L 78 (som vedtaget): Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2005

Forslag

til

Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til værdipapirer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier ( aktieretter ) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

§ 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter § 21, stk. 2, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er opnået tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte.

Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:

1) Ved afståelse af aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4.

2) Ved afståelse til et selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.

3) Ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.

4) Ved afståelse af børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

5) Når der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.

Stk. 4. Kontante beløb, der modtages i forbindelse med en skattefri aktieombytning, jf. § 36, eller en skattefri fusion eller en skattefri spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler, og som udgør et beløb, der er mindre end kursværdien af hver af de aktier, der tildeles i det erhvervende henholdsvis det modtagende selskab, behandles efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Definition af børsnoterede aktier

§ 3. Ved børsnoterede aktier forstås:

1) Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.

2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.

3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.

Definition af hovedaktionæraktier

§ 4. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns‑ og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Stk. 3. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og 2 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

FIFO-princippet

§ 5. Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Stk. 2. Aktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, medregnes først efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.

Kapitel 2

Kredsen af skattepligtige

Selskaber m.v.

§ 6. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og §§ 30, 31, 33, 36-40 og 43.

Personer

§ 7. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4-8 og §§ 44-47.

Kapitel 3

Almindelige aktier

Aktier ejet i mindre end 3 år

Selskaber m.v.

§ 8. Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 11.

Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog § 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af aktier omfattet af stk. 1.

Aktier ejet i 3 år eller mere

Selskaber m.v.

§ 9. Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, eller § 22.

Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i §§ 17-19 eller § 22.

Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter m.v.

Selskaber m.v.

§ 10. Ved opgørelsen af ejertiden efter §§ 8 og 9 anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Fusion mellem andelsforeninger og selskaber
m.v.

Selskaber m.v.

§ 11. § 8 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.

Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs gevinster efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af gevinst eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med 2,0, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Gevinst

Personer

§ 12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tab €" unoterede aktier

Personer

§ 13. Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.

Tab €" børsnoterede aktier

Personer

§ 14. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

Stk. 2. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, kan fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettobeløbet af udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.

Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i nettobeløbet i det pågældende indkomstår af den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.

Aktier med boligret

Personer

§ 15. Gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.

Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk.1 er skattefri under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.

Kapitel 4

Særlige regler for visse aktier

Tildeling af tegningsretter til aktier €" hidtidige
aktionærer

Selskaber m.v. og personer

§ 16. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.

Næring

Selskaber m.v. og personer

§ 17. Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For selskaber m.v. kan tab dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3. Såfremt den skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle den skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9 og 12-14, § 21, stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i § 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19 nævnte tilfælde.

Andele i andelsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 18. Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17, 19, 31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.

Stk. 4. Gevinst ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 2.

Kapitel 5

Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber

Investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber

Selskaber m.v. og personer

§ 19. Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8, 9, 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, § 18, § 21, stk.1, og § 22.

Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 20. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.

Investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 21. Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, kan vælge, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.

Stk. 3. En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende anbringer aktivmassen

1) i foreningens administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og

2) i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.

Stk. 4. Ved opgørelsen af, om anbringelserne m.m. holder sig inden for 25-procents-grænsen, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 5. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overtræder betingelserne i stk. 3 og overskridelsen af 25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden følgende bankdage, finder § 22 anvendelse, jf. dog stk. 6. Der ses dog bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen inden for en periode på 1 måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen, hvis overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. For en investeringsforening, der opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af andele, jf. nævnte lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen som følge af, at provenuet ved foreningens afståelse af aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter placeres i kontanter, forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den endelige opløsning.

Stk. 6. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver en aktie som omhandlet i § 19, medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 19.

Stk. 7. Valget i stk. 2 af beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i det år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.

Stk. 8. Foreningen skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, eller oplysningerne ikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og gevinst ved afståelse i det år, som overskridelsen eller oplysningerne vedrører, og i 4 hele år efter det år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af § 22. Det samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft for år, for hvilke fristen for rettidig indsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af § 22 i 4 hele år efter det år, som det ændrede valg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes rettidigt eller valg ændres vedrørende de år, for hvilke § 22 herefter gælder, regnes en ny periode efter 2.-4. pkt. fra det seneste år, for hvilket valg ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller oplysninger ikke indsendes rettidigt.

