer kan
ikke være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller som kontrollerer udlejere af ejendomme m.m.
til institutionen. 3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der
udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen. 5) Medlemmer af bestyrelsen ved en anden
institution, der er godkendt efter denne lov. | | Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal
tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke
med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i
arbejdsmarkedets behov for uddannelserne. |
Stk. 4. Er lejeforholdet af
uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke
anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler
herom. | | Stk. 4. De udefrakommende medlemmer udpeges
i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med
ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af
budgetter og regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser i
forening udpeger et medlem til bestyrelsen. De medlemmer, der
udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorgani- sationer, skal
være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. |
Stk. 5. For bestyrelsen, lederen og
andre ansatte ved institutionen gælder i øvrigt
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i
kapitel 8 om tavshedspligt m.v. | | Stk. 5. To medlemmer udpeges af og blandt
medarbejderne ved institutionen, hvoraf et har stemmeret.
Elevrådet, jf. § 35, udpeger 2 medlemmer, hvoraf et har
stemmeret. Eleven, der har stemmeret, skal være myndig.
Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme
måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende
eller tilsvarende område. |
Stk. 6. Institutionens lærere og
teknisk-administrative personale repræsenteres i bestyrelsen
uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Deltagerne i
uddannelse af over 6 måneders varighed repræsenteres i
bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.
Repræsentanter for lærere og det teknisk-administrative
personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af
forholdende på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
område. | | Stk. 6. Institutionens leder er
bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder
uden stemmeret. |
Stk. 7. Institutionens leder, jf.
§ 13, er bestyrelsens sekretær og deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret. | | Stk. 7. Følgende personer kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til
institutionen. 3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, der er omfattet af nr. 1, eller for
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er
omfattet af nr. 2. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer,
der er omfattet af nr. 1, eller i fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er omfattet af
nr. 2. |
Stk. 8. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde fravige stk. 2 og stk. 6, 2.
pkt. | | Stk. 8. Er lejeforholdet af uvæsentligt
omfang, finder stk. 7, nr. 1-4, ikke anvendelse.
Undervisningsministeren fastsætter regler herom. |
| | Stk. 9. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte
ved institutionen gælder i øvrigt bestemmelserne i
forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om
tavshedspligt m.v., jf. dog § 4 a, stk. 2. |
| | Stk.10. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde tillade fravigelse fra bestemmelserne
i stk. 2 og 4, herunder i forbindelse med sammenlægning af
institutioner.« |
| | 7. Efter § 15
indsættes: |
| | » § 15 a.
Undervisningsministeren kan godkende, at en institution driver
kollegievirksomhed som indtægtsdækket virksomhed, hvis
institutionen var en amtskommunal institution og drev
kollegievirksomhed pr. 31. december 2006. Tilsvarende gælder
for institutioner, der sammenlægges med en tidligere
amtskommunal institution, hvori der indgår et
kollegium.« |
| | 8. Efter § 18
indsættes: |
| | » § 18 a.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever og studerende, der efter lov
om erhvervsuddannelser, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser, lov om
uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) og efter lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand. |
| | Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om administration af de særlige
tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter, herunder om
ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, frister,
tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling
fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne
har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Undervisningsministeren kan bestemme, at udbetaling af tilskud
administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,
samt at de enkelte institutioner skal indsende de nødvendige
oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af
tilskud, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk
form.« |
| | 9. Efter § 21 a
indsættes: |
| | » § 21 b.
Undervisningsministeren kan bemyndige Universitets- og
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger,
huslejekontrakter og leasingkontrakter, som
Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra
amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og
Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni
2005.« |
| | 10. § 26
affattes således: |
§ 26. € | | » § 26. Institutionernes
regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets
afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende
resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt.
Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens
leder. Institutionernes årsregnskab indsendes til
Undervisningsministeriet. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8. |
| | Stk. 2. Institutionernes regnskaber
revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen
for institutionen en intern revisor, som skal være
statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre
revision i henhold til regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. |
| | Stk. 3. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om
intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor. |
| | Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af
undervisningsministeren.« |
| | 11. Efter § 30
indsættes: |
| | Ȥ 30 a.
Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at
indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren
konstaterer, at kvaliteten i en institutions undervisning eller
uddannelse er utilstrækkelig. |
| | Stk. 2. Indsatsaftalen skal blandt andet
fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller
uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at
rette op på den utilstrækkelige kvalitet. |
| | Stk. 3. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelse i
forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.« |
| | 12. Efter § 33
indsættes: |
| | Ȥ 33 a. En
institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner
omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, institutioner for almen voksenuddannelse og
Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.« |
| | 13. § 33
b ophæves. |
§ 37 a. For
undervisning efter lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)
gælder § 17, stk. 1-8, i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen tilsvarende. | | 14. I § 37
a ændres »lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen« til: »lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.«. |
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
delegere sin beføjelse efter § 17, stk. 8, i lov om
institutioner for uddannelse til studentereksamen til
institutionerne. | | 15. I § 37 a,
stk. 1, ændres »§ 17, stk. 1-8« til:
»§ 46, stk. 1-8« og i stk. 2,
ændres »§ 17, stk. 8« til: »§ 46,
stk. 8«. |
§ 37 b. Tilskud
til befordring for elever, der modtager undervisning efter lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) ydes i henhold § 28 i lov
om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. | | 16. § 37
b, ophæves. |
| | 17. Efter § 38
indsættes: |
| | Ȥ 38 a.
Afgørelser, som Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til
ekstraudgifter til elever, kursister og studerende med behov for
specialpædagogisk bistand, jf. § 18 a, kan af eleverne,
kursisterne og de studerende inden 4 uger efter meddelelsen af
afgørelsen indbringes for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den
endelige administrative afgørelse. |
| | Stk. 2. Ved behandling af en klage over
afgørelse i henhold til stk. 1, tiltrædes
ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af
de Samvirkende Invalideorganisationer. |
| | Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk. 1.« |
| | § 3 I lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 590 af 24.
juni 2005, foretages følgende ændringer: |
| | 1. Lovens titel
affattes således: |
| | »Lov om almen
voksenuddannelse« |
| | 2. §
2 affattes således: |
§ 2. Alle, der er fyldt
18 år, kan inden for en rimelig geografisk afstand fra deres
bopæl modtage undervisning i henhold til denne lov. | | » § 2.
Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18
år, inden for en rimelig geografisk afstand kan modtage
undervisning i henhold til denne lov.« |
§ 3. Almen
voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre, jf.
§ 12. Et voksenuddannelsescenter kan være organiseret i
afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3. | | 3. § 3,
stk. 1 , affattes således: »Almen voksenuddannelse udbydes på
voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner, jf. lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse.« |
§ 4. Ved hvert
voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der
udbyder almen voksenuddannelse, jf. § 12, skal der mindst en
gang om året udbydes undervisning i kernefagene dansk,
matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.
Herudover skal der tilbydes under visning i fag inden for
fagrækken billedkunst, dansk som andetsprog, edb-fag,
filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og
kommunikation, således at alle tilbudsfagene hvert år
udbydes inden for en passende geografisk afstand fra de voksne
uddannelsessøgendes bopæl i regionen, og således
at der samlet gives et alsidigt fagudbud på grundlag af det
konstaterede undervisningsbehov. Undervisningen
tilrettelægges som enkeltfagsundervisning. | | 4. I § 4, stk.
1, 1. pkt., ændres »jf. § 12« til:
»jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v.«. |
§ 6. Kursisterne
skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og
prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til
prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk samt dansk som
andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag, jf.
stk. 2. For de øvrige fag udgør deltagerbetalingen de
beløb, som pr. 31. december 2006 er fastsat for de enkelte
voksenuddannelsescentre, indtil institutionerne overgår til
taxameterfinansiering. Undervisningsministeren fastsætter
regler om deltagerbetalingen. | | 5. §
6 ophæves. |
Stk. 2. Det i stk. 1, 2. punktum
nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra
den 1. august med satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.
Reguleringen sker på grundlag af det på
reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning
til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren. | | |
Stk. 3. Indbetaling af deltagerbetaling for
det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at
kunne deltage i undervisning og prøver. | | |
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
bestemme, at kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer
undervisningsmidler. | | |
§ 7. Staten kan yde
befordringsgodtgørelse til deltagere i almen
voksenuddannelse. | | 6. §
7 ophæves. |
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler herom. | | |
§ 9. Stk. 2. Klage over et
voksenuddannelsescenters afgørelser kan indbringes for
undervisningsministeren. | | 7. I § 9, stk.
