Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. januar 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
(Praktiske indgange og sammenhængende
uddannelsesforløb)
§ 1
I lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15.
juli 2004, som ændret ved § 40 i lov nr. 542 af 24. juni
2005 og § 6 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3
indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Uddannelsen til social- og
sundhedsassistent kan endvidere tilrettelægges som et
sammenhængende forløb, der består af uddannelsen
til social- og sundhedshjælper og uddannelsen til social- og
sundhedsassistent.«
2. I § 5
indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Når uddannelsen er
tilrettelagt som et sammenhængende forløb, jf. §
3, stk. 2, varer uddannelsen 2 år og 10 måneder med
mindst 56 ugers skoleundervisning.«
3. I § 8, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »social- og
sundhedshjælperuddannelsen«: »og den
pædagogiske grunduddannelse«.
4. I § 10, stk.
1, indsættes som 2.
pkt.:
»Uddannelsesordningerne for social- og
sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske
grunduddannelse skal rumme mulighed for, at en elev med tilslutning
fra sin arbejdsgiver kan vælge imellem at begynde uddannelsen
med et praktikforløb eller med skoleundervisning .
«
5. §
13 affattes således:
Ȥ 13.
Institutioner, der udbyder grundforløbet og uddannelserne,
optager elever efter ansøgning.
Stk. 2. Ansøgere til social- og
sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske
grunduddannelse, der opfylder kravene i § 11, og som har
indgået en ansættelsesaftale med et regionsråd,
en kommunalbestyrelse eller en privat arbejdsgiver, jf. § 14,
har krav på at blive optaget, jf. dog § 13 b.
Stk. 3. Institutionernes optagelse af
ansøgere uden ansættelsesaftale er betinget af, at
ansøgerne ud over adgangsbetingelserne samt krav fastsat i
medfør af § 8, stk. 1, opfylder de fastsatte
supplerende personlige kvalifikationskriterier, jf. stk. 4.
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter generelle supplerende personlige
kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet og
til social- og sundhedshjælperuddannelsen for ansøgere
uden ansættelsesaftale.«
6. Efter § 13 a
indsættes:
Ȥ 13 b.
Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til
social- og sundhedshjælperuddannelsen og den
pædagogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget
af uddannelsesinstitutionen, jf. § 13 a, i et antal svarende
til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som
regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til
rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 22 b,
stk. 1.«
7. §
43 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. juli 2006.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5 og 6, har
virkning fra den 1. januar 2007.