Stk. 9. Selv om skattepligt af gevinst indtræder efter reglerne i § 22 på grund af for sen indsendelse af oplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om foreningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 7, samtidig finder anvendelse.

Stk. 10. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens status efter stk. 3 og 5, herunder regler om administrationen af 25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.

Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 12. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.

Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 22. Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der ikke er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 6 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det dog en betingelse, at denne ikke investerer i fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 på selskaber, med hvilket et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Uanset 1. og 2. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Fi­nans­til­sy­nets regler herom.

Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset 1. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.

Kapitel 6

Opgørelse af gevinst og tab

Selskaber m.v. og personer

§ 23. Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Stk. 2. For gevinst og tab omfattet af § 17 kan den skattepligtige i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-7. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17, stk. 3. Endvidere skal den skattepligtige anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta.

Stk. 5. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, opgøres som tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 5 henføres gevinst og tab til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af skattepligt eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38, stk. 1, træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme tidspunkt. § 40 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Ved afståelse af et investeringsforeningsbevis i en investeringsforening, der har været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsforeningsbeviset på grund af foreningens beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. omfattes af § 19, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om stk. 5 og 6, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.

§ 24. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25.

Stk. 3. Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved slutningen af indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktien.

Stk. 4. For aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før overgangen i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelse af gevinst og tab på aktier, der er omfattet af § 17.

Stk. 6. Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37, jf. dog § 40, om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38 anvendelse i forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1 og 2.

Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier

Selskaber m.v. og personer

§ 25. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr.

Gennemsnitsmetoden

Selskaber m.v. og personer

§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2‑6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.

Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.

Stk. 4. Tegningsretter til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen.

Stk. 5. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 38 skal aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Stk. 6. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse investeringsforeningsbeviser

Selskaber m.v. og personer

§ 27. I tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF, jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel, og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling.

Stk. 2. Stk. 1 finder dog kun anvendelse, hvis

1) den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller

2) der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.

Stk. 3. Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på investeringsforeningsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et lagerprincip, selv om denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.

Nedsættelse af anskaffelsessummen

Selskaber m.v. og personer

§ 28. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie‑ eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie‑ eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie‑ eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1‑4.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1‑4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

§ 29. Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.

Kapitel 7

Afståelse m.v.

§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

§ 31. Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2. Erstatnings‑ og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

§ 32. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en bo­lig­opsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 2. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 33. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt. § 23, stk. 7, gælder ikke. Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Stk. 2. Stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab.

Stk. 3. Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret forening til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke for en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning som nævnt i § 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes af denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.

Stk. 4. Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige minimumsudlodning.

Stk. 5. Overgang som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til investeringsselskab henføres gevinst og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter statusændringen.

Stk. 6. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter statusændring, i det omfang den vedrører tiden før, jf. stk. 4. Tilsvarende nedsættelse gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved statusskift til andet end investeringsselskab. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.

Stk. 7. Aktier, der tilhører en forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 1, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et in­ter­essentskab, anses for afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til handelsværdien.

Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til beskatning som aktionærer i et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.

Stk. 9. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Familieoverdragelse med succession

Personer

§ 34. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2‑4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Der er tale om hovedaktionæraktier, jf. § 4.

3) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

4) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

5) Aktierne er ikke omfattet af § 19.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

Overdragelse til nære medarbejdere med succession

Personer

§ 35. § 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 indkomstår har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

Stk. 2. Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter stk. 1.

Stk. 3. Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

Aktieombytning

Selskaber m.v. og personer

§ 36. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19, § 21, stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9‑11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Kapitel 8

Tilflytning

Selskaber m.v. og personer

§ 37. Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, jf. dog § 40, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Fraflytning

Selskaber m.v. og personer

§ 38. Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder reglerne i selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, dog at værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der kan fradrages efter §§ 8, 13, 14, 17, 18, 19 eller 22, kan dog kun fradrages i gevinst på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1, men hvor denne skattepligt er ophævet efter § 40. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Når der sker ophør af skattepligt for aktier, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 5. Nedsættes skatten efter stk. 4, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 1, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk.1, 2. pkt.