2 , indsættes efter
»afgørelse«:» i pædagogiske
anliggender«. |
| | |
Kapitel 2 | | 8. Kapitel 2 og
kapitel 2 a ophæves. |
Voksenuddannelsescentre | | |
§ 12.
Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse
af statsligt selvejende voksenuddannelsescentre, som udbyder almen
voksenuddannelse efter denne lov samt forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Voksenuddannelsescentrene kan efter
undervisningsministerens godkendelse udbyde 1) studieforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf)
og til studentereksamen (stx) og 2) uddannelsen til studentereksamen (stx)
tilrettelagt som studenterkursus. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en institution efter stk. 1, hvis den indgår som et
hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller
forventede behov for sådanne institutioner og som led i en
planlægning, der omfatter hele eller dele af landet.
Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Stk. 3. Voksenuddannelsescenteret skal i
sit virke som statsligt selvejende uddannelsesinstitution
være uafhængigt, og centerets midler må alene
komme centerets kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.
Undervisningsministeren kan undlade at godkende et
voksenuddannelsescenter, hvis der efter ministerens skøn
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at centeret opfylder
kravet om uafhængighed og forvaltning af centerets midler.
Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag
af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 4, nr.
1-4. | | |
Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere, i en planlægning, der omfatter hele
eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af
sin økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed. Godkendelsen kan endvidere
tilbagekaldes, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at voksenuddannelsescenteret
opfylder kravet i stk. 3 om uafhængighed og forvaltning af
centerets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt
på, om 1) centeret indgår i et
fællesskab eller samarbejde med institutioner, fonde,
virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en
nærliggende risiko for, at centeret styres af andre, 2) centerets midler anvendes til
formål uden for centeret, 3) centerets ledelse og lærere
står i et juridisk eller økonomisk
afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner
m.fl., eller 4) centerets elever eller kursister
udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign.,
på en måde, der er usædvanlig for
voksenuddannelsescentre. Stk. 5. I tilfælde af institutionens
ophør tilfalder institutionens nettoformue statskassen. Stk. 6. Voksenuddannelsescentre kan
forestå rekvireret undervisning. | | |
§ 12 a.
Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre
voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet
har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres
ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet
om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå
udbudet af uddannelser. Stk. 2. Som led i samarbejdet danner
institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som
mødes mindst en gang hvert kvartal, og mindst to gange om
året med regionsrådet, jf. § 17 c. § 12 b. Den
overordnede ledelse af den selvejende institution, der er godkendt
efter § 12, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler. Bestyrelsen træffer
beslutning om ansættelse og afskedigelse af forstander,
lærere og andet personale. Ansættelse af lærere
og andet personale sker efter indstilling fra forstanderen. Stk. 2. Kursistrådet udpeger to
repræsentanter til institutionens bestyrelse.
Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen. Stk. 3. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter regler om bestyrelsens
sammensætning og virke og kan herunder fastlægge regler
for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt
standardvedtægt. Undervisningsministeren kan endvidere
bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse. | | |
Stk. 4. Centeret kan yde bestyrelsen
særskilt vederlag efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at
et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overensstemmelse
med denne lov eller de regler og aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede
påbud til voksenuddannelsescenteret om at ændre den
pågældende virksomhed. | | |
§ 12 c. Tilskud i
henhold til § 15 må kun anvendes til
voksenuddannelsescenterets virksomhed efter denne lov. Der kan ikke
foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud. Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om tilskud i henhold til § 15,
herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud,
tilbagebetaling og kontrol af udbetalt tilskud. Stk. 3. Undervisningsministeren kan for
voksenuddannelsescentre, der ikke følger bestemmelserne i
denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens
påbud, jf. § 12 b, stk. 5, tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud
tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan
tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for
voksenuddannelsescentre, som begæres erklæret konkurs
eller standser deres betalinger, eller når der i
øvrigt er fare for, at et voksenuddannelsescenters
virksomhed må indstilles. Stk. 4. Undervisningsministeren kan
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har
været fejlagtig. Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan
modregnes i kommende udbetalinger til
voksenuddannelsescenteret. | | |
§ 12 d.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende voksenuddannelsescentre og ved de i stk. 3
nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de
nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for et statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter tillade, at institutionen ved spaltning
overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf
til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter
hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner
godkendes. Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, bortset fra private gymnasieskoler og
private hf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med voksenuddannelsescentre efter stk. 1 og 2: 1) Lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen. 2) Lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen. 3) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. | | |
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I forbindelse
med, at der gives tilladelse efter stk. 1, påser
undervisningsministeren, at sagkundskaben vedrørende det
voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i
bestyrelsen for den sammenlagte institution. I vedtægten for
den fortsættende eller modtagende institution skal der
optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. På samme måde skal der optages
bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte
rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden
ikke udløses ved sammenlægningen eller
spaltningen. Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. Stk. 7. Ministeren kan efter indstilling
fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på
Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig
mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for
videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser
på Bornholm. | | |
§ 12 e. De statsligt
selvejende voksenuddannelsescentres regnskabsår er
finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 12 b, stk. 3. Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende
institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret
eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold
til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om
den udpegede interne revisor og skift af intern revisor. Stk. 3. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk.
2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge
bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre
denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til
stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i
øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. | | |
Stk. 4. Bestyrelsen påser, at revisor
opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må
endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for
udlejer af de ejendomme m.m., som det statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter anvender, eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,
medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke
på tilfredsstillende måde kravene til revision i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan undervisningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist at udpege en
anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om
den udpegede revisor og om revisorskift. Stk. 5. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. § 12 f.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til statsligt
selvejende institutioner stille vilkår, der fremmer
formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte
regler herom. | | |
§ 13. Ved et
voksenuddannelsescenter skal der være ansat en forstander.
Forstanderen varetager den daglige ledelse og har det
pædagogiske ansvar. Stk. 2. På voksenuddannelsescentre,
der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, skal
forstanderen samt lærere, der står for denne
undervisning, have undervisningskompetence inden for gymnasiets
eller hf´s fagrække, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis forstanderen ikke har den i
stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen
til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen
(stx) organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder,
der har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence. Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om forstanderens og afdelingslederens
beføjelser. | | |
§ 15.
Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af det
enkelte voksenuddannelsescenters virksomhed, herunder til
forsøgs- og udviklingsarbejde. Undervisningsministeren
fastsætter regler om tilskud. Stk. 2. Voksenuddannelsescentrene skal
følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved
institutionen. Stk. 3. Undervisningsministeren kan hos
voksenuddannelsescentret kræve alle oplysninger af betydning
for varetagelsen af Undervisningsministeriets opgaver
vedrørende voksenuddannelsescentrene og andre
uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, jf.
§ 12. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder om
i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at der ved
centrets foranstaltning gives information til befolkningen om
centrets undervisningstilbud. Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 12, stk. 1, og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem de statsligt selvejende
institutioner og brugerne af disse institutioner, herunder om
anvendelse af digital signatur. | | |
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
bestemme, at de statsligt selvejende institutioner eller grupper af
statsligt selvejende institutioner skal anvende fælles
administrative systemer sammen med andre institutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. § 16. Ved hvert
voksenuddannelsescenter nedsættes et uddannelsesudvalg, der
rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette
gælder også vedrørende en institution, der er
resultatet af en sammenlægning af institutioner, i hvilken
der er indgået et eller flere voksenuddannelsescentre, uden
at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget
sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og
arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af
repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst
to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrige have
medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have
tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af
uddannelserne dækker. Undervisningsministeren
fastsætter regler om udpegning af medlemmer til
uddannelsesudvalget.« § 17. Ved hvert
voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk råd
bestående af forstanderen og samtlige lærere ved
centeret. Undervisningsministeren fastsætter regler
herom. | | |
§ 17 a. Ved hvert
voksenuddannelsescenter har kursisterne ret til at danne et
kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for
kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg
m.v., hvor kursisternes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til
kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om
voksenuddannelsescentrenes forpligtelse over for
kursistrådene. § 17 b.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i dette kapitel
med henblik på at fremme forsøgsvirksomhed og
pædagogisk udviklingsarbejde. Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvide
voksenuddannelsescentrenes virksomhed ved at tillade fravigelse af
§ 12, stk. 1. Stk. 3. Voksenuddannelsescentre kan
gennemføre undervisning af voksne for kommuner som
indtægtsdækket virksomhed. | | |
Kapitel 2 a Generelle bestemmelser § 17 c.