§ 39. Ved afståelse af aktier eller ved aktionærens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter § 38, stk. 1, kan den skattepligtige henholdsvis det skattepligtige dødsbo vælge for disse aktier at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertiden på afståelsestidspunktet henholdsvis tidspunktet for aktionærens død, jf. dog stk. 4. § 38, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Adgangen til omberegning efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Ved beregningen af skatten efter stk. 1 medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter § 38, stk. 1, indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er beregnet af de aktier, udbyttet vedrører.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter § 38, stk. 1, er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved skatteberegningen efter stk. 1 for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Reglerne i 1. pkt. gælder tilsvarende for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, og aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

Stk. 5. Såfremt en efterfølgende aktieafståelse bliver beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre gevinsten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter stk. 1. Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter § 38, stk. 1. Det gælder dog kun, i det omfang den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter § 38, stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter § 38, stk. 1, er beregnet af denne gevinst.

Stk. 6. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 7. Nedsættes skatten efter stk. 3, 5 eller 6, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 40. For aktier, hvor der er indtrådt skattepligt efter § 38, stk. 1, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at svare skat af gevinst på aktier, der ikke er afstået. Ved senere afståelser opgøres gevinst og tab på grundlag af det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten og tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 1, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Overdragelse mellem samlevende ægtefæller

Personer

§ 41. Reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktier mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktier, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller det skattepligtige tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 42. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 2. Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Overgangsregler

Selskaber m.v.

§ 43. Tab på aktier omfattet af § 8, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab omfattet af § 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så vidt angår gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, kan ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

Stk. 2. Skattefrit udbytte af egne aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28. april 2004, skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt selskabet m.v. ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 5. For selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 6. For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8, 9 og 19-22, skal selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 7. Ved afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.

Overgangsregler

Personer

Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier

§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.

Stk. 2. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt §§ 45-47. Gevinst og tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne bestemmelse, opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 5. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21, stk. 1, og § 22.

Stk. 6. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år

§ 45. Hvis en skattepligtig har gevinst på aktier omfattet af §§ 12-14, der er anskaffet før den 1. januar 2006, og som afstås mindre end 3 år efter erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 og beskatningen af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a efter reglerne i stk. 2-5. Dette gælder dog kun, i det omfang en eventuel gevinst ved afståelse af aktierne ville have været skattepligtig efter § 2 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Stk. 2. Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, nedsættes den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det beløb, hvormed aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, efter modregning af ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Personskattelovens § 8 a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, til det negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a. Ændringen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 6, om opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. De beløb, som aktieindkomsten nedsættes med efter stk. 2, og som det negative beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, ændres med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog stk. 5. I tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6, overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1. Har begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af stk. 1, overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1. Overskydende beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens kapitalindkomst.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 4 kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 a eller § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb opgjort efter stk. 2 overføres forud for beløb opgjort efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og reglerne i personskattelovens § 6 a, stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder anvendelse, sker overførsel af beløb til negativ kapitalindkomst forud for overførsel til positiv kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan rummes i beløbene opgjort efter stk. 4 for de enkelte ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk. 4, 2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst forud for overførsel til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst af beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden ægtefælle.

Øvrige overgangsregler

§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.

Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab på medarbejderaktier fra en ordning, som var godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at anvende reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og § 44.

Stk. 6. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet af § 17, anses for anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere, jf. dog tillige stk. 1 og 4 og § 44.

Stk. 7. For personer, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville have haft virkning ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessum fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 8. For personer, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 9. Ved opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18, stk. 4, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v. handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 10. Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt personen ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. For personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2004, er kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet bortfaldet. Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun bortfaldet for de personer, der ved skattepligtsophøret blev skattepligtige til et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.

Stk. 12. For personer, som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 13. For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 12-14 eller §§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Hovedaktionærnedslag

Personer

§ 47. Ved opgørelsen af gevinst på aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan skattepligtige, der ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have opgjort gevinst og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå et nedslag i den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag på aktier omfattet af §§ 17, 18 eller 19 og på aktier, der ville have været omfattet af § 2 c i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige alene skulle have opgjort gevinst i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne således, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. § 34, § 35 eller dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles gevinsten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

Færøerne og Grønland

§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.