Regionsrådet skal i samarbejde med alle
voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder
for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i
regionen og kapaciteten, med henblik på at der er et
tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til
alle. Stk. 2. Voksenuddannelsescentre og andre
udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, skal samarbejde med
regionsrådet om koordineringen efter stk. 1. Stk. 3. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til godkendte uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen. § 17 d. De i
§ 12, stk. 1, nævnte institutioner er
statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige
forvaltning. § 17 e.
En statsligt selvejende institution, jf. § 12,
stk. 1, kan efter aftale med en eller flere statsligt
selvejende institutioner, institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser
varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. | | |
| | § 4 I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 19. august 2004, foretages
følgende ændring: 1. Efter § 52 b
indsættes: |
| | Ȥ 52 c.
Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og
Efterskole fravige loven i en overgangsperiode på indtil 6
år.« |
Bilag 2
Høringsliste
Særlige
myndigheder:
Domstolsstyrelsen
Datatilsynet
Rigsrevisionen
SU-styrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Personalestyrelsen
DSB
Ørestadsselskabet
Danmarks Evalueringsinstitut
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Elevrefusion
Kommuner/kommunale
organisationer:
KL
Amtsrådsforeningen
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
HS
HUR
Bornholms Regionskommune
Rektorsamlinger,
skolelederforsamlinger og ledersammenslutninger:
CVU Rektorkollegiet
Gymnasieskolernes Rektorforening
Lærerseminariernes Rektorsamling
Pædagogseminariernes
Rektorforsamling
Frie Samarbejdende MVU-institutioner
Interesseorganisationen for handelsskolernes
ledelser (HFI)
Handelsskolernes Bestyrelsesforening
Foreningen af skoleledere ved tekniske
skoler
Danmarks Erhvervsskoleforening
Sygeplejeskolernes Rektorforsamling
Foreningen af private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser
Foreningen af studenterkursusrektorer
Forstanderforeningen for VUC
Foreningen for Poduktionsskoler og
Produktionshøjskoler
Forstanderkredsen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler
Rektorkollegiet
Sammenslutningen for ledere ved skolerne for
de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Institutioner uden rektor- eller
forstanderforsamling:
Ankerhus Seminarium
Suhr´s Seminarium
Danmarks Forvaltningshøjskole
Bestyrelsesforeninger
CVU-Bestyrelsesforening
Lærerseminariernes
Bestyrelsesforening
Pædagogseminariernes
Bestyrelsesforening
Rådgivende
organer:
Rådet for mellemlange
Videregående Uddannelser
Erhvervsakademirådet
Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser
Rådet for Erhvervsrettede Voksen- og
Efteruddannelse
Rådet for de gymnasiale
uddannelser
Grundskolerådet
Studenterorganisationer:
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
(DGS)
Landssammenslutningen af
Kursusstuderende
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Danske Studerendes Fællesråd
Social- og sundhedsuddannelsernes
Landselevbestyrelse
Pædagogstuderendes Landsråd
Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever
Lærerstuderendes Landskreds
Pædagogstuderendes
Landssammenslutning
Arbejdsgiver- og
Erhvervsorganisationer:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Byggeri
Dansk Handel og Service (DHS)
Dansk Industri (DI)
Dansk Transport og Logistik
Handel, Transport og Serviceerhvervene
(HTS-A)
Landbrugsrådet
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgivere
Lønmodtagerorganisationer:
Akademikernes Centralorganisation (AC)
Danmarks jurist- og Økonomforbund
(DJØF)
Dansk Metal
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
HK/Kommunal
HK/Stat
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes hovedorganisation
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)
Dansk Magisterforening
Gymnasieskolernes Lærerforening
Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforening (BUPL)
Landsforeningen af socialpædagoger
Danmarks Lærerforening
Danske Produktionsskolers
Lærerforening
Handelsskolernes Lærerforening
HK/Privat
Dansk Teknisk Lærerforbund
Dansk Sygeplejeråd
Karteller, forhandlingsfællesskaber
m.v.:
Centralorganisationernes Fælles Udvalg
(CFU)
Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark (CO-Industri)
Det Kommunale Kartel
Kommunale tjenestemænd og
overenskomstansatte (KTO)
Lærernes Centralorganisation
Statsansattes kartel
Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab
Sundhedskartellet
Øvrige:
Det Danske Advokatsamfund
Landsforening af landsbysamfund
Landdistrikternes fællesråd
Sammenslutningen af Danske
Småøer
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
Foreningen af Registrerede Revisorer
De samvirkende Invalideorganisationer
Det Centrale Handicapråd